0 In Minimalisme-udfordringen

Minimalisme-udfordringen #14 Gå en tur

Dette er skrevet om aftenen den 3/11, hvor vi stadig venter på afgørelsen af valget i USA. Mon ikke de fleste kan regne ud, hvad jeg håber udfaldet bliver. Uanset hvem der vandt, så står vi stadig overfor en corona-krise, klimakrise og en diversitetskrise. Og så har vi ikke engang nævnt stress-epidemi, presset på kvinders ret til egen krop og stigning af terrorangreb. Så det går meget godt, eller noget…!

Når jeg bliver overvældet af afmagt og frygt for fremtiden, så hjælper bevægelse altid. Basalt set, så er vi mennesker bare dyr, selvom vi gerne vil glemme det, og bare leve i vores hoveder. Men som dyr har vi brug for at bruge vores krop, få sund, nærende mad og stærke relationer. Så bliver vi gladere.

Så uanset hvad der måtte overvælde dig. Og også selvom det bare er at komme godt videre med din oprydningsproces, så vil jeg gerne slå et slag for at gå en tur. Den rolige bevægelse, friske luft og måske endda lidt natur, giver hjernen ro og tankerne kan flyde lidt mere frit. Det kan vi nok alle bruge indimellem.

Dagens opgave: På med de gode sko, find det nærmeste naturområde og gå en tur. Medbring gerne familien, eller gå en tur i dine egne tanke, alt efter hvad du har lyst til, og hvad der kan lade sig gøre. Og træk vejret.

Sæt igang.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, på youtube eller i verdens bedste facebook-gruppe.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.