Du ser indlæg i kategorien

Bæredygtige hverdagsvaner

Bæredygtige hverdagsvaner

Jul og minimalisme

Vi er snart halvvejs igennem december, og jeg er fra flere sider blevet spurgt om hvordan jeg kombinerer mit ønske om at leve minimalistisk, med børnenes (og omverdenens) forventninger til, hvad en god julemåned indebærer. Og svaret er, at det gør jeg ikke rigtigt – og så alligevel.

Drengene får kaldendergave, vi er på julegave med en stor del af (vores store) familie, vi køber juletræ og pynter op i huset på en meget ikke-minimalistisk måde. Tænk kravlenisser, arvejulepynt, pynt, som drengene har lavet – alt sat op af drengene, hvor de synes det er pænt – mens jeg lukker øjnene og accepterer, at de rene flader og hvide vægge er aflyst i december.

Men alligevel så sniger minimalismen sig ind i vores december på forskellige måder, som jeg gerne vil dele her.

 Planlægning

Med to børn og to voksne i familien, så byder december på en del arrangementer, som vi selvfølgelig gerne vil deltage i. I slutningen af november fik vi sat alle arrangementer i kalenderen, afklaret hvem der gør hvad, fx hvem der skulle deltage i 1. december-julehygge i storebrors klasse, hvem der skulle sørge for at købe kalendergave til selvsamme klasse osv. Så vi startede december med en følelse af overblik og (næsten) overskud 🙂

Forventningsafstemning

Ingen af os voksne har de store følelser omkring julen. Så da vi fik børn skete der en gradvis indslusning af julethed, efterhånden som drengene blev større, og vi øver os stadig i at tale om, hvad en god december betyder for os hver især. For mit vedkommende, så vil jeg gerne have en rolig december uden for mange planer. Jeg vil gerne pynte op, lave krea-projekter med drengene, høre julemusik og se julekalender.

Min kæreste føler stærkt for, at vi har et juletræ, og er rigtig god til at finde nogle fede julegaver til drengene. Vi prøver også at tale med familie om, hvordan vi kan nå at se alle uden, at juledagene bliver et ræs.

Bevar dine værdier

Hvis man har minimalistiske tendenser, så kan julen godt være lidt overvældende, og hvis jeg tager mine negative briller på, så ser jeg kun julegaver købt for lånte penge og generelt overforbrug. Men jeg tror også, at det er muligt at bevare sine værdier via sine handlinger i julen, uden at være en lyseslukker overfor alle andre.

Vi har aftalt et cirka gave-budget for gaver i familien, så ingen føler sig presset til at bruge for mange penge. I et vist omfang, så giver vi gerne noget hjemmeproduceret eller genbrugt i julegave, men kun i de tilfælde, hvor det vil blive modtaget i den rette ånd. Og ellers gør vi os umage for at købe noget, som folk rent faktisk kan bruge.

Efter, at jeg selv er blevet bedre til at skrive ned løbende, hvad jeg rent faktisk mangler til huset eller mig selv, så har jeg også selv modtaget virkelig dejlige, brugbare gaver de sidste par år – og jeg bytter uden skrubler, hvis jeg får noget, som jeg ved at jeg ikke får brugt – og håber at andre gør det samme med gaver fra mig.

Taknemmelighed

Helt afgørende, i mine øjne, for en rar jul, er det at være taknemmelighed for det man har, og det man får. Een af de ting, som jeg gerne vil lære mine drengene, er at sige tak – både for mad og gaver – og at have en generel følelse af taknemmelighed. Julen (og livet) er nemlig så meget bedre, hvis man lærer at fokusere på det gode man allerede har.

Særlig i julen er det vigtigt, da omverdenen møder os med et væld af reklamer for alt det, som vi burde ønske os/gøre/give/forbruge i julen, før den er “rigtig”. Og hvis man kan melde sig ud af ræset, og bare nyde tid, ro, mad, venner og familie, så er det mere værd end noget der kan købes.

Apropos taknemmelighed, så er jeg i det øjeblik, taknemmelig for at ingen af mine børn kastede op i nat, hvilket ellers har været tilfældet i de sidste fem(!) nætter. Det er nemt at glemme værdien af et godt helbred før det (for et kort øjeblik) er væk. De sidste fem dage har alle mine ord om mindre skærm til børn også været gjort til skamme, for den har stået på sofa, dyner og ubegrænset tegnefilm til patienterne – og sådan kan livet også se ud her i huset trods alle gode intentioner.

God mandag derude 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Bæredygtige hverdagsvaner

Om børn og skærme

Midt i mit eget forsøg på at skære ned på min tid med hovedet i telefonen, er vi blevet mere og mere bevidste om, at det gør noget sært ved drengenes hoveder, når de ser for meget på en skærm. Vores drenge er fem og syv, og vi har derfor fået dem efter, at det er blevet forholdsvist normalt at lade børn se på ipad, udover det normale tegnefilm, som vi selv så da vi var børn, og vi tænkte egentlig ikke meget over det starten.

Men i de senere år er det blevet tydeligt, at ungerne hellere vil sidde med en ipad end næsten noget andet – og vi har – på ægte ondskabsfulde-forældre-måde reageret ved at sætte strammere grænser for deres tid ved skærmen. Det seneste halve års tid har vi fjernet den sædvanlige skærmtid i deres weekend-morgener, hvilket – efter lidt tilvænning – har resulteret i, at de begge sover længere, sidder længere ved morgensmadsbordet, og rent faktisk bare går i leg fra morgenen af.

I hverdagene må de – de dage hvor det passer – se lidt tegnefilm eller ipad når de kommer hjem fra skole/børnehave, og så slukker vi i god tid før maden, så de ikke er helt kuldrede når det er spisetid. Det gør, at de hænger ud med mig i køkkenet når jeg laver mad, de snakker, leger, hjælper og snacker, og er meget mere rolige når vi sidder ved bordet og spiser sammen.

Vi har ingen planer om at fjerne skærme helt, og nyder også at se en tegnefilm (eller julekalender i disse dage) med dem og slappe af sammen i sofaen indimellem. Og vi ønsker heller ikke, at de skal skille sig alt for meget ud i forhold til deres venner, men vi er i forvejen et hjem, hvor de voksne næsten ikke ser tv, hvilket har gjort, at de ikke kender til hverken vild med dans, bagedyste eller lignende, hvilket jeg også tror, at de overlever uden 🙂

Som et praktisk eksempel, er vores fredag aften gået fra, at de så disney sjov og røg i seng til, at vi holder spil-aften med tegn og gæt og masser af snacks, og det føles som en federe afslutning på ugen. Og i sommerferien var vi fjorten dage i Italien, hvor der hverken var tv eller ipad-tid, og der kom en kæmpe ro over drengene, som ikke konstant spurgte til, hvornår de måtte se ipad igen. Hvilket også gav os blod på tanden til at fortsætte med lidt strammere grænser end før, og det gør virkelig vores tid med drengene mere rar og markant mindre konfliktfyldt.

Dog skal man være forberedt på, at når man fjerner “pauseknappen”, som en skærm jo er, så kan det kræve lidt mere af een, indtil ungerne har vænnet sig til at finde på noget at lave selv. Siger det bare 🙂

Hvad er dine erfaringer med kombinationen – børn og skærme?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

Bæredygtige hverdagsvaner

Mobildetox #3

Nogle emner ender som gengangere her på bloggen, og mit forsøg på at neddrosle mit mobil-forbrug har jeg skrevet om før, både her og her. Og ud fra devisen om, at det man har svært ved, det skal man øve sig på, så prøver jeg endnu engang at holde en uge med begrænset adgang til mobilen.

Reglen er ganske simpel. Al privat skærmadgang er afgrænset til klokken 20-21 om aftenen. Resten af tiden må jeg bruge telefonen til at ringe eller sender sms’er, så intet surf, ingen facebook, insta, tjek af private mails osv. Og hvis jeg har noget, som jeg gerne vil undersøge på nettet, så må det vente til efter kl. 20, og mon ikke det meste viser sig ikke at være vigtigt alligevel.

Jeg ønsker ikke at gå helt analog og droppe alle sociale medier, særligt fordi bloggen her og min tid på instagram har sat mig i forbindelse med en masse skønne mennesker med samme interesser som mig selv, og min stakkels familie slipper for at høre så meget om miljø, gæld og strik 🙂 Men jeg vil gerne have følelsen af, at det er mig selv, der styrer min skærmtid, og ikke en masse usunde indgroede vaner.

Særligt vil jeg gerne være bedre til at acceptere kedsomhed. Tidligere var ventetid = tænketid, og det gav hjernen en mulighed for at få sat nogle tanker på plads og få nye ideer. Men nu har jeg mulighed for konstant at få input fra andre serveret i en lind strøm, og jeg føler at min evne til bare at være til stede, og til at tænke selv er blevet dårligere.

Det er naturligvis ikke kun mig, som er blevet opmærksom på, at den konstante strøm af input kan være dårligt for hjernens evne til at fokusere og finde ro. Der er skrevet bøger, holdt ted talks og dannet folkebevægelser omkring det faktum, at vi bliver styret af sociale medier på en skadende måde.

Men nu vil jeg teste i min egen lille verden, hvilken forskel det vil gøre at lægge mobilen fra mig i størstedelen af mine vågne timer. Forsøget kører fra kl. 11.00 idag til kl. 20.00 torsdag den 30. november. Så må vi se om jeg overlever 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

Bæredygtige hverdagsvaner Minimalisme

Jagten på lykke

Kender du Seth Godin? Han er tænker, forfatter, foredragsholder, og så skriver han en daglig blog, som er én af de mest læste blogs i verden. Jeg læser med indimellem, og jeg er vild med hans lidt krøllede måde at tænke på. Forleden læste jeg dette indlæg, som beskriver forskellen mellem pleasure og happiness, og det fik mig til at tænke om det er grunden til, at jeg føler mig gladere og mere tilfreds efter mit købestop.

Kort sagt, så er forskellen, at pleasure udløser stoffet dopamine i hjernen, og happiness udløser stoffet serotonin. Forskellen på de to stoffers virkning i hjernen er, at dopamine giver lyst til mere, og serotonin giver en følelse af tilfredshed, og af ikke at have brug for mere. Oversat til købestop-tanken, så er det forskellen på at ville have mere tøj, og være tilfreds med det tøj man allerede har 🙂

Problemet er, at os almindelige mennesker ikke er bevidste om forskellen, og de to begreber bruges på kryds og tværs af hinanden. Og særligt tydelig er det i forhold til reklamer, som prøver at få os til at tro, at vi bliver lykkelige af at købe den seneste nye dims, men derimod vil købet give et kortvarigt pleasure-rush, som ikke efterlader os med andet end lysten til mere. Lidt som at spise fastfood, så efterlader det én sulten efter mere, og ikke med den følelse af mæthed, som rigtig mad giver.

En anden forskel er, at happiness blandt andet skabes af en følelse af sammenhørighed, hvorimod pleasure kan skabes uafhængigt af andres selskab. Et praktisk eksempel på denne forskel er sociale medier, hvor facebook og instagram lover os, at vi vil føle os tættere på andre, men kontakten er sjældent ægte og givende, men derimod er kicket fra likes og nye følgere afhængighedsskabende. Det forklarer også tendensen til, at vi bruger mere tid foran skærmen fremfor at bevæge os ud, og indgå i rigtige fællesskaber i den virkelige verden.

Min tanke er, at en modvægt til et samfund, der pusher pleasure som vejen til et lykkeligt liv, kan være det bevidste forbrug og det bevidste liv. Hvis vi holder fokus på vores valg i hverdagen, både når det gælder hvad vi køber, spiser og bruger vores tid på, så vil vi være tættere på lykken, end hvis vi jagter det næste kick, som nogen prøve at “sælge” os.

Hvad tænker du?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Bæredygtige hverdagsvaner Minimalisme

Om fravalg og tilvalg og om at nægte at have travlt

De sidste par måneder har jeg mærket et skrækkeligt ord gøre indtog i min hverdag. Ordet er, i mine øjne, det diametralt modsatte af den hverdag og det liv, som jeg ønsker at leve. Det er et ord, som jeg bruger minimalisme som et middel til at undgå. Ordet er “travlt“. Jeg har brugt ordet, når folk har spurgt mig om, hvordan jeg har det for tiden. Og når jeg siger, at jeg har det godt, men også synes, at jeg har travlt, så bliver jeg ofte mødt med svaret “ja, sådan er det jo“.

Og svaret er naturligvis godt ment, og formålet er nok at lade mig vide, at vi er på “samme side” i kampen mod en hverdag, hvor travlheden har overtaget. Og jeg vælger kujonvejen, og nikker og smiler samtykkende. Men helt ærligt, så er jeg ikke enig med, at “sådan er det bare”. Jeg tror på, at livet består af valg – tilvalg og fravalg. Hvis jeg har for travlt, så er det konsekvensen af, at jeg har påtaget mig for mange opgaver, hjemme eller på arbejde. Det er mine egne valg, der skaber min virkelighed. Og jeg kan også vælge at vælge anderledes 🙂

Jeg tror som udgangspunkt på, at det er ganske få ting vi som mennesker er tvunget til, og umådelig mange ting, som vi føler “at vi er nødt til”. Jeg havde engang en bekendt, som gerne ville arbejde mindre, og være mere sammen med sit barn, men som istedet valgte at købe og renovere et hus for millioner, shoppe på livet løs, og rejse en masse. Alligevel mente hun ikke, at der var råd til at gå ned i tid. Jeg har aldrig selv arbejdet på nedsat tid, men jeg skiftede fra det private til et job i det offentlige for at få arbejdstider, som I mine øjne, passede bedre med at være en børnefamilie. Det har absolut betydet noget for vores økonomi på den korte bane, men har til gengæld givet os nogle år med gode rammer for at både ungerne og os selv, og det valg står jeg gerne ved.

Jeg har også fravalgt shoppeture, tv/netflix, pligtbesøg og at fylde mit hjem med nips og dimser, som skal gøres rent. En hjem, der kun indeholder de ting vi enten holder af, eller rent faktisk bruger, gør det på en måde nemmere også at være ærlig i forhold til de ting, som jeg vælger at bruge min tid på. Og når jeg hører mig selv sige ordet travlt, så betyder det for mig, at jeg skal re-fokusere på, hvad der egentlig er vigtigt for mig, og skære resten fra. Det kræver en del fravalg, men det gør det også nemmere at sige helhjertet JA til de ting, som jeg vælger til.

Hvis jeg skal være helt ærligt, så går der for meget af min tid med sociale medier. Det kan godt være, at jeg ikke ser tv, men der forsvinder mindst en time eller to af min dag med telefonen i hånden, og det er på ingen måde bedre. Så der skal helt klart skæres ned. Og så skal arbejdet også fylde færre timer, end det har gjort i den sidste tid. Alt med måde 🙂

Hvad ville du vælge fra?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

Bæredygtige hverdagsvaner

Mere om de der dårlige vaner

Jeg læste et sted, at størstedelen af dit liv blot er en gentagelse af de samme daglige vaner, igen og igen. Hvilket burde betyde, at hvis du har gode vaner, så får du et godt liv, ikke sandt? Så hvorfor er det så svært at skabe og beholde de gode vaner? Jeg holder stadig fast i min nye morgenvane, hvilket blot har givet mig lyst til at kaste mig over min næste (ja, der er rigelig at tage af) dårlige vane.

Helt oplagt, og pænt ulækkert, er min vane med at bide negle. Hvis jeg kunne trylle, så ville jeg få den til at gå væk med det samme. Det er en vane, som er pinlig, umulig at skjule og som får mig til at se markant mere usikker ud, end jeg egentlig er. Jeg har svært ved at forklare, hvor vanen kom fra, men den sidder godt fast i min hjerne.

På en tæt andenplads er mit sukkerforbrug. Jeg har skrevet meget om mit forhold til sukker, og mine lange perioder på fuldt sukkerstop, efterfulgt af et overforbrug. Mon ikke der er nogle klassiske misbrugstendenser i det forløb 🙂 Og jeg ved, at det ville være SÅ godt for mig helt at lade være med at spise sukker.

På en samlet tredje, fjerde og femte plads, kommer min tendens til overspringshandlinger, som jeg har skrevet om igen og igen, men ikke er i nærheden af at komme til livs. Ligesom kampen mod snoozeknappen, så giver det at “overspringshandle” en følelse af, konstant at bryde aftaler med sig selv, og det er virkelig ikke en rar følelse at have i maven.

Så der er masser af dårlige vaner at gå i kast med, men jeg har en ide om, at det er bedst at ændre een vane ad gangen, så neglebideriet (adr … ja, jeg ved det godt) står først for skud.

Denne gang vil jeg også have fokus på mine fysiske omgivelser, og sørge for at holde mine hænder beskæftiget, så jeg ikke falder i. Her er en god undskyldning for at strikke noget mere – også gerne på arbejde 🙂

Jeg vil også prøve at huske på mit “hvorfor”, hvilket ganske simpelt er, at det er en ulækker og “umoden” vane, som jeg vil af med nu. Basta.

Til gengæld er timingen helt skæv, da jeg har travlt både hjemme og på arbejde, hvilket fremelsker alle mine dårlige vaner på een gang. Men på den anden side, hvornår er timingen perfekt – jeg tror aldrig – så nu skal det bare være.

Så 3 2 1 – sæt igang 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

Bæredygtige hverdagsvaner

Det simple (mormor)-liv

I et lille hvidt hus på spidsen af Lolland, med udsigt til roemarker og med en meget velpasset køkkenhave, bor min mormor på 97 (!) år. Der har hun levet det simple liv, før det blev et hashtag, og gør det stadigvæk. Hele hendes liv har hun levet på landet, og det at dyrke køkkenhaven, og at sy og strikke sit eget tøj, har aldrig været et spørgsmål om tilvalg, men blot sådan man gjorde. Konceptet at forhindre madspild har aldrig rigtigt været på hendes radar, som noget særligt, men det er bare sund fornuft at bruge al maden, når nu man har brugt energi på at skaffe den til huse.

Mormor er en kæmpe inspirationskilde for mig, og også når det gælder strikningen. Hun har strikket hele sit liv, og har altid haft fokus på at strikke ting, som rent faktisk bliver brugt. Det har inspireret min egen filosofi om kun at designe og strikke tøj, som jeg kunne forestille mig at bruge i min egen hverdag. Nu strikker mormor kun strømper, da hendes øjne er blevet så dårlige, at det er det eneste hun kan. Men hun har stadig skabet fyldt af sweatre, som hun har strikket tidligere og passet godt på.

Mormors hus er som en tidskapsel for mig. Hun flyttede ind i huset året før jeg blev født, og det har derfor været kulisse til hele mit liv indtil nu. Jeg har leget i haven og stuerne som barn, og nu leger mine egne drenge de samme steder.

Drengene er vilde med deres oldemor, og har på deres egen måde forstået, at hun er noget helt særligt. Vi snakker meget om, at hun næsten er 100 år, hvilket er vildt sejt i deres (og min) verden. Jeg håber, at de også vil kunne huske vores ture til Lolland, når de bliver ældre. Og jeg kan mærke, at de bliver påvirket af den ro der findes i hendes nærvær. Og om ikke andet, så vil de kunne huske den dag, hvor oldemor tog gebisset ud, hvilket næsten skræmte livet af storebror 🙂

Jeg tænker tit over, at det er en kæmpe gave stadig at have nogle “gamle” tilbage i familien. Det skaber et vindue tilbage til en tid, hvor vores tilgang til ressourcer var helt anderledes, end den er idag, og jeg føler, at vi kan lære meget af, hvordan den generation lever. Bare tænk på, at din olde- eller bedstemor garanteret også lever et zero-waste-life, hun kalder det bare noget andet 🙂

Har du stadig “older” tilbage i din familie?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

Bæredygtige hverdagsvaner

Tanker om at ændre vaner

Jeg har tænkt (og skrevet) en del om at ændre vaner her på det sidste, hvilket naturligvis skyldes mit eget ønske om at ændre på nogle ting i min egen hverdag. Jeg har en del uhensigtsmæssige vaner og handlemønstre, som jeg gerne vil ændre, så jeg har kastet mig over den lidt tungere litteratur om, hvad en vane egentlig er, og hvorfor de kan være så svære at bryde. Jeg kommer med et par boganbefalinger senere, men for nu vil jeg bare dele min erfaring med den praktiske del af mit vane-projekt.

Som jeg skrev om her, så kæmper jeg for at få skabt en bedre morgen for mig selv, ved at droppe snooze-knappen, og “bare” stå op med det samme. Og den overraskende udvikling er, at jeg har holdt den nye vane hver-eneste-dag, det er så atypisk mig, at det også overrasker mig selv. En forandring fra, at jeg snoozede vækkeuret to-tre gange hver morgen til, at jeg står op med det samme, når vækkeuret ringer, og (noget søvndrukkent) går i gang med dagen.

Se på de fysiske omgivelser

Jeg tror, at min nye morgen-vane hænger så godt fast, fordi jeg har indrettet mine fysiske omgivelser, så det er nemt at følge de nye handlemønstre. Og det går ganske simpelt ud på, at jeg lægger min telefon, som også er mit vækketur, tre meter væk fra min seng. Den simple forandring, fra før, hvor den lå lige ved siden af sengen, har gjort hele forskellen.

Nu kigger jeg  ikke længere på skærmen som det sidste om aftenen. Og ja, det gjorde jeg HVER aften. Nu læser jeg, eller lægger mig direkte til at sove. Det holdt mig kunstigt frisk at kigge på skærmen før sengetid, og jeg endte altid med at ligge lidt for længe, og zappe rundt på ligegyldige sociale medier. Lyder det bekendt?

Forstå dit “hvorfor”

Samtidig er jeg virkelig motiveret lige nu til at ændre min morgen til det bedre. Jeg har følt mig som en super-dårlig voksen, når “aften-jeg” ikke kunne styre “”morgen-jeg, og det er lidt ufedt at starte dagen med at være sur på sig selv. Nu er jeg stolt hver morgen, hvor jeg kravler ud fra den varme dyne og går igang med dagen med det samme. (Oversat betyder det, at jeg slæber mig ud i bad eller kravler i mit cykletøj meget langsomt og med småbitte øjne – men jeg går igang med det samme. Det behøves ikke være kønt, bare det virker).

Timing kan være vigtig

Til sidst, så handler det nok også lidt om timing. Det er lidt nemmere at komme op og igang i denne tid, hvor det er lyst selv i mit tilfælde, hvor vækkeuret ringer klokken seks om morgenen. Jeg håber, at vanen har sat sig rigtigt godt fast når vi når til vinter, så jeg kan modstå kampen mellem den varme dyne og den kolde og mørke morgenluft.

Dog tror jeg ikke, at man skal lade spørgsmålet om timing styre sine handlinger alt for meget, for så kunne det være nemt at aftale med sig selv, at det aldrig er god timing at starte en ny vane 🙂

Giver det mening?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Bæredygtige hverdagsvaner

#Hippie-hacks – stofservietter

Min stakkels familie har efterhånden lagt ryg til en del af mine forsøg på at bringe en mere bæredygtig levevis ind i vores hjem. Min seneste idé har været lidt sværere at overbevise min kæreste om, end de øvrige. Vores regel er, at jeg får 14 dage til at indføre den nye vane, og derefter evaluerer vi, hvordan vanen passer ind i vores hverdag.

Mit sidste projekt har været, at jeg har udskiftet køkkenrullen med stofservietter. Jeg købte en dug i genbrugen, og syede 16 stofservietter ud af den, ved at klippe dugen i firkanter, og sy et lille ombuk hele vejen rundt på hver serviet. Dugen kostede 15 kroner, så det er en ganske fin pris på cirka 1 krone stykket 🙂

Tanken er, at når stofservietterne kan genbruges utallige gange, så sparer vi en masse skrald, altså køkkenrullen, som i sagens natur kun kan bruges én gang. Det burde også spare lidt penge, hvis vi slet ikke køber køkkenruller.

Stofservietterne er placeret på spisebordet, og i de situationer, hvor vi normalt (og det er mange som børnefamilie) ville række ud efter køkkenrullen, så snupper vi blot en stofserviet i stedet for. Det sparer alt mellem 2 og 16 stykker køkkenrulle per måltid, alt efter antallet af gæster, og hvilken mad vi spiser den enkelte dag. Stofservietterne giver ikke ekstra vasketøj, da de ikke fylder særligt meget, og fint passer ind i den ugentlige 60 graders vask, som vi jo alligevel skal sætte igang.

Min kærestes anke går på, at det er besværligt at bruge stofservietterne (?) og at vi risikerer at løbe tør for servietter (?). Ikke verdens bedste argumenter, så denne gang har jeg ikke accepteret hans indvendinger imod den nye “vane”. Jeg er selv virkelig vild med at bruge stofservietter istedet for papir 🙂 Så indtil videre bliver stofservietterne på bordet – og jeg har gemt køkkenrullen for resten af familien 🙂

Kunne du undvære køkkenrullen?

God weekend derude 🙂

 

Bæredygtige hverdagsvaner

Gør-tingene-med-det-samme-princippet #opfølgning

Og så var det, at jeg skrev dette indlæg. Og efter ti minutter forbandede mig selv langt væk, da jeg så bunken med det rene vasketøj, der hverken var foldet eller lagt på plads, og drengenes jakker og sko i entreen og kom i tanke om de øvelser, som jeg havde lovet mig selv at lave før sengetid, og så var der lige det der med tandtråd. SUK. Men jeg holdt ud, og fik gjort alle tingene, og det føltes så rart, da jeg endelig lå i min seng, og endnu mere rart at stå op til et fint hus, og med færre løse ender.

Så jeg har faktisk holdt fast i princippet siden jeg skrev om det, og de tre dage er forlænget på ubestemt tid, da det virkelig fungerer godt for mig at have et princip at slå mig selv i hovedet med, og det faktum at jeg har skrevet om det her på bloggen hjælper da også som en slags motivation 🙂

Emma kom med en god ide i kommentarsporet, da hun fortalte om tominuttersreglen, som ganske simpelt går ud på, at hvis en opgave tager under to minutter, så gør hun den med det samme. David Allen skriver om samme regel i hans bog: Få Tingene Gjort. En lidt gammeldags, men stadig umådelig relevant bog, som jeg varmt kan anbefale.

Generelt så fungerer det nogenlunde for mig, hvis jeg har en kort liste på telefonen over ting, som jeg skal have gjort, og samtidig en motivation til rent faktisk at få dem gjort. Ellers det at skrive todo-lister nemt blive endnu en overspringshandling for mig, og dem har jeg rigeligt af 🙂

Og så kan jeg mærke, at det hjælper med de større opgaver, hvis jeg får en vane med at få de små ting gjort med det samme. Det træner “få-det-nu-gjort-musklen” til når de større projekter skal angribes.

Fik du rykket på nogle af dine afventende projekter i de tre dage, eller er du allerede super-duber-effektiv? Så må du meget gerne dele dine gode råd.

God aften derude.