0 In Minimalisme-udfordringen

Minimalisme-udfordringen #12 Sælg ud

Da jeg startede med at rydde ud i mine ting tilbage i 2012, solgte jeg nogle af tingene, og brugte de ekstra penge til at betale gæld af. Det åbnede mine øjne for, at de ting, der bare stod og samlede støv hos mig, kunne være til glæde for andre og jeg kunne få lidt kroner ind på kontoen. Det er den vildeste win-win, og en del af årsagen til, at jeg kom så hurtigt af med mit SU-lån.

At sælge dine gamle ting vil også vise dig, hvor smart det er fremover at købe brugt. Da de fleste ting mister en stor del af deres økonomiske værdi, i samme øjeblik de forlader butikken, men den fulde brugsværdi er stadig tilbage. Derfor køb genbrug, når det overhovedet er muligt (sagde den gamle hippie).

Dagens opgave: Find mindst en ting, som du ikke længere har brug for, og sæt den til salg på dba.dk, trendsales, FB market place eller hvor det giver mening for dig. Og overvej så, hvordan de ekstra penge bedst kan bruges. Til afbetaling af gæld, opsparing, investering eller bare en kold øl med en god ven 🙂

Sæt igang.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, på youtube eller i verdens bedste facebook-gruppe.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.