Garderobe Detox
Efter trekvart år med købestop overrasker det mig lidt, at jeg stadig kan finde tøj i mit skab som jeg ikke bruger. Købestoppet har sat en effektiv stopper for tilgangen af tøj. Og jeg har derfor ingen problemer med at dømme det tøj jeg ikke bruger “ude” og sende det videre til veninder eller genbrug, da det ikke kan være nye fejlkøb.
En ny sæson giver en fin anledning til at få kigget tøjet igennem, lægge sommertøjet væk og få overblik over tøjet til næste sæson. Tidligere kunne denne proces tage en dag og endte med, at jeg stadig havde masser af tøj i skabet, som jeg egentlig ikke brugte. Post-minimalisme tager det max en time og jeg ved at hvert stykke tøj, som overlever, er noget jeg kan passe, som passer til min hverdag og som jeg rent faktisk kan lide at have på.
Til efterår og vinter er det eneste jeg mangler, nye vinterstøvler, som erstatning for dem der “druknede” i skybruddet for tre uger siden. Men jeg har både overgangsjakke, vinterjakke, hue, vanter osv. liggende klar til når kulden starter for alvor. Jeg drømmer om at sy en kort uldjakke her til efteråret, og har nogle ideer til redesign af gamle kjoler fra min farmor. Men det er rart at vide, at selv om jeg ikke finder tiden til projekterne, så står jeg ikke og mangler noget akut alligevel.
På strikkefronten er jeg igang med en koksgrå cardigan. Meget anti-minimalistisk, for jeg mangler den jo absolut ikke men jeg tror aldrig at mit ønske om at levemedmindre slår igennem på garn-fronten. Hvilket nok eksemplificeres af billedet nedenfor. Særligt når jeg må erkende, at der er kommet en del strik til siden dette billede er taget.
3 kommentarer
Pingback:
Raastof
Jeg må simpelthen gøre dig kunsten efter, altså mht detox-delen, at strikke så hurtigt, og så meget, det kommer jeg ikke til. Det passer godt når gaderoben alligevel skal sorteres så det lidt lunere tøj komme frem og der ligger helt sikkert noget jeg ikke går med eller kommer til at bruge.
projecthandmade2014
Det kan virkelig anbefales. Det giver et godt overblik over hvad der er i skabet, og så kan man (hvis ikke man har købestop eller lignende fjollede projekter :)) sætte fokus på at købe det man mangler.