Om at vende tankerne…

Der er nu halvanden måned til vi flytter, og jeg har sat slutspurten ind på oprydningen. Jeg har hele tiden kæmpet med at give slip på ting, som jeg måske engang vil få brug for eller som måske kunne sælges. Men jeg vil stadig gerne være sikker på, at vi kun flytter det med, som vi reelt har behov for i vores nye hus.

I forbindelse med et foredrag på mit arbejde fik jeg øjnene op for det faktum, at mennesker har lettere ved at give afkald på at få noget de aldrig har ejet, end at give slip på noget, som de allerede ejer. Man danner automatisk bånd til de genstande man har i sin varetægt, og vil føle et tab (mere eller mindre), hvis de er væk.

Det blev givet som eksempel, at i forbindelse med aflønning, så motiverer det folk mere, hvis de får en bonus i starten af året, med truslen om at den tages tilbage, hvis de ikke når deres mål, end hvis de er lovet en potentiel bonus i slutningen af året, hvis de opnår målet.

Omsat til oprydningstaktik, så er jeg begyndt at spørge mig selv om jeg ville sige ja tak til den pågældende genstand, hvis nogen tilbød mig den nu og den ikke allerede var min. Og det gør en stor forskel. For selvfølgelig ville jeg takke nej tak til en bunke støvede urtepotteskjulere, som jeg ikke bryder mig om mere. Og selvfølgelig ville jeg sige pænt nej tak, hvis jeg blev tilbudt slidt graviditetstøj, som jeg ved at jeg ikke vil få brug for mere. Fokus vendes væk fra følelsen af, at jeg mister noget, når jeg bilder mig selv ind at det aldrig var mit.

Og jeg har besluttet mig for at min laveste grænse for, hvad jeg vil prøve at sælge, er 50 kroner. Alt under dette beløb ryger blot direkte til genbrug. Jeg accepterer, at muligheden for at tjene lidt ekstra penge går tabt, men jeg vinder til gengæld mere tid til andre ting, og klarhed over hvad der er værd at sætte til salg.

Jeg tror på, at den indsats jeg har gjort med oprydningen/declutteringen over de sidste mange måneder har gjort, at vi ikke kommer til at samle rod sammen når først vi er flyttet, hvilket vil gøre det nemmere at bo fire mennesker i et rækkehus uden opbevaringsplads. Og salget af overflødige ting gør, at der rent praktisk skal flyttes færre ting, og at jeg er et skridt tættere på at være gældfri, bortset fra huslånet (endnu) 🙂