Træk vejret

Jeg har mange bolde i luften i disse dage. Vi er stadig ved at lande efter skiferien, jobstarten kræver pt mit fulde fokus (bare at finde rundt i bygningen og huske navne), jeg har tre strikkeopskrifter som fortjener at blive gjort færdige og samtidig har jeg tusind ideer til blog-indlæg, som gerne vil ud i verden.

Men jeg har for længe siden besluttet mig for, at jeg ikke vil have travlt, så jeg tager min egen medicin og sørger for at huske at trække vejret midt i det hele. Sneen, der faldt i nat og som ikke var ryddet, da jeg skulle afsted her til morgen, opmuntrede til en rolig (langsom) og meditativ cykeltur, hvor jeg kunne nå at vågne og få tænkt den kommende dag igennem. Det var godt givet ud.

Ofte er vores modtræk til travlhed at løbe hurtigere, men efter at have følt bare en snert af stress og hvad det gjorde ved min krop, så er min auto-respons til travlhed at sætte tempoet ned, sige nej og vælge fra. Så jeg skærer ned for ambitionerne, taler pænt til mig selv og går tidligt i seng, så morgendagen kan blive mødt med større overskud. Tidligere ville jeg droppe søvn til fordel for at “få mere gjort”, men af respekt for min krop og sind, tilvælger jeg næsten altid mere søvn i pressede perioder. Jo hårdere krop og hjerne arbejder, jo mere har de brug for hvile.

Iøvrigt, så jeg kan jeg mærke, at mit eget arbejde med at trække vejret helt ned i maven og være til stede her og nu, smitter af på mine børn. De reagerer med det samme, med bedre humør, og alt virker til at glide nemmere. Jeg prøver at huske, at det er os voksne som sætter stemningen i hjemmet, særligt når drengene kravler rundt i gardinerne, så er det ofte fordi jeg har en uro i mig selv, som de opfanger. Lidt langhåret, men jeg tror nu, at der er noget om det.

Hvordan reagerer du på travlhed?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.