Klimasorg #depression
Hvis du kender til teorien om sorgbehandlingens fem faser, så ved du også, at næste stop på “turen”, er depression. Men dem, der kender mig godt ved også, at jeg er et positivt menneske af natur, og det tror jeg er årsagen til, at jeg ikke “sad fast” i depressions-fasen særligt længe. Jeg mærkede mest denne fase som en dyb frustration over, at det føltes som om, at de vidtrækkende konsekvenser af klimaforandringerne er uundgåelig, og at mine handlinger ikke havde nogen betydning, som jeg beskrev her.
Med denne følelse af “løbet var kørt”, ville det være nærliggende at gå tilbage til benægtelse og gemme mig i Netflix, Facebook og hverdagens små problemer. Jeg forestiller mig, at der kan findes en sammenhæng mellem vores konfrontation med en mere og mere kompleks verden og hverdag, og vores tilbøjelighed til at bruge fritiden foran skærmen, fordybet i fantasifulde verdenener, og glemme udfordringerne foran os.
Men jeg er ikke fan af at se tv, og endnu mindre fan af at lade “elefanten i rummet” være, men til gengæld er jeg stor tilhænger af at handle. Der er ingen garantier for at gøre det rigtige – men så har jeg gjort noget. Som James Hansen beskriver i sin ted talk om når børnebørnene engang spørger ham, hvad han gjorde for at forhindre klimaforandringer, så håber jeg at mit svar, til mine endnu hypotetiske børnebørn være, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at forhindre, at de skal leve med for store konsekvenser af klimaforandringerne.
For helt ærligt, så lever vi allerede midt i en verden dybt påvirket af konsekvenserne af et mere ustabilt klima. Det rammer fødevaresikkerheden og adgang til rent vand, som er grundlaget for at mennesker kan leve et godt liv. Så tiden er for kostbar til at hænge fast i tankerne om, hvad der kunne have været, hvis vi havde handlet dengang tilbage i 1981, vi må se fremad og handle NU.
Se mere her.
God aften derude.
3 kommentarer
Ditte
Hej Jane,
Tak fordi du deler dine tanker og følelser ift. klimaforandringer. Jeg tror, at vi sidder mange bag skærmene, der kan relatere til det. På den måde får du ogå gjort det, der bliver nævnt i videoen som et stort og vigtigt skridt på vejen, at italesætte problemstillingen. Selvom du i dit sidste indlæg nævner, at dine små handlinger ikke betyder meget i det store billede, tænker jeg at det betyder en hel del i den lokale kontekst, fordi det spreder ringe i vandet ved, at du fortæller om det, og viser dine handlinger frem. Hvad tænker du selv om det, og hvad er dit perspektiv på at handle nu?
Stort knus fra Ditte
Jane
Hej Ditte. Tusind tak for din besked. Og reelt set, så tror jeg pt at det er vigtigt at vi alle vælger de “små skridt” som vi kan iagttage i vores egen hverdag, og holder vores øjne åbne overfor de forandringer der sker omkring os, og netop fokuserer på de ringe i vandet, som vi selv kan skabe med vores handlinger. Jeg tror at reel forandring kræver politisk handling, og at vores egne små handlinger blot er dråber i havet – men samtidig er det utroligt vigtigt for mig som menneske, at jeg lever mit liv med mindst muligt miljømæssig skade – og netop det simple, ikke-forbrugerfokuserede liv kan indeholde løsningen tror jeg. Hvad tror du? KH Jane
Karen Marie Hansen
Reel depression har intet at gøre med hvorvidt man er et positivt menneske eller ej. Nedtrykthed (over verdens elendige fremtid) , og varigheden af denne, kan formentlig godt påvirkes af personlighed 🙂 det håber jeg i hvertfald!