Browsing Category

Det gode (klimavenlige) liv

0 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #10 Pas på grundvandet

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Det gode (klimavenlige) liv er min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Der er så meget snak om klimakatastrofen, og ganske få bud på klimaløsninger, der kan udføres i en ganske almindelig danskers hverdag. Her er mine bud:

Det gode (klimavenlige) liv #10 Pas på grundvandet

Dette råd burde give sig selv. Og måske spilder jeg tiden, fordi mine læsere ikke er dem, som jeg gerne vil ramme. Men det er forsøget værd: Kære søde jer – pretty please, vil I ikke nok holde op med at bruge roundup og alt lignende gift til at holde jeres haver frie for ukrudt? Enten lev med, at der er også skal være plads til ukrudt, som også er fine planter – blot ikke dem som du havde bestilt 🙂 Og hvis ikke du kan leve med ukrudt, så er det frem med knofedtet og få det taget i opløbet. Svaret kan simpelthen ikke være at hælde gift direkte ned i vores fælles drikkevand. Det er simpelthen for kortsigtet en løsning.

Hvilket fører mig tilbage til mit råd om at bruge “stop-med-at-være-et-røvhul-metoden” til at leve et mere bæredygtigt liv. Det er simpelthen ikke fair for kommende generationer, at vi er for dovne til at passe vores have, og bruger gift som en nødløsning. SUK. Så lukker den sure gamle hippie af for i aften. Jeg lover at vende gladere tilbage imorgen.

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkom sidste uge 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #9 Tag kortere bade

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Det gode (klimavenlige) liv er min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Der er så meget snak om klimakatastrofen, og ganske få bud på klimaløsninger, der kan udføres i en ganske almindelig danskers hverdag. Her er mine bud:

Et af de steder, hvor vi bruger meget vand i hverdagene er i forbindelse med vores baderutiner. Godt 1/3 af vandforbruget i en almindelig husholdning stammer fra badet, så der er noget at indhente her. En lavthængende frugt vil være at udskifte bruseren med en vandspare-variant, som giver samme vand-effekt, men bruger markant mindre vand.

Næste step vil være at skrue voldsomt ned for tiden under bruseren. Badet skal ikke være stedet, hvor du tænker dybt over tilværelsens ulidelige lethed eller planlægger din weekend. Anse badetiden som en effektiv handling, som at børste tænder (hvor du naturligvis slukker vandet undervejs) og få det hurtig fuldført, så du igen kan møde verden, fin og velduftende.

Prøv at tage tid på et normalt bad, og så hvor langt ned du kan få badetiden, uden at gå på kompromis med oplevelsen eller renheden. Nogle gange er det nemmere at ændre dine vaner, når du gør det til en leg. Kortere, mere effektiv, badetid vil spare dig både tid, penge og klimabelastning, så det er værd at nudge dig selv i en mere sparsommelig retning.

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkom sidste uge 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #8 Drik vandet fra hanen – det meste af tiden

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Det gode (klimavenlige) liv er min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Der er så meget snak om klimakatastrofen, og ganske få bud på klimaløsninger, der kan udføres i en ganske almindelig danskers hverdag. Her er mine bud:

Det gode (klimavenlige) liv #8 Drik vandet fra hanen – det meste af tiden

Dagens tip er lidt i familie med sidste uges tema om mad. Nu handler det blot om det, som vi drikker. Det oplagte råd går på, at hvis det overhovedet er muligt, så drik vandet fra hanen fremfor fra (skod-)plastikflasker. Gør det hjemme, på tur ved at medbringe drikkedunke og bed om postevand fremfor flaskevand alle de steder, hvor du måtte blive budt det modsatte. Lad os starte en bevægelse mod at vi drikker det dejlige vand, som kommer direkte ud af vores vandhaner her i Danmark, nu og i fremtiden, hvis vi passer på det.

Next level er at udskifte de fleste drikkevarer i hverdagen med netop vand. Vi har ikke brug for juice, saftevand, sodavand, der er produceret, hældt på plastisk, fragtet til butikker, hvor vi så køber dem og fragter dem hjem. Når vi blot kan tappe rent, dejligt vand fra hanen. Uden brug af ekstra ressourcer. Gør alle drikkevarer udover vand til et sjældent, festligt indslag, så føles det også som en ekstra luksus.

Iøvrigt så kan du tilføje lidt jordbær, agurk eller mynte til vandet, hvis du vil tilføje lidt ekstra smag eller lidt kulør. Og opbevare en flaske med vand i køleskabet, som du altid har koldt vand, og ikke skal lade hanen løbe for længe før vandet er skiftet fra varmt til koldt. Alle små tricks gælder 🙂

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkom sidste uge 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #7 At sanke mad

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Det gode (klimavenlige) liv er min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Der er så meget snak om klimakatastrofen, og ganske få bud på klimaløsninger, der kan udføres i en ganske almindelig danskers hverdag. Her er mine bud:

Det gode (klimavenlige) liv #7 At sanke mad

Det sidste råd er virkelig til den hippie-agtige side, så spring over, hvis det ikke lige er noget for dig. Men jeg er personligt helt vild med at sanke mad i naturen. Der er noget magisk over at gå ud i det grønne og finde lækker, helt frisk (og gratis) mad. Det kræver også lidt mod, hvis du ikke er vant til det, men start med en let genkendelig ting som brombær og arbejd dig videre til vilde æbler, nødder, svampe og urter.

Det bliver næppe mere CO2-neutralt og klimavenligt end at gå en tur i lokalområdet og spis af den overflod, som naturen skaber helt af sig selv. Reglen er, at du må sanke = samle mad på offentlige område, men at du skal tage en begrænset mængde og sørge for, at der er nok tilbage til andre også. Det giver vel god mening, og går fint i tråd med reglen om ikke at være et røvhul 🙂

At sanke vil ikke spare dig tid. Men du kan overveje, hvad du gerne vil bruge din tid på. Jeg vil altid vælge en gåtur ud og samle brombær med mindre drenge, over en time mere på sofaen. Hvis du har det modsat, så gælder det om at følge den prioritering, og så give den gas på et af de andre råd i stedet for.

I næste uge skal vi snakke om vand. See you on the flip side 🙂

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkommer denne uge 🙂


-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #6 Spis sæsonens mad

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Det gode (klimavenlige) liv er min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Der er så meget snak om klimakatastrofen, og ganske få bud på klimaløsninger, der kan udføres i en ganske almindelig danskers hverdag. Her er mine bud:

Det gode (klimavenlige) liv #6 Spis sæsonens mad

Det næste bud på det gode (klimavenlige) liv handler om at spise de råvarer, som er i sæson netop nu. Det er nemmere at “ofre” sig og spise de danske jordbær, end at kaste sig over kål og rodfrugter om vinteren. Men der er mange gode grunde til at gøre forsøget.

Forventningens glæde er som ordsproget siger størst. Forskning viser, at forventningen om at holde ferie eller få en forfremmelse giver langt større glæde end selve belønningen gør. Det er også derfor det er en god ide at spare op til de ting du ønsker dig, fremfor at købe dem her og nu via kviklån. Nåh, sidespor, men dette princip gælder også for glæden ved at vente på de nye jordbær eller kirsebær, fremfor at få det samme fløjet til spisebordet året rundt.

Benspænd gør os mere kreative. Når vi holder os til at lave mad baseret på årstidens grøntsager, så skal vi tænke os om en ekstra gang, og det har aldrig skadet med lidt større omtanke. Vi vænner os til, at vi spiser på een måde om vinteren og på en anden måde om sommeren. Det skaber afveksling i hverdagen, hvor hver dag nemt kan komme til at ligne hinanden, hvis vi ikke selv skaber noget variation.

Vi mærker, at årstiderne skifter. Særligt de mange, der bor i byerne kan blive lidt afskåret fra at mærke årstiderne. Ved at spise de madvarer, der er i sæson, så bliver det tydeligere hvad maj byder på, i modsætning til november og december. Det kan gøre os mere nysgerrige på naturens og søge de grønne oaser, som der er så mange af, også i byerne.

Og til sidst skal nævnes, at det ofte er billigere at spise årstidens madvarer, og vi sparer naturligvis CO2 ved at spise lokalt, så varerne ikke skal fragtes så langt 🙂

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkommer denne uge 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #5 Udskyd indkøbsturen med reste-tapas

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Det gode (klimavenlige) liv er min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Der er så meget snak om klimakatastrofen, og ganske få bud på klimaløsninger, der kan udføres i en ganske almindelig danskers hverdag. Her er mine bud:

Det gode (klimavenlige) liv #5 Udskyd indkøbsturen med reste-tapas

En god måde at skubbe indkøbsturen en dags tid – og derved spare tid og penge – er at lave en omgang reste-tapas til frokost eller aftensmad. Du kender garanteret de måltider, hvor der er rester tilovers, men ikke nok til at gælde for en aftenmad mere. Reste-tapas er ganske simpelt, at du samler disse forskellige rester, og måske koger lidt pasta, rister lidt brød eller skærer lidt groft grønt til at fylde ekstra op med.

Brug madmodet fra igår til at acceptere, at de enkelte retter måske ikke passer perfekt sammen, eller vinder priser for at nå gastronomiske nye højder. Men alle bliver mætter, også denne dag, og du har vundet en dag mere, hvor du slipper for en tur i butikken. Det er luksus hele vejen rundt. Og det gode er, at hver person i familien kan vælge netop de rester, som de bedst kan lide. Rester, som ganske nemt kunne være endt i skraldespanden, så det er rent win-win-win 🙂

Det er ikke alle rester, der er frysevenlige, så væn dig til at løbende at tjekke om du har samlet rester nok til en omgang reste-tapas. Nogen gør det til en del af madplanen at lave en “opsamlingsdag” i løbet af ugen. Andre smider en ad hoc reste-dag ind, når det passer. Måske passer det bedre til jeres familie at bruge eventuelle rester til madpakken dagen efter, så de aldrig strander i køleskabet. Så vil reste-tapas-rådet ikke være for jer, men I kan glæde jer over at resterne stadig bliver spist 🙂

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkommer denne uge 🙂


-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #4 Vær madmodig

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Det gode (klimavenlige) liv er min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Der er så meget snak om klimakatastrofen, og ganske få bud på klimaløsninger, der kan udføres i en ganske almindelig danskers hverdag. Her er mine bud:

Det gode (klimavenlige) liv #4 Vær madmodig

Vi bliver i køkkenet ugen ud. Idag skal det handle om madmod. En anden god måde at bekæmpe madspild på og spare penge er at blive mere modig med hvilke ingredienser du bruger. Der er ingen regel der siger, at man skal følge en opskrift slavisk. Hvis du tør fravige opskriftens angivelser lidt, så kan du nemmere bruge mad, som allerede er i køleskabet fremfor at købe nyt. Igår nævnte jeg eksemplet med at bruge A38 fremfor cremefraiche i tærter. Det smager fuldstændig ens, og med A38 har vi nemmere ved at få brugt det hele op.

Det kræver mod at fravige opskriften, eller vanen med: Vi plejer at gøre sådan her. Men ved at prøve os frem, stille og roligt, og få flere og flere gode oplevelser i rygsækken, så bliver det nemmere. Det gælder alle vaneændringer, små kontinuerlige skridt i en ny retning kan føre langt. Mod i køkkenet vil også gøre det nemmere at opfinde jeres egne familie-opskrifter, som måske officielt ikke har et navn a la “koteletter i fad”, men som I elsker at spise.

Det gælder også, hvis du vil tage et lille skridt i retning af at skifte noget af kødet ud med grøntsager. Vi har stille og roligt sluset mere grønt ind i vores retter, og samtidig sluset kødet ud. Et godt eksempel er denne familie-venlige opskrift, der har erstattet den kødsovs, som fyldte en del af vores hverdagsretter ud.

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkommer denne uge 🙂


-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

1 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #3 Se dit madspild i øjnene

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Det gode (klimavenlige) liv er min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Der er så meget snak om klimakatastrofen, og ganske få bud på klimaløsninger, der kan udføres i en ganske almindelig danskers hverdag. Her er mine bud:

Det gode (klimavenlige) liv #3 Se dit madspild i øjnene

Jeg har startet min sommer mini-serie i køkkenet, fordi det er er vores madvaner, der har skylden for en stor del af vores CO2-udledning. Og dermed er vores mad også et sted, hvor vi kan gøre en stor forskel. Jeg er kategorisk fan af at plukke de lavthængende frugter/springe over, hvor gærdet er lavest, for hvorfor ikke starte der, hvor det er nemmest for os. En af disse berømte lavthængende frugter er netop at begrænse vores madspild.

Ifølge FN står madspild for 8-10 procent af verdens CO2-udledning. Spiselig mad, der ryger direkte i skraldespanden er skyld i i 3,3 milliarder ton CO2-udledning hvert år. Til ingen verdens nytte. Det tror jeg på, at vi kan gøre bedre. Og særlig når vi taler om madspild, så taler vi om mad, som vi har købt, fragtet hjem fra butikken, ofte tilberedt og så har vi ikke formået at få brugt spist det færdig, før det blev dårligt. Eller madvarer, som er købt hjem med en plan, men som ikke bliver brugt alligevel. Det betyder, at mindre madspild også vil betyde mindre spild af tid og penge. Hurra for kinderæg-modellen 🙂

En måde at begrænse dit eget madspild er at lave en madplan, som vi talte om igår, og så holde dig til handleplanen når du er i butikken. Men jeg vil også opfordre dig til at se dit madspild i øjnene. Og det gør du ved at holde øje med, hvilke madvarer du ofte ender med at smide ud. Er det frugten, der bliver dårlig. Uspist mad fra ungernes tallerkener eller madpakker. Ingredienser, der så spændende ud i butikken, men bare ikke bliver spist, når hverdagen ruller?

Personligt, så opdagede jeg, at der ofte strandede en halv bøtte cremefraiche i købeskabet, når jeg lavede tærte. Så nu bruger jeg a38 istedet for, og spiser resten til morgenmad med havregryn. Tilsvarende har vi droppet at købe visse frugter, som vi aldrig nåede at spise før de blev dårlige, og husker at fryse resten af fløden ned, når vi har brugt en halv kvart til suppen. Den skal helst direkte i fryseren, ellers bliver den glemt i køleskabet og må smides ud.

Et andet råd er at hjælpe børnene til kun at tage det mad over på deres tallerken, som de tror de kan spise. Så kan de altid få mere bagefter, men maden der bliver i gryderne kan spises som rester senere. Og det er nu engang sjovere end at hælde god mad direkte i skraldespanden fordi øjnene var mere sulten end maven. Og vi har aldrig praktiseret at tvinge børn til at spise op, det skaber bare andre problemer, når de vænnes fra at mærke deres egen mæthed. Hellere vænne dem til, at de altid kan tage mere, hvis de stadig er sultne. Madspild skal ikke bekæmpes ved overspisning, så er vi lige vidt 🙂

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkommer denne uge 🙂


-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

1 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #2 Lav madplan ud fra maden i køkkenet

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Det gode (klimavenlige) liv er min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Der er så meget snak om klimakatastrofen, og ganske få bud på klimaløsninger, der kan udføres i en ganske almindelig danskers hverdag. Her er mine bud:

Det gode (klimavenlige) liv #2 Lav madplan ud fra maden i køkkenet

Du kender garanteret rådet om at lave madplaner, som en måde at spare tid og penge i hverdagen. Men hvis du vænner dig til at lægge madplan baseret på det mad, som du allerede har liggende og som potentielt kan blive til madspild, hvis det ikke bliver spist snart. Rent praktisk, så skal du gå igennem skuffer, skabe og køleskabet, få overblik over eventuelle rester, småtriste grøntsager og brød, som nærmer sig en udløbsdato. Og lad disse madvarer indgå i de næste par dages madplan.

For nogen kommer det helt naturligt, og for andre kræver det tilvænning at lave madplan fra indholdet i ens eget køkken og ikke følge en app eller ugeblades fastlagte madplan. For mig giver det en form for tryghed at vide, at jeg ikke starter helt “forfra”, når de næste dages madplan skal lægges, men bygger videre på det fundament, som køkkenet allerede indeholder.

Selve rådet med at følge en madplan gør det nemmere at købe ind til flere dage ad gangen, og derved slippe for mange ture til butikken. På den måde er du mindre udsat for impulskøb af lækre sager, som ikke stod på sedlen. Det sparer både penge, og energien, som du ellers skal bruge på at stoppe dig selv fra at spise chokoladen i skabet, når børnene sover 🙂

De sidste par uger har jeg købt en pose frugt og grønt fra TooGoodToGo, og lagt madplan baseret på indholdet. Det skaber et ekstra benspænd, når jeg ikke selv bestemmer det grønne indslag i madplanen. Det har været sjovt at prøve, men jeg ved ikke om jeg holder fast i det, når den rigtige pendler-hverdag starter igen.

Laver du madplaner?

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkommer denne uge 🙂


-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #1 Dyrk din egen mad

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Jeg har en god og en dårlig nyhed. Den gode er, at idag udkommer første del af min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Den dårlige er, at jeg som altid har svært ved at fatte mig i korthed, så de lovede 7 indlæg bliver nok nærmere til 28. Ups. Here we go:

Det gode (klimavenlige) liv #1 Dyrk din egen mad

En virkelig nem og sjov måde at få billigere, sundere mad og spare CO2 på transport, plastisk-emballage og drivhus-opvarmning, er at dyrke sin egen mad. Enten i baghaven eller i vindueskarmen. Det er vigtigt, at du først overvejer, hvilken type mad du allerede spiser eller forventer at kunne indarbejde i din madplan, ellers ender du bare med at spilde både mad og tid, og så har vi ikke vundet noget.

Hvis du kun har lidt plads, så prioriter at få plads til den dyre mad såsom salat, jordbær, krydderurter og bærbuske i haven, og køb dine kartofler i det lokale supermarked. Du kan også plante lidt ærter til glæde for børnene, men det er ikke der, hvor pengene er sparet. Jeg foretrækker at holde min have-prioriteringer i the sweet spot, hvor jeg både sparer CO2 og penge. Vi har en del jordbærplanter, vild rucola, hvidløg, squash og tomater. Og jeg gør en stor indsats for, at vi får spist alt maden fra haven. Men vi måtte give op på rucola i år – der kom SÅ meget.

Den nemme måde at komme igang på, vil være at købe krydderturter fra supermarkedet og give dem en større potte og mere jord, så vil de ofte vokse, så du har friske krydderurter længere end ellers. Du kan se her, hvordan man kan få glæde af basilikum længe.

De sidste mange uger har vi kunne hente en håndfuld jordbær ind til morgenmaden hver dag. Det er en lille ting, men det er så meget det gode liv for mig at vise mine drenge, at man kan hente friske bær direkte ind fra haven, at naturen ikke er farlig, men fyldt med lækkerier 🙂

Dyrker du (en del af) din egen mad?

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkommer denne uge 🙂


-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.