Opskrift: Squash-fiskefrikadeller
Min opskrift på squash-fiskefrikadeller opstod i sommers, da min kreativitet blev testet af vores ivrigt producerende squashplante. Kombineret med et tilbud på fiskefars i den lokale netto, så denne ret dagens lys. Som min mor udtalte, så smager de ikke særligt meget af fisk, hvilket er en fordel i visse situationer, hvis man har fiskeforskrækkede børn (hvilket vi ikke har) – men jeg luner mig bare ved tanken om, at jeg sniger en stor mængde grøntsager i drengene – sådan lidt af omveje. Hvis man iøvrigt er i besiddelse af mere grøntsags-skræmte børn end vores, så kan man skrælle squashen før den rives, men jeg vil helst bruge hele squashen både grundet vitaminerne i skrællen og for ikke at skabe madspild 🙂
Ingredienser (4 personer + rester til madpakken)
1 pakke fiskefars m torsk
1 squash
2 æg
2 spk. hvedemel
salt og peber
Fremgangsmåde
Riv squashen groft.
Bland alle ingredienserne godt sammen.
“Sættes” på panden med en ske, og steges cirka 6 minutter på hver side.
Dellerne passer fint sammen med hjemmelavede pomfritter, pasta eller ris, men idag spiste vi dem sammen med en rest kartoffelsalat fra igår – og det var også en virkelig lækker kombi – så den ide er hermed givet videre 🙂
God søndag derude.
En kommentar
Hella
Citronsaft infarsen “hæver den til et andet niveau ”
Laver ofte remoulade skyr, måske kapers, sure agurker (netto s de store villige), revet selleri og gulerod evt lidt hjemmerørt mayonnaise i. Efter ” hvad er der i køleskabet” princippet