1 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #14 Vask tøjet mindre

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Det gode (klimavenlige) liv er min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Der er så meget snak om klimakatastrofen, og ganske få bud på klimaløsninger, der kan udføres i en ganske almindelig danskers hverdag. Her er mine bud:

Det gode (klimavenlige) liv #14 Vask tøjet mindre

En god måde at spare både tid, penge og vand, er at vaske dit tøj mindre. En ekstra bonus er, at det skåner tøjet, som holder længere, hvis det ikke bliver vasket så tit. Herhjemme vasker vi kun det tøj, der rent faktisk  trænger til at blive vasket. Vi voksne kan nemt genbruge tøjet (alt andet end undertøj og strømper) et par ekstra gange ved at lufttørre det om natten, og drengene kan genbruge deres bukser en del dage, før de (=bukserne) trænger til en vask.

Selve tøjvaskeriet foregår kun én dag om uge, enten lørdag eller søndag, hvor vi vasker en maskine “lys 40 grader”, en maskine “mørk 40 grader”, en maskine “60 grader”, og eventuelt en skånevask til uld/silke. 60 graders vasken bliver efterfølgende tørretumblet, og det øvrige tøj lufttørres til næste dag, hvor det lægges på plads, så vi er klar til en ny uge.

Ved at sætte tøjvasken i system på denne måde  får vi ikke en følelse af konstant at være igang med at holde vasketøjskurven i skak. Der vaskes i bund hver uge, og så starter vi forfra igen. Ved ikke at klatvaske løbende, er vi sikre på kun at vaske med fyldte masker, så der ikke spildes vand og elektricitet og tid(!). Og da garderoberne kun indeholder yndlingstøj, så er vi ekstra motiveret til at få vasket en gang om ugen, så det hele kan komme i cirkulation igen.

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkom sidste uge 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Olga
    3. august 2020 at 20:12

    Man kan også godt sænke temperaturet yderligere til fx 30 gr. til tøjet. Hvis man ikke har allergi, kan sengetøj også nøjes med 40 grader. Man skal selvfølgelig prøve sig frem, men jeg synes vores bliver rent alligevel:)

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.