Klimasorg

Klimasorg #benægtelse

For halvandet år siden var vi lige flyttet fra byen og ud i vores lille rækkehus på landet, og jeg var på vej på arbejde en helt almindelig december morgen. Det var 2015, og som I måske husker, var en meget mild vinter. Under arbejdet med at pakke lejligheden ned var jeg blevet lidt småafhængig af at lytte til ted talks på youtube for at blive underholdt under det kedelige arbejde med at pakke. Jeg lyttede primært til Dave Ramsey, som bekræftede mig i mine tanker om gældsfrihed og sparsommelighed. Men jeg faldt også lidt tilfældigt over et par videoer om klimaforandringer, og jeg fik  øjnene op for, at klimaforandringer ikke blot var et problem for vores børns børn, men at klimaforandringerne skete lige nu, og ville påvirke os mere og mere. Og at de allerede var igang.

Det var en erkendelse, der kom snigende, og det var frustrerende, at det slet ikke var på agendaen i medierne, eller hos mine kolleger og venner. Det var svært at høre på small talk om det (dejligt) milde vintervejr, uden at tale om den underliggende årsag, og jeg kunne også se på mine kolleger, at klimaforandringer ikke var passende frokostbordsnak 🙂

På trods af mine store glæde ved endelig at være flyttet og være endt så dejligt et sted, at drengene klarede flytningen så flot og at vi hurtigt kom godt på plads, så lå der konstant en tristhed i mit baghoved.

Denne december morgen fik jeg nok af tristheden, og jeg besluttede mig for at gøre som alle i min omverden ved at “glemme” min viden, og bare lade hverdagen gå videre som normalt. For helt ærligt, det var da også meget dejligt med den milde vinter, når nu vi stadig havde to drenge, der skulle i flyverdragter, huer, vanter osv. Og måske det mildere vejr også kunne give os længere sæsoner for landbruget, og det er vel godt for os alle. Generelt er jeg en positiv person, så øvelsen med at finde positive vinkler på alt, faldt mig slet ikke så fjernt.

Det var først for nyligt, at det gik op for mig, at det var en klassisk fase af almindelig sorgbehandling, som jeg gennemgik dengang tilbage i 2015. Det gik op for mig, da jeg begyndte at se de samme tegn hos mine kolleger og min kæreste. I de sidste halvandet år er der kommet mere og mere fokus på de aktuelle klimaforandringer, voldsomt uvejr, koralrevenes død, tørke hvor det burde regne, og for meget regn andre steder, har fået de flestes øjne op for, at vi står midt i klimaforandringerne, og at de ikke ligger engang ude i fremtiden. Og nu hører jeg de samme forsøg på at finde de gode sider af klimaforandring, hvilket næsten kan være lidt komiske at høre på, når der samtidig hver dag bliver sat nye rekorder for smeltet arktisk is, varmegrader og mængde af CO2 i atmosfæren.

Hvis du vil (tør) vide mere, kan jeg anbefale denne video: https://www.youtube.com/watch?v=fWInyaMWBY8

Godnat og sov godt.

 

 

11 kommentarer

  • Lotte, langsom

    Lige præcis i december 2015 mødte jeg samme erkendelse som dig. Jeg kunne mærke langt ind i mine halvgamle knogler, at løbet lissom var kørt. Det, der undrer mig vildt, er at der sker så ufattelig lidt! Ikke kun fra politisk side, men også den enkelte borger. Vi har mere folkemagt end vi tror og hvis vi kollektivt stopper med at forbruge som sindssyge, så vil der ske noget. (Uh, jeg kan ikke li’ at bruge ordet magt, men som det er nu, er det noget andet der har magt over os, og det er katastrofalt.)
    Det “sjove” er, at den verden der venter os, hvis vi bruger vores tid på andet end at købe modetøj, dims, kød og flyve til langbortistan, vil være så meget mere nærværende og lettere og man kan selv skabe en masse morskab.
    (Altså – jeg er ikke selv et pragteksemplar – langt fra! :O) der er sørme plads til forandringer her på matriklen. :-))
    Dét vil jeg gruble videre over i dag. Og lytte til dit link. TAK for godt indlæg! Du skriver så venligt og det er vigtigt i denne her verden.

    • Jane

      Tak for dine søde ord. Og jeg er helt enig med dig – jeg mangler ingenting på trods af et meget mere velovervejet forbrug end tidligere, og jeg tror. at de fleste af os kunne tåle at skrue lidt ned for tempoet, forbruge mindre og måske dermed få mulighed for at arbejde mindre. Og så ville det ikke være så uoverskueligt at bruge det ekstra overskud til at gøre en ekstra indsats for at leve mere bæredygtigt. Bare en ide. God aften. KH

  • Birthe P

    Tak for et vedkommende indlæg.
    Jeg oplever også at folk er meget modvillige over at tale om – endsige anerkende – klimaforandringer. Ofte mødes jeg med modstand, dårlige jokes og slet skjult irritation over at bringe emnet på bane.
    Det gør jo alt for ondt at erkende omfanget og konsekvenserne af vores luksusliv og laden-stå-til. Nemmere at lade som ingenting ..
    🙁

    • Jane

      Selv tak – og enig – det er nemmere at lade som ingenting. Og jeg kan godt forstå, at folk kan blive træt at af høre om klimaforandringer, og hvis vi kollektivt begyndte at gøre noget ved problemet, så skulle jeg nok holde kæft 🙂

  • Johanne

    Jeg kan virkelig relatere ift fornægtelsen, og jeg er bange for at det er det som leder os væk fra de svære løsninger.
    Da jeg læste “Den Afskyelige” var det netop fremtids folkets fornægtelse som gjorde størst indtryk på mig i tiden efter. Samt min egen, som jeg ikke kan løbe fra

  • Emma

    Den er så god, den video. Har du hørt afsnittet af The Elephant (podcast) hvor James Hansen er med? Det kan også anbefales!

  • DorteS

    Jeg kan sagtens følge dig! Men små skridt betyder også meget – og det tager tid at ændre folks vaner. Jeg tænker tit på min barndom, hvor OBS kørte kampagner for at få folk til at spare på vandet. Feks at slukke for vandet, mens man børstede tænder. Få år senere var det en selvfølge for langt de fleste.
    På samme måde med klimaet – for der er sket noget de sidste ti år. I dag er det også nærmest en trend at efterisolere – og genbrug er megahot. Sådan var det bestemt ikke i de brølende 2000’ere før finanskrisen. Så jeg tror på det. Bare bliv ved med det, du gør – vis vejen med et godt eksempel. Så skal de mere sløve også nok følge! Og så kan vi sammen gøre en forskel.

    • Jane

      Du har ret – det skal nok hjælpe – alle de små ting vi gør. Og om ikke andet, så gør det godt for sjælen at vide, at man gøre “noget”.

Skriv et svar til Birthe P Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.