0 In Ikke kategoriseret

Kærlig hilsen den sure (og trætte) gamle hippie

Kære Masha.

Du kender ikke mig. Jeg kender kun dig fra tabloide-forsider, som nok ikke er den rigtige dig. Men jeg er sikker på, at du er et meget dejligt menneske. Alligevel formåede du at gøre mig virkelig ked af det idag. Og jeg forstår godt, at når man langer ud, er det ofte fordi man selv er såret, og det måske din grund. Men alligevel …

Jeg kan se på din profil, at klimaet ikke rigtigt er noget du beskæftiger dig med. Men hver eneste dag, ikke hele tiden, men hver dag, er jeg bange for, hvad klimakrisen vil gøre ved os. Dig og mig, og vores børn. Jeg har to stykker iøvrigt, hvis det er vigtigt for din vurdering af mit budskab 🙂

For mig handler det ikke om, hvor meget du flyver, eller hvor mange børn du har valgt at få. Det handler om, at du bruger din kanal til at gøre grin med et emne, som måske ikke betyder meget for dig, men som er alt overskyggende for nogle af os andre. Det er ikke pænt gjort (sagt med skuffet mor-stemme).

Hvis vi skal have den mindste chance for at afhjælpe virkningerne af klimakrisen, så skal alle på banen. Ændre vores vaner drastisk. Og så har vi ikke tid til at pege fingre af hinanden om, hvad vi gør eller ikke gør. Ingen enkelt ting vil være nok. Det ville være fedt at have dig med også. Og ellers bare som en stille støtte, der måske ikke forstår pointen, men i det mindste ikke latterliggør os, der prøver.

Kærlig hilsen Jane

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.