Jeg har glædet mig meget til at dele dette indlæg. Efterhånden, som jeg har delt lidt om min egen investeringsrejse her på bloggen, har jeg fået en del spørgsmål om aktier og investering. Og da jeg stadig har meget at lære, og ikke vil dele min egne metoder, før jeg er nået længere, så har jeg fået den klogeste, sejeste kvindelige, iværksætter og super-investor til at dele sin viden med os. Så nu giver jeg ordet til Sarah Ophelia Møss.

Er aktie-investering for mig?

Personligt synes jeg at investering er for alle, hvilket også er mit yndlings hashtag. Der er absolut ingen grund til at hvorvidt vi investerer eller ej skulle afhænge af hvor i landet vi bor, hvilken familie vi har, hvor mange penge vi har, hvem der er i vores netværk, hvilket køn vi har osv. Der er en generel værdistigning på aktiemarkedet på ca 7 procent. Det betyder at sætter vi 10.000 danske kroner ind i aktiemarkedet i dag, lunter 10 år ud i fremtiden, så har vi nu 20.100 kr i stedet hvoraf 10.100 kr er afkast. 

Hvis vi også havde tilføjet, lad os sige, 500 kr hver måned i de 10 år, havde vi haft 107.000 kr hvoraf 36.600 kr er rent afkast – “gratis penge” (som du får for at have taget en risiko, risiko ja, men faktisk er de 7 procent muligt med meget lav risiko. Det vender vi tilbage til).

Til sammenligning mister vi oceaner af penge til inflation i det nul-rente miljø som vi har i øjeblikket. Hvis vi har 100.000 kr stående i banken til nul i rente, så er købekraften faldet til 82.000 efter 10 år. Du kan altså købe for 18.000 kroner mindre end i dag. Der kan du vælge flere løsninger, investere som nævnt oven for, eller bare bruge de 100.000 kr nu – det er nemlig alt andet lige der hvor du får mest ud af dine hårdt optjente penge;)

Du kan selv lege med tallene på den app der hedder Savings Lab og høre mere om investering for begyndere i afsnit 1 af min podcast Ophelia Invest Talks.  #investeringforalle

Hvad er værdipapirer?

Først så lad os lige vende begrebet “værdipapirer” som både aktier og obligationer hører ind under. Vi køber værdipapirer for at øge og/eller beholde værdien af vores midler. Det kan være med enten et kort eller langt sigte. Og der kan være flere årsager til at vi vælger at købe et specifikt værdipapir. Vi vil måske gerne støtte op om et selskab eller vi kan måske se at der er en fremtid for denne branche som vi gerne vil tjene penge på. Hvis vi er heldige lapper de over hinanden. Langt de fleste værdipapirer forventes at stige i værdi over tid. Aktier stiger som nævnt gennemsnitligt 7 procent om året hvorimod obligationerne tilbyder et stabilt men ganske lavt afkast.

Hvis en virksomhed skal bruge penge kan de skaffe dem på flere måder: 1) Den udsteder nye aktier, og afgiver dermed kontrol for penge. 2) Den udsteder virksomhedsobligationer, og låner penge af institutionelle og private investorer mod at betale en rente samt betale pengene tilbage når lånet udløber. 3) Den kan låne penge i banken under nogenlunde samme vilkår som med obligationerne. 4) Den kan få en institutionel eller privat investor til at købe sig ind i virksomheden, investoren får aktier, virksomheden får penge – og mister kontrol.

Hvad er en aktie

Når vi køber en aktie, som er et værdipapir, køber vi en lille bitte del af det selskab som har udstedt aktien. Det giver os ret til den værdistigning der skabes i selskabet over tid da vi kan sælge aktien på et senere tidspunkt til (forhåbentlig) en højere pris end vi gav for aktien da vi i sin tid købte den. At eje aktier i et selskab giver os også ret til at deltage i selskabets årlige generalforsamling ligesom det giver os ret til at få del i selskabets overskud, skulle det besluttes på generalforsamlingen, at selskabet vil dele hele eller dele af årets overskud ud mellem alle aktionærerne.

Du kan læse mere om aktier HER.

Hvad er en obligation

Man taler om tre forskellige typer obligationer med hver deres risikoniveau. 1) Der er statsobligationer, her låner institutionelle og private investorer penge til en stat mod at modtage en rente så længe lånet løber, ligesom de kan forvente at få hele det udlånte beløb tilbage igen. 2) der er realkreditobligationer som bliver udstedt af realkreditinstitutterne, når vi der låner penge til at købe hus eller lejlighed for. Dernæst køber institutionelle eller private investorer obligationerne og på den måde hjælper vi faktisk hinanden med at få råd til vores boliger – jeg synes det er lidt hyggeligt, når man stiller det op sådan 🙂

Begge disse to typer obligationer er meget sikre. Hvis vi holder os til Danmark og andre vestlige lande, bør der faktisk ikke være nogen risiko forbundet med det. Der er til gengæld heller ikke meget afkast at hente, kun få procent, hvis vi er heldige lige nok til at udligne inflationen som gerne skal ligge på ca 2 procent i gennemsnit. 

Og så kommer vi til virksomhedsobligationerne. Her er der afkast at få. Men det er fordi vi her udsætter vores penge for større risiko. Her er det virksomhederne der gerne vil låne penge, og som i forklaringen længere oppe, kan virksomheden altså gøre dette ved at udstede virksomhedsobligationer. Det fungerer på samme måde som ved de andre. Der er et ratingsystem som er godt at være opmærksom på når man handler virksomhedsobligationer: Det går fra AAA som er de mindst risikable (med lavest afkast) til D som er mest risikable (med størst potentielt afkast). 

Du kan læse mere om obligationer, risiko og ratingsystemet HER.

Hvad er en fond?

Som med så mange andre steder i livet, så kan vi mere hvis vi er mange der går sammen. Så står vi stærkere. Sådan er det også når det handler om investering. 

Noget af det vigtigste, når vi investerer, er, at vi får spredt vores penge ud over mange forskellige aktier/aktivklasser (aktivklasser: Aktier, obligationer, fonde, ejendom, råvarer (guld/olie) mm). Faktisk er spredning mest vigtigt, når vi ved mindst, for så er det rigtig svært for os at vælge “det rigtige”. Men det koster mange penge at købe mange forskellige aktier, og måske har vi bare 500 kroner om måneden som vi gerne vil investere.

Der kommer investeringsforeningerne på banen med deres smarte produkter: Fondene.

En fond er en kurv med mange forskellige aktier eller obligationer i. Så kan vi bare købe en andel af kurven og få en stor spredning på meget få midler. Man kan fx købe en fond med 1.600 forskellige aktier i for ca 150-200 kroner. Det er virkelig smart. Man skal selvfølgelig betale et lille gebyr for at få stillet produktet (fonden) til rådighed, og her vil vi naturligvis gerne have at gebyret er så småt som muligt. Gebyret hedder ÅOP, Årlige Omkostninger i Procent og den nævnte fond koster til eksempel 0,5 procent i ÅOP. Det er meget gennemsnitligt og en ok størrelse.

Der er også noget der hedder en ETF. Det er fonde der handles internationalt og som derfor har en lavere ÅOP. Det er dog ikke så attraktivt at handle ETFer skattemæssigt hvis vi handler for “frie midler”, det vil sige ikke selskabs- eller pensionsmidler. 

Du kan læse mere om beskatning af værdipapirer HER.

Du kan læse mere om investeringsforeninger og fonde HER.

Valg af platform

Når vi skal handle værdipapirer skal vi først vælge hvorigennem vi vil handle. Der er særligt tre online platforme (børsmæglere) der er populære blandt private investorer: Nordnet, DeGiro og SaxoInvestor. Men vi kan også sagtens investere via vores egen bank. 

Det vi skal være opmærksomme på når vi handler, er særligt de gebyrer der er forbundet med det. Det første gebyr er ÅOP. Det har vi allerede været inde på ifbm gennemgangen af investeringsforeninger og deres fonde. Og det er det kun der hvor ÅOP kommer på banen. 

Næste gebyr er kurtage. Et fancy ord for handelsomkostninger;) De kan svinge rigtig meget fra den ene platform (børsmægler) til den anden. Jo mere du handler desto vigtigere er det at have fokus på kurtagen på din platform, men når det er sagt, så betyder det ikke alverden hvis du kun handler en lille smule en gang imellem, fx køber 10 DSV aktier og 10 fondsbeviser én gang om måneden.

Kort fortalt så er fonde attraktive at handle på Nordnet (uddybes nedenfor), SaxoInvestor er god til skandinaviske enkeltaktier, dog med den hage at vi skal handle for minimum 1.000 kr af gangen og DeGiro er god til amerikanske enkeltaktier, for dem kan vi betale frygtelig lidt for i kurtage der.

Der er et enkelt sted hvor vi kan få lov at handle uden at betale kurtage: Via Nordnets værktøj Månedsopsparingen. Her kan vi handle op til 4 fone månedligt som vi kan vælge på en liste inde i værkstøjet. Basically så giver vi en indkøbsliste til vores egen lille robot, hvor der står hvad den skal handle og hvor mange penge den må bruge på det. Og så går den ellers på shopping den 5. i hver måned. 

Du kan læse mere om valg af platform HER.

Strategier og porteføljeopbygning

Allerførst smider jeg lige dette begreb på banen: DCA. Det står for Dollar Cost Averaging og lyder måske lidt kompliceret, men det betyder bare at vi køber ind i samme produkt, med samme tidsinterval for samme beløb. Fx fonde, hver måned for 1.000 kroner. Så er du klædt på til at gå videre:)

Der er mange måder man kan opbygge sin samling af værdipapirer, eller portefølje som det hedder. Hvilken strategi der passer til en, afhænger naturligvis af forskellige faktorer. Hvor lang tid vil vi gerne undvære pengene? Hvor meget tid vil vi gerne bruge på at gå og holde øje med og passe vores investeringer? Hvor mange penge har vi at investere og sidst men ikke mindst – hvem er vi? 

Overordnet set er der to hovedveje man kan gå: Enkeltaktier eller brede indeksfonde. Nogle sværger til det ene, andre til det andet. Man mange af os vælger en kombination. Det er jeg selv tilhænger af: En solid rugbrødsbund af fonde, store solide enkeltaktier som pålæg og evt nogle mindre selskaber, krypto eller andet sjov som karsen på toppen.

For 500 kr om måneden kan man med fordel oprette en månedsopsparing og købe ind i fx en bred global indeksfond (de dækker ofte den udviklede verden) og eventuelt supplere med en emerging market fond (der dækker mindre udviklede lande med potentiel større vækst/risiko).

For 5.000 kr om måneden kan vi både have månedsopsparingen med fonde men supplere med et par udvalgte solide enkeltaktier som vi med fordel stadig køber ind efter DCA metoden.

For 10.000 kr om måneden kan vi bruge flere penge på enkeltaktier. Vi kan fx vælge 10-20 store aktier fra Danmark og resten af Europa (der er valutarisikoen lavest) og købe ind i dem efter modellen: Aktie a, b, c, d, e i måned 1, aktie f, g, h, i, j i måned 2 og aktie k, l, m, n, o i måned 3. Og så starter vi forfra. Samtidig med at vi har vores lille rugbrødsmaskine i gang med fondene på månedsopsparingen ved siden af. 

Hvis vi har en pose penge fra arv, salg af ejendom eller andet, kan vi med fordel stadig bruge principperne fra det ovenstående. Og grunden til at det er smart er, at vi vil være så frygtelig kede af, at sætte alle vores penge i aktiemarkedet på én gang, i fald det samlede marked falder 30 procent dagen efter. Vi vil gerne tjene penge, men det er faktisk mindst lige så vigtigt ikke at tabe penge.

Kan man investere bæredygtigt?

Hvis man gerne vil investere bæredygtigt, altså kun sætte sine penge i selskaber der aktivt tager ansvar for et grønnere i morgen, så kan vi godt det. Det er dog lidt en jungle at finde rundt i fordi det både er nyt og hypet. Der er mange selskaber og fonde der selv kalder sig grønne, uden reelt at være det. 

Der findes en aktivt forvaltet fond (det betyder at de udvælger specifikke aktier under stor omhu, hvilket vi betaler for, dvs at ÅOP er højere). Den hedder SDG Invest. De er ekstremt committede til den grønne sag. Der er også Triodos fondene som man kan købe gennem Merkur Andelskasse. Af enkeltaktier kan man med fordel kigge på hvilke aktier der ligger i de fonde som jeg her har nævnt. Langt de fleste investeringsforeninger lader os nemlig kigge ned i hvad de har i de forskellige kurve. 

Du høre mere om bæredygtig investering i afsnit 18 af min podcast Ophelia Invest Talks og læse mere om samme HER.

Hvor kan jeg lære mere?

Jeg afholder løbende foredrag og workshops hvor man kan lære at investere i hele landet. Man kan følge med på eventkalenderen HER og købe billetter i webshoppen HER.

Hvis du har klikket på nogle af de link der har været ned igennem dette indlæg, så ved du allerede at jeg har en hjemmeside, som er et læringsunivers hvor alting handler om penge. Der er artikler, blog, podcast, webshop osv. Det er særligt artiklerne og podcasten der giver instantly udbytte i form af viden om investering. Både artiklerne og podcasten kommer godt omkring det meste, og jeg vil altid gerne høre fra dig, hvis du har forslag til emner jeg kan tage op der.

Hvis du gerne vil sparre med ligesindede driver jeg to gratis communities på Facebook hvor der løbende inviteres til også gratis events. Disse er oftest i Kbh. Den ene gruppe er for kvinder på alle niveauer, den hedder Kvindelogen Investeret. Den anden er for begge køn rettet mod nye/re investorer, den hedder Aktieklubben Danmark. 

Du er meget velkommen til det hele – the more the always merrier <3

Mit vigtigste budskab er: You’ve got this. Giv det lidt tid, læs lidt, spørg lidt, og så kan du inden længe kalde dig investor 🙂

Kærligst Sarah Ophelia Møss, Ophelia Invest & Forlaget Penge

-0-

Tusind tak til Sarah for at gøre os alle meget klogere. Hun har iøvrigt også udgivet bogen Den lille guide til investering, som er det perfekte opslagsværk til den nye investor.

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Ansvarsfraskrivelse: Alt hvad jeg deler herinde om investering er mine egne private erfaringer, og må ikke forstås som anbefalinger af hverken metode eller specifikke aktier.

Jeg har efterhånden fået en del spørgsmål om, hvordan jeg rent praktisk har grebet det at handle med aktier an. Jeg vil gerne dele mine erfaringer her på bloggen, dog med en understregelse af, at det netop er den måde vi har valgt at gribe projektet an på, og vores måde ikke vil være for alle.

Køber enkelt-aktier

Stik mod alle anbefalinger, så har vi valgt at investere i enkelt-aktier, fremfor at købe investeringbeviser. Årsagen er, at vi gerne vil have “hånden på kogepladen” og selv tage stilling til, hvordan vi placerer vores penge. Både når det gælder at kunne fremvælge “sorte” aktier (olieselskaber, lufthavne), men også for at være tvunget til at følge med i den politiske og makroøkonomiske dagsorden. Vi læser aviser på en anden måde nu, hvor vi selv har (ganske få) penge i klemme.

Planen er, stille og roligt at købe os ind i 20-25 forskellige selskaber, fordelt i forskellige brancher og lande, og derved prøve at holde en god spredning på vores risiko. Vi har “det lange lys på” og investerer kun penge, som vi (formodentlig) ikke skal bruge før om 20-30 år, så vi kan godt tåle at værdien svinger, hvilket aktiemarkedet gør. Konstant.

Vi bliver klogere

Vi startede med at købe aktier i august 2018, og slutningen af 2018 var præget af negative toner på aktiemarkedet, pga. handelskrig, klimakrise, brexit og generel euro-uro i Sydeuropa. Men vi prøver at holde fast i de strategier, som vi lægger og har allerede lært, at de dage hvor aktiemarkedet går i rødt, der skal vi holde fingeren fra salgsknappen, og gå væk fra pcen. Når en aktie falder, så har du reelt først tabt penge, hvis du sælger den. Og i de fleste tilfælde vil aktien stige igen, på den længere bane.

Vi har allerede lavet mange fejl, og kan allerede nu se, at vi er i farezonen for at tabe penge, når vi 1) bliver fristet af en spekulativ gevinst (Danske Bank), 2) ikke reagerer på vores mavefornemmelse og får købt i tide (DSV), 3) går for hurtigt ud af en aktie (Top Danmark og Vestas). Pointen er, at vi prøver at lære af hver fejl vi får lavet, og jeg vil hellere lave fejlene nu, hvor de er ganske få kroner på spil end senere 🙂

Vi søger viden

Som med alle nye projekter, så gælder det om at bygge viden op i starten. Så kan du nemmere køre på frihjul senere. Da vi startede vores rejse mod økonomisk frihed læste jeg meget om privatøkonomi, minimalisme og at leve nøjsomt, og de vaner vi skabte dengang, sidder på rygraden nu. Tilsvarende, da vi købte hus, så vidste vi virkelig lidt om de forskellige lånetyper og nægtede at stole på, at bankens sælgere ville give os det råd, der passede os bedst. Så vi brugte to måneder på at læse/diskutere/spørge rigtige voksne og så tage en beslutning, som vi selv kunne stå inde for.

Så det falder os naturligt at læse bøger/blogs om investering, og deltage i foredrag og generelt fylde viden på, så vi kan tage nogle gode beslutninger. Hvis det kan hjælpe nogen i gang, så deler jeg gerne min viden herinde, efterhånden som jeg bliver klogere 🙂

Noget helt andet, så er borgerforslaget om en dansk klimalov nu støttet af over 30.000 mennesker, og med denne fart, så når det de 50.000 i løbet af næste uge. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at vi får en klimalov, da der stadig mangler den sædvanlige vej gennem folketinget, med tre behandlinger og afstemning. Og da der ikke er et politisk parti med særlig interesse i at få loven gennemført, så er det vigtigt, at presset mod de politiske partier opretholdes også efter at borgerforslaget bliver fremsat. Men kæft, hvor er det stadig godt gået, og et stærkt signal om, at vi ønsker grøn politik og handling. Yay 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.