Frugal Friday

Frugal Friday

55

Frugalitet eller nøjsomhed, betyder noget forskelligt for alle. For mig betyder det fuld fokus på at betale af på vores gæld, og dermed opnå større frihed. I hverdagen kræver det mange små museskridt at nå frem til vores mål, så en standard uge ser sådan her ud:

  • Tager toget fremfor at anskaffe bil nummer to.
  • Køber ikke to-go kaffe.
  • Køber ikke ugeblade/aviser.
  • Går ikke i butikker for at se om vi “mangler noget”.
  • Laver madplaner og smider intet mad ud.
  • Laver mad selv fremfor at købe take away (næsten altid).
  • Bager selv brød.
  • Køber ikke nyt tøj eller nyt ting som adspredelse.
  • Tørre næsten alt tøj på tørresnoren fremfor tørretumbleren.
  • Søger altid efter en genbrugsløsning, hvis muligt.
  • Ses med venner hjemme, fremfor i byen.
  • Løber (gratis) fremfor at gå i motionscenter (dyrt).
  • Mangler intet = køber intet.
  • Spiser sjældent ude, men inviterer gerne gæster.
  • Gør selv rent, fremfor at betale for rengøringshjælp.
  • Kører ikke små “klatture” i bilen, men tager cyklen, hvis det overhovedet er muligt.
  • Bruger biblioteket fremfor at købe bøger.
  • Går (meget) hellere i skoven end i storcenter med drengene.
  • Prøver at lære drengene at “nyt” i sig selv ikke har en værdi.

Har du nogle gode fif til listen?

God weekend derude.

7 kommentarer

  • DorteS

    Super liste! Ville gerne selv være bedre til denne: reparere ting i tide, hvis de er slidt og kan fixes/forlænge livet.
    Og denne: finde ny anvendelse til ting, der ellers er anvendt til deres formål. Der kan være en indkøbspose eller en emballage til bleer, der kan bruges til skraldepose, før den ryger ud. Eller er håndklæde, der kan klippes op og anvendes til klude. Med mange flere.

    • Jane

      Ja godt ide. Vi brugte ble-emballage til skraldespanden, posen passede perfekt. Men vi er heldigvis over ble-stadiet nu 🙂 Tak for tips.

  • Grethe

    Super liste!
    Jeg har fået en stor stak bløde, bløde gamle bomuldslommetørklæder af min mor, som vi bruger og vasker igen i stedet for papirlommetørklæder. Især i vintertiden er det godt for pengepungen. Bonus: man bliver ikke nær så rød og irriteret på huden under næsen!
    Det har så afstedkommet et nyt syn på ‘engangspapir’ i det hele taget. Så nu vrider vi en vaskeklud og har liggende på bordet til hvert måltid og har kun brugt 1 (én!) køkkenrulle siden engang i foråret.
    Jeg har også investeret i stofhygiejnebind. Det kan klart anbefales! (Og man kommer altså hurtigt over, at det er lidt klamt, lige når de skal i vaskemaskinen…)

    • Jane

      Det er en rigtig god ide med de faste klude på bordet, men vi er desværre kommet fra at bruge dem efter at drengene er blevet større. Men jeg tror, at vi skal genindføre det, for der ryger faktisk køkkenrulle på handlesedlen igen, hvilket er dybt fjollet. Jeg kan også godt se pointen med stof-bind, og kunne godt overveje det. Særligt fordi, at jeg selv bruger en menstruationskop, hvilket gør at der nærmest ikke kommer noget blod “ved siden af”. Tak for tippet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.