0 In Minimalisme-udfordringen

Minimalisme-udfordringen #9 Krydderihylden

Dagens udfordring er endnu en af dem, som er super nem for nogen, og trækker tænder ud for andre. Sandheden er jo nok, at det er meget forskelligt fra person til person, hvor de største rod-problemer gemmer sig. Derfor kommer vi også længst med at have forståelse for hinandens (og egne) udfordringer. Så når kæresten har svært ved at give slip på sin gamle CD-samling, træk vejret og giv slip på behovet for at tvinge ham 🙂

Nåh, det var et sidespor. Idag skal vi kigge nærmere på krydderihylden/skuffen/kurven, eller hvilke opbevaring I nu måtte have valgt. Krydderier har lang holdbarhed, men derfor kan vi godt ende med at gemme dem langt over den tid, hvor de stadig har smag og kraft tilbage. Krydderier købt til særlige retter, som du kun fik lavet én gang – tilbage i 2011. Dem vil jeg gerne give dig tilladelse til at give slip på nu.

Dagens opgave: Kik krydderierne igennem og fjern alle som er (meget) for gamle, eller som du positivt ved, at du ikke får brugt. Hvis de stadig er spiselige kan du give dem væk, og ellers skal de sorteres som madaffald, og sendes ud af køkkenet. Sæt resten tilbage igen og nyd det (lidt mere) overskuelige køkkenskab.

Sæt igang.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, på youtube eller i verdens bedste facebook-gruppe.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.