Klimasorg #vrede
Mor er ikke skuffet – mor er vred!
Som jeg skrev om her: https://projecthandmade.dk/2017/05/08/klimasorg-benaegtelse/ så er det langsomt gået op for mig, at jeg har gennemgået en sorgproces over de sidste par år. Det er først med bagklogskabens klare lys, at jeg kan se de enkelte faser, men dagens nyhed om, at Trump har besluttet at trække USA ud af klimaaftalen, har frisk genoplivet min gennemgående følelse fra fase 2, nemlig: VREDE.
Efter en periode med benægtelse, hvor jeg forsøgte at bortforklare, benægte og skønmale alle tegn på klimaforandringerne, samtidig med, at det blev mere tydeligt, at der var noget om snakken, og at jeg ikke bare kunne lade som ingenting – blev jeg mere og mere vred.
Klimaforandringerne har været generelt anerkendt siden 1981, hvor James Hansen holdt sin berømte tale i kongressen – dengang under betegnelsen – drivhuseffekten. Det vil sige, at man har kendt til CO2- og menneskeskabte klimaforandringer hele mit liv, og man har ikke taget truslen alvorligt, man har vendt ryggen til, og levet trygt med en forventning om, at effekten først ville ramme om over 200 år, og det kunne jo være lige meget.
Så nu står min generation med lorten – nu er vi de voksne, der skal forestille at vide hvad vi skal gøre ved det hele. Vi er den første generation, der med egne øjne kan se virkningerne af at vores forældres generation undlod at gøre noget ved problemet, da det bare var en lille haletudse, og dermed fik problemet lov til at vokse op og blive en stor grim frø, som vi nu skal sluge. For hvert år vi venter med at gøre noget, så skal der tages voldsommere og voldsommere skridt for at hindre katastrofen.
Samtidig skal vi forberede vores børn på, at de kommer til at vokse op med et totalt uforudsigeligt klima, hvilket vil medføre hidtid usete problemer med at sikre nok mad og vand til alle, samtidig med at jordens befolkning vokser uhæmmet.
Jeg var vred på olieindustrien, der har spredt usikkerhed omkring, hvorvidt klimaforandringer eksister, hvilket har givet investeringsselskaber og regeringer lige nøjagtigt nok “tvivl” at gemme sig bagved, så de har kunne undlade at tage upopulære politiske beslutninger i tide. Jeg var vred på “de voksne”, der ikke gjorde noget ved problemerne i tide. Og jeg var vred på mig selv for ikke at gøre nok.
Hvis du vil vide mere, kan jeg anbefale: https://www.youtube.com/watch?v=tq2Znc21TWY
God aften derude.
PS. Hvad skal vores svar være til Trump og USA?
4 kommentarer
Rosalina
Hvor har du ret. Jeg er ikke så langt fremme som dig da omfanget af katastrofen først for alvor er ved at gå op for mig. Har netop set dokumentaren “the plastic ocean” som nærmest gav mig mareridt. Heldigvis er der stærke kræfter som kæmper MOD Trump. Mange som har forstået situationens alvor. Jeg vil slet ikke sige noget til ham…det er spild af tid.
Jane
Det er nemlig virkelig skræmmende, og svært ikke at “se” når man først er blevet opmærksom på problemet med fx plastik overalt omkring os, og et forandret klima. Enig – han er spild af tid.
Louise
Jeg kan virkelig genkende dine tanker!
Som svar på dit spørgsmål.
Min indre aktivist siger: boycot alle Amerikanske varer!!
Min anden halvdel, som har magten det meste af tiden siger: i don’t know…
En af mine amerikanske venner beskrev det således: “You can’t believe the incompetence and stupidity, and there are times where his (Trumps) inability to actually pull off his claims are hilariously comforting. It then you realize how terrifyingly evil what he and his collaborators are trying to do is and you realize that the only thing really standing in their way is their own incompetence and it’s chilling. “
Jane
Tak for din kommentar. Og enig, jeg er også meget i tvivl om hvad søren vores modsvar kan være – men efterreaktionen på meldingen har været et enstemmigt fuck dig – vi arbejder videre uden USAs regering – så det er jo ikke så skidt 🙂