Browsing Category

Et bæredygtigt liv

4 In Et bæredygtigt liv

Ting må gerne tage lang tid

Når jeg skriver om at sanke mad, eller om at lave mit eget tøj, så får jeg nogen gange kommentarer om, at begge dele tager meget længere tid end at daffe til nærmeste butik og købe, hvad jeg skal bruge. Og det er selvfølgelig rigtigt, at jeg ville spare meget tid ved bare at købe de ting, som jeg mangler. Men, og der er naturligvis et men, hvis jeg nu bruger min tid på noget, som jeg nyder og som jeg selv føler er vigtigt og i tråd med mine værdier, så er den ekstra tid ikke spildt.

Med til historien hører også, at jeg meget sjældent ser tv, netflix osv. Inaktiv skærmtid er for mig spild af tid. Jeg slapper ikke af, og lader ikke op foran tv’et. Men der er ingen hævede pegefingre her, for jeg har masser af tid foran skærmen, nemlig min pc, hvor jeg blogger, læser blogs, debatterer om miljø eller skriver strikkeopskrifter. Og jeg hører masser af podcasts, når jeg gør rent, strikker eller handler, så jeg vil tro, at jeg fint rammer normale rater skærmtid alligevel. Men det gør, at mine aftener er frigjort for de 3-4 timers tv, som mange (naturligvis ikke alle) voksne ser.

Det vigtigste for mig er, at jeg bruger min tid i overensstemmelse med mine ideer om det gode liv. Og at bruge en time på at plukke brombær med mine drengene, fremfor et minut på at klikke dem hjem fra nemlig.com eller lignende sted, det giver så meget mening for mig. Og så er det gratis 🙂 Så det vil jeg gerne bruge min tid på.

Jeg tror ikke, at livet handler om at nå mest muligt på kortest tid, for så at flade ud på sofaen hver aften, fordi energien er brugt op, af at have travlt. Hvis ting får lov til at tage tid, og vejen frem gerne må være lidt krøllet, så tror jeg også nemmere, at sjælen kan følge med hele vejen.

Hvad må gerne tage lidt længere tid i dit liv?

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

2 In Et bæredygtigt liv

Om at sanke – rigtig mange brombær :)

Som jeg skrev tidligere, så havde vi ikke haft det store udbytte af brombær, men så var det, at sæsonen rigtigt startede og så gik buskene amok. Sidste uge samlede jeg 1/2 kg og igår havde jeg drengene med ud og “jage” brombær og havde 700 gram med hjem. Jeg frøs et halv kg af dem til at lave brombærsyltetøj til vinter, og resten af rovet spiser vi med stor glæde på morgenmaden hver dag. Friske bær kan sagtens holde 3-4 dage i købeskabet, måske længere, men det har vi ikke testet endnu 🙂

Der er også sket det sjove, at mine øjne helt af sit selv finder buskene nu, så vi har fundet to “hemmelige buske” lidt væk fra den normale sti (og stadig ikke i nogens have), så på de buske er der virkelig mange flotte bær. Drengene har sat sig for, at vi skal have 1 kg med hjem idag, så nu må vi se om det kan lykkes uden at tømme buskene. Det er nemlig vigtigt, at der også er noget tilbage til den næste, der kommer forbi.

Jeg har virkelig fået øjnene op for den overflod af gratis mad, som naturen tilbyder, og jeg har store planer om at blive “super-sanker” hen over efteråret. Jeg bruger denne side til at blive klogere på, hvad de enkelte årstider byder på, og det er vildt så meget mad jeg slet ikke kendte til. Hvis man ønsker at leve billigt og bæredygtigt, så er det da drømmen, at der findes gratis økologiske og lokalt mad allevegne 🙂

Nogen vil måske indvende, at jeg jo bruger min tid på at samle maden, så den er ikke rigtig gratis. Men jeg når efter aftensmaden idag tager på brombær-jagt med drengene før de skal sove, så kan jeg ikke forestille mig en mere vigtigt eller hyggelig måde at bruge tiden på. Vi får gode snakke om natur og om mad, og de lærer, at vi reelt lever i overflod, hvis vi bare kigger os lidt omkring 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

12 In Et bæredygtigt liv

Om at sanke (også kaldet jagten på gratis mad)

Selvom vi har boet på “landet” i snart tre år, så er det først for nyligt, at jeg har åbnet øjnene for den overflod af gratis mad, som vokser i vores “hood”. Det startede med mine daglige cykelture til at og fra mit nye job, hvor jeg efter lidt detours endelig fandt en rute, der går bagom hovedvejen og ad mark- og skovstier. På disse cykelture opdagede jeg det ene brombærkrat efter det andet, nøddebuske, vilde jordbær og kirsebærtræer.

Et af mine fokuspunkter på min vej til økonomisk uafhængig er at sænke de månedlige udgifter , så der er flere penge til overs til at investere, så jeg leder altid efter nye måder at sænke madbudgettet. Også gerne af den mere kreative slags 🙂 Så jeg øjnene straks en mulighed for at spare på budgettet til frugt og grønt, og samtidig spise bæredygtigt, da råvarerne både ville være økologiske og yderst lokale 🙂

Grundet den ekstremt varme sommer, så har sæsonen rykket sig lidt, så allerede nu bugner træer og buske af brombær og mirabeller. Så idag brugte lillebror og jeg et par timer på at smage os igennem de forskellige mirabelletræer i gåafstand fra vores hus, for at finde dem, som vi bedst kunne lide. Og vi gjorde et ihærdigt forsøg på at plukke brombær nok til at lave et glas syltetøj. Vi havde stor success med mirabellerne, men brombærbuskene gav en noget sølle høst. Dels var dem vi fandt lidt ramt af tørken, så bærene var ret små og dels havde der garanteret også været nogle før os og plukke løs, hvilket naturligvis er helt fair. Først til mølle, og alt det der.

Så nu er planen både at spise mirabellerne friske, men også at finde en opskrift på syltetøj a la den kommentar en læser gav på bloggen forleden, for det lød virkelig lækkert 🙂 Hvis du selv vil på jagt på gratis mad (det kaldes også at “sanke”), så kan du finde steder tæt på dig selv her. Jeg har spottet et par steder med vilde æbler, som jeg glæder mig til at se nærmere på til efteråret.

Sanker du også gratis mad, så må du meget gerne dele dine erfaringer. Både gode og dårlige.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

0 In Et bæredygtigt liv

Sådan vander du haven mere bæredygtigt (og lidt om de der klimaforandringer)

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Som jeg skrev om her, så har jeg ekstra fokus på at spare på vandet i disse dage. Og mon ikke det er gået op for de fleste, at vi godt kan pakke vores forkælede holdning til det rene vand i hanen væk og indse, at det kræver en reel indsats at bevare dette helt fantastiske gode. Vi har lige været 14 dage i Italien, hvor man fraråder at drikke vandet i vandhanen, og det minder mig om, hvor helt umådeligt heldige vi er, når vi blot kan tage lækkert, rent og sikkert vand direkte fra hanen her i DK.

Men tørken har udfordret mine vandspare-planer, fordi jeg er tvunget til at vande min køkkenhave, hvis jeg vil kunne høste mad derude fra. Men jeg tager naturligvis udfordringen op, og har kunne nøjes med at vande højbedene med vand fra vores hverdag, som ellers blot ville være gået til spilde. Jeg har brugt følgende små vandspare-hacks:

  1. Sat en spand i badet, hvori jeg kan opsamle vandet, som løber ud før det når en menneskelig temperatur (jeg er for stor en kylling til kolde bade – selv under en hedebølge).
  2. Placeret en skål i håndvasken i køkkenet, som jeg bruger til det vand som dels løber imens temperaturen skifter fra varmt til koldt eller omvendt, dels det vand, som jeg bruger til at skylde frugt, grøntsager eller lignende. Alt, hvor der ikke er sæbe involveret. Det blev til tre skåle bare idag, hvor jeg kun har været hjemme til aften, så det bliver nok en del mere i weekenden.
  3. Samlet det vand, som bliver tilovers fra drengenes kopper, medbragte drikkedunke, kander på bordet osv. sammen. Det bliver faktisk til en del, som ellers normalt bliver hældt ud, når ikke lige potteplanterne tørster.

Alle tre hacks kan nemt indarbejdes i hverdagen, og det føles rart at spare på de dyrbare dråber, når der bogstavelig talt er ild i jorden i Jylland. Og igen, så føles det godt at gøre bare en lille smule, og det hjælper mig med ikke at drukne i de dårlige nyheder om klimaforandringer, skovbrande og byer, som løber tør for vand.

Bloggen er mit lille sted, hvor jeg prøver at gøre en forskel, en lille bæredygtig hverdagsvane ad gangen. Måske gør det en forskel, måske ikke, hvad tænker du?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

 

 

1 In Et bæredygtigt liv

F…, det er mig, der er den voksne

Den sidste uges tid har jeg været presset på tid og overskud. Hvilket naturligvis ofte hænger sammen. Vi har holdt tre (!) fødselsdage for lillebror, jeg prøver at blive ferieklar på arbejde og samtidig lægger jeg sidste hånd på en ny strikkeopskrift og på mit nye kickstart-forløb. Alle mine hverdagshacks kan ikke redde mig fra at have bare lidt for meget om ørerne i denne tid. Bevares, det hjælper fint at skrive tingene ned og så gøre én ting ad gangen, men det skaber ikke ekstra tid ud af den blå luft.

Desværre, påvirker følelsen af at have for lidt tid, mig på den måde at jeg dropper løbeturen, spiser for meget sukker og bliver i skidt humør. Og allerværst, så bliver min lunte overfor drengene kort, og selvom jeg ikke vinder nogle pædagogiske første præmier normalt, så er jeg generelt stolt af mit moderskab og min evne til at tale pænt til mine drenge, se dem og være ærlig i mit forhold til dem.

Fast forward til i går eftermiddag, hvor Jane-tre-år-gammel siger følgende til mindstebarnet: ”Det må du selv om, så gider jeg i hvert fald ikke hjælpe dig”. Altså jeg kunne næsten have tilføjet ”og du må ikke komme til min fødselsdag” ? Mindstebarnet tager ikke videre notits af sin mor, men i situationen kan jeg så tydeligt mærke det lille barn i min egen mave, som føler sig overset, hundset med og med alt for mange bolde i luften, og jeg får lyst til at tage hende i hånden, og give hende en fridag fra alt voksenheden, til bare at være.

Som kloge Linda skriver, så er det fede ved at blive ældre, at man nemmere kan genkende tegnene på at have påtaget sig for meget og med alderen er det blevet muligt for mig at stoppe bussen før jeg ligger med halsbetændelse og en uges sygemelding af rent underskud. Så jeg skærer til og vælger noget fra, og øver mig i at sige skidt pyt til resten.

For heldigvis, så er det mig, der er den voksne, og jeg har alle muligheder for at tage ansvar for den gode stemning i mit eget liv liv. Så jeg kan hurtigt vende konflikten med mindstebarnet til, at vi fuldt ud er gode venner igen, og jeg husker, at vi er trætte og trænger til en rolig eftermiddag. Både mindstebarnet, moren og Jane-tre-år-gammel.

God dag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

2 In Et bæredygtigt liv

Om at gøre tingene færdig og spare tid

Som jeg skrev om tilbage i februar, så er det vigtigt for mig, at jeg får gjort mine projekter (i dette tilfælde strikkeprojekter) færdige, før jeg starter på nye. Hvis jeg har får mange ufærdige projekter og løse tråde hængende, så binder det min energi og jeg får sværere ved at tænke kreativt. Jeg øver mig stadig på kun at have ét strikkeprojekt ad gangen, og gøre en opskrift helt færdig, før jeg starter på den næste. Og jeg føler, at det hjælper – jeg får flere ideer til nye designs hver dag, så det har helt sikkert frigjort noget kreativ energi. Til gengæld, så giver det en udfordring i forhold til at give alle de nye design-ideer lov til at “komme til live”, når jeg kun kan arbejde på en opskrift ad gangen.

Og når jeg også gerne vil skrive jævnligt her på bloggen, og har kastet mig ud i at skabe et længere forløb, der skal hjælpe andre med at rydde op og rydde ud, så ved jeg godt, hvad mine aftentimer skal gå med for tiden 🙂 Det er ikke en klagesang, for jeg er vild med at have mange ideer, der kæmper for at komme ud i verden, og jeg ville ikke bytte med nogen. Til gengæld, så har jeg været nødt til at hacke min hverdag lidt for at skabe ekstra tid til alle mine projekter. Og de hacks tænkte jeg, at jeg ville dele her til inspiration.

  1. Jeg ser ikke fjernsyn. Og med fjernsyn så mener jeg både almindelige kanaler, netflix osv. Og det er selvfølgelig ikke den fulde sandhed, for en eller to gange om måneden, så ser jeg en film eller en dokumentar, hvis jeg har lyst eller er syg og ikke orker andet. Men som helt overvejende hovedregel, så sparer jeg 1-4 timer hver aften, som jeg kan bruge på noget andet. Enten strikker jeg, blogger, besvarer mails eller skriver opskrifter, så jeg sidder ofte med hovedet i en skærm alligevel.
  2. Vi sørger for at alt huslige aktiviteter (skrækkeligt begreb) er klaret før drengene sover. Det plejer at se sådan ud, at den ene voksne putter og den anden ordner køkken. Hvis jeg er alene hjemme med drengene, så ordner jeg køkkenet før jeg putter dem. Det vil sige, at når ungerne sover, så er resten af aftenen min egen tid.
  3. Vi har ikke så mange ting i vores hjem, hvilket gør det nemmere at rydde op, gøre rent og finde de ting vi skal bruge. #minimalismerocks
  4. Vi lægger ikke tøj frem eller smører madpakker aftenen før. Rutinen er, at den voksne der vækker drengene også lægger tøj frem til dem. Det kræver ikke mere end få sekunder, når skuffen kun indeholder tøj, som vi ved passer dem og som stort set passer sammen på kryds og tværs. Ingen hokus pokus der. Og madpakken smører vi mens drengene sidder ved køkkenbordet og spiser deres morgenmad stille og roligt. Det sparer tid om aftenen og giver stadig en rolig og rar morgen.
  5. Jeg shopper ikke. Alt mit tøj er hjemmelavet eller genbrug, og jeg anskaffer kun “nyt”, når jeg slidt noget eksisterende op. Det sparer mange lørdage, som jeg før brugte på at finde “noget nyt – bare fordi”.

Har du nogle særlige tidsbesparende hverdagshacks? Så del gerne 🙂

God dag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

3 In DIY/ Et bæredygtigt liv/ Hippie-hacks

Gendyrk din basilikum #hippie-hacks

Jeg er egentlig ikke den store forbruger af krydderurter, men jeg er ret begejstret for basilikum, både på salater og på mine rugbrødsmadder. Så vi har ofte en basilikumplante stående i vindueskarmen i køkkenet. Men planten overlevede sjældent særligt længe, hvilket skyldes, at der hverken er plads eller næring nok i den potte, som følger med. Så jeg har opdaget et par hacks, der kan få planterne til at leve længere og vokse, så en enkelt købe-plante kan give basilikum nok til hele sommeren.

Del planten op

Købeplanten består af 8-12 stilke, som hver især har potentiale til at vokse sig til en stor plante. Så hvis du har en større krukke eller et højbed, så skil forsigtigt stilkene ad og sæt dem med god afstand. Vand godt de første dage, og glæd dig til masser af basilikum hele sommeren.

Sæt stilke i vand

Hvis man sætter afklippede stilke i vand i en uges tid, så får de nye rødder og vokser fint videre, hvis de plantes i ny jord. Så jeg klippede tre stilke af planten og delte resten op, og satte ud i højbedet, så nu har jeg både basilikum, der vokser fint inde og ude, og jeg regner med at tage et par planter ind, når det bliver koldere og se hvor længe jeg kan holde liv i den samme plante indenfor. Og ja, jeg kunne nøjes med at have planterne udenfor, men jeg har erkendt, at jeg er bedre til at få lidt grønt på min frokost, når jeg ikke skal bevæge mig ud af døren. Dovenskaben længe leve 🙂

I samme tema, så har jeg også arvet to stiklinger af en grøn plante (som jeg ikke kender navnet på) af min mormor. Efter to uger i vand, havde de fået fine rødder og de er nu plantet over i ny jord, og hvis de overlever, så har jeg fået nye grønne planter til huset helt gratis. Jeg havde nemlig allerede urtepotteskjulere og jord på lager 🙂

Bruger du også gendyrk og stiklinger til at få mere grønt ind i huset helt gratis?

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

0 In Et bæredygtigt liv

Sukker sucks

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Jeg har skrevet om mit had/kærlighedsforhold til sukker mange gange før her på bloggen, og jeg kan godt blive træt af at høre mig selv køre rundt i den samme rille. Ja, sukker er vildt dårligt for mig. Både fysisk og psykisk. Og ja, jeg burde virkelig ikke spise særligt meget af det. Men problemet er, at når først det ustabile blodsukker og den deraffølgende sukkertrang først har fat i mig, så er der ingen stopknap og jeg spiser alt sukkeret. Også det, som jeg ikke særligt godt kan lide.

Jeg synes, at min navnesøster har beskrevet det rigtigt fint, at hvis man har det som os, så er lidt aldrig nok – og at spise ting med sukker i, vil aldrig føre til en følelse af at have fået nok – men bare til lyst til mere og mere. Siden jeg fik diagnosen PCO, har jeg læst en del om hvad sukkeret egentlig gør ved en krop, som ikke kan tåle det. Og jeg har holdt mig helt fra sukker i lange perioder, hvor det er gået helt fint. Men, og der er et men, jeg ender ofte med en følelse af, at det er synd for mig, og jeg føler mig udenfor, når jeg skal have særkost. Og jeg mangler det sociale element, som det giver at dele kage eller slik på arbejde. Og det er også et tab af identitet ikke længere at være hende, som kaster sig frådende over slikskålen.

Til gengæld, så er jeg efterhånden ved at være så gammel, at jeg godt kan indse når jeg har skabt dårlige mønstre for mig selv, og jeg vil gerne gøre en indsats for at droppe de dårlige vaner een gang for alle. Og faktisk, så er jeg (stort set) stoppet med at bide negle, hvilket har været min ultimative værste dårlige vaner i maaaange år. Og det holder denne gang, hvilket har givet mod til mere.

Sukkerstoppet i denne omgang har varet 1½ uge, og det går faktisk rigtigt fint. Jeg bruger samme metode, som jeg har beskrevet her, og faktisk så holder min nye vane med at stå op med det samme, når vækkeuret ringer. Hvilket jeg er ret stolt over. Det er også gået op for mig, at jeg har brug for ikke at føle, at det er synd for mig. Så jeg har givet mig selv lov til at spise sukkerfrie alternativer, hvilket særligt giver mening fordi jeg ikke har droppet sukker for at tabe mig, men for at genvinde mit gode blodsukker, så jeg igen kan mærke, hvornår jeg rent faktisk er sulten, og hvilket mad der er godt for mig at spise.

Jeg tror, at fejlen de sidste par sukkerstop-forsøg har været, at jeg prøvede at lave en supermand og droppe alt snackeri, og det bliver bare for surt. Og hvis jeg føler, at det er synd for mig, så er jeg hurtig til at finde dårlige undskyldninger for at spise sukker igen. Og jeg kunne godt tænke mig at holde sukkerstoppet denne gang, sådan for alvor. Allerede efter 1½ uge kan jeg mærke, at min appetit er mere normal, min hud er pænere, min mave mere (lad os bare sige) regelmæssig, mit humør tusind gange mere stabilt og jeg “føler” verden igen. Så jeg har svært ved at finde en grund til at spise sukker igen. Så måske holder det denne gang – sådan for alvor 🙂

Har du nogle dårlige madvaner? Eller er du perfekt?

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

1 In Et bæredygtigt liv

Tilbage bag pindene og noget om sukker (igen).

Efter over en uge uden strikketid, er jeg endelig tilbage bag pindene. Jeg prøver at nøjes med et enkelt strikkeprojekt ad gangen, og de seneste uger har jeg arbejdet på at få den næste opskrift helt klar til udgivelse, og har nedprioriteret strikkeriet. Men jeg bliver rastløs når jeg ikke strikker, så jeg har startet et lille mellem-projekt, nemlig en lille BRISE.

Opskriften kræver kun to nøgler cottonwool fra garnudsalg, og jeg havde netop to nøgler i denne fine, lyse mintgrønne liggende i lageret. Planen er at strikke blusen med lange ærmer, hvis der er garn nok. Og så har jeg efterhånden samlet en bunke små nøgler cottonwool fra andre projekter, så jeg skal til at strikke et stribeprojekt for også at få bugt med resterne. Det gælder jo om ikke at spilde garnet 🙂

Ugens store projekt er, at jeg holder sukkerpause. Det er ikke første gang, og garanteret heller ikke den ikke sidste gang, hvor jeg forsøger at smide sukkermonsteret på porten. Generelt er jeg fan af alt-med-måde, og vil helst ikke forbyde mig selv at spise nogen form for mad – men det er netop problemet – sukker er ikke mad, det er kemi og det ødelægger min appetit-regulering og mit humør. Så nu prøver jeg først syv dage uden, og ser om jeg ikke kan overbevise mig selv om, at fordelene overstiger ulemperne.

Jane Faerber har tidligere skrevet om hendes erfaringer med at droppe sukker 100 procent, og jeg kan genkende en del fra hendes beskrivelse. Jeg har tidligere haft perioder på op til seks måneder, hvor jeg har holdt mig helt fra sukker, og det har føltes sundt og rart. Men hver gang er jeg gået tilbage til at spise sukker i mere eller mindre normale mængder, ofte på grund af en følelse af, at det er “synd” for mig, at jeg skal være anderledes. Men sukker i store mængder dulmer mine følelser, og får mig til at flyde med strømmen fremfor at leve et ærligt og fuldt liv. Og så vil jeg hellere undvære sukkeret.

Minimalisme startede med at handle om at fjerne overflødige ting, men har efterhånden rykket sig til også at handle om at fjerne dårlig energi og dårlige vaner fra mit liv. Og jeg tror på, at jeg kan leve et bedre liv, hvis jeg kan få stabilt blodsukker og rent faktisk spise det, som jeg har lyst til og som er godt for mig, og ikke bare det, som mit dårlige blodsukker dikterer.

Jeg er to dage inde i sukkerstoppet, og venter stadig på, at det bliver nemmere. Så jeg strikker indædt og messer: Det er bare en fase, det er bare en fase 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

2 In Et bæredygtigt liv

Mere om lister, og om at beskytte sit hoved

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Mit arbejde med 360 graders listen, handler i bund og grund om at beskytte mit eget hoved. Som David Allan skriver, så er dit hoved skabt til at få ideer – ikke holde ideer. Og har jeg opdaget, at når jeg går og prøver at huske på en masse ting samtidig, så er der ikke plads, eller båndbredde, til at tænke kreativt. Eller bare tænke. Så jeg er stor fan af at skrive de ting ned, som jeg gerne vil huske. Desværre så glemmer jeg ofte at få vedligeholdt listen – og så springer jeg opgaverne over og får ikke skrevet de nye projekter på – og så strander listen et sted i huset, hvor den støver til.

Det samme er egentlig sket igen. På ganske kort tid. Hvilket jeg tager som udtryk for, at jeg har en indre modvilje mod at have overblik over de ting, som jeg gerne vil have gjort. For hvorfor skulle jeg ellers “smide bogen væk”. Suk. Så nu har jeg fundet bogen frem igen – giver den en fast plads på mit skrivebord – og går tilbage til planen om at få krydset bare et punkt af listen hver dag.

En anden ting, som jeg har opdaget er, at jeg trives rigtigt godt med at få gjort tingene færdig med det samme. Et praktisk eksempel er, at vi skulle have ryddet op i skuret, hvilket kæresten kastede sig over lørdag. Og da han var færdig, så passede det lige med, at han kunne nå på genbrugspladsen med de overskydende ting. Så hele projekt “ryd-op-i-skuret” var igangsat og fuldendt på samme dag. Det skaber en fed energi, at der ikke er nogen løse ender, der får os til at føle, at vi endnu ikke er nået i mål, og dermed kan sætte et kryds ved det punkt.

Det er jo ganske lavpraktiske råd, som bliver givet her på kanalen. 1) skriv tingene ned. 2) gør tingene færdig med det samme 🙂 Men helt ærligt, så er det jo også en lidt minimalistisk tilgang til at “få tingene gjort” og det passer mig fint 🙂

Ps. Har du prøvet at handle hos Økovejen? Jeg er vild med, at alt hvad de har på “hylderne” er økologisk, men hvor meget emballage bruger de, når de sender? Det er jo også en del af miljø-ligningen.

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.