Ikke kategoriseret

  • Ikke kategoriseret,  Klimaforandringer

    Apropos #rydfladenforklimaet

    Meget apropos #rydfladenforklimaet, så gav DR.DK en perfekt opvisning i hvordan det ikke skal gøres, da de udgav en artikel om, hvordan Københavns Kommune vil lave en prøveordning, hvor de sender pensionister på charterferie for at spare på hjemmeplejen. Ikke ét sted er klimaet nævnt og journalisten har formålet at lave et interview uden at stille spørgsmålet: Undskyld, Københavns Kommune, hvordan passer ideen om at sende borgere på ferie med fly, med jeres planer om at være verdens første CO2-neutrale kommune? Eller hvordan passer den med jeres nyeste klimahandleplan? Hvordan er det overhovedet muligt?

    Tiden, hvor klimaet bliver ordnet af “de andre”, klimajournalisterne, bæredygtighedsudvalget på kontoret eller de særligt grønne politiske partier er helt slut. Klimaet skal være en vinkel i alle historier, alle politiske beslutninger og alle samtaler i hele landet. Og medierne er nødt til at gå forrest, og bringe en ærlig fremstilling af, hvad der sker lige nu, og stille de kritiske spørgsmål, når en forvaltning tager beslutninger på ældreområdet med hovedet under armen. For lige nu sender medierne et signal om, at alle mulige andre ting er vigtigere end de klimaforandringer, der helt ægte truer vores livsgrundlag, og så er det for nemt at vende blikket bort, tilbage til den store bagedyst.

    Og vores unge kæmper med klimaangst. Hvortil nogen vil sige, at så skal vi dysse ned for nyheder om klimakrisen. Jeg ser det helt anderledes. Angst kan eksempelvis opstå, når der er ubalance mellem det man oplever indeni og udenpå. Så når man kan mærke klimaforandringerne på egen krop og frygter for fremtiden, men oplever medierne og de voksne omkring én tale om rentestigninger, flyveleder-strejke og hvem der vandt Vild med Dans, som om det var de vigtige ting. Så kan jeg virkelig godt forstå, at de er bange. Jeg var barn i 80’erne, da man opdagede og fiksede hullet i ozonlanget. Jeg husker frygten, men også roen ved at høre, at de voksne havde en plan. Lige nu må de unge se sig forgæves omkring. Hvor er de voksne med en plan? Dét måtte journalisterne gerne bruge deres kræfter på at finde frem til. På forhånd tak.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Ikke kategoriseret,  Minimalisme

    Minimalisme & … Episode 47: Frugal friday

    Frugal friday er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    Du kan lytte med her.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Ikke kategoriseret

    Minimalisme & … Episode 17: Om pauser

    Der kan være mange grunde til at trykke på pauseknappen, trække sig lidt tilbage, gå i hi eller bare trække vejret dybt. Vi lever i et samfund, der nudger os til at være effektive og nå det hele på den halve tid. Jeg vil så gerne gøre mindre, men gøre vigtigere ting (for mig) og have sjælen med hele vejen.

    Det skal vi tale mere om i dagens podcast.

    Du kan lytte med her.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Ikke kategoriseret,  Klimaforandringer

    Om bæredygtighed – eller om “stop med at være et røvhul-metoden” til et mere klimavenligt liv …

    Forleden var jeg med til kickstarte søde Trines offentliggørelse af hendes virksomhed ReWoolSolution med en live på instagram. Jeg fik æren af at indlede med en lille kort snak om bæredygtighed. Kort sagt, så er mit take på bæredygtighed, at det blot handler om at stoppe med at være et røvhul. Den måde vi bruger klodens ressourcer, og dermed den fælles pulje af frisk luft, rent vand, energi og mad sker på den måde, så der er nul og niks tilbage til vores efterkommere. Og når bæredygtighed defineres som en “udvikling, der skal sikre menneskenes nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres”, så er der noget der ikke stemmer.

    De fleste af os kan godt blive enige om, at man er et røvhul, hvis man tager det sidste kage foran næsen på dem, som sidder og venter. Eller, hvis man rager til sig, så der ikke er mere kartoffelsalat tilbage til resten af bordet, bare fordi det er yndlingsretten. Men vi virker lidt mere nonchalant omkring det faktum, at vi allesammen hvert år bruger langt flere ressourcer end jorden kan nå at renegere, længe før året er gået. Hvert eneste år. Det overforbrug skaber store problemer for de generationer, der kommer efter os. Problemer, som de skal løse i et mere ustabilt klima, forårsaget af al den ekstra CO2 vi futter af, fordi vi “fortjener” shoppeture til New York, udskiftning af møblerne hvert femte år eller den nyeste bil i kvarteret.

    Ja, jeg er en sur gammel hippie, men jeg vil gerne præsentere mit bud på en møde at leve mere klimavenligt, til gavn for kommende generationer. For der er meget vi kan gøre, men det kræver lidt ændrede vaner. Så næste gang du skal købe noget i hverdagen, transportere dig selv fra A til B eller tage større forbrugsbeslutninger, så overvej: Er jeg et røvhul eller ej, hvis jeg tager denne beslutning? Altså, bruger jeg lige nu mere end min del af klodens ressourcer, fordi jeg absolut skal have jordbær i januar? Eller er der mon nogen kommende generationer, der bliver lidt trætte af, at jeg fyrer roundup direkte ud i deres drikkevand, fordi jeg ikke orker at fjerne ukrudt.

    Og nej vi er ikke perfekte. Men vi kan bruge metoden til at beslutte os for, hvor vi kan leve med at være lidt et røvhul, men så opveje på andre punkter. Jeg er for eksempel ikke villig til at opgive min store klimasynder rødvinen, men jeg skærer gerne kraftigt ned, og spiser markant mindre kød for at skabe balance. For dig vil det være nogle andre fra- og tilvalg. Måske orker du ikke at bakse med stofbleer, men køber alt babytøj som genbrug. Eller du er veganer, men flyver indimellem på ferie. Vi er alle perfekte, uperfekte, også når det gælder klimaet. Men lad os også allesammen prøve at være lidt mindre røvhuller mod de mennesker, der skal bruge kloden efter os. Det ville klæ’ os.

    Jeg skal nok vende mild og glad tilbage igen, men idag har den sure gamle hippie overtaget tasterne. Such is life.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Ikke kategoriseret

    Circle of influence

    Jeg føler en underlig ro i disse dage. Faktisk har hele denne Corona-krise, indtil videre, ikke væltet mit sind det mindste. Og jeg har måtte lede lidt længe efter årsagen for jeg forstod det faktisk ikke i starten. Der er så meget at være bekymret for. Men sagen er jo den, at jeg længe har frygtet klimaforandringerne og hvad de vil gøre ved det samfund, som mine drenge vokser op i. Hvis en lille flok krigsflygtninge på motorvejen kan skabe sådan en lavine af frygt, had og splittelse i vores lang, og give plads til en underskov af fremmedhadske partier, der overbød hinanden i stramninger. Hvad vil de millioner af klima-flygtninge, som vi kan se frem til, gøre ved os? Og læg så biodiversitetskrisen og forsuringen af havene, som allerede nu gør, at visse skaldyr mister deres kalk-baserede skelletter oveni, så er der ikke meget optimisme tilbage.

    Jeg har dog med vilje ikke meldt mig i koret, der undrer sig over, at samfundet gerne vil omstille sig på grund af en virus og ikke på grund af klimaet. Jeg tænker, at det er åbenlyst, at mennesker ikke kan forstå, og reagere på, en snigende fare, men sabeltigeren på stien foran os – den kan vi forstå og flygte fra. Hvilket igen taler for, at klimaforandringerne skal være meget værre, før vi overvejer at gøre noget reelt ved dem.

    Måske Corona-krisen kan kickstarte en anden måde at indrette vores samfund på, så det bliver mere bæredygtigt for kloden og for os, pas. Det kunne da være dejligt. Pointen er, at jeg har vænnet mig til at leve med frygten for, at vi er igang med at fucke livet på jorden op, men det er første gang, at omverdenens skræmmende lighed med 2-3 fremtidsskrækfilm kørende på reallife tv’et på én gang – matcher min indre tilstand. Det er meget underligt, men også på en underlig måde beroligende.

    Og apropos ro, så vil jeg gentage en pointe fra et gammelt indlæg om klima og cirle of influence:

    “Og så prøver jeg at huske på teorien om circle of influence, som ganske simpelt går ud på, at der er ting, som er indenfor din kontrol, ting, der er indenfor din indflydelse/influence og så en hel masse ting, som er ganske udenfor din kontrol og indflydelse og som du allerhøjst kan være bekymret over. En stor del af mediebilledet hører til den sidste kategori, og jeg øver mig i at trække lidt på skulderen over de ting, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved – og så rette fuld fokus på dem, som jeg kan.

    Det er min lille hack til at bevare troen på, at det hele nok skal gå, i en lidt fucked up verden.”

    I disse dage fokuserer jeg på det, som jeg rent faktisk kan kontrollere og lader eksperterne om resten. Jeg holder mig og min familie væk fra alle, så vi bryder smittekæden, passer mit arbejde hjemmefra og så holder vi drengene igang med at øve læsning, skrivning og lidt regnestykker, så de ikke går helt i stå. Og så springer jeg over alle gærder, som jeg kan finde. Der er ekstra skærmtid og længere snor til drengene end normalt. Det er også en underlig situation for dem, så alle reaktioner er til en start okay. Men de er heldigvis små nok til at stole fuldt og fast på, at vi voksne har styr på tingene (they should know), så de tager det også ganske roligt.

    Og så har jeg i min bearbejdning af klima-sorgen vænnet mig til at se det gode midt i alt det trælse. Så jeg nyder nærheden med drengene, det lavere gear, pausen til at tænke – samtidig med at jeg som introvert også gemmer mig på toilettet indimellem – bare for at få lidt fred. Og jeg vedkender mig det utrolige privilege, der ligger i at være to voksne om at dele ansvar og opgaver og at have et arbejde, der fint kan passes her fra matriklen. Alt det er jeg slet ikke blind for, men meget taknemmelig for. Jeg tænker ekstra meget på dem, som er alene på skansen og ikke kan tilkalde forstærkning. Kæmpekram til jer. Og så ringer jeg ekstra meget til familiens gamle og krammer mine drenge – livet er pludselig blevet endnu mere skrøbeligt.

    Hvordan ser verden ud hos dig?

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Ikke kategoriseret

    Frugal Friday

    Så er vi nået til fredag og endnu en omgang Frugal Friday her på kanalen. Mit ugentlige tilbageblik på de små ting, som vi har gjort i ugens løb, for at skåne pengepungen og jordkloden, og foretage mere bevidste valg. I denne uge har vi:

    • Spist rester fra kærestens arbejde, suppleret med frisk eller frossent grønt. Det er den evige genganger på listen, men det er simpelthen så luksus at få gratis, lækker mad, blot fordi nogle søde kantine-damer ikke vil lade den gå til spilde. Det tager vi ikke for givet på nogen måde.
    • Som jeg delte i verdens bedste facebook-gruppe, så spiser jeg (som den eneste i familien) konsekvent endeskiverne af rugbrødet (som i øvrigt er bagerrugbrød, også fra kærestens arbejde …. ajmenaltså…). I min verden så er endeskiver også mad, og jeg tager gerne en for holdet, hvis de andre helst vil være fri. Da jeg endnu ikke har fået overtalt manden til at få høns, og øllebrød ikke er på vores madplanturnus, så ville alternativet være at smide dem ud – og det sker ikke på min vagt ?
    • Jeg er ved at lægge sidste hånd på Den Lille Guide Til Minimalisme, som udkommer til maj. Det er ikke et spare-hack, men bogen vil (håber jeg) give lidt ekstra indtjening over de næste par måneder, og en del af vejen til en sundere privatøkonomi, er ikke kun at spare, men også at være åben for muligheden for at tjene mere.
    • Jeg har sat lidt mere hjemmestrik til salg her, og håber at få sendt lidt mere ud i verden i de næste par uger. Der kan virkelig ikke være mere på hylderne, og det er ikke rigtigt et alternativ at pause strikkeriet.
    • Lillebror har bestemt menuen her til aften, og bestilt risengrød. Egentlig havde jeg besluttet mig for at købe den færdiglavede version, men så blev jeg nærig og endte med at lave den selv. Jeg skal jo gerne være villig til at tage min egen medicin 🙂

    Har du iøvrigt hørt min snak med Ophelia Møss om minimalisme? Jeg kan virkelig anbefale at følge hendes podcast, der handler om privatøkonomi og investering. Seneste afsnit handlede om pension, hvilket fik mig til at kigge ind på MinPension og bestille et møde hos en pensionsrådgiver. Nu er rådet givet videre 🙂

    God weekend derinde.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin