Minimalisme

Giv slip

Med fare for at lyde som en dårlig kopi af Svend Brinkmann, så vil jeg gerne give dig tilladelse til at give slip. 

Både på gamle ting, som du ikke har brug for mere. Tøjet, der hverken passer din krop eller dit liv. De gamle, støvede urtepotteskjulere, som du ikke synes er pæne og den tyve år gamle gallakjole fra gymnasiet. Og på de ting, som du har fået i gave eller arvet igennem tiden, men som hverken indeholder gode minder eller gør dig glad.

Giv slip på gamle venskaber, som har overlevet deres tid og nu blot giver dårlig energi og dårlig samvittighed. Men også på de mennesker, som ikke længere ønsker at være en positiv del af dit liv.

Giv slip på de drømme, som ikke blev, fordi noget andet blev i stedet for. Og på gamle overbevisninger og historier, der holder dig fast i den, som du var engang. Giv slip på tanker og dårlige vaner, som afholder dig fra at være i verden, som netop du er og fra at være alt det, som du kan være. Giv slip på misundelse og selvmedlidenhed.

Giv slip. Træk vejret. Og vid, at det er okay. At du er okay.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

3 kommentarer

  • Sabine

    Tak for det fine indlæg – selvom jeg gerne ville have læst meget mere.

    Synes netop det med at give slip på dårlige tanker kan være svært, for slet ikke at tænke på, hvor meget jeg synes sammenligning fylder i mit liv. Man (jeg) kommer til at sammenligne mig SÅ meget med alle andre (sociale medier), at jeg nogen gange fuldstændig glemmer, hvem jeg selv er, og hvad jeg egentlig selv tænker, føler og mener.

    • Jane

      Tusind tak for de søde ord, der er flere hvor de kommer fra – jeg har faktisk en hel bog om minimalisme i maven. Måske den kommer ud i 2019 🙂 Jeg tror, at du har ret i, at de fleste af os får så mange input i løbet af dagen, fra sociale medier, netflix, podcasts osv., at der slet ikke er til at tænke eller mærke efter. Jagter vi de rigtige drømme, eller er det en gammel drøm (eller andres drømme) vi halser sådan efter at nå. Minimalisme gav mig ro (og tilladelse) til at lade være med at prøve at købe mig glad, eller “rigtigt” og det er ikke holdt op med at skabe positive strømninger i mit liv lige siden. Det lyder lidt som om, at du gerne vil med på en medie-detox 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.