0 In Minimalisme-udfordringen

Minimalisme-udfordringen #16 Tag skraldet

Idag er næsten en snydedag, for det som vi skal give slip på, er ikke ting vi kan frygte at savne senere. Derimod skal vi skille os af med det, som alligevel blot venter på at blive smidt ud. Det er nemlig skrald. Og her mener jeg ikke kun skraldeposen i køkkenet – den tømmer de fleste af os nok jævnligt. Jeg mener også alle de andre skrald-kategorier. Og eventuelle zero-wastere, der læser med. I kan bare holde helt fri idag 🙂

Jeg vil tro, at de fleste som læser med hos hippien her, sørger for at sortere deres skrald. Og udover at sænke skraldmængderne, så er jeg også fan af at genanvende så mange materialer som muligt. That’s all good. Men der sker ofte det, at det sorterede skrald hober sig op, og pludseligt er det et større projekt at komme til storskrald med det hele. Vi er selv så privilegerede, at vi kan komme af med alt sorteret skrald lige rundt om hjørnet, hvor standerne tager imod alt bortset fra pap, som skal til den lokale genbrugsplads.

Vi har omdannet en køkkenskuffe til opbevaring af alt sorterede skrald, på nær pap, der bor i den bruseniche som vi ikke bruger. Dont ask. Skuffen tømmes efter behov, og gerne før den er helt fyldt. Jeg er med på, at jeg er verdens største oprydnings-nørd. Men det er en lille sejr, når vi i et kort øjeblik både har båret pap til genbrugspladsen og tømt alle andre opbevaringsløsninger. Og vi i et kort øjeblik er skrald-nulstillet.

Dagens opgave: Du skal ud med skraldet. Både tømme de(n) normale skaldepose(r) og sende alle andre kategorier til storskrald, hvorend din nærmeste skraldepusher nu holder til. For nogen er det nemt, og for andre kræver det lidt mere logistik. Men når du er i mål, så kan du nyde en lille følelse af oprydnings-momentum – helt uden at have givet slip på noget vigtigt. Og det momentum kan skubbe dig videre i oprydningen af de sværere ting!

Sæt igang.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, på youtube eller i verdens bedste facebook-gruppe.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.