CHUNKY SWEATER

foto (97)

Størrelse: S/M. Garn: Naturuld fra Hjertegarn. Garnforbrug: Cirka 700 gram naturuld. Strikkefasthed: 11 masker og 14 masker pr. 10 cm * 10 cm. Pinde: Rundpinde 8 og 9, og strømpepinde nr. 9.  

Slå 48 masker op på rundpind nr. 8.

Strik rib (to ret/to vrang) i 10 cm.

Del arbejdet op til krop og ærmer ved at placere fire maskemarkører, som sættes efter 8/16/8/16 masker. Herefter udvider du til raglan ved at tage en maske ud før og efter hver maskemarkør på hver anden pind, indtil du har 36 masker til hvert ærme.

Herefter sætter du ærmemaskerne på ventepinde og strikker videre på kroppen.

Slå 4 ekstra masker op under hver arm og strik videre på kroppen indtil den måler den længde du ønsker.

De sidste 5 cm strikker du rib (2 ret/2 vrang).

Saml ærmemaskerne op, slå fire ekstra masker op under hver arm og strik videre på ærmerne, mens du på hver 6. pind tager to masker ind. Husk at lave indtagningen på indersiden af ærmet så den bliver skjult. Du bestemmer selv hvor mange indtagninger du laver, alt efter hvor bredt du ønsker ærmet. Igen strikker du de sidste 5 cm i rib.

Til slut mangler du blot at sy de to åbninger under armhulerne sammen, og så har du vinterens varmeste sweater 🙂

9 kommentarer

  • Anita Dahl

    Dejlig opskrift,hvad vis trøjen skal være en xl ? hvor mange m skal jeg så slå op ? Og hvordan er det med fordelingen til ærmer og krop? Endnu engang 1000 tak

    • projecthandmade2014

      Hej Anita, det har jeg desværre ikke testet, men jeg kan anbefale dig at prøve dig frem ved at strikke størrelse large og så fortsætte udtagningen til krop og ærmer lidt længere, så bliver den automatisk lidt større 🙂

  • Brit

    Fed trøje.
    Men lige for at gøre det klart for en nybegynder – det er rundpinde der strikkes på – men hvor lang skal wiren være? 40 eller 60 cm??

  • N.

    Hej,

    Er vild med denne trøje/opskrift, men knap så meget uld. Har forsøgt at finde et blødere alternativ, og er kommet frem til Alpaca uld, men det laves tilsyneladende ikke i en så tyk kvalitet. Er der andre (bløde) uldtyper du/I kan anbefale, som vil kunne erstatte naturulden?

  • Charlotte

    Hej – det ligner lige sådan en trøje, jeg gerne vil lave til mig selv. Dejligt at du deler opskriften! Men hvordan ser den ud i fuld størrelse? Har du et billede, hvor den er på? Eller ligger udfoldet? Eller kan du evt beskrive mere – hvor lang er den? Hvor smalle er ærmerne? Hvor lang er ribben på ærmer og er der rib forneden. Jeg er klar over, at man ift nogle af disse ting bare kan rette til selv, men jeg er typen, der foretrækker en opskrift 😉 På forhånd tak for hjælpen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.