Browsing Category

Vaner

4 In Vaner

Status på skærm-detox …

Jeg har længe ventet på at kunne give en status på x+12-metoden. Mest fordi jeg ikke har formået at overholde den i mere end to dage ad gangen, suk. Men nu tror jeg endelig, at jeg har knækket koden, for nu kører jeg på anden uge og er endelig begyndt at se lys for enden af tunnelen i forhold til at holde fast i de nye vaner.

Som ventet kan jeg mærke, at tiden føles længere – på den gode måde. Dagene forsvinder ikke mellem fingerene på samme måde, når jeg ikke bruger 3-4 timer på at dimse med min telefon i hver eneste pause. Og jeg er nået længere på bogen, end jeg havde forventet i disse dage, hvor vi også har fejret to runde fødselsdage.

Og stille og roligt er jeg holdt op med at gribe ud efter telefonen hele tiden, men jeg skal stadig være på vagt, så jeg ikke ubevidst får åbnet telefonen og hoppet på sociale medier. Jeg er flere gange nået hele vejen ind til mine apps, før jeg har husket, at jeg er på x + 12. Lidt skræmmende så godt de dårlige vaner sidder fast.

Der er ikke sket revolutionære ting i min hverdag, men jeg føler lidt mere ro, får læst mere og skrevet mere, og så er jeg fint tilfreds 🙂 Og jeg har efterhånden vænnet mig til at “let small bad things happen”, og erkendt, at jeg vil gå glip af noget – men det er klart belønningen værd. Jeg drømmer om at jeg med tiden ikke behøves håndhæve tidsgrænserne så strengt overfor mig selv, men lidt nu holder jeg fast, så det ikke stikker af igen.

Har du prøvet noget lignende, eller kan du fint holde hovedet ude af skærmene?

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

0 In Vaner

Om at rekalibrere sit fokus

Meget apropos mit skriv igår, så prøver jeg at være bevidst omkring, hvor jeg retter mit fokus i disse dage. Jeg prøver ihærdigt dels at få skrevet bogen færdig og dels at få fyldt den med alt hvad jeg ved om minimalisme. Og samtidig vil jeg så gerne kunne fortælle overbevisende om at det gode, som ligger den på anden side af den helt store oprydning af ting og tanker.

Men hvis jeg skal være helt ærligt, så finder jeg mindre glæde ved at skrive bogen end forventet. Hvilket kan overraske, når man tænker på, hvor meget jeg elsker at tale om minimalisme, og særligt når jeg kan tale både om strik og minimalisme på én gang. Og de få gange jeg har haft glæden af at holde foredrag om samme emne. Men det er en helt anden følelse at sidde alene foran skærmen og taste løs, men jeg knokler mig igennem på tanken om at få bogen ud til nogen, som jeg ikke når til via bloggen her, og som også trænger til færre ting og mindre rod i deres liv 🙂

Og jeg har opdaget en ting. Når jeg sætter mig til skærmen for at skrive, så går en stor del af tiden med overspringshandlinger og quick checks, som Cal Newport ville kalde dem, og jeg skal næsten trække sætningerne ud af min hjerne.

Jeg har længe godt vidst, at mit fokus var blevet skadet af flere år med sociale medier og små konstante input i løbet af dagen. Det er netop årsagen til de mange indlæg om mobil-detox her på kanalen. Men sandheden er, at det ikke hjælper kun at skrive om problemet og jeg er altid faldet tilbage til konstant at have telefonen tæt på mig, og tjekke om der var sket “noget-nyt” indenfor de sidste fem minutter. Spoiler-alert: Det er der sjældent.

Så jeg har brugt påsken som anledning til at få skrevet telefonen ud af min hverdag. Siden fredag har jeg holdt x+12 helt uden undtagelser, så ingen små dopamin-kicks i løbet af dagen og ingen podcasts til at dulme min kedsomhed. Og det er skrækkeligt. Det føles som en reel detox, og som en lille sorg at måtte opgive min sædvanlige følgesvend. Men det føles også godt, og vigtigt, og så ufatteligt meget first-world-problems, at det næsten er ulækkert.

Jeg får læst en masse og strikket endnu mere, og er vist i ret dårligt humør, hvilket jeg ville ønske ikke var sandheden, men there you go. Så hvor længe tror du det tager at detoxe ægte? Det er mere end tre dage kan jeg godt fortælle. Suk.

God påske derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

4 In Vaner

Om at blive kommentator i mit eget liv …

Jeg har hængt meget ud med Cal Newport i den seneste tid. Han har netop udgivet bogen Digital Minimalisme, og har derfor været gæst i en række podcasts, hvor han taler om at skære kraftigt ned for det digitale liv, særligt de sociale medier. Cal har aldrig selv været på hverken facebook, instagram, twitter eller lignende platforme, der “lever af” at stjæle vores opmærksomhed.

Og i podcasten Hurry Slowly kommer værten med en rigtig fin betragtning, nemlig at hvis man giver sociale medier for meget plads i sit liv, så ender man i en slags kommentator-rolle, hvor man konstant tænker i historier, billedredigering og vinkling af de situationer, som man befinder sig i. Fremfor bare at være – på terrassen i solen, med familien til påskefrokost eller ude og spise med venner.

Jeg kunne tydeligt mærke, at hendes kommentar rørte noget i mig. Jeg er jo ret aktiv på Instagram, men jeg har valgt at holde børn og kæreste ude af mit feed, og skriver primært om strik, minimalisme eller husmor-klimaaktivisme. Men jeg føler også trangen til at vinkle mine billeder, og tænker over, hvilken historie jeg gerne vil fortælle #roligmorgen #tidtilkaffe 🙂 Det er jo ikke bedre, end #blessed eller #mitguld. Pointen er, at jeg ender med at bruge energi på at se mig selv udefra, og netop i en tid, hvor jeg har brug for at centrere mig mere i mig selv, og finde ro.

Jeg har ingen forkromede løsninger. Cal anbefaler helt at droppe sociale medier, men det er jeg ikke klar til endnu. Så lige nu tænker jeg bare, og øver mig i det analoge #overandout.

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

4 In Vaner

Let small bad things happen

Alle, der har læst med her på bloggen i mere end to minutter, kender til mit ønske om at have mindre skærm i mit liv. Men et af de benspænd, som har holdt mig fra at være mindre tilstede digitalt, har været frygten for at gå glip af en spændende besked, eller at kommentarfeltet skal gå “galt” i verdens bedste facebook-gruppe.

For som hardcore dopamin-afhængig, så skal der desværre ikke meget til, før jeg bilder mig selv ind, at jeg bare kan “tjekke hurtigt” om der er noget, der kræver min opmærksomhed i den digitale verden. Men et hurtigt tjek, bliver snart til flere og så er jeg tilbage til at tjekke ved hver eneste mulighed lejlighed (jeps, sådan er jeg).

Så mit mantra i disse dage er, tyvstjålet fra Tim Ferriss, at: “In order to do the big things, you have to let the small bad things happen”. Så jeg vil øve mig på at acceptere, at jeg svarer langsommere på e-mails, på kommentarer på bloggen eller på problemer i facebook-gruppen, fordi det giver mig tid og frihed til at gøre de store ting: At skrive min bog færdig, skrive her på bloggen og være (uforstyrret) sammen med min familie.

For sandheden er jo, at når jeg vender ryggen til den digitale verden for en stund, så er det kun små slemme ting, der kan ske. Der er ingen der dør af, at jeg ikke svarer hurtigt, og hvis en mulighed for at tale om minimalisme et spændende sted skulle glippe, så går det også nok.

Det er de samme tanker, som min yndlingsforfatter Cal Newport skriver om i hans nye bog Digital Minimalisme, hvor han anbefaler at holde 30 dages fuld stop for alle sociale medier for at få genopdaget glæderne ved de analoge liv 🙂 Jeg har ingen planer om at holde fuldt stop for skærm, som Cal anbefaler, men jeg er tilbage på X+12, som er den eneste plan, der indtil nu har hjulpet mig til at skrue markant ned for skærmtiden.

Nu vil jeg sætte mig med en kop kaffe, strikketøj og nyde musikken – helt uden jagt på likes og dopamin-kick.

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

8 In Vaner

Det er ikke mig, det er dig …

Jeg har skrevet, og tænkt så meget over dette emne, og jeg ender stadig med at gå i ring om den varme grød aka den skinnede skærm. Lige siden hele internettet flyttede ind på min telefon og ned i min lomme, har jeg kæmpet for at skabe en fornuftig grænse mellem at være online og offline.

Hele tiden har jeg bildt mig selv ind, at hvis jeg tog mig sammen, så kunne jeg lade være med konstant at tjekke nyheder, sociale medier eller statistik for min blog (ja, så overfladisk er jeg). Men selv de mest standhaftige planer om detox og digital afvænning har kun gjort min konstante scrolling værre. Jeg kan efterhånden se visse mønstre, hvor jeg bruger sociale medier til at dulme følelser og undlade at forholde mig til svære ting. Og jeg har vænnet mig til, at selv den mindste pause eller stilhed bliver fyldt med andres ord eller tanker, så jeg slipper for at kede mig blot et minut. Og når man tænker på, at jeg efterlyser mere tid og ro, så er ironien ikke til at overse.

Det nemmeste i min situation ville være at skifte til en dump-phone og helt undgå fristelserne. Men jeg vil ikke undvære at dele mine tanker her på bloggen og på instagram, og jeg er vild med det fællesskab, som facebook-grupper kan skabe på tværs af landet. Men jeg ved, at internettet skal have en meget mindre rolle i mit liv – jeg vil have mere analogt liv tilbage. Jeg savner telefonsamtaler, og bøger … åh altså … alle bøgerne. Det kræver nye vaner helt ind på rygraden, hvilket er vildt hårdt. Men jeg ved, at jeg kan, for jeg har gjort det een gang før.

Tv-narkoman

Da jeg flyttede hjemmefra fik jeg en vane med at se tv hver aften. Jeg kendte sendefladen på de fleste kanaler og havde særlige programmer, som jeg så de enkelte dage. De fleste kan vel stadig huske flow-tv, hvor nogle andre lagde ugens tv-plan for os 🙂 Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor mange, mange timer jeg har brugt foran skærmen i de år. AV. Men da vi fik børn, og jeg samtidig genopdagede (?) min kreativitet og gerne ville strikke og sy, så besluttede jeg mig for, at tv-kigningen måtte ofres. Og jeg vænnede mig fra automatisk at tænde for tvet når drengene sov, og satte mig istedet til symaskinen eller “til” strikketøjet med en podcast eller musik i ørene.

Nu ser jeg virkelig sjældent tv, blot en tegnefilm med drengene indimellem eller et afsnit big bang theory eller en nøje udvalgt film med kæresten. Så mine aftener er frie til at blogge eller strikke, hvilket er den rene luksus for mig. Men til gengæld så har jeg tillagt mig en virkelig dårlig vane med at tjekke min telefon konstant, både i løbet af dagen, om aftenen, når jeg vågner, lige før jeg skal sove osv. Du kender det måske selv. Og det skræmmende er, at når jeg tjekker telefonen så ofte, så er der ganske sjældent sket noget nyt.

Sucker for dopamin

Det eneste jeg opnår er, at jeg har vænnet mig til at alle små pauser, svære øjeblikke eller kedelige opgaver, kan blive afbrudt af det lille dopamin-hit, som det giver at tjekke telefonen. SUK. Så jeg har taget een af mine yndlingsforfattere Cal Newport i ed, og jeg tager kampen op mod telefonens løfter om adspredelser og flugt.

Det kan virke overdrevet at indføre skrappe grænser for skærm-tid, men når man læser bare lidt om, hvad de konstant afbrydelser gør ved ens evne til at fokusere, bliver jeg skræmt. Og jeg kan tydeligt mærke, at min evne til at fordybe mig i en bog, film og endda en samtale bliver markant forringet, når min telefon er i nærheden. Den lover et hurtigt dopamin-fix og adspredelse fra ethvert kedeligt øjeblik.

Pseudo-arbejde

Jeg kan også mærke, at det kan føles som om, at jeg reelt er aktiv, når jeg er tilstede på de sociale medier. Jeg føler, at jeg spreder budskabet om min blog, om det gode liv med minimalisme og om det grønne, bæredygtige liv. Men alle opslag på sociale medier forsvinder hurtigt igen, og intet er så blivende, som den bog jeg har i maven og gerne ville have skrevet. Men den skriver ikke sig selv, imens jeg hænger ud i det digitale fællesskab. Desværre.

Planen

Jeg har selvfølgelig en plan, og jeg testede faktisk metoden lige før jul og de ret faste rammer for skærm-tid (ja, ligesom børnene) hjalp mig med at styre skærm-misbruget. Jeg kalder planen for X + 12, hvilket blot betyder, at jeg kun tjekker sociale medier, privat e-mail, kommentarer på bloggen osv. to gange i døgnet. Tidspunktet X er første gang, hvor jeg tjekker telefonen om formiddagen fx kl. 9.00, og så er næste (og sidste) tidspunkt kl. 21.00.

Resten af tiden skal telefonen ligge langt væk fra mig, og jeg bruger den kun til at ringe fra eller skrive beskeder (som i gamle dage ). Det er vigtigt, at X-tidspunktet ikke ligger som det første når jeg vågner. Ved at være vågen en time eller to før jeg tillader nyheder/sociale medier at sætte tonen for min dag, ved jeg, at dagen bliver markant bedre 🙂

Jeg følger X + 12 resten af ugen, og så giver jeg en update på om det har gjort en reel forskel for min følelse af fokus, overskud og ro 🙂

Vil du være med?

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

2 In Vaner

Om hjørnestens-vaner

I mine undersøgelser af, hvad det kræver at ændre vaner, har jeg opdaget et begreb, der hedder “keystone habits”. Løst oversat til hjørnestens-vaner. Pointen er, at ved at ændre en hjørnestens-vane, kan du som ringe i vandet, også skabe positive tendenser i andre dele af dit liv. Eksempelvis kan vanen med at dyrke mere motion, føre til at man spiser sundere mad og sover bedre.

Netop min egen succes med at stå op lige når vækkeuret ringer – ja den holder stadig (indsæt selv smiley, der pudser sin glorie) – er et eksempel på sådan en hjørnestens-vane. For hver gang jeg står op med det samme vækkeuret ringer, så starter jeg dagen med at overholde det løfte, som jeg gav mig selv dagen før, hvilket sætter en mere positiv tone for dagen. Og det bygger stille og roligt mit selvværd op, for når jeg kan finde ud af at stå op med det samme om morgenen, så tænker jeg lidt mere positivt om mig selv. Hvilket altid er et godt udgangspunkt for livet 🙂

En anden hjørnestens-vane var, da vi stoppede med at drikke kaffe om aftenen. Da drengene var små, så var det næsten dagens højdepunkt, når de endelig sov begge to og vi kunne drikke en varm kop kaffe og nyde lidt fred og ro. Men som småbørnforældre er det også ekstra vigtigt at få god søvn, så da vi opdagede, at koffein drukket selv tidligt på aftenen påvirker nattesøvnen til den dårlige side, så opgav vi denne vane. Og dermed røg også det “søde”, der ofte fulgte med kaffen. Så vi fik ikke bare dybere nattesøvn, men sparede også uheldige kalorier lige før sengetid. Og helt ærligt, så kan de fleste familier med små børn nok nikke genkende til, at sovende børn bærer belønning nok i sig selv, også uden kaffe og snacks 🙂

Så min konklusion er, at hvis du skal bruge energi på at ændre en vane, så giver det mening at vælge en hjørnestens-vane, for det vil skabe størst positiv effekt i dit liv.

Hvilken hjørnestens-vane ville give dig størst gavn, hvis du ændrede den?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

5 In Vaner

Om Deep Work og taknemmelighed

Her er ikke så mange ord på kanalen idag, men derimod en opfordring til at lytte til Cal Newport og hans tanker om hvad sociale medier har gjort ved vores evne til at fokusere. De fleste kan nok genkende billedet lidt.

Jeg er ved at læse hans bog Deep Work, og det er virkelig skræmmende og spændende læsning. Alt efter hvilket ben jeg lige har fået ud af sengen den pågældende dag. Men jeg føler, at jeg bliver klogere og der kommer en anbefaling af bogen herinde snart.

Iøvrigt, så er det i disse dage 11 år siden, at vores første graviditet måtte afbrydes, da lægerne opdagede markante misdannelser i babys hjerne. Det er en oplevelse, som jeg siden dengang har brugt som løftestang for ekstra taknemmelighed for alt det gode vi har fået med vores to drenge, som kom til senere. Og som fylder vores hverdag med lige dele kærlighed, rod, larm & støj.

God aften derude til dig og dine.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

4 In Minimalisme/ Vaner

Ugens vaneskift – skriv det ned

Hånden på hjertet, så går det virkelig sin skæve gang med mit forsøg på at have mindre skærmtid. Jeg har formået at sætte tiden markant ned, men jeg føler stadig, at jeg har for meget spildtid på telefon eller pc’en. Men jeg vil sætte en pause på at få det endnu længere ned, og gå videre til næste vaneskift.

Nemlig at skrive alt ned – det vil sige, at fremfor at bruge min hjerne som huskeliste, som ham her siger, at den er virkelig dårlig til, så vil jeg sørge for løbende at skrive alt ned. Og så forhåbelig nyde at freden breder sig i hovedet. Og måske bliver det endnu lettere at få gjort de ting, som jeg gerne vil, når jeg ikke skal gå og huske på noget samtidig. Vigtigst, så kan jeg måske spare noget tid, ved kun at forholde mig til den samme opgave een gang, fremfor mange gange i træk.

Jeg har skrevet meget om glæden ved lister tidligere, og jeg kan tydelig mærke, at det er min go-to-løsning, når jeg bliver presset i min hverdag. Og jeg ønsker virkelig, at jeg kan få indarbejdet en vane med løbende at skrive ting ned, også når jeg ikke er presset, så det vil jeg give ekstra fokus den næste uges tid.

Jeg har allerede snydt lidt, og lavet en 360 graders liste, og er igang med at få løst punkterne. For mig, så handler det om at skrive de enkelte aktivteteter ned. Fx ikke bare skrive: Ferieplanlægning, men skrive “lav pakkeliste”, “lav indkøbsliste”, “undersøg transport”, “få fri” osv. Det gør opgaverne mere “gørbare” og ikke så uoverskuelige.

Så ugens vaneskift er 1) løbende at skrive alt ned, 2) skriv på de enkelte punkter, hvornår de kan/skal udføres (fx onsdag eftermiddag) og stille og roligt udføre de enkelte opgaver, velvidende at alt løbende bliver noteret, så jeg kan hvile hovedet undervejs. Wish me luck 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

0 In Vaner

Om at dulme følelser

Kender du bloggen Zenhabits? Jeg har læst den siden 2011, og den har været en stor inspiration til nogle af de vaneskift, som jeg løbende har arbejdet med. Leo, der skriver bloggen har været igennem en vild rejse fra storrygende, overvægtig og gældsat, til maratonløber, gældfri, zen-ninja og meget inspirerende. Jeg kan virkelig anbefale at læse langt tilbage i hans arkiv, der er mange kloge tanker.

Apropos, så læste jeg en artikel hos ham forleden om at dulme sine følelser, og den talte særligt til mig i den proces, som jeg er i lige nu med at komme til bunds i, hvorfor jeg ikke kan lægge min telefon mere væk i løbet af dagen. Hvorfor jeg endte med at spise alt-sukker-i-verden, og måtte sige helt stop. Og hvorfor jeg er begyndt at bide negle igen. Mit bud er (nok ikke overraskende), at det handler et forsøg på at dulme nogle følelser/tanker, som jeg ikke er klar til at forholde mig til.

Dels er der den evigt tilbagevendende frygt for at klimaforandringerne tager fart og ændrer verden så meget, at mine børn får en meget dårligere chance for at have et godt liv. Dels er jeg igen igang med et jobskifte, og har derfor samme ude-af-balance-følelse, som sidste gang – jeg kan heldigvis genkende følelsen og ved at jeg nok skal lande godt igen det nye sted. Men overgangen er svær for mig.

Og dels, så er jeg også gået lidt i tankeboks over mine små side-virksomheder, nemlig bloggen her og min strikkebiks, for hvis jeg nu skulle walk-the-walk og lade minimalisme trække ind i alle kroge af mit liv, er det så særligt bæredygtigt at have så mange jern i ilden? Jeg har ikke svaret, men jeg har en klar fornemmelse af, at jeg kender svaret – jeg skal bare skabe ro og plads i min hjerne til at kunne tænke mere klart. Og hvis jeg kan lade være med at dulme mine følelser med input og støj bare for en periode, så kommer svaret nok til mig.

Har du nogle følelser/erkendelser, som du flygter fra? Og hvad gør du for at give dem plads?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

0 In Vaner

Mere om vaneskift

Jeg er virkelig fejlet på at ændre mine skærm-vaner, og jeg er stadig i tænkeboks over, hvordan jeg kan gribe det bedre an. Så derfor vil jeg hellere dele noget, som jeg oplevede i morges. Mit vækkeur ringer kl. 6.00, hvilket ville have været utænkeligt for mig, før vi fik børn, men som nu er prisen for at kunne hente dem (forholdsvist) tidligt om eftermiddagen. Jeg har tidligere fortalt om min vej til at vinde over snooze-knappen på vækkeuret, hvilket har været særligt svært, fordi jeg bare aldrig har set mig selv som et “morgen-menneske”.

Men det lykkedes, og bortset fra en kortere periode i sommers, så sidder vanen efterhånden fast. Men dog ikke mere, end at nu hvor det er virkelig mørkt (og koldt) når jeg skal ud af sengen, så lyder den lille stemme om bare at liste tilbage under dynen, altså lige i baghovedet hver morgen. Og særligt imorges, hvor jeg var kommer lidt sent i seng, så talte den ekstra højt. Men jeg kunne så tydeligt mærke min stærke lyst til at være “sådan een som bare står op med det samme” og jeg holdt mit fortsæt og daffede direkte ud og i bad. Det er en lille sejr hver morgen, og det føles ret fedt at starte dagen med en sejr 🙂

Og sukkerstoppet holder også stadigvæk, nu på tredje uge, tror jeg nok. Og jeg er to kg lettere, har er markant mere stabilt humør og er forlængst på den rigtige side af den virkelig svære periode. Til gengæld så bider jeg negle igen og har ikke haft det mindste held med at skære ned på skærmtiden, så måske er det korrekt, at summen af laster er konstant. Pas. Send mere rygrad.

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin