Et bæredygtigt liv

Min hverdagsheltinde Liselotte, skrev noget forleden om at forlige sig med at se billeder af sit eget ansigt. Det går meget godt i tråd med Johannes tanker om selvkærlighed, og minder mig om et projekt, som jeg ikke har fortalt om på bloggen. Nemlig det faktum, at jeg i løbet af de sidste par måneder er holdt op med at gå med makeup. Og helt ærligt, jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt nogen har opdaget det. Jeg har nemlig aldrig brugt den “store palette”, men stadig følt, at jeg burde have makeup på i hverdagen for at være “acceptabel” til at bevæge mig ud i arbejdslivet.

Da jeg var yngre var jeg hårdt plaget af akne, og selvom det er meget bedre nu, så får jeg bare aldrig perfekt hud, uden pletter eller urenheder. Men jeg har forsøgt at skjule akneskader og urenheder bag makeup, fordi det føltes mest “korrekt”.

Men i løbet af foråret begyndte det at føles som om min hud blev værre end normalt, og jeg fik en ide om, at det nok ikke hjalp at putte et lag foundation ovenpå den. Og jeg tænkte, at jeg måske blev mere motiveret til at huske min søvn, vand og frisk luft nok, hvis jeg ikke kunne skjule konsekvenserne af at vælge de forkerte ting i min hverdag.

Og måske, bare måske, blev jeg lidt træt af at være tvunget til at bruge tid på at dække mig til, ændre hvordan jeg ser ud, og ikke bare møde verden, som jeg nu engang ser ud – som en mand kan tillade sig at gøre – ja, lidt rødstrømpe ud af sidebenet lige der 🙂

Så jeg trappede ned, og droppede til sidste makeuppen helt. Og jeg tror faktisk ikke, at nogen har opdaget forskellen. Men på en måde, så har jeg snydt lidt, for på en måde føles det nemmere at droppe makeup om sommeren, fordi huden naturligt ser mere jævn og sund ud, når den er lidt solbrændt. Så nu må vi om fortsættet holder, når vinterblegheden sætter ind 🙂 Men jeg håber, at det holder, for jeg kan godt lide tanken om bare at være i verden, som jeg nu engang ser ud.

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Iøvrigt, så lurer der endnu et nykøb i min fremtid, trods købestoppet. På mit arbejde kører de papkrus-stilen, hvilket er så sølle som det kan være, og dårligt gået af en stor dansk virksomhed. MEN som mit eget lille private hippie-oprør, så har jeg tænkt mig at anskaffe sådan en kop her til min egen kaffe. Så det kan være, at det kan skabe lidt dialog om det åndsvage i brug-og-smid-væk-produkter. SUK.

Jeg har ingen ambitioner om at være totalt zero waste, som de seje kvinder Bea eller Lauren, men jeg bliver så træt, når produkter, der skal bruges omkring fem sekunder, før de bliver til skrald, er en fast integreret del af vores hverdag. Det generer klimaaktivisten i mig, at vi spilder ressourcer på den måde, men min indre mormor bliver også dybt forarget. Hvorfor er det blevet normen at spare tid ved at bruge engangsprodukter, fremfor at bruge et øjeblik på at få vasket tingene op, og bruge dem igen. Helt ærligt, hvad er det vi skal nå.

Som du ved er jeg tilhænger af, at ting godt må tage lidt ekstra tid. Jeg vil ikke have så travlt med at nå “frem”, at vejen er ligegyldig. Og jeg er fan af det faktum, at vores hverdag er indrettet, så vi ikke producerer så meget skrald. Der er naturligvis lidt emballage fra den mad, som vi spiser, men vi kildesorterer og komposterer, og kan nøjes med at gå ud med skrald cirka hver tredje dag. Vi er en familie på fire. Men hvad nytter det, hvis jeg producerer en masse skrald på min arbejdsplads. Så frem med hippie-koppen, og så må vi se, hvad folk siger 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Det er efterhånden et tilbagevendende tema her på bloggen, at jeg arbejder for at finde en balance mellem min tid ved skærmen og min tid i den rigtige verden. Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med de muligheder, som sociale medier giver os for at finde ligesindede, og hvordan det er muligt for fremmede mennesker at finde sammen om en fælles mission, og skabe alliancer på tværs af geografiske og sociale skel. Jeg er fan.

Men modsat er det heller ingen hemmelighed, at jeg selv har svært ved at finde balance mellem at være “på”/konstant søge nye input via skærmen, og at finde tid til dyrke ro og fordybelse. Jeg er overbevist om, at min medietid indeholder meget spildtid og mange overspringshandlinger, og jeg har løbende forsøgt at finde en fornuftig balance. Det fungerer ikke for mig at lukke mig helt ude af loopet. Jeg vil gerne være tilgængelig i facebook-gruppen, og jeg gør mit bedste for at besvare spørgsmål til mine opskrifter indenfor et døgn, så det betyder, at jeg gerne vil “logge-in” et par gange i løbet af døgnet.

Og det er ikke den bevidste tid på sociale medier, som jeg vil til livs, men derimod den hovedløse scrolling, som ikke skaber nogen værdi for nogen, men bare spilder min egen tid. Lige nu tester jeg en ny tilgang, hvor jeg “logger in” tre gange i døgnet, og resten af tiden ligger telefonen i tasken. Dog med lyd på, så folk kan gøre noget så gammeldags som at ringe til mig 🙂 Så må vi se om det er den rette vej.

Har du strategier for dit medie-forbrug, som virker og som du gerne vil dele?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Johanne skrev noget klogt forleden, om hvordan selvkærlighed hjælper til en bæredygtig garderobe. Jeg er SÅ enig. Hvis man tænker over det, så er den “krog”, som mange reklamer bruger til at få os til at overforbruge, netop frygten for ikke at være god nok, eller ikke passe til et photoshoppet og forskruet ideal af, hvordan en “rigtig” krop ser ud.

Min holdning er, at #enkroperenkroperenkrop. Jeg har en krop, som bærer mig sejt igennem verden. Min krop er endda (indtil videre) af den raske slags, som ikke byder mig på smerter, medmindre jeg udsætter den for lange perioders stillesiddende arbejde, virkelig dårlig mad eller graviditet. Så jeg har klart trukket vinderloddet, synes jeg selv.

Til gengæld forventer jeg ikke (mere), at min krop skal være perfekt, eller se godt ud for andres skyld. Den ro er klart kommet med alderen, og heldigvis for det. Nu, når jeg cykler eller løber, så gør jeg det med en taknemmelig tanke om, at jeg kan og ikke en tanke om, jeg skal straffe mig selv for at have spist for meget eller se “forkert ud”.

Og når reklamerne ikke kan bruge vores frygt for ikke at være (gode) nok, så mister de magten og vi kan gå tilbage til blot at anskaffe os de ting, som vi reelt mangler og ikke den overflod, som de gerne så, at vi brugte alle vores penge på.

Teorien er, at hele reklameindustrien er opstået, som følge af den industrielle revolution, der skabte en overproduktion i forhold til tidligere, hvor det tog længere tid at producere fx tøj, tallerkener eller biler. Reklamer blev opfundet for at sælge denne overproduktion ved at skabe kunstigt behov ala, i år er den “rigtige” farve på jakker ikke blå, nu er den rigtige farve rød. You get the picture.

Hvis man er en hippie som mig, så kunne svaret på overproduktionen også have været, at vi alle arbejder kortere tid hver dag, og får samme udbytte, men jagten på vækst har stået lidt i vejen for den agenda. Så nu er vi her. Minimalisme og bevidst forbrug er mit lille private hippie-oprør mod reklamernes budskab om mere og nyt. Og eftersom H&M har det værste regnskabsår længe, så ser det også ud som om andre er blevet træt af kvantitet fremfor kvalitet 🙂

Hvad tænker du?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Når jeg skriver om at sanke mad, eller om at lave mit eget tøj, så får jeg nogen gange kommentarer om, at begge dele tager meget længere tid end at daffe til nærmeste butik og købe, hvad jeg skal bruge. Og det er selvfølgelig rigtigt, at jeg ville spare meget tid ved bare at købe de ting, som jeg mangler. Men, og der er naturligvis et men, hvis jeg nu bruger min tid på noget, som jeg nyder og som jeg selv føler er vigtigt og i tråd med mine værdier, så er den ekstra tid ikke spildt.

Med til historien hører også, at jeg meget sjældent ser tv, netflix osv. Inaktiv skærmtid er for mig spild af tid. Jeg slapper ikke af, og lader ikke op foran tv’et. Men der er ingen hævede pegefingre her, for jeg har masser af tid foran skærmen, nemlig min pc, hvor jeg blogger, læser blogs, debatterer om miljø eller skriver strikkeopskrifter. Og jeg hører masser af podcasts, når jeg gør rent, strikker eller handler, så jeg vil tro, at jeg fint rammer normale rater skærmtid alligevel. Men det gør, at mine aftener er frigjort for de 3-4 timers tv, som mange (naturligvis ikke alle) voksne ser.

Det vigtigste for mig er, at jeg bruger min tid i overensstemmelse med mine ideer om det gode liv. Og at bruge en time på at plukke brombær med mine drengene, fremfor et minut på at klikke dem hjem fra nemlig.com eller lignende sted, det giver så meget mening for mig. Og så er det gratis 🙂 Så det vil jeg gerne bruge min tid på.

Jeg tror ikke, at livet handler om at nå mest muligt på kortest tid, for så at flade ud på sofaen hver aften, fordi energien er brugt op, af at have travlt. Hvis ting får lov til at tage tid, og vejen frem gerne må være lidt krøllet, så tror jeg også nemmere, at sjælen kan følge med hele vejen.

Hvad må gerne tage lidt længere tid i dit liv?

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Som jeg skrev tidligere, så havde vi ikke haft det store udbytte af brombær, men så var det, at sæsonen rigtigt startede og så gik buskene amok. Sidste uge samlede jeg 1/2 kg og igår havde jeg drengene med ud og “jage” brombær og havde 700 gram med hjem. Jeg frøs et halv kg af dem til at lave brombærsyltetøj til vinter, og resten af rovet spiser vi med stor glæde på morgenmaden hver dag. Friske bær kan sagtens holde 3-4 dage i købeskabet, måske længere, men det har vi ikke testet endnu 🙂

Der er også sket det sjove, at mine øjne helt af sit selv finder buskene nu, så vi har fundet to “hemmelige buske” lidt væk fra den normale sti (og stadig ikke i nogens have), så på de buske er der virkelig mange flotte bær. Drengene har sat sig for, at vi skal have 1 kg med hjem idag, så nu må vi se om det kan lykkes uden at tømme buskene. Det er nemlig vigtigt, at der også er noget tilbage til den næste, der kommer forbi.

Jeg har virkelig fået øjnene op for den overflod af gratis mad, som naturen tilbyder, og jeg har store planer om at blive “super-sanker” hen over efteråret. Jeg bruger denne side til at blive klogere på, hvad de enkelte årstider byder på, og det er vildt så meget mad jeg slet ikke kendte til. Hvis man ønsker at leve billigt og bæredygtigt, så er det da drømmen, at der findes gratis økologiske og lokalt mad allevegne 🙂

Nogen vil måske indvende, at jeg jo bruger min tid på at samle maden, så den er ikke rigtig gratis. Men jeg når efter aftensmaden idag tager på brombær-jagt med drengene før de skal sove, så kan jeg ikke forestille mig en mere vigtigt eller hyggelig måde at bruge tiden på. Vi får gode snakke om natur og om mad, og de lærer, at vi reelt lever i overflod, hvis vi bare kigger os lidt omkring 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Selvom vi har boet på “landet” i snart tre år, så er det først for nyligt, at jeg har åbnet øjnene for den overflod af gratis mad, som vokser i vores “hood”. Det startede med mine daglige cykelture til at og fra mit nye job, hvor jeg efter lidt detours endelig fandt en rute, der går bagom hovedvejen og ad mark- og skovstier. På disse cykelture opdagede jeg det ene brombærkrat efter det andet, nøddebuske, vilde jordbær og kirsebærtræer.

Et af mine fokuspunkter på min vej til økonomisk uafhængig er at sænke de månedlige udgifter , så der er flere penge til overs til at investere, så jeg leder altid efter nye måder at sænke madbudgettet. Også gerne af den mere kreative slags 🙂 Så jeg øjnene straks en mulighed for at spare på budgettet til frugt og grønt, og samtidig spise bæredygtigt, da råvarerne både ville være økologiske og yderst lokale 🙂

Grundet den ekstremt varme sommer, så har sæsonen rykket sig lidt, så allerede nu bugner træer og buske af brombær og mirabeller. Så idag brugte lillebror og jeg et par timer på at smage os igennem de forskellige mirabelletræer i gåafstand fra vores hus, for at finde dem, som vi bedst kunne lide. Og vi gjorde et ihærdigt forsøg på at plukke brombær nok til at lave et glas syltetøj. Vi havde stor success med mirabellerne, men brombærbuskene gav en noget sølle høst. Dels var dem vi fandt lidt ramt af tørken, så bærene var ret små og dels havde der garanteret også været nogle før os og plukke løs, hvilket naturligvis er helt fair. Først til mølle, og alt det der.

Så nu er planen både at spise mirabellerne friske, men også at finde en opskrift på syltetøj a la den kommentar en læser gav på bloggen forleden, for det lød virkelig lækkert 🙂 Hvis du selv vil på jagt på gratis mad (det kaldes også at “sanke”), så kan du finde steder tæt på dig selv her. Jeg har spottet et par steder med vilde æbler, som jeg glæder mig til at se nærmere på til efteråret.

Sanker du også gratis mad, så må du meget gerne dele dine erfaringer. Både gode og dårlige.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Som jeg skrev om her, så har jeg ekstra fokus på at spare på vandet i disse dage. Og mon ikke det er gået op for de fleste, at vi godt kan pakke vores forkælede holdning til det rene vand i hanen væk og indse, at det kræver en reel indsats at bevare dette helt fantastiske gode. Vi har lige været 14 dage i Italien, hvor man fraråder at drikke vandet i vandhanen, og det minder mig om, hvor helt umådeligt heldige vi er, når vi blot kan tage lækkert, rent og sikkert vand direkte fra hanen her i DK.

Men tørken har udfordret mine vandspare-planer, fordi jeg er tvunget til at vande min køkkenhave, hvis jeg vil kunne høste mad derude fra. Men jeg tager naturligvis udfordringen op, og har kunne nøjes med at vande højbedene med vand fra vores hverdag, som ellers blot ville være gået til spilde. Jeg har brugt følgende små vandspare-hacks:

1. Sat en spand i badet, hvori jeg kan opsamle vandet, som løber ud før det når en menneskelig temperatur (jeg er for stor en kylling til kolde bade – selv under en hedebølge).
2. Placeret en skål i håndvasken i køkkenet, som jeg bruger til det vand som dels løber imens temperaturen skifter fra varmt til koldt eller omvendt, dels det vand, som jeg bruger til at skylde frugt, grøntsager eller lignende. Alt, hvor der ikke er sæbe involveret. Det blev til tre skåle bare idag, hvor jeg kun har været hjemme til aften, så det bliver nok en del mere i weekenden.
3. Samlet det vand, som bliver tilovers fra drengenes kopper, medbragte drikkedunke, kander på bordet osv. sammen. Det bliver faktisk til en del, som ellers normalt bliver hældt ud, når ikke lige potteplanterne tørster.

Alle tre hacks kan nemt indarbejdes i hverdagen, og det føles rart at spare på de dyrbare dråber, når der bogstavelig talt er ild i jorden i Jylland. Og igen, så føles det godt at gøre bare en lille smule, og det hjælper mig med ikke at drukne i de dårlige nyheder om klimaforandringer, skovbrande og byer, som løber tør for vand.

Bloggen er mit lille sted, hvor jeg prøver at gøre en forskel, en lille bæredygtig hverdagsvane ad gangen. Måske gør det en forskel, måske ikke, hvad tænker du?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Den sidste uges tid har jeg været presset på tid og overskud. Hvilket naturligvis ofte hænger sammen. Vi har holdt tre (!) fødselsdage for lillebror, jeg prøver at blive ferieklar på arbejde og samtidig lægger jeg sidste hånd på en ny strikkeopskrift og på mit nye kickstart-forløb. Alle mine hverdagshacks kan ikke redde mig fra at have bare lidt for meget om ørerne i denne tid. Bevares, det hjælper fint at skrive tingene ned og så gøre én ting ad gangen, men det skaber ikke ekstra tid ud af den blå luft.

Desværre, påvirker følelsen af at have for lidt tid, mig på den måde at jeg dropper løbeturen, spiser for meget sukker og bliver i skidt humør. Og allerværst, så bliver min lunte overfor drengene kort, og selvom jeg ikke vinder nogle pædagogiske første præmier normalt, så er jeg generelt stolt af mit moderskab og min evne til at tale pænt til mine drenge, se dem og være ærlig i mit forhold til dem.

Fast forward til i går eftermiddag, hvor Jane-tre-år-gammel siger følgende til mindstebarnet: ”Det må du selv om, så gider jeg i hvert fald ikke hjælpe dig”. Altså jeg kunne næsten have tilføjet ”og du må ikke komme til min fødselsdag” ? Mindstebarnet tager ikke videre notits af sin mor, men i situationen kan jeg så tydeligt mærke det lille barn i min egen mave, som føler sig overset, hundset med og med alt for mange bolde i luften, og jeg får lyst til at tage hende i hånden, og give hende en fridag fra alt voksenheden, til bare at være.

Som kloge Linda skriver, så er det fede ved at blive ældre, at man nemmere kan genkende tegnene på at have påtaget sig for meget og med alderen er det blevet muligt for mig at stoppe bussen før jeg ligger med halsbetændelse og en uges sygemelding af rent underskud. Så jeg skærer til og vælger noget fra, og øver mig i at sige skidt pyt til resten.

For heldigvis, så er det mig, der er den voksne, og jeg har alle muligheder for at tage ansvar for den gode stemning i mit eget liv liv. Så jeg kan hurtigt vende konflikten med mindstebarnet til, at vi fuldt ud er gode venner igen, og jeg husker, at vi er trætte og trænger til en rolig eftermiddag. Både mindstebarnet, moren og Jane-tre-år-gammel.

God dag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Som jeg skrev om tilbage i februar, så er det vigtigt for mig, at jeg får gjort mine projekter (i dette tilfælde strikkeprojekter) færdige, før jeg starter på nye. Hvis jeg har får mange ufærdige projekter og løse tråde hængende, så binder det min energi og jeg får sværere ved at tænke kreativt. Jeg øver mig stadig på kun at have ét strikkeprojekt ad gangen, og gøre en opskrift helt færdig, før jeg starter på den næste. Og jeg føler, at det hjælper – jeg får flere ideer til nye designs hver dag, så det har helt sikkert frigjort noget kreativ energi. Til gengæld, så giver det en udfordring i forhold til at give alle de nye design-ideer lov til at “komme til live”, når jeg kun kan arbejde på en opskrift ad gangen.

Og når jeg også gerne vil skrive jævnligt her på bloggen, og har kastet mig ud i at skabe et længere forløb, der skal hjælpe andre med at rydde op og rydde ud, så ved jeg godt, hvad mine aftentimer skal gå med for tiden 🙂 Det er ikke en klagesang, for jeg er vild med at have mange ideer, der kæmper for at komme ud i verden, og jeg ville ikke bytte med nogen. Til gengæld, så har jeg været nødt til at hacke min hverdag lidt for at skabe ekstra tid til alle mine projekter. Og de hacks tænkte jeg, at jeg ville dele her til inspiration.

1. Jeg ser ikke fjernsyn. Og med fjernsyn så mener jeg både almindelige kanaler, netflix osv. Og det er selvfølgelig ikke den fulde sandhed, for en eller to gange om måneden, så ser jeg en film eller en dokumentar, hvis jeg har lyst eller er syg og ikke orker andet. Men som helt overvejende hovedregel, så sparer jeg 1-4 timer hver aften, som jeg kan bruge på noget andet. Enten strikker jeg, blogger, besvarer mails eller skriver opskrifter, så jeg sidder ofte med hovedet i en skærm alligevel.
2. Vi sørger for at alt huslige aktiviteter (skrækkeligt begreb) er klaret før drengene sover. Det plejer at se sådan ud, at den ene voksne putter og den anden ordner køkken. Hvis jeg er alene hjemme med drengene, så ordner jeg køkkenet før jeg putter dem. Det vil sige, at når ungerne sover, så er resten af aftenen min egen tid.
3. Vi har ikke så mange ting i vores hjem, hvilket gør det nemmere at rydde op, gøre rent og finde de ting vi skal bruge. #minimalismerocks
4. Vi lægger ikke tøj frem eller smører madpakker aftenen før. Rutinen er, at den voksne der vækker drengene også lægger tøj frem til dem. Det kræver ikke mere end få sekunder, når skuffen kun indeholder tøj, som vi ved passer dem og som stort set passer sammen på kryds og tværs. Ingen hokus pokus der. Og madpakken smører vi mens drengene sidder ved køkkenbordet og spiser deres morgenmad stille og roligt. Det sparer tid om aftenen og giver stadig en rolig og rar morgen.
5. Jeg shopper ikke. Alt mit tøj er hjemmelavet eller genbrug, og jeg anskaffer kun “nyt”, når jeg slidt noget eksisterende op. Det sparer mange lørdage, som jeg før brugte på at finde “noget nyt – bare fordi”.

Har du nogle særlige tidsbesparende hverdagshacks? Så del gerne 🙂

God dag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.