Du ser indlæg i kategorien

Minimalisme

Bæredygtige hverdagsvaner Minimalisme

Få ro i hovedet, og styr på de løse ender med 360-graders-listen

Jeg er ramt af lav energi i disse dage. Og jeg tror ikke kun, at det drejer sig om jobstarten. Jeg har en følelse af, at jeg går igennem dagene og ignorerer en masse ting, som jeg burde forholde mig til. Men alle de løse ender og ufærdige opgaver vil min hjerne konstant forsøge at minde mig om, også selv om, at jeg har vænnet mig til at ignorere signalerne. Min største årsag til at leve minimalistisk og kun omgive mig med de ting, som jeg elsker eller bruger, er at når man fjerner rodet, så ser og føler man klarere, hvilke vej man skal. Rod for mig er ufærdige krea-projekter, som ikke længere har min interesse, ting, som vi ikke længere bruger eller bare ufærdige opgaver i hjemmet fx hullerne i væggen som skal fyldes ud og males over.

Min pointe er, at hvis man vænner sig til at ”se igennem” disse ting, selvom hjernen konstant prøver at råbe en op og få opgaven løst, så vænner man sig til at ignorere signalet fra hjernen om, hvad man skal gøre. Og hvis man i en længere periode har ignoreret signalet, så får det sværere og sværere ved at trænge igennem. Tilbage er bare en følelse af, at der er noget som man ”burde gøre” og en underliggende følelse af utilfredshed. Eller er det bare mig?

Da vi fik taget først grundige oprydning tilbage i 2012 mærkede jeg en masse frigjort energi, og tilskrev det blot, at det var blevet nemmere at holde huset rent, hvilket med to små børn ikke var en uvæsentlig ting. Men jeg tror egentlig, at det stikker dybere endnu. For da jeg fik skilt mig af med stoffet købt til gamle projekter, som jeg bare aldrig fik gjort færdig, så frigjorde jeg den energi, der var bundet i at prøve at få ”taget mig sammen” til projektet. Da vi fik fjernet de overflødige køkkenting skulle jeg ikke lede rundt efter yndlings-kartoffelskrælleren, men kunne blot tage den frem af skuffen. Og da tøjskabet blev ryddet for det tøj, som ikke passede eller var favoritter, så slap jeg for at have en overflod af valgmuligheder, samtidig med at jeg følte, at jeg ikke havde ”noget at tage på”.

Og det samme tror jeg gælder to-do-listen. Når hjernen konstant føler, at den er nødt til at minde om ugjorte opgaver, så bruger den en smule energi på det hele tiden – energi som kunne være brugt bedre på noget andet 😊 Og jeg har en ide om, at min lave energi i disse dage – udover jobstarten – også skyldes, at der er en del små og store opgaver på min to-do-liste, som jeg ikke får rettet fokus imod – med det resultat, at min hjerne konstant forsøger at råbe mig op.

Så planen er at få lavet en såkaldt 360 graders liste. Som blot betyder, at jeg vil gå huset igennem og få skrevet alle løser ender ned, få dem prioriteret og så love mig selv at løse én opgave om dagen. Indtil jeg er igennem listen. Så tror jeg på, at energien vil komme tilbage igen.

Nogen der vil være med? Altså til at få styr på jeres egne løse ender – ikke mine 😊

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Købestop Minimalisme

Den dag jeg fik nok

Jeg har aldrig været den store shopper, så min overgang til at holde købestop, have en lille garderobe med hjemmelavet tøj eller genbrug, var hverken drastisk eller svær. Helt enkelt, så fik jeg bare nok. Nok af at bruge tid og penge i butikker, uden at føle, at jeg blev færdig med at anskaffe mig mere eller nyt. Nok af at købe nyt af vane eller pres (?) og nok af at føle, at jeg skulle følge med “nogen”. Dråben for mig, blev en helt tilfældig shoppetur med en god veninde, hvor jeg kom hjem med tre (!) næsten ens trøjer fra H&M, som jeg ikke manglede og med følelsen af hellere at ville blive modig nok til at gå med mine hjemmestrikkede trøjer offentligt.

Så jeg satte en streg i sandet, og har ikke set mig tilbage siden. Efter fire år er cirka halvdelen af indholdet i mit klædeskab hjemmelavet, og den anden halvdel er købt som genbrug. Jeg shopper ikke mere “for sjov”, men køber eller laver”nyt”, når jeg har slidt noget eksisterende op – eller der opstår et reelt behov.

Købestoppet har bredt sig til resten af mit liv, og har gjort hele vores familie til kritiske forbrugere, som kun køber ganske få ting, helst genbrug og generelt lever så enkelt som muligt. Ved at fjerne overflødige ting og tøj fra vores hus og hverdag, er det blevet nemmere for os at mærke, hvad vi gerne vil bruge vores tid og penge på. Jeg giver købestoppet æren for, at vi snart er gældfri (på nær realkreditslånet i huset) og føler os frie til at leve et liv uden stress.

Og ved at lukke øjnene for reklamer og deres budskab om, at vi ikke er nok i os selv, er det nemmere at mærke efter, hvad vi rent faktisk mangler og har lyst til at anskaffe os. Og ved at vænne os til at lave ting selv, hacke eksisterende ting til at løse et nyt behov eller bare klare os uden, så skaber det en følelse af “kan-selv-vil-selv” og stolthed. Fremfor en konstant følelse af mangel. Mrs. Frugalwoods skriver om friheden, der ligger i at insource løsningerne på sine behov, og om hvordan det har gjort deres ægteskab stærkere at være fælles om at løse opgaverne i hjemmet, fremfor blot at betale sig fra det.

Det er den samme følelse af stolthed og kick-ass-ness, som jeg føler når jeg selv syer en top, lapper et par af drengenes jeans eller finder den perfekte habitjakke til 50 kroner i genbrugen. Følelsen af, at jeg “kan-selv-vil-selv” og at jeg selv bestemmer over mit eget liv. Og jeg kan give slip for frygten over ikke at have nok, eller være nok, når jeg ved, at jeg kan løse problemerne selv og ingen kan bilde mig ind, at jeg bliver lykkeligere af at købe den nye dims i sæsonens farve 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

DIY Minimalisme

Om freestyle-syning og om at gemme minde-ting

Det stof, som jeg købte forleden, er endelig blevet til en færdig top og jeg spår den en lysende fremtid i mit klædeskab. Når man ser bort fra min skrigende hvide hud, så er den da blevet rigtigt fin, ikk 🙂

Jeg havde en ide om, at blondekanten skulle sidde øverst, i halsen, men det virkede slet ikke i praksis. Så jeg sadlede om, vendte projektet på hovedet, og fik i stedet en fin blondekant nederst. Toppen passer med alle jeans og alle nederdele i skabet, og det vil også kunne dresse en (af mine mange) uldsweatre lidt op, hvis der stikker et lille stykke blonde ud under kanten. Så alt i alt er jeg godt tilfreds 🙂

Alle mine hjemmesyede toppe er skabt ud fra to hjemmelavede mønstre, som jeg tegnede af fra en gammel yndlingstop for flere år siden, og hackede, så der er et mønster med ærmer og et uden. Men denne top er lavet ved at klippe efter en gammel top, og så sy den sammen lidt ad hoc. Det siger sig selv, at jeg ikke er fan af længerevarende sy-processer, det skal helst gå hurtigt, så jeg kan komme tilbage til at strikke igen 🙂 Jeg er vild med at freestyle-sy, og ofte ender projektet et andet sted end forventet, som med denne top. Det er en del af det sjove 🙂

Idag skulle vi have besøgt familie, men tre ud af fire herhjemme var syge, så vi “valgte” en rolig hjemmedag istedet for. Da jeg var den eneste raske, greb jeg chancen for at få ryddet ud i mindekasserne, som vi har stående på toppen af vores klædeskab. I mangel af kælder, har vi tre plastik-kasser, hvor jeg lægger de ting fra min egen barndom og drengenes babytid, som jeg har lyst til at gemme. Der skulle lægges lidt “nyt” væk, og samtidig sorteres ud i det gamle. Ved at begrænse pladsen til de tre kasser, sikrer vi, at vi ikke bare hovedløst gemmer det hele.

Selv som dedikeret (hysterisk) minimalist, så har jeg ingen problemer med at gemme lidt af drengenes babytøj og babylegetøj. Men jeg er også fan af, at vi afgrænser pladsen lidt, så er det nemmere at “nøjes” med at gemme få, men (for mig) vigtige, ting.

Hvad er din holdning til at gemme minde-ting?

PS. I verdens bedste facebook-gruppe taler vi netop om, hvad man gemmer og hvorfor, kom gerne og snak med.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

Minimalisme

Om en lille garderobe og blog-anbefalinger

Var der andre, der deltog i skattejagten igår? Jeg nåede næsten alle punkterne igennem, og fandt 10 (!) bøtter med hårprodukter (min kærestes) i toiletskabet. Så der er stadig plads til forbedring 🙂

I øvrigt, så er jeg ekstra glad for min lille garderobe i disse dage. Før i tiden ville et jobskifte gøre, at jeg følte mig tvunget til at anskaffe nyt tøj, der bedre passede til det nye sted. Nu er jeg blevet for gammel til at prøve at være en anden end den, som jeg er. Og jeg nyder at være nået til et sted i livet, hvor jeg også ved, at de fleste er ligeglade med, hvad du har på, og mere interesseret i deres egne ting. Heldigvis. Og der er ingen tøj-krise om morgenen, når jeg ved, at mit skab kun er fyldt med mine favoritter 🙂 Så det anser jeg klart for en minimalisme-win 🙂

Jeg går på grænsen til sygdom i disse dage. Som sædvanligt, når der sker store ting i mit liv (flytninger, jobskifte osv.), så får jeg ondt i halsen. Så jeg kræver ikke det store af mig selv når jeg har fri, drikker masser af the og går tidligt i seng. Planen var egentlig, at jeg skulle lægge sidste hånd på det sidste af mine maaaange strikker-ufoer, som jeg har kæmpet mig igennem og næsten er færdig med. Men det må vente.

Trods sneen, så stornyder jeg at kunne cykle på arbejde hver dag. Det er absolut en kold tur i disse dage, men det er så skønt at starte og slutte arbejdsdagen med frisk luft. Jeg overhaler en del biler, som holder i kø 🙂 Det får mig til at tænke på money mustache og hans tanker om pendling. Jeg er stor fan af hans skriverier om early retirement og har vist læst hele bloggen fra ende til anden. En anden blog om early retirement er Frugalwoods, som jeg også kan anbefale at skimme igennem, hvis du overvejer selv at bestemme din pensionsalder 🙂

Selvom jeg ikke har noget imod sneen, så drømmer jeg stadig grønne drømme om alt det lækre mad vi skal hente i haven til sommer. Om laaang tid.

Godnat og sov godt 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Minimalisme

Oprydnings-skattejagt

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket. 

Hvad enten du så småt er kommet igang med at rydde ud i dit rod, eller forlængst har været igennem processen, men hverdagen igen har fået ting og dimser til at snige sig ind i huset, så vil jeg anbefale følgende skattejagt til at få (lidt) styr på skuffer og skabe igen.

Gå på jagt i huset, og find følgende.

  • I toiletskabet: Find fem produkter, der er blevet for gamle eller som du ikke bruger mere. Smides ud eller gives væk, alt efter tilstand.
  • I entreen: Find fem jakker/huer/par sko, som ikke passer til denne sæson. Vurdér om de skal bruges igen, når vejret skifter, så gemmes de. Ellers direkte videre til genbrug.
  • På børneværelset (hvis du har børn): Find fem ødelagte stykker legetøj, og send til genbrugspladsen.
  • I undertøjsskuffen: Find de tre mest hullede par, sy dem eller send dem til genbrugspladsen. Køb nye, hvis du mangler, og ellers nyd, at du har mere plads i skuffen.
  • På skrivebordet: Find alt det, som ikke hører til på skrivebordet og læg det på rette plads. Saml alle papirer, gem dem der skal gemmes (på rette sted) og send resten til genbrug.
  • Hobbyskabet (hvis du har et sådan): Find fem garnnøgler eller stykker stof, som ikke passer din smag mere, sælg dem eller giv dem væk. Min erfaring er, at jo mere dit lager afspejler din nuværende smag, jo nemmere flyder kreativiteten 🙂
  • Find en ting, som er gået i stykker, og fix den.
  • Vælg et punkt på din to-do-liste og gør den med det samme. Og nyd den fred det giver i sindet 🙂

God jagt 🙂 Jeg bruger selv søndagen på at komme igennem samme liste. Del gerne dine erfaringer her, hvis du deltager:)

 

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Minimalisme

Hvornår er nok, nok?

Et andet tilbagevendende spørgsmål, som jeg får når jeg skriver om minimalisme, er spørgsmålet om, hvornår nok er nok. Hvilken mængde genstande er det korrekte – og hvor lidt skal man eje – før man er en ægte minimalist? I mine øjne, så handler minimalisme ikke om at eje et særligt antal ting, hverken når det gælder ens garderobe, eller hjemmet som helhed. Men jeg bruger minimalisme til at sætte en grænse på, hvad jeg fylder ind i mit hjem.

I en tid, hvor det (for de fleste) ikke er økonomien, der sætter grænser for, hvad vi kan anskaffe os. Og hvor der er en overflod af ting, og input i omløb, så har jeg haft brug for en “tilladelse” til at vælge mindre fremfor mere. Og når jeg vælger, primært at fylde min garderobe med hjemmelavet tøj eller genbrugskøb, så er det et mikro-opgør imod en medieflade, der prøver at bilde mig ind, at jeg går glip af noget ved ikke at købe mere, billigere og det seneste nye. Jeg gider det ikke. Jeg vil have mindre, bedre og kvalitet. Basta.

Minimalisme i praksis

I mine øjne, så er oprydning og minimalisme ikke et spørgsmål om, hvilke ting du skiller dig af med, men nærmere om, hvilke du beholder. Da vi skulle tømme kælder- og loftsrum i forbindelse med flytningen, så fokuserede vi på, hvilke ting vi havde lyst til at beholde, fremfor hvad vi ønskede at skille os af med, og gav resten videre. Du kan prøve at stille dig selv samme spørgsmål næste gang du skal rydde op i et område af huset. Tøm fx rodeskuffen eller entreskabet helt ud. Og se om der er noget du har lyst til at beholde, eller rent faktisk har brug for indenfor overskuelig fremtid, og læg de ting enten på plads igen. Resten skal sendes til genbrugspladsen eller genbrugsbutikken, så vidt muligt.

Jeg drømmer om tid til at skrive hele vores oprydningsproces ned, og udgive min version af, hvordan minimalisme kan bruges til at gøre hverdagen nemmere at være tilstede i. Hvis jeg kan samle ti personer, som gider læse det, så lover jeg at finde tiden til at skrive mine tanker ned i lidt mere samlet form, end hvad der er muligt her på bloggen. Så giv gerne lyd, hvis det har interesse.

I øvrigt så har vi nu rundet tusind medlemmer i facebook-gruppen – fedt at så mange gider være med – og at alle er så utroligt søde ved hinanden derinde.

God aften derude 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Minimalisme

Minimalisme og frygt

Jeg har opdaget en fællesnævner i mange af de kommentarer, som jeg får, når jeg fortæller om min glæde ved at leve simpelt, eller minimalistisk, og særligt min glæde ved løbende at rydde ud og leve med så få “ting” som muligt.

Kommentaren lyder sådan her:

Hvad nu hvis …

Dette spørgsmål melder sig tydeligst, når det gælder oprydning, eller decluttering. Når jeg fortæller, at vi skilte os af med størstedelen af indholdet af vores loftrum og kælderrum, da vi flyttede og nu bor i et hus, nærmest uden opbevaringsplads og af samme grund, hårdhændet løbende skiller os af med alt, som vi ikke bruger jævnligt. Særligt spørger folk ind til, om vi ikke har manglet noget af det, som vi har givet væk, solgt eller sendt til genbrug.

Og svaret er nej, eller det vil sige, stort set nej. For kort tid efter vores flytning måtte vi gå ud og genanskaffe fire hyldebeslag, som vi havde sendt til genbrug og faktisk efterfølgende fik et behov for. Og det samme gælder to bordben, som vi endte med at gå ud og købe igen, og hvor vi havde haft et tilsvarende sæt liggende i loftsrummet til den gamle lejlighed. Men ellers er svaret nej. Og det faktum, at vi har spildt 2-3oo kroner på at genanskaffe disse ting, i løbet af de 2,5 år, der er gået efter flytningen, kan på ingen måde skygge for den glæde, som vi har hver eneste dag ved at bo i et hjem, hvor alle hjørner og kroge ikke er fyldt op af ting.

For at sætte det mere på spidsen, så havde vi ikke kunne bo i vores nuværende hus, hvis vi havde insisteret på at medbringe de godt 20 kvadratmeter gammelt skrammel, som vi havde liggende. Så havde vi været tvunget til at købe et større hus (dyrt) eller et gammelt hus (dyrt i længden) i stedet for. Reelt burde man undersøge, hvad prisen er for de ekstra kvadratmeter, der skal bruges på at opbevare hvad-nu-hvis-ting: Gamle køkkenting, stel fra moster, farmor, svigermor osv., ekstra møbler, gamle studiebøger, tøj til hvis man ændrer vægt eller stil igen, osv. Uden alle disse ting kunne det måske være muligt at sælge et stort hus og købe et mindre, der var nemmere at holde eller lå tættere på job eller familie. Eller man kunne leje et værelse ud, og få råd til at rejse en måned mere om året 🙂

Ved at gemme ting på grund af hvad nu hvis kan man nemt ende med at lade sig styre af en følelse af frygt. Frygt for ikke at “have nok”. Frygt for at fortryde. Frygt for at “gå glip af”. Men jeg tror, at de færreste har fortrudt at sende de støvede billedrammer, urtepotteskjulere eller for stort/for små tøj, videre ud i verden. Personligt betragter jeg genbrugsbutikkerne, som mit fjernlager, og hvis jeg mangler noget, så går jeg ud og finder det igen. Det hælper mig til at give slip på frygten for pludselig at mangle noget, og jeg vil til enhver tid hellere have plads omkring mig, end at lade frygt føre til at jeg overfylder mit hus.

Hvad er du bange for at give slip på?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Minimalisme

Blinde vinkler, og om at være lidt ude af balance

Jeg er stadig igang med en større oprydning herhjemme, og selvom jeg forlængst er gået væk fra at fjerne en særlig mængde hver dag, så sender jeg løbende en masser ting videre ud i verden. Den sidste uge har jeg fået solgt tre sweatre fra lageret, en dråbe i havet, men lidt har også ret 🙂 og to kogebøger. Jeg har sat en masse strik til salg, og håber at få sendt endnu mere ud i verden før foråret starter og folks lyst til uld falder lidt igen.

I løbet af de sidste par ugers oprydning, er det gået op for mig, at jeg har virkelig mange ting i mit hjem, som jeg hverken elsker eller bruger. Og når man tænker på, at jeg har været i en proces mod et liv med færre ting og en mere minimalistisk hverdag siden 2012, så skulle man jo tro, at vores hjem var helt ryddet, og kun indeholdt ganske få og nøje udvalgte ting. Men nej.

Det hører med til historien, at jeg er lidt ude af balance i disse dage. Jeg er generelt ikke god til at være i transit, men har det derimod allerbedst, når jeg er i faste rammer, så det kommende jobskifte er, udover at være spændende og noget jeg ser frem til, også en svær periode for mig. Den samme følelse af at være på lidt usikker grund, har jeg også fået de gange vi har flyttet, også selvom hver eneste flytning har været ønsket og drevet af lysten til det nye sted.

Denne følelse af at være på usikker grund, giver mig altid lyst til at rydde op og rydde ud, hvilket også er hele baggrunden bag den udfordring, som jeg startede i december. Så disse uger, hvor jeg gennemgår skuffer og skabe er ren terapi for mig, og en måde at finde mit fodfæste igen, efter at være rystet lidt ud af balance.

Det positive er, at vi når et ekstra lag ned i tingene, og det er gået op for mig, at een af grundene til, at der konstant kommer nye ting ind i vores hjem, som ikke kommer i brug og ender som rod, er min forkærlighed for at snuse rundt i genbrugsbutikker. Selvom jeg bilder mig ind, at jeg kun køber det som jeg rent faktisk har brug for, så taler køkkenskabene en anden historie. Idag fandt jeg to (!!!) brødskæremaskiner, som jeg købte da jeg jævnligt bagte rugbrød og aldrig har fået brugt, en ubrugt römertopf, en køkkenrulleholder, som vi sjovt nok ikke har brug for mere og utallige kogebøger, som jeg ikke har lavet en eneste opskrift fra og finder uinspirerende. Så nu er tingene sat til salg, og så er der forhåbelig andre der kan bruge dem, ellers ryger de tilbage til genbrugsbutikken.

Jeg gad godt vide, hvilke andre blinde vinkler jeg lever med, altså steder hvor jeg handler anderledes end jeg går og tror, og som er ude af trit med mine egne værdier. Egentlig modtager jeg erkendelsen om min hovedløse genbrugsshopping med kyshånd, for hvis jeg ikke opdager mine egne blinde vinkler, så er det svært at se mig selv og mine handlinger klart, og svært at ændre min adfærd.

Har du oplevet lignende blinde vinkler hos dig selv?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

Minimalisme

Nyt job forude, og noget om rutiner og ro i hverdagen

Som jeg skrev lidt om i december sidste år, så fik arbejdet lov til at fylde for meget i 2017. Og min lange transporttid, som jeg har levet med siden vi flyttede laaaangt ud på landet for to år siden, gjorde det kun værre. Det er gået nogenlunde indtil nu fordi jeg brugte togturen til strikketid, og smed en eller to cykelture ind i ugens løb, og fik lidt gratis motion ind i hverdagen på den måde. Men da 2017 også bød på lange arbejdsdage, så forsvandt balancen lige så stille.

Jeg tror på, at vi har ansvar for vores eget liv, og vores egen glæde. Og mindre på at brokke mig over noget, som rent faktisk kan ændres. Så jeg har søgt, og fået, et nyt arbejde, som ligger 15 kilometer tættere på vores hjem, hvilket gør, at jeg kan cykle hver eneste dag. En daglig (kort) cykeltur, hvilket er den allerstørste luksus for mig. Samtidig slipper jeg for togturen, og sparer (hold fast) 1,5 time hver eneste dag. Så jeg glæder mig rigtigt meget til skiftet, selvom jeg var vild med mit gamle arbejde, så er jeg mere vild med min familie og glæder mig til at se dem markant mere 🙂

Både i min studietid og i mit arbejdsliv har jeg prioriteret at have så kort en daglig transporttid som muligt. Jeg tror på, at hverdagen skal være rar at være i, og det er nemmest for mig, hvis jeg ikke føler, at jeg har for meget spildtid. Vores dage fungerer bedst, hvis der er bare lidt tid til overs til at tænke og være. Jeg har ingen ambitioner om at blive hjemmegående – heller ikke på den anden side af økonomisk uafhængighed. Men det er faktisk også muligt at have en hverdag, hvor der er plads til “det hele”, hvis man sætter tingene lidt i system. Sagde juristen/minimalisten, ikke så overraskende 🙂

Særligt efter, at vi fik børn, har vi haft stor glæde af en vis form for regelmæssighed i vores dage. Rent praktisk, så har vi faste rutiner omkring hvem der afleverer/henter børn, smører madpakker, laver mad, handler, gør rent, bader og putter børn. Alle de ting, som i en vis grad skal gøres hver eneste dag, og som ville give en konstant lille uro, hvis de var til evig diskussion.

Så vores modspil mod en hverdag, hvor begge voksne har fuldtidsjob, og tidskrævende hobbyer ved siden af, har været at sætte de praktiske ting lidt i system. Madplaner og faste rutiner lyder måske som en spændetrøje for nogen, men det har gjort det muligt for os at have det rart i de hverdage, som der nu engang er allerflest af i livet 🙂 Og jeg bilder mig ind, at den ro det giver os, smitter lidt af på vores børn, dog absolut ikke i deres lydniveau, der konstant ligger højere end højt 🙂

Her i facebook-gruppen deler vi tricks og hacks til at bruge minimalisme som middel til en nemmere hverdag.

Har du nogle hverdags-strategier?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

Minimalisme

Om favoritter og om at være en krea-minimalist

Når man læser om minimalisme og decluttering, så støder man ofte ind i personer, som tæller sin garderobe og på den måde holder øje med antallet af stykker tøj – lidt som at tælle kalorier på en slankekur. Og jeg tror egentligt, at det kan være en fin hjælp til at starte en proces fra et stopfyldt klædeskab til et skab, der kun indeholder det nødvendige 🙂

Jeg tror, at tanken om at tælle tøjet stammer fra Project333, som var een af de første bloggere, der skrev om minimalisme anvendt til at skabe en mindre og mere anvendelig garderobe. Og jeg ved, at metoden har hjulpet rigtigt mange. Jeg har før skrevet om min egen tilgang til projektet få-mindre-ligegyldigt-tøj-i-skabet, og om hvordan jeg er nået frem til der, hvor jeg er idag.

Nu, efter flere års proces, indeholder mit skab kun tøj, som jeg elsker at have på. Væk er de (for) høje hæle, de ti sorte nederdele (hvoraf ingen sad pænt), de for stramme jeans (til når jeg tabte mig), blå skjorter  (som burde være et musthave til et kontorjob, men får mig til at ligne en bankansat på 55) og alt det tøj, som jeg beholdt til hvad-nu-hvis.

På hylder og bøjler er nu en blanding af genbrugsfund og hjemmesyet eller -strikket tøj, og jeg elsker det hele. Jeg laver ikke de store udrydninger i tøjet mere, allerede fordi der ikke er så meget tilbage, men også fordi jeg sørger for løbende at sende de ting videre, som ikke virker mere.

Der er en række fordele ved den måde, som jeg har indrettet mig på:

  • Jeg sparer virkelig mange penge, allerede fordi jeg ikke shopper som underholdning mere, men derimod går målrettet ud og køber det som jeg mangler. Først undersøger jeg, om jeg kan låne mig frem (jeg låner også gerne ud), ellers køber jeg genbrug, og som sidste udvej køber jeg nyt.
  • Tøjvasken er markant mere overskuelig, når jeg ikke har så meget tøj. Jeg har før skrevet om vores vaske-rutiner, og det er min erfaring, at jo mindre tøj vi alle fire har, jo nemmere er det at få ordnet ugens vasketøj.
  • Det er nemmere at tage sig sammen til at reparere tøj, der er revnet eller haft tabt en knap, når det er yndlingstøjet. Jeg har lyst til at forlænge tøjets levetid, og tage mig godt af det, når det er mine favoritjeans eller min elskede læderjakke. Det er generelt nemmere at passe på sine ting, når man ikke har en overflod af dem. Det kan jeg også se gælder for drengene og deres legetøj, så det er måske en mere universel regel.

Iøvrigt, så er det min plan at få syet et par nye toppe. Symaskinen har stået lidt stille det sidste halve år, fordi jeg har klaret mig fint med det tøj, som jeg allerede har. Men to af mine silketoppe er blevet for slidte til, at jeg vil være dem bekendt mere, så jeg skal ud een af dagene og købe stof til to nye. Jeg har lidt kik på dette og dette stof, men nu må vi se, hvad jeg finder. Min strategi for indkøb af stof og garn er, at jeg kun køber nyt til aktuelle projekter og ikke “til lager”. Det er min måde at kombinere minimalisme med et veludviklet krea-gen 🙂

Apropos krea, så har jeg udgivet en ny strikkeopskrift i denne uge, og er ved at lægge sidste hånd på to strikkeopskrifter mere, denne gang til voksne 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.