0 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #6 Spis sæsonens mad

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Det gode (klimavenlige) liv er min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Der er så meget snak om klimakatastrofen, og ganske få bud på klimaløsninger, der kan udføres i en ganske almindelig danskers hverdag. Her er mine bud:

Det gode (klimavenlige) liv #6 Spis sæsonens mad

Det næste bud på det gode (klimavenlige) liv handler om at spise de råvarer, som er i sæson netop nu. Det er nemmere at “ofre” sig og spise de danske jordbær, end at kaste sig over kål og rodfrugter om vinteren. Men der er mange gode grunde til at gøre forsøget.

Forventningens glæde er som ordsproget siger størst. Forskning viser, at forventningen om at holde ferie eller få en forfremmelse giver langt større glæde end selve belønningen gør. Det er også derfor det er en god ide at spare op til de ting du ønsker dig, fremfor at købe dem her og nu via kviklån. Nåh, sidespor, men dette princip gælder også for glæden ved at vente på de nye jordbær eller kirsebær, fremfor at få det samme fløjet til spisebordet året rundt.

Benspænd gør os mere kreative. Når vi holder os til at lave mad baseret på årstidens grøntsager, så skal vi tænke os om en ekstra gang, og det har aldrig skadet med lidt større omtanke. Vi vænner os til, at vi spiser på een måde om vinteren og på en anden måde om sommeren. Det skaber afveksling i hverdagen, hvor hver dag nemt kan komme til at ligne hinanden, hvis vi ikke selv skaber noget variation.

Vi mærker, at årstiderne skifter. Særligt de mange, der bor i byerne kan blive lidt afskåret fra at mærke årstiderne. Ved at spise de madvarer, der er i sæson, så bliver det tydeligere hvad maj byder på, i modsætning til november og december. Det kan gøre os mere nysgerrige på naturens og søge de grønne oaser, som der er så mange af, også i byerne.

Og til sidst skal nævnes, at det ofte er billigere at spise årstidens madvarer, og vi sparer naturligvis CO2 ved at spise lokalt, så varerne ikke skal fragtes så langt 🙂

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkommer denne uge 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.