0 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #9 Tag kortere bade

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Det gode (klimavenlige) liv er min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Der er så meget snak om klimakatastrofen, og ganske få bud på klimaløsninger, der kan udføres i en ganske almindelig danskers hverdag. Her er mine bud:

Et af de steder, hvor vi bruger meget vand i hverdagene er i forbindelse med vores baderutiner. Godt 1/3 af vandforbruget i en almindelig husholdning stammer fra badet, så der er noget at indhente her. En lavthængende frugt vil være at udskifte bruseren med en vandspare-variant, som giver samme vand-effekt, men bruger markant mindre vand.

Næste step vil være at skrue voldsomt ned for tiden under bruseren. Badet skal ikke være stedet, hvor du tænker dybt over tilværelsens ulidelige lethed eller planlægger din weekend. Anse badetiden som en effektiv handling, som at børste tænder (hvor du naturligvis slukker vandet undervejs) og få det hurtig fuldført, så du igen kan møde verden, fin og velduftende.

Prøv at tage tid på et normalt bad, og så hvor langt ned du kan få badetiden, uden at gå på kompromis med oplevelsen eller renheden. Nogle gange er det nemmere at ændre dine vaner, når du gør det til en leg. Kortere, mere effektiv, badetid vil spare dig både tid, penge og klimabelastning, så det er værd at nudge dig selv i en mere sparsommelig retning.

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkom sidste uge 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.