Klimasorg

Klimasorg #forhandling

Da vreden havde lagt sig lidt, trådte jeg over i en mere proaktiv fase, og tænkte: Okay, hvad kan jeg selv gøre for at forhindre klimaforandringer. Det har efterfølgende været oplagt for mig at se mit projekt i starten af året med #bæredygtigehverdagsvaner, som et udspring af dette forsøg. Jeg tænkte, at hvis jeg fik lokket nok personer med på at ændre små hverdagsvaner i en mere miljøvenlig retning, så havde jeg gjort mit.

Denne sorgfase kaldes også forhandlingsfasen, og vil ofte manifestere sig som forhandling med gud/skæbnen/døden eller lignende i forbindelse med en nærtståendes død eller sygdom. Så som, “hvis jeg nu bliver et bedre mennesker, lover at stoppe med at ryge, aldrig gør (indsæt selv) mere, så vil personen komme tilbage eller blive rask”. 

Efter nogle uger med projektet indså jeg stille og roligt, at mine små handlinger ingen forskel gjorde i det store billede, og jeg droppede ideen igen.

Samtidig med, at jeg opgav tanken om at forhindre klimaforandringer ved at sprede budskabet om nøjsomhed, som vejen til lykke, ro og glæde (og et mere miljøvenligt liv), så begyndte klimaforandringerne at få mere plads i medierne. Særligt understøttet af allestedsværende nyheder om temperaturrekorder, oversvømmelser og et underligt, uforudsigeligt vejr mange steder på kloden. Det gav mig lidt forhåbning om, at der ville begynde at ske noget. Men vi venter stadig….

Se eventuelt mere her.

Har du lagt mærke til, at der generelt er større fokus på klimaforandringer? Tror du, at der er “noget om snakken”, eller er det bare vejret, der ændrer sig, som det altid har gjort?

God aften derude.

 

4 kommentarer

  • Marie Hastrup

    Tak for endnu et eftertænksomt indspark i klima-debatten. Jeg ved ikke, om der er mere fokus på klimaforandringer lige nu, men en ting er jeg sikker på: DU kan gøre en forskel, og DU gør en forskel med dine “små” hverdagshandlinger. Du gør en forskel for mig, når du minder mig om, at jeg kan spare lidt på noget, og jeg er sikker på, at du også gør en forskel for andre af dine følgere. Det må du ikke miste troen på!
    Er det vigtigste ikke, at vi alle sammen tror på, at vi hver især kan gøre en forskel i det store billede ved selv at tænke os om? Og ved at tale om det? Og ved at gøre selv de mindste tanker til handling? Ellers er det hele jo lige meget… er det ikke?
    Kærlig hilsen (Græsrods-) Marie

    • Jane

      Tak søde Marie. Jeg tror blot, at jeg mangler bevis for at der er en større udvikling igang, end hvad jeg kan skabe på min egen lille matrikel, men enig, det er nu engang der, det hele starter. Lad os sammen holde fast i håbet, og holde gang i samtalen! Kæmpekram Jane

  • Estri

    Jeg har helt klart samme følelse af at klimaproblemer er noget der fylder mere og mere. Og får en stærkere og stærkere følelse af, at vi nok må indstille os på nogle mere drastiske forandringer i vores levevis i fremtiden. Måske ikke lige de næste fem år – men hvem kan sige hvordan verden, og vores egen lille danske måde at leve på – ser ud om 30 år? Jeg aner det ikke, men jeg tror mange ting bliver meget anderledes. Men ud over den her lidt udefinerbare følelse (som egentlig ikke er så negativ, mere en anerkendelse af at vi nok skal finde ud af på et eller andet tidspunkt at vi bliver nødt at ændre drastisk i nogle ting), så er der i min hverdag nogle langt mere praktiske overvejelser og handlinger omkring bæredygtigt forbrug, som fylder mere og mere – noget som din blog er et meget inspirerende og positivt indspark til! Tusind tak for det.
    Og jeg føler egentlig de kontinuerlige overvejelser omkring de små ting – som valg af karklud og indpakning af madpakker fx – husker en på det store billede, og at det ad den vej kan være med til at skubbe os i retning af, på forskellige måder, at støtte op om nogen af de større beslutninger der skal tages politisk, i erhvervsliv og i civilsamfundet, omkring hvordan vi passer på vores klode og os selv i fremtiden.
    Så ja, som Marie siger: Du gør en forskel!
    Kærlig hilsen Estrid

    • Jane

      Kære Estrid. Tak for din kommentar, og jeg er som udgangspunkt helt enig med dig. Men jeg føler også at de små ting, som vi gør, er lidt dråber i havet, hvis vi samtidig medvirker til at opretholde et samfund, hvor miljø og mennesker bliver mast. Det er måske en hel revolution, som jeg ønsker 🙂 Men samtidig virker det så fjernt når vi nu stadig har det meget godt i Danmark, og de reelle virkninger af klimaforandringer stadig kun sker udenfor vores grænser. Men jeg er enig, det må starte med små forandringer, og så så videre til de store samfundsmæssige forandringer derfra 🙂 God aften 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.