Browsing Category

DIY

5 In DIY

Knits and other knots

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket. 

Som jeg skrev tidligere, så er jeg næsten igennem den bunke ufoer, der længe har ligget og grint af mig fra strikkekurven. Een af disse projekter var en kjoleversion af OLIVIAS PEPLUM, som blot manglede at få strikket de frygtede ærmer. Kjolen er strikket op i en tråd højlandsuld og en tråd silkmohair fra Garnudsalg.dk, men kan også strikkes i dette garn, holdt dobbelt, hvilket vil give en lækker, blød og varm variant 🙂

Når jeg er færdig med at montere de sidste ufoer, må jeg starte et nyt projekt. Og jeg har valgt at strikke LASSE op i et nyt, lækkert øko-garn fra Garnudsalg, som jeg har liggende på lager. Det er også en slags oprydning 🙂 Og så skal jeg finde på et projekt mere, da vi snart skal på skiferie, som for mig rimer på hygge, rødvin og masser af strikketid 🙂 Har du nogen ideer?

Iøvrigt, hvis du leder efter nye strikkeprojekter, så har Lene Holme Samsøe udgivet en nye bog med nogle virkelig skønne voksenopskrifter. Den ser virkelig lovende ud. Og skal med på ferien, hvis jeg kan nå at få den bestilt hjem fra biblioteket.

Til sidst vil jeg – udover min yndlings-facebook-gruppe – også anbefale dig at følge med i gruppen MoneyPenny, hvis du har samme tanker om at begynde at investere, som jeg går og tumler med. Det er ret inspirerende at følge andre over skulderen, og høre om deres tanker og erfaringer. Og jeg glæder mig til, at banklånet er væk, så jeg også kan komme igang med investeringerne og blive lidt klogere 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

17 In DIY/ Købestop

Knits and other knots

En læser opfordrede mig til at skrive lidt mere om mit strikkeri. Det er et farligt sidespor at få mig til at gå ud af, for strik, og det at lave sit eget tøj, er een af mine seriøse kæpheste. Jeg ville virkelig ønske for alle, at de prøvede at frembringe blot en lille hue, eller sofapude af egen kraft, allerede fordi det vil give respekt for det arbejde, der ligger bag og måske mere glæde og stolthed over sine ting. Det tror jeg i sidste ende vil føre til, at man bliver en mere bevist og kritisk forbruger, hvilket er til gavn for både pengepung og miljø. Så hvis det stod til mig, så skulle alle lære at strikke og sy 🙂

Min egen strikke-mani startede, da storebror var minus fem uger gammel, og jeg gik fra at arbejde som advokatfuldmægtig (mange timer) og læse til advokateksamen (rigtig mange timer), til at gå på barsel og bare vente på at få mit liv vendt op og ned. Kombineret med, at jeg ikke var særligt mobil på grund af kraftige plukveer, var resultatet en meget rastløs mig. Så da min veninde tilbød at lære mig at strikke, slog jeg til, og jeg er ikke stoppet siden. Jeg nåede at strikke 2½ cardigan til storebror, før han kom til verden. Den første var ikke så køn, men nummer to blev ret fin, og vi endte med at den bruge en del til ham.

Jeg har aldrig vænnet mig til at strikke efter opskrift, så jeg gik hurtigt over til at strikke frit fra hovedet. Og efter et par års tilløb, begyndte jeg at skrive strikketankerne ned og sælge opskrifter. Det er min drøm en dag at samle opskrifterne i en lille bog, men det kræver mere tid end jeg har lyst til at smide efter projektet i denne tid, hvor fuldtidsjob og drengene løber med det meste af min tid 🙂 Pt. så udgiver jeg opskrifter, når jeg får en god ide, og har tid til at føre den fra første spæde design til endelige opskrift.

Da drengene var små, strikkede jeg ofte de samme projekter igen og igen, for at følge med deres vækst. Jeg har strikket utallige mængder af den klassiske babyvest, og nemme raglan-sweatre til at fylde i deres garderobe. Men efterhånden, som jeg blev hurtigere, begyndte jeg også at strikke til mig selv, og det har måske taget lidt overhånd nu, hvor jeg har markant mere hjemmestrik end jeg har en chance for at bruge. Jeg sælger dog løbende ud af overskuddet, så det ligger ikke bare og fylder op.

Mine ideer til nye designs opstår, når jeg selv mangler noget nyt i garderoben, og bærer tydeligvis præg af, at jeg foretrækker enkel strik, som rent faktisk kan bruges i hverdagen. Mit købestop gør, at jeg foretrækker at lave det tøj, som jeg mangler selv, hvis det overhovedet er muligt, og jeg har ikke købt en ny sweater eller cardigan siden engang før 2014. Det giver så meget mening for mig, at jeg kan lave det jeg ønsker mig, i lækre naturlige materialer, og til en markant bedre pris end hvad tilsvarende kvalitet koster i butikkerne. Man kan nemlig ikke sammenligne en hjemmestrikket sweater i uld og silke, med en alkryl sweater fra h&m. Basta 🙂

Er du bidt af strikkeriet? Eller vil du helst være fri 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

2 In DIY

Grønne drømme

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Sidste uge stod på frigivelsen af endnu en strikkeopskrift, som har været undervejs i flere år. Den første version af denne sweater strikkede jeg i 2012 til storebror til vores første skiferie, og siden er utallige versioner af denne simple raglan-sweater hoppet af pindene.

Jeg har haft den store glæde, at begge drenge accepterede hjemmestrik i ret lang tid, og de er vokset op i hjemmestrikkede veste, sweatre og huer. Men det er slut nu, og det eneste strik jeg kan få dem til at tage på frivilligt er to huer, som egentlig er strikket for mange år siden, men første passer dem nu, og som de har på næsten hver eneste dag. Jeg overvejer at lægge en DIY her på bloggen, for de er virkelig nemme og hurtige at strikke. Og gode til at få brugt restegarn.

Opskriften på den grønne sweater hedder LUCAS, og den er skrevet mit højtelskede højlandsuld, men jeg kan også anbefale at prøve enten Baby Alpaca Silk, Alpaca  eller Baby Merino.

Trods det kedelige vejr i disse dage, så er jeg begyndt at drømme om lysere tider, og om tid i min lille-bitte have. Jeg skrev en del sidste år, om glæden ved at hente salat, spinat, radisser, krydderurter og squash i store mængder fra vores højbede. Og den vellykkede høst har givet mod på mere, så i år anskaffer vi et drivhus, og prøve at lokke tomater og agurker frem også.

Jeg har ingen illusioner om, at jeg kan være selvforsynende på 229 kvm have, men det kom virkelig bag på mig sidste år, hvor stor en forskel det gjorde, både økonomisk og mentalt, at vi ikke behøvede at købe salat hele sommeren. Og det skønt at tænke på, hvor store mængder plastisk og benzin til transport vi har sparet ved blot at daffe ud i baghaven og hente det grønne ind til bordet.

Som sagt, så har vi ikke så meget plads, så planen er noget i retning af dette vægdrivhus, som kan stå i en solplet på terassen. Og frøene skal komme fra Økohaven, så nu går jeg bare og venter spændt på, at det giver mening at starte forspiringen. Jeg kan iøvrigt anbefale at tage et kik på Økohavens såkalender, hvis også er nybegynder ligesom mig 🙂

Lægger du også have-planer i disse dage?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

0 In DIY/ Minimalisme

NUUK (mini)

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Endelig er nyeste skud på opskrifts-stammen klar til salg. Jeg har skrevet NUUK om til en mini-version af sweateren, i størrelse 1-8 år, og har designet denne sweater til at blive strikket kun i den rene uld, da jeg ikke er vild med at bruge silk kid mohair til børn, da de giver for meget fnuller i næsen til at mine drenge er overbevist 🙂

Opskriften er skrevet til højlandsulden fra Garnudsalg, som klart er een af mine favoritter, men jeg kan også forestille mig, at den vil være lækker i en blanding af Baby Alpaca Silk, Alpaca  eller Baby Merino.

Det kommer nok næppe bag på nogen, at jeg er kæmpe-fan af at lave sit eget tøj og også gerne børnenes tøj. I skrivende stund har jeg en hjemmesyet nederdel og en hjemmestrikket sweater på, hvilket betyder at jeg er iklædt en nederdel, som ikke strammer og en sweater strikket af bomuld, uld og silke. Ingen akryl eller lignende 🙂 Jeg kan ikke forestille mig noget mere luksus end det 🙂

Iøvrigt så har den sidste tid med mange tanker, mange potentielle ændringer i vores liv, og deraffølgende nervøs energi betydet, at jeg endelig har fået gennemgået alle mine papirer i ægte Marie Kondo-stil, og endelig har fået ryddet ud i den kategori i mit liv. Og det føles skønt. Jeg har alle intentioner om at fortsætte min udfordring, for der er virkelig meget skrammel i huset, som trænger til at komme videre ud i verden 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

5 In DIY/ Hippie-hacks

Hippiehacks – mend and make do

Et af mine bedste råd, når man gerne vil spare miljøet og pengepungen, er at gøre en indsats for at reparere de ting, som man allerede har, så de kan vare længere. Med to drenge i huset der begge er i konstant-nye-huller-på-knæene-alder, så er det blevet en fast del af min rutine at lappe bukser. Det gælder iøvrigt også min egne jeans, som jeg har gjort en (stædig) indsats for at få til at holde længere ved løbende at lappe huller og slidte områder.

Der er mange måder at lappe bukser på, men jeg har efterhånden fundet min foretrukne metode, som jeg beskriver nedenfor. Det er absolut en smagssag om man ønsker at lappe synligt eller usynligt, men jeg har ikke det store behov for at finde de farvestrålende lapper fra min egen barndom frem. Og iøvrigt så koster almindelige lapper efterhånden det samme som et par nye jeans, og så ryger pointen lidt 🙂

Fremgangsmåde

#1. Vend buksebenet på vrangen. #2. Klip en lap i passende størrelse af et par gamle bukser eller lignende, som passer i farve og tekstur. Placer lappen, så den dækker hullet, og gerne går lidt ud over kanten. #3. Find en sytråd, som passer nogenlunde med buksernes farve. Sy zig-zag ovenpå lappen maaaange gange for at forstærke det slidte område. Det kan godt være svært at få buksebenet “ind” i symaskinen, men det er min erfaring, at det er muligt med den rette mængde stædighed 🙂#4. Vend buksebenet den rigtige vej igen, og du er færdig.

Resultatet kan absolut være mindre synligt, hvis du er lidt bedre til at vælge en sytråd, der passer i farven end jeg har været her 🙂Hvis du ikke ejer (eller tør bruge) en symaskine kan samme resultat opnås ved at sy i hånden, det tager bare noget længere tid.

Jeg anser det som en form for hverdagsaktivisme, og et skridt væk fra brug-og-smid-væk-kulturen, hver eneste gang jeg vælger at reparere, fremfor at smide ud og købe nyt. Det gælder alt fra at sy nye stropper i håndklæder eller viskestykker, give sko eller lædertasker en omgang sort skosværte, så de holder sig pæne længere eller sætte nye dupper på drikkedunken fremfor at købe en helt ny. Så føler jeg mig lidt som en miljøforkæmper-ninja forklædt som husmor 🙂

Iøvrigt, hvis du vil vide mere om glæderne ved at kaste sig ud i små-reparationer, så kan du læse mere hos SustainDaily.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

6 In DIY

Minimalism-fail – og noget om at få tøjet til at vare længere

 Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Jeg er i gang med at udvikle en ny version af Olivia-sweateren, hvor opskriften kombineres med peplumskørtet fra Olivia-kjolen for at give sweateren et mere tøset looket. Jeg er ret vild med resultatet indtil videre. Dog er jeg løbet ind i den lille udfordring, at jeg er løbet tør for garn før jeg er “løbet tør” for sweater. Og så kommer vi til det sædvanlige restegarnsdilemma, enten skal jeg strikke resten af projektet i en anden farve, eller også skal jeg købe mere garn, velvidende at jeg ender med en rest igen, og derved kan starte forfra.

Garn er nok eet af de områder, hvor jeg har det bedst med at have lidt mere liggende, end jeg skal bruge i netop det øjeblik, og mon ikke vi alle har et område, hvor vi ikke rydder helt ud 🙂

Jeg strikker iøvrigt i højlandsuld fra garnudsalg.dk, men jeg kunne godt overveje at strikke en version i Loft fra Brooklyn Tweed eller BC Semilla Ekstra Fino. Kender du disse garn-kvaliteter og kan sige noget om, hvor pæne de holder sig i brug? Jeg synes det er ret vigtigt når man bruger mange timer på at strikke et stykke tøj, og lægger kærlighed i arbejdet, at garnet også holder sig pænt i brug.

Iøvrigt, så vil jeg gerne viderebringe en anbefaling, hvis du har problemer med tøj, som fnuldrer pga. slid. For mange år tilbage købte jeg en fnullerfjerner, som en del af mit forsøg på at få mit tøj til at holde sig pænt længere, men jeg fik aldrig testet om den virkede. Men forleden blev jeg træt af at se på en fnudlret bluse, og fik endelig taget mig sammen til at få den prøvet. Og den virker perfekt, og min bluse var god som ny igen.

Og lige før jul fik vi ordnet min søsters flotte røde uldjakke, som efter en fuld behandling med fnuller-miraklet så ud som ny. Det er fedt når tingene virker, og vi kan skubbe tidspunktet for at købe nyt endnu længere ud i horisonten.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

2 In DIY

Ting, som jeg køber fra nyt af

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket. 

Efter i snart fire år at have skrevet om købestop her på bloggen, så er det på tide at løfte sløret for, hvad jeg rent faktisk køber fra nyt af, for det er jo ikke genbrug det hele.

Undertøj

Som jeg skrev om her, så køber jeg undertøj fra nyt, men vælger helst økologiske materialer og en helt enkelt og minimalistisk stil, hvilket nok næppe kommer bag på nogen. Jeg køber kun sort undertøj, så alt kan passe sammen på kryds og tværs. Mine favoritter er Dilling-Underwwear og OrganicBascis. Begge mærker er nok for kedeligt for nogen – men jeg er vild med den enkle stil 🙂

Makeup

Jeg bruger ikke, og har aldrig brugt, særligt meget makeup. Men jeg køber nogle enkelte ting, som jeg bruger helt op, og erstatter løbende. Jeg bruger de mærker, som jeg har fundet, der har færrest mærkelige kemikalier i sig. For tiden bruger jeg Nilens Jord, men jeg har også et godt øje til det nye mærke Miild, som jeg dog ikke har prøvet endnu.

Menstruationskop

Jeg har, i sagens natur, kun købt en enkelt af disse, men det er eet af de produkter, som jeg med absolut god samvittighed kunne argumentere for at købe fra nyt 🙂 Og jeg må tilslutte mig koret af fans. Mit liv er, ihvertfald den ene uge pr måned, blevet så meget nemmere, og jeg sparer både penge og efterlader mindre skrald, så win-win-win 🙂

Mad

Jeg har endnu ikke kastet mig ud i dumpster diving, og på trods af mit udbredte anti-madspilds-gen, så er vi stadig nødt til at købe mad indimellem 🙂 Vi har dog skåret markant ned på madbudgettet efter, at vi har indført madplaner og nul-tolerance for at smide mad ud. Og flere dage med rester, betyder færre dage med madlavning = mere tid til at strikke 🙂 Hvilket fører fint videre til sidste punkt på listen:

Garn

Jeg har hørt om kvinder, som køber genbrugssweatre, trevler dem op og strikker nyt af garnet. Men det lyder ret tidskrævende, og jeg vil hellere have mere strikketid. Til gengæld er jeg virkelig god til at få brugt alle garnrester, særligt fordi jeg elsker striber, men med det antal strikketimer som jeg lægger for dagen, så kræver det, at jeg anskaffer nyt garn indimellem. Jeg er vild med garnet fra garnudsalg.dk, men har også et godt øje til EcoKnitting, som kun har økologisk garn, og har udvalgt nogle virkelig skønne kvaliteter. Helt ærligt se lige her.

Har du også ting, som du altid vil købe fra nyt af?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

8 In DIY

Anbefaling: Strikkedesigner Thea Rytter

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket. 

I en strikkeverden, hvor der til tider kommer mange ens strikkedesigns til verden – pt. har jeg fem lange cardigans med lommer og fire ens nissehuer i mit instagram-feed – så er der een strikkedesigner, som klart skiller sig ud til den positive side, og det er Thea Rytter.

Thea formår at udtænke nyskabende og detaljerede designs, og derudover virker hun virkelig sympatisk, hvilket altid er et plus i min bog 🙂 Jeg er særlig vild med Stines sweater, som kan ses på billedet ovenfor og som på samme tid er vild detaljeret og helt enkel i sit udtryk.

Men jeg er også ret vild med Nordsweateren, som ville være et oplagt projekt til manden i dit liv. Jeg selv ville dog aldrig kaste mig ud i at strikke en sweater til min kæreste. Ikke fordi han ikke fortjener en sweater, eller fordi han ikke ville bruge den, men fordi jeg ikke vil udfordre den velkendte “Sweater Forbandelse”, som kort sagt går ud på, at hvis du starter på en sweater til en kæreste, så er han skredet før sweateren er færdig. Og jeg strikker ret hurtigt, og vil egentlig helst ikke af med min kæreste, så han må undvære 🙂 Så kort sagt – no ring – no sweater 🙂

Een af de sødeste opskrifter, som Thea har lavet er Kajas hue, som er et hurtigt projekt, som ville passe godt til en barselsgave, hvis man selv er nået videre end små-børne-stadiet 🙂

Nu vil jeg kaste mig over strikketøjet – jeg mangler det sidste halve ærme af min nye yndlingssweater og kan mærke, at det kræver et glas rødvin at blive færdig med det.

God lørdag derude 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

10 In DIY

#dengodehistorie – Dilling Underwear

Sponsoreret indlæg – jeg har modtaget (efter selv at have taget kontakt til firmaet) tøj til test til brug for denne artikel – jeg har dog aldrig aldrig lovet andet end at være ærlig 🙂

Som jeg skrev om her og her, efter min laaaange følgeton om klimasorg, så prøver jeg nu at fokusere min energi på at finde de gode historier. Jeg vil prøve at rette mit fokus væk fra de store miljømæssige problemer, som vi står overfor, og i stedet for fokusere på de personer og virksomheder, som prøver at være en del af løsningen fremfor en del af problemet.

Siden jeg startede bloggen i 2014, har jeg taget stor afstand fra at nævne særlige mærker eller produkter, netop fordi min ønske er at sætte fokus på at leve med det, som man allerede har, og ikke skabe “nye” behov. Men jeg lever jo også i den virkelige verden, og det betyder, at jeg ikke selv karter uld, spinder garn eller væver stof til mit eget tøj, og jeg køber ikke undertøj og strømper som genbrug, så et vist “nyt”-forbrug har jeg jo. Og jeg vil gerne bruge min taletid, her i mit eget lille hjørne af internettet, til at fremhæve de virksomheder, som betingelsesløst arbejder for, at vi kan leve et almindeligt liv og stadig have miljømæssige fodspor som vi kan stå inde for.

Og den første af disse virksomheder som jeg vil fremhæve og anbefale, er Dilling Underwear, som er et gammelt dansk firma, som sælger undertøj, undertrøjer, leggins og strømper – i både uld og bomuld. Det helt særlige ved Dilling er, at de har valgt at holde alle produktionsledene så tæt på deres egen kontrol som muligt, så de ved hvordan dyrene, der skaber materialerne har det, hvilke arbejdsvilkår, som arbejderne der væver stoffet har og hvilke kemikalier, der bruges til farvningen af stoffet.

Dilling har som virksomhed haft stor fokus på at være åbne om deres produktionsmetoder og store fokus på at gøre det “bedre” for miljøet, du kan læse mere her. Samtidig har Dilling et ønske om konstant at blive bedre, så da de blev mødt af ønsket fra zero-waste-folket om at droppe unødvendig emballage, så gik de straks igang med at undersøge hvordan det kunne lade sig gøre, og processen er sat igang.

Jeg er selv i en proces med at få de sidste af mine meget få “nykøb” til at være i den bæredygtige kategori, for jeg tror på, at vi stemmer med vores penge, og viser hvad vi gerne vil have mere af, når vi køber noget nyt. Da jeg selv køber ret begrænset af nye ting, så er det særligt vigtigt, at de få ting jeg køber viser hvad jeg står for.

Jeg har selv taget kontakt til Dilling og bedt dem om at sende en pakke med deres bomuldsundertøj så jeg kunne teste kvaliteten, for jeg ville ikke anbefale noget, som ikke holdt sig pænt i brug. Alle fine ord om bæredygtighed blegner, hvis ikke produktet kan holde til noget. Og konklusionen nu, 3 måneder senere er, at det holder både farve og form helt perfekt. Og det til trods for, at tøjet er i konstant rotation, da jeg jo, som inkarneret minimalist, ikke har det store udvalg i skufferne.

Så konklusionen er, at jeg varmt kan anbefale at købe dit basistøj fra Dilling, når du skal have fyldt basis-lageret op igen. Jeg er dybt begejstret både for firmaet og deres produkter 🙂 Men vent netop til du har slidt det gamle op, før du køber nyt, det mest miljøvenlige er nu engang at bruge det, som du allerede har.

Har du nogle yndlings bæredygtige mærker, som du gerne vil have frem i spotlyset her på bloggen?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

2 In DIY

Om efterårsgarderoben og jagten på den gode historie

Første del af min kommende efterårsgarderobe er nu strikket færdig, monteret og vasket, og ligger klar i skabet til de første kolde efterårsdage. Sweateren er strikket i mit yndlingsgarn, højlandsuld herfra, så jeg ved at det holder sig fint i brug. Det gode ved uld er også, at det er selvrensende, så de eneste gange jeg vasker mine uldsweatre er, når de helt har mistet formen, og har brug for en vask og ligge-tørring for at blive fin igen 🙂

Jeg freestyler alt det, som jeg strikker, så når jeg bliver godt tilfreds med resultatet, så skriver jeg opskriften ned, får den testet, og sender den ud i verden til andre, som helst vil strikke efter en opskrift, og derved slippe for al “omstrikningen” 🙂 Mine opskrifter sælges her.

Mit skrivebord er iøvrigt fyldt med garn til efterårets projekter. Jeg har tænkt mig at strikke en sort lang, løs kjole, en cremefarvet bred sweater og den ultimative højhalsede grå sweater. Men erfaring har vist mig, at planerne kan ændre sig undervejs i strikningen, det er jo det sjove ved processen.

-o-

En anden ting, der mangler i min garderobe er en større udskiftning af undertøj og undertrøjer. Jeg har længe udskudt at få købt nyt basistøj, fordi jeg gerne ville finde en bedre løsning end den jeg valgte før, hvilket vil sige den butik som jeg tilfældigvis kom forbi, når hullerne i strømperne var blevet for store. Men når nu basistøjet er det eneste, som jeg køber fra nyt af, så vil jeg gerne lægge mine penge hos nogle ordentlige firmaer, som er med til at gøre en forskel for miljøet, og ikke bare vælger den nemme vej. Som jeg skrev om her, så leder jeg efter de gode historier og de firmaer, som gør en forskel.

Jeg har derfor modtaget en ladning lækkert økologisk bomuldsundertøj til test fra Dilling-underwear.dk til både mig selv, og de små og store drenge her i huset. Det er en skøn forandring at have et stykke nyt tøj i hånden, uden at det har følgeskab af den sædvanlige kemiske lugt, som meget nyt tøj ellers kan have. Jeg vender tilbage med mere information om firmaet, hvis deres tøj også holder godt i brug. Alle gode intentioner om miljørigtige produktionsmetoder er jo lidt spildte, hvis tøjet ikke holder særlig længe.

God aften derude 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin