0 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #4 Vær madmodig

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Det gode (klimavenlige) liv er min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Der er så meget snak om klimakatastrofen, og ganske få bud på klimaløsninger, der kan udføres i en ganske almindelig danskers hverdag. Her er mine bud:

Det gode (klimavenlige) liv #4 Vær madmodig

Vi bliver i køkkenet ugen ud. Idag skal det handle om madmod. En anden god måde at bekæmpe madspild på og spare penge er at blive mere modig med hvilke ingredienser du bruger. Der er ingen regel der siger, at man skal følge en opskrift slavisk. Hvis du tør fravige opskriftens angivelser lidt, så kan du nemmere bruge mad, som allerede er i køleskabet fremfor at købe nyt. Igår nævnte jeg eksemplet med at bruge A38 fremfor cremefraiche i tærter. Det smager fuldstændig ens, og med A38 har vi nemmere ved at få brugt det hele op.

Det kræver mod at fravige opskriften, eller vanen med: Vi plejer at gøre sådan her. Men ved at prøve os frem, stille og roligt, og få flere og flere gode oplevelser i rygsækken, så bliver det nemmere. Det gælder alle vaneændringer, små kontinuerlige skridt i en ny retning kan føre langt. Mod i køkkenet vil også gøre det nemmere at opfinde jeres egne familie-opskrifter, som måske officielt ikke har et navn a la “koteletter i fad”, men som I elsker at spise.

Det gælder også, hvis du vil tage et lille skridt i retning af at skifte noget af kødet ud med grøntsager. Vi har stille og roligt sluset mere grønt ind i vores retter, og samtidig sluset kødet ud. Et godt eksempel er denne familie-venlige opskrift, der har erstattet den kødsovs, som fyldte en del af vores hverdagsretter ud.

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkommer denne uge 🙂


-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.