Mød FIRE-folket #2
Tak for jeres fine modtagelse af første FIRE-interview på bloggen. Jeg er vild med, at FIRE-bevægelsen kan inspirere flere til at gå alternative veje på privatøkonomi-fronten. Og jo mere vi taler åbent om økonomi med hinanden, jo klogere bliver vi alle, så mere af det, tak 🙂
Og nu direkte til interviewet:
Hvem er du?
Sune, 32 år, cand. It. Informationsvidenskab, Forretningskonsulent/systemforvalter hos Aarhus Universitet, i et forhold.
Hvor langt er du nået i din FIRE-rejse?
Jeg er stadig relativt tidligt på rejsen. Ser vi kun på mig og min mulighed for at opnå FIRE, så er jeg vel 20%-25% af vejen. Jeg er dog ikke gift endnu, har endnu ikke børn og ejer ikke en bolig, så jeg går ud fra, at mine udgifter når at ændre sig en del de næste år, hvilket også vil have indflydelse på FIRE-rejsen.
Hvad er dit bedste sparetrick?
Madplaner. Man kan virkelig spare mange penge ved at sætte system i madforbruget og undgå madspil. Bor man i en større by, og tillader dagligdagen det, så drop at have bil.
Hvad sparer du ikke på?
Is om sommeren, det er min store svaghed.
Hvad var din bedste investering?
Et bredt, globalt og billigt indeksprodukt til at opnå eksponering mod aktier.
Hvad er dit bedste investeringsråd?
- Tidshorisont: Minimum 5 år.
- Strategi: Passiv, årlig rebalancering.
- Indhold: Én global aktiefond og én lokal obligationsfond
- Lav risiko: 25% aktier og 75% obligationer
- Mellem risiko: 50% aktier og 50% obligationer
- Høj risiko: 75% aktier og 25% obligationer
- Fokus på de tre optimeringsparametre:
- Risikohåndtering
- Omkostninger
- Skat
Kan alle gå FIRE-vejen?
Grundlæggende tror jeg, at alle kan, men at kun få formår at gøre det. For det første er FIRE et marathon og ikke et sprint. Det betyder, at det kræver disciplin og vedholdenhed såvel som evnen til at behovsudsætte. Det er ikke egenskaber, der ellers dyrkes ret meget i samfundet. Derudover tror jeg, at det er mere realistisk i et land som Danmark at skrue væsentligt ned for mængden af arbejde, fremfor helt at kvitte det at tjene penge på at arbejde. Det er nok konsekvensen af at bo i en velfærdsstat.
Hvad betyder det gode liv for dig?
Det er jeg ikke helt skarp på endnu. Og det er faktisk en af de ting, som jeg håber på at finde ud af igennem min vej mod FIRE. Det er stadig et relativt uskarpt billede for mig, men jeg ved, at det består af et liv der ikke leves i travlhed. Det er et liv, hvor tid skattes som den vigtigste ressource og hvor tiden brugt på et arbejde ikke fylder så meget, som det gør for det moderne menneske anno 2019.
Det er et liv, hvor der er plads til at lære kontinuerligt og hvor det at blive klogere på mig selv og min omverden har en central plads. I det gode liv er en sund økonomi central således, at økonomien aldrig bliver et problem. Som byboer kan jeg også mærke, at det gode liv bør bestå af mere fuglekvidder, lugten og lyden af havet samt jord under neglene, end det gør pt. Vigtigst af alt er dog, at det er centreret omkring en familie og at vi sammen har en tryg og god base.
Hvordan ser dit liv ud om 5 år?
Mit bud er, at jeg er blevet gift og der er kommet et par børn til. Det kunne også sagtens tænkes, at jeg er blevet eller er ved at blive husejer. Derudover følger vi som familie en art FIRE-plan, som er skræddersyet til det, som vi sammen gerne vil opnå og de drømme der tæller for mig og min familie. Vi skal finde en model der passer til os og ikke en der der bare er min.
Hvad er dit råd til en FIRE-nybegynder, som gerne vil i gang?
Forstå, at det handler om rigdomsformlen.
For at blive rig(ere) kan du:
- Tjene mere,
- Forbruge mindre &
- Investere
Det er de tre områder, der kan optimeres i forhold i forhold til at opnå den økonomiske del af FIRE. Lad være med at prøve at mestre dem alle på én gang, men tag tingene i et tempo der passer dig. Der er tale om et marathon, ikke et sprint, og det stiller krav til udholdenhed på den lange bane.
Er man ikke vant til at lære, så skal man lære at lære. Det er vigtigt, fordi der er nogle emner, man er nødt til at opnå noget viden omkring. Her tænker jeg specielt privatøkonomi og investering. Dernæst er man langt bedre tjent med at kunne mest muligt selv og det kræver, at man bliver bedre til at suge viden til sig, både i teori og praksis. Derudover, er det vigtigt at nå til en realisering af, at man ikke bliver lykkeligere af at forbruge en masse penge. Forstår man det, bliver rejsen mindst lige så vigtig som målet.
-o-
Tak til Sune for at dele sin tanker om vejen til FIRE. Vi er ret enige om, at livet gerne må består af mere end arbejde og særligt markant mere familie og fuglekvidder 🙂
Du kan læse mere om Sune og FIRE på hans blog, som jeg gerne vil anbefale, som een af de ganske få danske blogs om emnet. Og hvis du er nysgerrig kan du også få meget mere inspiration og viden i hans facebook-gruppe, som er den største danske FIRE-gruppe.
God aften derude.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
15 kommentarer
Maria // FamilieFinanser.dk
Hej Jane og Sune.
Tak for et spændende og relevant interview.
Vi er også selv på et rejse omhandlende privatøkonomi og det gode liv. For os centrerer det om en udlængsel for at se verden, men indtil vi får taget hul på de oplevelser, så er det jo egentlig bare en forestilling om, at vi tror vi ved, hvad der er det gode liv for os i vores familie
Kh Maria
Jane
Hej Maria. Det er netop min mission, at flere tager aktivt stilling til deres privatøkonomi, på om pengene ryger de rigtige steder hen og på hvad det gode liv betyder for deres familie, så jeg kan godt se, at jeg ikke kan lære jer noget 🙂 Tak fordi du deler din rejse 🙂 kh jane
Ida
Jeg har lige været alvorligt syg. Det har betydet, at jeg tænker meget mindre på fremtiden og meget mere på nuet. Det er spændende at følge med her, men jeg tænker også på, at “I” lever meget for fremtiden? Giver det mening?
Jane
Hej Ida. Jeg håber, at du er blevet rask igen! Og jeg kunne godt forestille mig, at det giver ekstra omtanke på at leve det gode liv, hvis man har været tæt på slutningen af livet. Så hvis man kan tage noget godt med sig, fra en sådan oplevelse, må det netop være bevidstheden om, at enhver af os kan være væk imorgen.
I forhold til dit spørgsmål, så kan jeg kun tale for mig selv. Og jeg lever det absolut bedste liv, som jeg kan forestille mig. Jeg bor et dejligt sted, har en rar hverdag med, hvad der føles som tid nok til min familie og mig selv, et spændende job og (alt for mange) hobbyer. Hvis jeg mangler noget, så køber jeg det – men jeg hader at shoppe, så det sker automatisk kun, når jeg virkelig mangler noget. Efter mange års øvelse kan jeg ret klart mærke, hvad jeg har lyst til at bruge mine penge på, og hvad jeg kan spare væk.
Et praktisk eksempel er, at vi tager på skiferie til Norge hvert år, vi kører selv, bor i en lille lejlighed og har mad med hjemmefra, så det kan vel kaldes en budget-skiferie. Spørgsmålet er om vi ville få meget mere glæde ud af at betale det fire-dobbelte for at tage på heli-ski i Canada – jeg tror det ikke 🙂 Men det er op til den enkelte at afgøre 🙂
Hazel
Tankevækkende, at begge FIRE-interviewees indtil videre har ment, at FIRE er en mulighed for alle i Danmark, hvis bare man har selvdisciplin og evner at behovsudsætte. Det gør nærmest fysisk ondt på mig at læse. I det allermindste er man vel så nødt til at definere alle som “alle med fast lønindkomst”. Man er også nødt til at tro, at ingen af uheld havner i en branche, der senere bliver ramt af strukturel arbejdsløshed, og at ingen rammer boligmarkedet på et virkelig uheldigt tidspunkt. Man er nødt til at holde fast i, at alle på kontanthjælp (hvor man altså ikke må have en formue på over 10000 kr og kan tvinges til at hæve sin pensionsopsparing med en strafskat på 60%, hvis den overstiger 50000 kr) bare kan tage sig sammen og finde et arbejde. Man er nødt til at antage, at folk der bliver syge kunne have undgået det gennem bedre livsstilsvalg, ligesom man også bliver nødt til at forudsætte, at alle har adgang til tilstrækkelig adgang til grundlæggende viden om privatøkonomi og deraf tiltro til egne evner til at tage klog valg på området i en forholdsvis tidlig alder. Ellers betyder “alle” ikke rent faktisk alle længere, men “alle, jeg lige umiddelbart kan komme i tanke om, dvs de folk, der minder om mig selv” – og så bliver spørgsmålet jo nærmest meningsløst.
Genboen
Hej Hazel
I mit interview står der, at jeg mener, at alle i Danmark (!) har mulighed for FIRE. Netop ordet Danmark er vigtigt, fordi vi jo har et velfærdssamfund, der gør, at hvis man f.eks. bliver for syg til at kunne arbejde i resten af sit liv, så får man en førtidspension og dermed en indkomst, som fint kan dække ens behov (+ opsparing), hvis man forstår at bruge pengene på de rigtige ting. Jeg er enig i, at der ikke er tale om et liv i sus og dus, men det har FIRE heller aldrig handlet om (i hvert fald ikke for mig!). Tilsvarende gælder det også for andre uheldige situationer man kan komme ud for her i livet, at velfærdssamfundet netop hjælper og sikrer, at man får en eller anden form for indkomst (som man kan spare op af).
Dit andet eksempel er hvis man bliver ramt af strukturel arbejdsløshed (her får man jo også dagpenge i to år). Her kan man jo overveje at skifte branche og/eller acceptere lavere lønnede og måske også kedelige jobs imens man leder efter “et bedre job”. Alle folk har noget at bidrage med og der skal altså ikke ret meget drive og gå-på-mod til for at kunne komme i en eller anden form for arbejde. Men det hele kræver selvfølgelig at den raske person gerne vil gøre noget for at opnå FIRE, ellers kan det selvfølgelig ikke lade sig gøre!
Dit tredje eksempel er at ramme boligmarkedet på et uheldigt tidspunkt. I dette tilfælde er det rigtigt, at det kommer til at tage lidt flere år før man kan opnå FIRE, men hvorfor skulle det gøre det umuligt? Jeg er da også blevet “ramt” af at jeg til tider har købt aktiver, der er faldet i værdi, men derfor kan man altså godt opnå FIRE alligevel.
Så skriver du om tilstrækkelig adgang til viden om privatøkonomi – vi kan vist godt være enige om, at alle folk i Danmark har adgang til internettet (som minimum igennem biblioteket). http://www.mrmoneymustache.com/ og så behøver man ikke så meget mere for at forstå hvordan man opnår FIRE, da det jo i virkeligheden er meget simpelt: brug mindre end du tjener og invester forskellen.
Jeg er ked af, at du nærmest fik det fysisk dårligt af at læse mit interview – det var virkelig ikke meningen!
Hazel
Hej Genboen,
Jeg er med på, at vi taler alle i Danmark specifikt. Og min påstand er heller ikke, at “ingen i situation X kan nogensinde lykkes med at opnå FIRE”. Min pointe er derimod, at mange menneskers situation er uendelig meget mere kompliceret end at kunne løses med en “så kan man skifte job” eller “så kan man bare google sig frem”. Det er ofte rigtigt nemt at sidde som udenforstående, der bliver præsenteret for en kæde af uheldige begivenheder, og komme med nemme løsninger. Netop fordi man har fordelen af at vide, hvordan tingene udviklede sig videre, hvad man ofte ikke har som et menneske der står midt i processen og har talløse flere eventualiteter at forholde sig til det. Og jeg kan høre, at du – som så mange – tilsyneladende har en utroligt rosenrød forestilling om, hvad det vil sige at blive kronisk syg i dette land og f.eks. overhovedet ikke indregner, hvor påvirket man kan blive kognitivt af sygdom og/eller medicin, hvor langt og diffust et sygdomsforløb og hvor længe der kan gå, før man får en egentlig diagnose, for sket ikke at tale om hvor lang en process det er at få tilkendt førtidspension, og hvor mange der ryger ud af dagpengesystemet og på kontanthjælp i stedet. For heller ikke at tale om de udgifter til medicin, hjælpemidler og fysioterapi, som, nej, heller ikke nødvendigvis er gratis, bare fordi man har en diagnose. Læg dertil at risikoen for yderlige sygdomme stiger, når man først er ramt af én. Så er der det faktum, at det offentlige ofte lægger ansvaret for plejekrævende syge over på deres ægtefælle, så vedkommende ikke sjældent ender med at gå ned med stress. Det kan også være i det tilfælde, at man f.eks får et handicappet barn. Mange forskellige scenarier, hvor den idé, at folk skulle have energi og kognitivt overskud til at sætte sig ned og læse Mr Money Mustache og begynde at omsætte det til praksis i deres eget liv er… optimistisk. Igen: jeg siger ikke, at *ingen* nogensinde ville kunne magte det. Jeg siger bare, at for flertallet af folk i den slags situationer vil det nok være helt på månen. Læg så dertil evt andre følgescenarier med hussalg, fyringer, yderligere psykisk eller fysisk sygdom, whatever… Det er kun dejligt, at I er nogle, der er lykkedes med at fremtidssikre jeres økonomi, og jeg under jer alle jeres penge og jeres fremtidige fritid, mm. Jeg ville bare virkelig ønske, at det ikke så ofte var fulgt af så skævt et billede af, hvordan det ser ud, hvis man bliver ramt af uheld og hvilken hjælp man får fra velfærdssamfundet (selvom det da helt klart er bedre end ingenting).
Jane
Kære Hazel. Du kender jo mig, og har formodentlig også læst mit skriv om privilegie-blindhed, som godt kan herske i kredse, hvor man kun kender folk med de samme vilkår som een selv. https://projecthandmade.dk/2019/02/08/om-privilegie-blindhed/
Og du kender mig også godt nok til at vide, at selvom jeg byder op til diskussion her på bloggen, så forventer jeg at alle holder øjet på bolden undervejs.
Jeg kan naturligvis kun tale for mig selv, og jeg tror egentlig ikke at FIRE er for alle. Det er ikke alle, der har lysten og ikke alle der har muligheden for at omlægge sit liv på de måder, som det kræver at spare 50-70 procent af lønnen op igennem mange år. Til gengæld, så tror jeg at alle vil have glæde af at tage aktivt stilling til, hvordan de bruger deres penge, uanset størrelsen af budgetten. Og min mission er netop at få flere til at tage aktivt stilling til deres økonomi, og derigennem til hvordan de gerne vil leve deres liv. Og hvis vi samtidig kan tale om bæredygtig omstilling, så er jeg glad. FIRE-bevægelsen har sin berettigelse i, at det gør nogle mennesker nysgerrige på økonomi, som ellers ikke ville beskæftige sig med begrebet som opsparing, pension eller investering. Så jeg håber, at du kan få et eller andet udbytte af denne interview-serie på bloggen, og kan se bort fra, at vi ikke alle nuancer i debatten med. Og jeg kunne godt tænke mig dit input på, hvordan privatøkonomi med en kronisk sygdom kan se ud? Måske du har lyst til at dele dine erfaringer på bloggen, så det kan komme flere til gavn. Kærlig hilsen Jane
Hazel
Kære Jane – ja, jeg kender dig, og jeg har læst, hvad du før har skrevet. Derfor har jeg heller ikke inddraget dig her. Og jeg forstår heller ikke helt kommentaren om at holde øjet på bolden. Er det min kommentar om, at “nul arbejdesevne -> førtidspension” er en rosenrød forestilling, du hentyder her? I så fald har vi nok en forskellige opfattelse af, hvad der er bolden og hvad der er manden, og det er ikke en, jeg selv havde reageret på at få smidt min vej, men jeg skal tage det til efterretning. Når jeg reagerer på det, er det selvfølgelig, fordi jeg synes det implicit antyder nogle ret unuancerede ting om hvem bl.a. (men ikke kun) syge mennesker er, og at det desuden ikke er et særtilfælde, men derimod antagelser man støder på ofte. Folk flest, har jeg opdaget, har nogle meget nemme forestillinger om, hvad de da selv bare ville gøre, hvis de var i samme situation, og dvæler sjældent ved tanken længe nok til at opdage hullerne i den. Hvis det vitterligt var så nemt, hvad siger det så om folk, når de ikke bare gør sådan?
Tak for dit tilbud, men jeg har ikke voldsomt meget lyst til at at gå i detaljer med svaghederne i min egen økonomi, og jeg er i øvrigt langt fra en af de hårdest ramte. Men historierne er der, og de er ikke svære at finde, hvis man er interesseret.
Jane
Nej, jeg henviser til, at interviewet gør dig fysisk dårlig, det er lidt en hård kommentar til en fyr, som har modet til at blotlægge sine tanker om økonomi – et emne som jo i den grad kan skabe sindene i kog. Jeg troede faktisk, at det var underforstået, at FIRE ikke vil være for absolut alle. Nogle er holdt udenfor den “fest” af forskellige årsager, og dem skulle vores velfærdsystem gerne holde et net under, og hvis det ikke sker i tilstrækkelig grad, så er det op på barrikaderne. Du har ret i, at der vil være interesse for at skrive mere om økonomi for mennesket fanget af sygdom, arbejdsløshed eller “system”,men jeg må indrømme at pt. skriver jeg meget ud fra min egen erfaringsramme, og den, indrømmer jeg ærligt, ser anderledes ud. Til gengæld er jeg ved at forberede en interview-serie med en række mennesker med knap så intens tilgang til deres økonomi, som FIRE-folket, for at vise andre billeder af privatøkonomi i virkeligheden 🙂
Hazel
Jeg skrev “Det gør nærmest fysisk ondt på mig at læse” med reference til, at disciplin og evne til behovsudsættelse skulle være de afgørende forudsætninger for at opnå FIRE. Det synes jeg personligt er noget helt, helt andet end “interviewet gør mig fysisk dårlig”, som det nu åbenbart er blevet til. Jeg har nul problem med folk, der gør FIRE til deres personlige mål, ligesom jeg ville have nul problem med påstanden at “mange/de fleste voksne danske kan opnå FIRE” eller påstanden at “mennesker der opnår FIRE har generelt truffet fornuftige valg på egne vegne”. Jeg har heller ikke noget problem med, at folk generelt skriver om deres økonomi ud fra deres egne præmisser og vilkår. Go forth and be merry, more power to you, sejt gået. Jeg har helt specifikt et problem med implikationen, at hvis ikke man er i stand til at opnå FIRE, så handler det først og fremmest om manglende disciplin og evne til behovsudsættelse. Det er dén, jeg går i rette med, og intet andet.
Jane
Fair nok, men jeg tror nu, at de fleste ville læse besvarelserne med det forbehold, at folk der er ramt ar kronisk sygdom, psykisk sygdom eller andre ulyksalige situationer ikke bare skal “tage sig sammen” og behovsudsætte sig til FIRE. Men det er måske mig, der forudsætter noget. Anyway, din holdning er noteret, og jeg håber at vi kan tage snakken et spadestik dybere over en kop the engang. kh Jane
Hazel
Gerne 🙂 Måske har du ret, jeg indrømmer, at jeg læser disse ting ret bogstaveligt.
Berit
Tak for nogle ordentlige, velargumenterede og sobre indlæg og svar på privilligie-debatten.
Jane
Selv tak 🙂