0 In Minimalisme-udfordringen

Minimalisme-udfordringen #15 Smykkeskrinet

Smykker og ure er en sjov kategori. For nogen er smykker sentimentale ting, som er virkelig svære at skille sig af med, på grund af de mange følelser. Og for andre er det bare en “beklædnings”-genstand, der kan og skal skiftes ud indimellem når moden skifter. Personligt så var smykker svære for mig at skille mig af med, da jeg havde samlet en del, stort set ikke gik med smykker, men var bange for at fortryde at skille mig af med dem.

Derfor tog det et par forsøg før alle smykker nu kan være i et lille smykkeskrin, faktisk arvet af min farmor, og de få ting som jeg beholdt har kære minder og en historie, der gør at jeg gerne vil beholde dem. Hvis vi kun skulle gå efter, hvad jeg rent faktisk bruger, så skulle jeg kun beholde et ur og to armbånd. Men resten beholder jeg fordi de giver mig glæde og indeholdet gode minder.

Hvis du har kostbare smykker liggende, som du gerne vil skille dig af med, så kan du overveje at sælge dem via et auktionshus eller en guldsmed. Det var ikke tilfældet hos mig kan jeg røbe 🙂 Det billigere, modeprægede tingel-tangel kan blot doneres til den lokale genbrugsbutik, hvor det kan skabe glæde for andre fremfor at ligge og fylde op i dit hjem.

Dagens opgave: Find alle dine smykker, ure og lignende frem. Udvælg din yndlings, som du aldrig vil skille dig af med ever. Mærk den følelse det giver dig at eje denne ting. Find mindst en ting i smykkeskrinet, som modsat ikke giver dig denne følelse og send dem videre ud i verden. Hvis du er typen, der ikke går med ure eller smykker, så holder du bare fri idag.

I andre, sæt igang 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, på youtube eller i verdens bedste facebook-gruppe.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.