1 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #3 Se dit madspild i øjnene

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Det gode (klimavenlige) liv er min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Der er så meget snak om klimakatastrofen, og ganske få bud på klimaløsninger, der kan udføres i en ganske almindelig danskers hverdag. Her er mine bud:

Det gode (klimavenlige) liv #3 Se dit madspild i øjnene

Jeg har startet min sommer mini-serie i køkkenet, fordi det er er vores madvaner, der har skylden for en stor del af vores CO2-udledning. Og dermed er vores mad også et sted, hvor vi kan gøre en stor forskel. Jeg er kategorisk fan af at plukke de lavthængende frugter/springe over, hvor gærdet er lavest, for hvorfor ikke starte der, hvor det er nemmest for os. En af disse berømte lavthængende frugter er netop at begrænse vores madspild.

Ifølge FN står madspild for 8-10 procent af verdens CO2-udledning. Spiselig mad, der ryger direkte i skraldespanden er skyld i i 3,3 milliarder ton CO2-udledning hvert år. Til ingen verdens nytte. Det tror jeg på, at vi kan gøre bedre. Og særlig når vi taler om madspild, så taler vi om mad, som vi har købt, fragtet hjem fra butikken, ofte tilberedt og så har vi ikke formået at få brugt spist det færdig, før det blev dårligt. Eller madvarer, som er købt hjem med en plan, men som ikke bliver brugt alligevel. Det betyder, at mindre madspild også vil betyde mindre spild af tid og penge. Hurra for kinderæg-modellen 🙂

En måde at begrænse dit eget madspild er at lave en madplan, som vi talte om igår, og så holde dig til handleplanen når du er i butikken. Men jeg vil også opfordre dig til at se dit madspild i øjnene. Og det gør du ved at holde øje med, hvilke madvarer du ofte ender med at smide ud. Er det frugten, der bliver dårlig. Uspist mad fra ungernes tallerkener eller madpakker. Ingredienser, der så spændende ud i butikken, men bare ikke bliver spist, når hverdagen ruller?

Personligt, så opdagede jeg, at der ofte strandede en halv bøtte cremefraiche i købeskabet, når jeg lavede tærte. Så nu bruger jeg a38 istedet for, og spiser resten til morgenmad med havregryn. Tilsvarende har vi droppet at købe visse frugter, som vi aldrig nåede at spise før de blev dårlige, og husker at fryse resten af fløden ned, når vi har brugt en halv kvart til suppen. Den skal helst direkte i fryseren, ellers bliver den glemt i køleskabet og må smides ud.

Et andet råd er at hjælpe børnene til kun at tage det mad over på deres tallerken, som de tror de kan spise. Så kan de altid få mere bagefter, men maden der bliver i gryderne kan spises som rester senere. Og det er nu engang sjovere end at hælde god mad direkte i skraldespanden fordi øjnene var mere sulten end maven. Og vi har aldrig praktiseret at tvinge børn til at spise op, det skaber bare andre problemer, når de vænnes fra at mærke deres egen mæthed. Hellere vænne dem til, at de altid kan tage mere, hvis de stadig er sultne. Madspild skal ikke bekæmpes ved overspisning, så er vi lige vidt 🙂

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkommer denne uge ?


-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Stine
    22. juli 2020 at 19:11

    Jeg ser mit “madspild i øjnene” ved måned for måned, hele 2020 at skrive ned, hver gang jeg smider mad ud. Selv den mindste lille rest. Det giver overblik! Feks er jeg begyndt at presse citroner og fryse det i isterningbakker, fordi jeg opdagede at jeg hver måned smed mugne citroner ud.

  • Skriv et svar til Stine Cancel Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.