Over the moon – om strik og ændrede planer

Da vi sad i Italien, blev jeg enig med min veninde, som skulle giftes 14 dage senere om et design til en cardigan, som hun kunne bruge over kjolen, hvis det blev koldt ud på natten. Heldigvis havde jeg garn med i den rette farve. Husk lige det næste gang nogen bemærker, at jeg måske pakker lige rigeligt garn til selv korte ture 🙂 Cardiganen blev strikket færdig imens vi stadig var dernede, og blev monteret og vasket et par dage før brylluppet, så det var ikke engang tæt på at være et for ambitiøst projekt.

Til gengæld blev den aldrig brugt, da den 21. juli, som det meste af sommeren var alt for varm til bare at tænke på at iklæde sig uld, men nu er den blevet omdannet til en strikkeopskrift, så arbejdet er ikke spildt overhovedet. Og iøvrigt, så er strikketid endnu en af de ting, som aldrig er spild af tid for mig.

Jeg nyder hele processen fra tanke, til planlægning og selve strikningen. Og det er få ting, som slår at stå med et stykke tøj, som man selv har “udtænkt” og skabt, næsten ud af den blå luft. Det er en hobby som på alle planer giver mening for mig. Og når jeg ser billede af projekter, som andre har strikket ud fra mine opskrifter, og måske givet deres eget lille tvist, så danser jeg en lille jubeldans. Salg af strikkeopskrifter bliver aldrig en guldgrube for mig, men det er min måde at give glæden ved at strikke, og skabe sit eget tøj, videre.

Nu vil jeg være sure mor, og kræve at drengene slukker skærmen og cykler en lang tur med deres mor og far. Vi lokker med lækre snacks undervejs, og mon ikke vi også finder lidt brombær 🙂

God lørdag derude.