Det simple (mormor)-liv
I et lille hvidt hus på spidsen af Lolland, med udsigt til roemarker og med en meget velpasset køkkenhave, bor min mormor på 97 (!) år. Der har hun levet det simple liv, før det blev et hashtag, og gør det stadigvæk. Hele hendes liv har hun levet på landet, og det at dyrke køkkenhaven, og at sy og strikke sit eget tøj, har aldrig været et spørgsmål om tilvalg, men blot sådan man gjorde. Konceptet at forhindre madspild har aldrig rigtigt været på hendes radar, som noget særligt, men det er bare sund fornuft at bruge al maden, når nu man har brugt energi på at skaffe den til huse.
Mormor er en kæmpe inspirationskilde for mig, og også når det gælder strikningen. Hun har strikket hele sit liv, og har altid haft fokus på at strikke ting, som rent faktisk bliver brugt. Det har inspireret min egen filosofi om kun at designe og strikke tøj, som jeg kunne forestille mig at bruge i min egen hverdag. Nu strikker mormor kun strømper, da hendes øjne er blevet så dårlige, at det er det eneste hun kan. Men hun har stadig skabet fyldt af sweatre, som hun har strikket tidligere og passet godt på.
Mormors hus er som en tidskapsel for mig. Hun flyttede ind i huset året før jeg blev født, og det har derfor været kulisse til hele mit liv indtil nu. Jeg har leget i haven og stuerne som barn, og nu leger mine egne drenge de samme steder.
Drengene er vilde med deres oldemor, og har på deres egen måde forstået, at hun er noget helt særligt. Vi snakker meget om, at hun næsten er 100 år, hvilket er vildt sejt i deres (og min) verden. Jeg håber, at de også vil kunne huske vores ture til Lolland, når de bliver ældre. Og jeg kan mærke, at de bliver påvirket af den ro der findes i hendes nærvær. Og om ikke andet, så vil de kunne huske den dag, hvor oldemor tog gebisset ud, hvilket næsten skræmte livet af storebror 🙂
Jeg tænker tit over, at det er en kæmpe gave stadig at have nogle “gamle” tilbage i familien. Det skaber et vindue tilbage til en tid, hvor vores tilgang til ressourcer var helt anderledes, end den er idag, og jeg føler, at vi kan lære meget af, hvordan den generation lever. Bare tænk på, at din olde- eller bedstemor garanteret også lever et zero-waste-life, hun kalder det bare noget andet 🙂
Har du stadig “older” tilbage i din familie?
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
8 kommentarer
Malin
Det er en kæmpe gave at stadig have den generation tilbage i familien! Jeg mistede alle mine for omkring 10 år siden og specielt min farmor, savner jeg stadig så at det gør ondt. Jeg kan godt forstå at både du og børnene nyder at besøge hende og jeg husker også den ro du beskriver fra mine bedsteforældres hjem. Den er svær at finde andre steder. Tak for et fint og på mange måder tankevækkende indlæg.
Jane
Selv tak 🙂
Johanne
Sikke et fint minde at dele. Jeg tænker også meget på de “gamle” ting. Har ikke så mange, fordi jeg ikke synes det passer ind og vil jo også gerne rydde ud, men tror nogle ting bliver man ked af at skille sig af med…
Jane
Det gælder om at finde en god balance mellem nyt og gammelt 🙂
Anne
Min mors faster er top frisk i en alder af 93. Det er fantastisk. Håber også hun bliver nogle år til så min datter på 7 kan huske hende
stine-Helene
Nej. Alle mine bedste forældre tog herfra i slut 90’erne. Jeg ved min farmor må have levet et sparsommeligt liv, med alle de børn og en mand der drak dagslønnen op inden han kom hjem – der på amagerbro i en lejlighed som i dag er revet ned forlængst. Min mormor, var generøs. Men ingen af dem levede et sparsommeligt og zero waste liv. Min mormor og morfar betalte stadig af på lånet til mine forældres bryllup, da de blev skilt 5 år senere. Men din historie (mange af dine historier) får mig til at tænke på at mit forbrugsmønster går tilbage i generationer, at jeg (på mange måder naturligvis) har overtaget det jeg har set som barn. At bruge shopping (af mangel på et bedre dansk ord) til glæde, til trøst eller bare fordi. Det selvom jeg faktisk er vokset op i et hjem uden mange midler, vinterjakken skulle holde tre vintre og mit tøj var fra genbrugsen i Brede.
Som præst begraver jeg mennesker der har levet et liv som din oldemor – det som slår mig som noget ganske særligt ved det er, at alle børnene fortæller om en barndom hvor de intet manglede. Slog de hul på knæet blev det repareret, de gik hjemme hos deres mor til de var 7 og skulle i skole og gik til hånde, de gik i marken, i bedene, på høloftet og levede i pagt med det der var omkring dem. Vi havde ikke meget, men vi havde hinanden og det var godt. Ingen af os sultede, og der var da altid mad til byens fattigste. Det er et vindue til en tid, hvor tiden var en anden – men med værdier vi er mange der ønsker os.
Med det vil jeg sige, tak fordi du låner os og mig dine briller til en anden mulighed.
Michelle
Jeg har også kendt min oldemor og havde hende til jeg blev 20 år. Mon oldefar og hende var fantastiske mennesker ? jeg er i øvrigt de første i min familie som er ifødt i en by. Både min far og mor er født i en landsby. ?
Jane
Det er den største glæde at have de gamle i sit liv også 🙂 Og så endda så længe. Mine drenge er syv og ni, og de kommer til at kunne huske deres seje oldemor 🙂