0 In Minimalisme-udfordringen

Minimalisme-udfordringen #8 To minutsreglen

En af mine yndlings oprydningsregler, udover at finde faste pladser til alt, er to minutsreglen. To minutsreglen går ganske enkelt ud på, at alle små opgaver, som du støder på i løbet af dagen skal udføres med det samme, hvis de ikke tager længere end to minutter.

Det kan være at gå ud med skrald, sætte en ting på plads (ja, det var den med faste pladser igen), bestille en tandlægetid eller pakke en taske ud. Det er så nemt at lade små opgaver hobe sig op, og så bliver det hurtigt til et uoverskueligt projekt at komme hele vejen igennem til at være helt færdig.

Men hvis du sørger for at få de små opgaver ryddet af vejen med det samme, så er der mere mentalt overskud til at få klaret de lidt sværere ting. Og det giver også en følelse af momentum, når du får sat “flueben” ved en masse små opgaver i løbet af dagen.

Dagens opgave: Kik dig omkring. Hvis du er som de fleste, så vil der være flere små opgaver indenfor dit synsfelt. Tøj, der skal lægges sammen, en jakke, der skal hænges op eller en taske der skal pakkes ud. Udvælg mindst en af disse småopgaver, og få den gjort med det samme. Klap dig selv på skulderen 🙂

Sæt igang.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, på youtube eller i verdens bedste facebook-gruppe.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.