2½ år med købestop

For 2,5 år siden, satte jeg en streg i sandet, og besluttede mig for at holde et års købestop for tøj og sko. Jeg var træt af konstant at føle, at jeg burde holde mine garderobe ajour, købe nyt tøj til hver ny sæson og hele tiden holde øje med det næste perfekte køb. Og jeg var træt af at bruge for mange af mine fridage på strøget eller i storcentre, væk fra mine små drenge, som jeg i forvejen så for lidt, og uden at jeg følte, at jeg alligevel havde nok tøj, der rent faktisk passede mig.

Efter de første par måneder vænnede jeg mig til, at hvis jeg manglede noget nyt, så skulle jeg selv lave det, enten fra nyt eller sy noget om, som allerede var i skabet. Og efter det første år, havde jeg vænnet mig fra at shoppe helt generelt, og købte blot enkelte nye ting, når de gamle var slidt op. De sidste 2,5 år har jeg opdelt nyindkøb i erstatningskøb eller basiskøb. Egentlig er det to sider af samme sag, for fælles for begge kategorier er, at jeg først køber noget fra nyt af, når det jeg har, er helt slidt op.

I løbet af 2015 fik jeg øjnene op for genbrug som en god måde at købe nyt, uden at købe nyt. Det kræver dog et vist mådehold at sørge for at shoppe-genet ikke bare bliver ledt over i genbrugskøb i stedet. Men jeg har de sidste par år sparet en del ny-køb, ved at finde tingene som genbrug i stedet for. Eksempelvis min trenchcoat, min løbejakke og mine nyeste par ballerinasko. Det er ting, som jeg ikke (med held) havde kunne sy selv, og der virker genbrug som et bedre alternativ, end at købe noget helt fra nyt.

Undervejs har jeg skrevet alt ned, som jeg har købt fra nyt af. Jeg har ikke ført lister over mine genbrugskøb eller det tøj, som jeg selv har lavet.

Shoppeliste for de første 2,5 år:

• 5 par jeans (jeg går med jeans næsten hver dag, så de bliver slidt op)
• 2 habitjakker (bruger jeg meget på arbejde, pt. har jeg kun een tilbage)
• 11 undertrøjer (basis)
• 2 bher (basis)
• 5 par strømpebukser (basis)
• bikini (jeg havde ingen)
• 8 par strømper (basis)
• vinterstøvler (de gamle vinterstøvler druknede i et sommerskybrud)
• 2 par sandaler (skiftede gamle, ubehagelige sandaler ud)
• 6 par underbukser (lyder ikke af meget, men har været nok)
• pyjamasbukser (de gamle sprak)

Det er lidt vildt at se listen på skrift. Det er egentlig ikke så mange køb på 2,5 år. Til gengæld er det jo heller ikke et totalt købestop, men det har nu heller aldrig været meningen, jeg mangler bare et mere rammende ord for det jeg gør. Måske modificeret købestop. Eller bevidst forbruger.

Pointen er, at jeg har fået flyttet fokus fra, at tøj var noget jeg købte jævnligt, vanemæssigt, uden den store omtanke og uden den store succes. Jeg var ikke særlig begejstret for ret meget af mit tøj, da jeg startede mit projekt. Nu, hvor jeg syr og strikker det meste af mit eget tøj, supplerer med genbrug, og køber få ting fra ny af, er jeg markant mere tilfreds med alt tøjet i skabet, og føler absolut ikke at jeg mangler noget.

Og det er en rar følelse at vide, at mit miljømæssige fodspor bliver markant mindre (ved at købe mindre tøj fra nyt), uden at det føles det mindste som afsavn.

Som en ekstra bonus har jeg opdaget, at jeg har fået øvet min taknemmeligheds-muskel undervejs i projektet. Det er som om, at når jeg har færre ting i mit skab, men kun ting jeg elsker og føler mig tilpas i, så er det også nemmere at se og være taknemmelig for de ting jeg rent faktisk har. Både i klædeskabet, og i livet generelt. Jo mindre rod, jo mere klart ser jeg alle de gode ting, og har overskud til at værdsætte dem.

God aften derude.