Tilbage bag pindene og noget om sukker (igen).

Efter over en uge uden strikketid, er jeg endelig tilbage bag pindene. Jeg prøver at nøjes med et enkelt strikkeprojekt ad gangen, og de seneste uger har jeg arbejdet på at få den næste opskrift helt klar til udgivelse, og har nedprioriteret strikkeriet. Men jeg bliver rastløs når jeg ikke strikker, så jeg har startet et lille mellem-projekt, nemlig en lille BRISE.

Opskriften kræver kun to nøgler cottonwool fra garnudsalg, og jeg havde netop to nøgler i denne fine, lyse mintgrønne liggende i lageret. Planen er at strikke blusen med lange ærmer, hvis der er garn nok. Og så har jeg efterhånden samlet en bunke små nøgler cottonwool fra andre projekter, så jeg skal til at strikke et stribeprojekt for også at få bugt med resterne. Det gælder jo om ikke at spilde garnet 🙂

Ugens store projekt er, at jeg holder sukkerpause. Det er ikke første gang, og garanteret heller ikke den ikke sidste gang, hvor jeg forsøger at smide sukkermonsteret på porten. Generelt er jeg fan af alt-med-måde, og vil helst ikke forbyde mig selv at spise nogen form for mad – men det er netop problemet – sukker er ikke mad, det er kemi og det ødelægger min appetit-regulering og mit humør. Så nu prøver jeg først syv dage uden, og ser om jeg ikke kan overbevise mig selv om, at fordelene overstiger ulemperne.

Jane Faerber har tidligere skrevet om hendes erfaringer med at droppe sukker 100 procent, og jeg kan genkende en del fra hendes beskrivelse. Jeg har tidligere haft perioder på op til seks måneder, hvor jeg har holdt mig helt fra sukker, og det har føltes sundt og rart. Men hver gang er jeg gået tilbage til at spise sukker i mere eller mindre normale mængder, ofte på grund af en følelse af, at det er “synd” for mig, at jeg skal være anderledes. Men sukker i store mængder dulmer mine følelser, og får mig til at flyde med strømmen fremfor at leve et ærligt og fuldt liv. Og så vil jeg hellere undvære sukkeret.

Minimalisme startede med at handle om at fjerne overflødige ting, men har efterhånden rykket sig til også at handle om at fjerne dårlig energi og dårlige vaner fra mit liv. Og jeg tror på, at jeg kan leve et bedre liv, hvis jeg kan få stabilt blodsukker og rent faktisk spise det, som jeg har lyst til og som er godt for mig, og ikke bare det, som mit dårlige blodsukker dikterer.

Jeg er to dage inde i sukkerstoppet, og venter stadig på, at det bliver nemmere. Så jeg strikker indædt og messer: Det er bare en fase, det er bare en fase 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.