2 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #19 Sy tøjet om

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Det gode (klimavenlige) liv er min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Der er så meget snak om klimakatastrofen, og ganske få bud på klimaløsninger, der kan udføres i en ganske almindelig danskers hverdag. Her er mine bud:

Det gode (klimavenlige) liv #19 Sy tøjet om

Jeg har efterhånden skrevet en del om glæderne ved at kunne sy, bare en lille smule. Men også for dette råd er det virkelig en game-changer af de helt store. Da jeg begyndte at fjerne overfloden i mit klædeskab, så stod jeg nogle gange med tøj, hvor jeg elskede stilen og kvaliteten, men det af en eller anden grund ikke passede til mig mere.

Et praktisk eksempel var lange bomulds-undertrøjer, som jeg brugte under min sidste graviditet – købt med ekstra længde – og nu – efter baby – for lange til normalt brug. Jeg klippede de nederste ti cm af, og syede en hurtig zig-zag-kant og så havde jeg tre brugbare undertrøjer, helt uden at købe nyt. Andre eksempler er kjoler, der er blevet for korte til at dække så meget som jeg gerne vil have dækket 🙂 Dem har jeg også klippet af, og lavet om til bluser.

Jeg har også klippet drengenes mest hullede bukser til shorts, lavet langærmede bodyer til kortærmede eller langærmede bluser til tshirts, hvis de manglede det mere 🙂 Mange af de mindre gør-det-selv-projekter kan klares uden en symaskine, men jeg er virkelig glad for, at anskaffede mig en (brugt) symaskine for snart 10 år siden. Det er een af de eneste ting, som jeg ejer, der har overlevet alle vores oprydningsrunder på vejen mod et liv med markant færre ting 🙂

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkom sidste uge 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Maria
    8. august 2020 at 6:24

    Hej Jane,
    Fin serie du har gang i – der er nogle gode tips imellem 🙂 Kommer din nye bog på biblioteket på et tidspunkt?

    I forhold til at sy tøj om, er jeg lidt nysgerrig på, hvordan du gør med tøj fundet i genbrugser, der er for stort?

    Jeg har en symaskine, men har ikke nødvendigvis de vilde skills i at sy om. Så hvilken type påklædning syr du om og hvordan?

    Bedste hilsner,
    Maria // CurlyCamper

    • Reply
      Jane
      21. august 2020 at 18:35

      Mange tak 🙂 Ja, det vil jeg tro – når de begynder at bestille den hjem. Jeg går gerne efter tøj, der er lidt for stort, og så syr jeg det ind, enten med en syning i siden eller med folder eller lignende. Jeg kan prøve at lave et indlæg med eksempler. Det er primært nederdele og kjoler, som jeg syr om 🙂

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.