Om fagforeninger og om ikke at spare penge for enhver pris
Kloge, sjove Linda rejste en spændende diskussion her forleden. Hun skrev et blogindlæg, der gjorde mig klogere og nysgerrig på et nyt emne, som jeg ellers ikke har haft de store tanker omkring. Nemlig fagforeninger. Som jurist, så har jeg været medlem af DJØF siden 2002, hvor jeg startede på jura-studiet (jeps, det er vildt mange år siden, tak). Og jeg har aldrig tænkt, at det var en muligt at shoppe efter andre fagforeninger, for det var der, hvor jeg “hørte til”, og det sted, hvor jeg vidste, at jeg kunne ringe hen og spørge dumt, hvis det blev aktuelt.
Hop over til Linda og læs hendes indlæg, og lad mig endelig høre mere om, hvad du tænker. For nok er jeg er fan af at spare penge, men jeg ville aldrig selv droppe at være i fagforening for at spare penge, og jeg kunne, efter at have læst mere op på emnet, heller ikke finde på at skifte fagforening for at spare lidt penge. Det handler jo ikke om at spare for enhver pris. Basta.
God weekend derude.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
10 kommentarer
DorteS
Kunne aldrig drømme om at forlade mit forbund. I en presset verden med årlige (nogle gange halvårlige) sparerunder på mit job, er jeg drønafhængig af, at vi har en overenskomst, der kræver en bestemt startløn for nyansatte. Ellers kunne chefen groft sagt hyre nye unge folk og fyre os gamle og dyre i morgen. Og det er bare een af grundene.
Jane
Helt enig, der er mange grunde til at forblive solidarisk 🙂
Helle Christensen
Jeg ville heller aldrig melde mig ud af min fagforening, for nok er jeg økonomisk bevidst men jeg er også solidarisk . Hvis jeg vil have overenskomst forhandlinger må jeg også betale til at de gennemføres. At melde sig ind i en såkaldt gul fagforening er decideret spild af penge ! Og personligt synes jeg ikke man kan tillade sig at køre på frihjul og høste af overenskomster, barns første og anden sygedag osv. Uden at bidrage!
Jane
Enig, det er lidt som at deltage i festen, uden at betale sin del af regningen. Lidt sølle.
Lisbeth
En anden ting, der ikke må spares på, er forsikringer. Jeg er klar over, at der kan spares penge, ved at skifte selskab engang imellem, men jeg møder alt, alt for mange, som ikke harven ulykkesforsikring. Eller en der dækker nok. For det er Jo altid naboen det sker for. Indtil det rammer dig selv.
Hvis administrator har lyst, vil jeg gerne bidrage i et indlæg med mine erfaringer.
Jane
Helt enig. De basale forsikringer, skal der være styr på – til gengæld så kan man overveje at droppe alle de tillægsforsikringer som mange butikker gerne vil sælge med til telefoner, tv osv. – de er sjældent pengene værd. Du skal være velkommen til at sende en e-mail med dine tanker, så kan det være at jeg deler på bloggen 🙂 Send til byprojecthandmade@gmail.com.
Anette Nielsen
Supergodt emne du tager op her, Jeg er vokset op i et hjem hvor det at være medlem af en “rød fagforening” og det st være solidarisk med andre var en vigtig grundsten. Jeg er så gammel at jeg har oplevet at mange af de goder vi har nu ikke var en selvfølge og at det er noget fagforeningerne har kæmpet for, Desværre har mange yngre mennesker ikke den viden.
Jeg har i kraft af mit arbejde talt med mange medlemmer af “de gule” fagforeninger, som når de virkelig har haft brug for støtte fra fagforening, ved eks. afskedigelse eller uoverensstemmelser med arbejdsgiver ikke har kunnet få hjælp. De gule har bare ikke samme gennemslagskraft som de røde.
Jane
Tak – det nu helt Lindas fortjeneste. Men det er et supervigtigt emne, særligt i disse potentielle konflikttider, og det er ærgeligt, hvis mennesker, der egentlig gerne vil gøre det “rigtige” og melde sig ind i en fagforening, ender med at få en discountversion, fordi de ikke har sat sig ind i tingene. Jeg er ikke ekspert, men deltager gerne i debatten, så vi om ikke andet får nogle til at tænke sig om 🙂
Linda
Tak fordi du hjælper med at sætte gang i debatten <3
Jane
Selv tak. Det er absolut din fortjeneste. Jeg hepper bare 🙂