Mini-selvforsyning og hverdagsaktivisme

Disse dage slæber jeg salat, krydderurter, og nu også squash ind fra højbedene i haven. Det er virkelig kommet bag på mig, hvor meget reel mad, der egentlig kommer ud af relativt få kvadratmeter jord. Jeg har forsøgt kun at så ting, som vi normalt spiser, og som jeg derfor regner med at kunne bruge.

Det ville være en ærgerlig form for madspild, hvis jeg bruger penge og energi på at så mad, som vi så ikke får spist alligevel. Og det er lykkes rigtig fint indtil nu. Af særlige store hits er den lysegrønne krølsalat, som nok er glad for al den regn som vi får denne sommer, og som derfor er gået helt amok. Og den enlige squashplante, som giver cirka en lille fin squash per dag, hvilket passer fint med det vi spiser.

I foråret gav højbene store mængder spinat, radisser og rucolasalat, men alle tre slags er blevet spist op, uden at jeg har fået sået noget nyt. Måske bliver jeg lidt mere organiseret næste år – måske ikke 🙂

Jeg er vokset op med køkkenhave, da jeg var barn, men det har overrasket mig, hvor stor en glæde det har givet mig at se rigtig mad vokse frem af små frø sat i min egen lille have. Det minder mig om de første gange, hvor jeg fik syet eller strikket et stykke tøj, som jeg virkelig havde lyst til at have på. Det føles som en slags mini-selvforsyning. Og en måde at træde tilbage fra afhængigheden af at arbejde for at tjene penge til at købe ting, som jeg egentlig mest havde lyst til at bruge min tid til at frembringe selv.

Det må komme af lysten til et roligere, mere simpelt liv, hvor arbejdet ikke får lov til at fylde alle vågne timer, men der også er tid til at være en familie, og til nogen gange at gøre tingene på den mere besværlige måde, når den føles mere rigtig. Strikke sweateren fremfor at købe den. Dyrke salat, selvom det ville være nemmere at købe den. Hente mine børn selv, selvom jeg kunne betale andre for at gøre det.

Så på en måde anser jeg mit købestop, min mini-have, min afvisning af den velkendte travlhed i klemte børnefamilier, som mit eget lille aktivistiske selvforsyningsprojekt. Mindre er faktisk nok – og min hjemmedyrkede salat smager så meget bedre. end hvad jeg kunne købe mig til 🙂

God weekend derude.