Du ser indlæg i kategorien

Bæredygtige hverdagsvaner

Bæredygtige hverdagsvaner

Bæredygtige hverdagshacks

Jeg tror, at vi er mange, som ønsker at leve et mere bæredygtigt liv, men som også lever et liv, hvor vi jonglerer forskellige grader af fuldtidsjob og/eller børn. Det kan føles som om, at medierne fokuserer på de personer (kvinder), som har taget skridtet “fuldt ud” og bliver hjemmegående, fuldtids hus- og børnepassere, som en modreaktion til en hverdag, hvor tempoet er skruet i vejret, og det samme er forventningerne til, hvordan man er en god mor eller god grøn borger.

Jeg har selv med fascination læst med hos Smilerynker og Neohippie, som begge i stor grad har kastet sig ind i kampen for det gode, bæredygtige familieliv. Men jeg kan ikke genkende mig selv i billedet af den hjemmegående (hus-)mor, og jeg har haft brug for at tro på, at det gode liv også kan finde i den gyldne mellemvej. Der, hvor der både er plads til et spændende job, nærvær med mine børn og fokus på også at dyrke det bæredygtige liv.

For mig har løsningen været at finde gode rutiner i vores hverdag, som sparer os en masse tid og energi. Det handler om små hacks såsom at lave madplaner (det vidste I godt, at jeg ville nævne), kun have de ting, som enten er til gavn eller glæde – og også gerne begge dele – i mit hjem, og at sætte system i de praktiske ting, som bare skal gøres fx rengøring, madindkøb og aflevering/afhentning af børn. Jeg er også glad for lister, som hjælper mig, når jeg har lidt mange ting, der skal gøres. Ved at skrive tingene ned, så slipper jeg for at bruge energi på at huske dem, ganske logisk og smart, ikke 🙂

Derudover:

DIY’er jeg mit eget tøj

Jeg sparer ret mange penge ved selv at sy/strikke mit eget tøj, og supplerer med genbrug i de kategorier, hvor DIY ikke er vejen frem (for mig), fx sko og jeans. På denne måde sparer jeg mange lørdag, som kunne være blevet brugt på at ose rundt i storcentre, og som nu kan bruges til at hygge med drengene i stedet for. Og den tid, som jeg bruger på fx at strikke en ny sweater føles som den reneste luksus-afslapning for mig, hvilket shopping virkelig ikke er.

Upcycler rester

Jeg er religiøs omkring, at vi ikke skal smide mad ud. Resterne fra den ene dags kartoffelmos, bliver til kartoffelfrikadeller dagen efter. En rest kødsovs puttes i wraps med grønsager og en supperest bliver til en forret næste dag. Med lidt fantasi er det muligt at bruge alle resterne, hvilket sparer både tid og penge.

Finder faste pladser

En fast plads til mine nøgler, hue og vanter, løbesko, strikkepinde osv. sikrer, at jeg ikke skal bruge tid på at lede efter mine ting, men hurtigt kan finde dem, og komme videre i min dag.

Lægger ting på plads med det samme

Apropos faste pladser, så slipper man for at rydde op, hvis man bare konstant lægger ting på plads med det samme. Og ja, det er et træls råd, og nej, vi gør det heller ikke hele tiden, men når det virker, så sparer vi oceaner af tid.

Nu er det din tur, vil du dele dine hverdagshacks?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Bæredygtige hverdagsvaner

Om minimalisme og om at gøre tingene færdige

Som jeg skrev om sidste uge, så arbejder jeg pt. målrettet på at få udryddet hele min bunke af ufærdige strikkeprojekter. Målet er at få frigivet noget af min kreative energi, som godt kan blive lidt fanget i sådan en omgang uafsluttethed. Jeg tror nemlig på, at hvis man ikke tager beslutningen om, enten at gøre det helt færdigt eller at opgive projektet, så bliver det ved med at spøge i baghovedet. Det gælder både for strik og livet generelt 🙂 For så vidt gælder strikkeriet, så har jeg lovet mig selv, at alle projekter skal være gjort færdige, eller trevlet op, før jeg må starte på et helt nyt projekt.

Så indtil videre har jeg strikket tre projekter færdige, og samlet ligger der godt 6-7 projekter, som blot mangler at blive monteret og få knapper syet i. Efterhånden, som projekterne bliver færdige, bliver de sat til  salg, og så kan de komme ud og lune barnemaver rundt omkring i landet, i stedet for at ligge og samle støv i mine skuffer.

Jeg har tænkt over, at processen med at få ryddet ud i de ufærdige projekter, har en lighed med den proces som jeg har befundet mig i, siden jeg “fandt” minimalisme for snart seks år siden. I starten læste jeg mange beretninger fra andre, som fandt ro og mening i at skille sig af med det overflødige i deres liv, og jeg oplevede det samme, da jeg selv gik igang med at rydde op og rydde ud. Og det er min erfaring, at “projektet minimalisme” starter med at handle om ting, men hurtigt giver det også mening at kigge på livet som helhed. Har jeg den hverdag, som jeg ønsker? Og hvilket liv er det egentlig jeg gerne vil kunne kigge tilbage på, når rejsen er slut?

Det er dybe tanker om et projekt, som egentlig bare startede med, at jeg skilte mig af med den tredje (!) kartoffelskræller i vores køkkenskuffe som aldrig blev brugt og som gjorde, at skuffen ikke kunne lukkes. Men processen har også ført til, at det var nemmere for os at mærke efter, da vi skulle til at finde et mere permanent hjem, hvor vi kunne slå rødder mere end vi havde kunne, da vi boede i lejligheden. Vi vidste hvilken hverdag vi ønskede, og ledte efter et hus og et lokalområde, som kunne give os det. Og det samme barometer bruger jeg, når det gælder hverdagsvaner, børneopdragelse, min økonomi og mit arbejdsliv.

Men rent lav-praktisk, så er jeg cirka halvvejs igennem den ufærdige strikkebunke, og jeg glæder mig allerede til, at jeg må starte et nyt projekt op igen 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

Bæredygtige hverdagsvaner

Om bløde UFOer, og om at gøre tingene færdige med det samme

Jeg troede egentligt, at jeg var en monogam strikker, som kun havde et og allerhøjst to projekter på pindene ad gangen. Men da jeg ryddede op i garnskabet forleden, fandt jeg UFO (UnFinished Object)-bunken, som klart pegede i en anden retning. Lidt inspektion viser, at bunken deler sig i to kategorier.

  1. Designs, som ikke “virkede” af een eller anden grund, og som er lagt på is.
  2. Projekter, der kun mangler den kedelige del, fx ærmer eller tommelfingre 🙂

Strikkebunken fortæller også en anden historie om mig. Jeg har en udpræget evne til at “overse” de projekter eller opgaver, som jeg er gået igang med, og som jeg af en eller anden grund ikke gider gøre færdig. Og det er faktisk også en form for rod at lade opgaver (eller strikkeprojekter) ligge ufærdige hen. Det er løse ender, som underbevidstheden konstant minder een om, og den dårlige samvittighed skaber dårlig energi.

Jeg har fået den ide at bruge min nyvundne ekstra tid til at komme i bund med både strikkebunken, og de øvrige uløste opgaver, som dræner fokus og energi. Mon jeg er den eneste ukronede dronning af overspringshandlinger, eller er det noget som du kan genkende?

For at skabe lidt motivation, så har jeg besluttet, at jeg ikke må starte nye strikkeprojekter før alle UFO enten er fuldførte eller trevlet op, så garnet kan blive brugt til noget andet. Hold gerne øje med mig på instagram, om jeg kan holde mit løfte 🙂

Iøvrigt kan jeg anbefale at kigge forbi Linda, som har gjort sig nogle spændende tanker om minimalisme, bøger og konsekvenser. Og jeg hører gerne dine tanker herom. Og som altid, så snakker vi meget mere om minimalisme og købestop her i gruppen.

Og hvis din private UFO-bunke er helt i bund, så kan du jo lede efter dit nye strikkeprojekt her 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Bæredygtige hverdagsvaner

Mobil-detox #4 – nu-prøver-vi-igen-igen

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

I forbindelse med mit nye job, kommer der til at være en overgangsperiode, hvor jeg ikke har en telefon. Jeg har ikke haft andre telefoner end min arbejdstelefon siden 2008, så det betyder, at jeg får en uges tid, hvor jeg er telefon-løs. Erkendelsen gav mig koldsved, fordi som jeg har skrevet om før, så har jeg ganske svært ved at lade telefonen ligge. Jeg har før prøvet, i kortere og længere perioder, helt at lade den være. Hvilket mildest talt er gået dårligt.

Jeg tvivler på, at jeg er den eneste, som har vænnet mig til at udfylde al ventetid med at tjekke mails eller sociale medier, og lade al tavshed fylde med podcasts eller musik, men jeg kan også mærke, at de konstante input har en dårlig indflydelse på mig. Jeg vil gerne udforske lidt, hvilken forskel det kan gøre at få lidt ro tilbage i mit hoved.

Mit sidste forsøg på at ændre mine telefon-vaner holdt kun et par dage, men jeg oplevede et større fokus og en følelse af, at dagene var længere end normalt 🙂 Så jeg er ikke i tvivl om, at øvelsen er rigtig god for mig. Belært af erfaring, så lader jeg kun forsøget løbe i tre dage denne gang. Det handler om at starte med små babyskridt, så kan jeg altid forlænge perioden, når jeg er blevet “stærkere” 🙂

Måske kan jeg bruge mobil-pausen til at få læst en af de bøger, som jeg længe har haft i kikkerten, og som måske kan inspirere lidt til rent faktisk at holde fast denne gang. Eller jeg kan få planlagt “køkkenhaven” og endelig få sat mig lidt mere ind i, hvornår og hvordan jeg forspirer. Så mangler jeg måske slet ikke at tjekke sociale medier 🙂

Reglerne er simple: Jeg må være på nettet en time hver aften (når ungerne sover), og jeg bestemmer selv, hvornår timen starter. Eneste undtagelse er, at jeg må høre podcasts under min timelange transport til arbejde, ellers kommer det til at gå ud over de andre tog-passagerer 🙂 De tre dage starter kl. 23 idag. Hvem er med?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

Bæredygtige hverdagsvaner Minimalisme

Jagten på lykke

Kender du Seth Godin? Han er tænker, forfatter, foredragsholder, og så skriver han en daglig blog, som er én af de mest læste blogs i verden. Jeg læser med indimellem, og jeg er vild med hans lidt krøllede måde at tænke på. Forleden læste jeg dette indlæg, som beskriver forskellen mellem pleasure og happiness, og det fik mig til at tænke om det er grunden til, at jeg føler mig gladere og mere tilfreds efter mit købestop.

Kort sagt, så er forskellen, at pleasure udløser stoffet dopamine i hjernen, og happiness udløser stoffet serotonin. Forskellen på de to stoffers virkning i hjernen er, at dopamine giver lyst til mere, og serotonin giver en følelse af tilfredshed, og af ikke at have brug for mere. Oversat til købestop-tanken, så er det forskellen på at ville have mere tøj, og være tilfreds med det tøj man allerede har 🙂

Problemet er, at os almindelige mennesker ikke er bevidste om forskellen, og de to begreber bruges på kryds og tværs af hinanden. Og særligt tydelig er det i forhold til reklamer, som prøver at få os til at tro, at vi bliver lykkelige af at købe den seneste nye dims, men derimod vil købet give et kortvarigt pleasure-rush, som ikke efterlader os med andet end lysten til mere. Lidt som at spise fastfood, så efterlader det én sulten efter mere, og ikke med den følelse af mæthed, som rigtig mad giver.

En anden forskel er, at happiness blandt andet skabes af en følelse af sammenhørighed, hvorimod pleasure kan skabes uafhængigt af andres selskab. Et praktisk eksempel på denne forskel er sociale medier, hvor facebook og instagram lover os, at vi vil føle os tættere på andre, men kontakten er sjældent ægte og givende, men derimod er kicket fra likes og nye følgere afhængighedsskabende. Det forklarer også tendensen til, at vi bruger mere tid foran skærmen fremfor at bevæge os ud, og indgå i rigtige fællesskaber i den virkelige verden.

Min tanke er, at en modvægt til et samfund, der pusher pleasure som vejen til et lykkeligt liv, kan være det bevidste forbrug og det bevidste liv. Hvis vi holder fokus på vores valg i hverdagen, både når det gælder hvad vi køber, spiser og bruger vores tid på, så vil vi være tættere på lykken, end hvis vi jagter det næste kick, som nogen prøve at “sælge” os.

Hvad tænker du?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Bæredygtige hverdagsvaner Minimalisme

Om fravalg og tilvalg og om at nægte at have travlt

De sidste par måneder har jeg mærket et skrækkeligt ord gøre indtog i min hverdag. Ordet er, i mine øjne, det diametralt modsatte af den hverdag og det liv, som jeg ønsker at leve. Det er et ord, som jeg bruger minimalisme som et middel til at undgå. Ordet er “travlt“. Jeg har brugt ordet, når folk har spurgt mig om, hvordan jeg har det for tiden. Og når jeg siger, at jeg har det godt, men også synes, at jeg har travlt, så bliver jeg ofte mødt med svaret “ja, sådan er det jo“.

Og svaret er naturligvis godt ment, og formålet er nok at lade mig vide, at vi er på “samme side” i kampen mod en hverdag, hvor travlheden har overtaget. Og jeg vælger kujonvejen, og nikker og smiler samtykkende. Men helt ærligt, så er jeg ikke enig med, at “sådan er det bare”. Jeg tror på, at livet består af valg – tilvalg og fravalg. Hvis jeg har for travlt, så er det konsekvensen af, at jeg har påtaget mig for mange opgaver, hjemme eller på arbejde. Det er mine egne valg, der skaber min virkelighed. Og jeg kan også vælge at vælge anderledes 🙂

Jeg tror som udgangspunkt på, at det er ganske få ting vi som mennesker er tvunget til, og umådelig mange ting, som vi føler “at vi er nødt til”. Jeg havde engang en bekendt, som gerne ville arbejde mindre, og være mere sammen med sit barn, men som istedet valgte at købe og renovere et hus for millioner, shoppe på livet løs, og rejse en masse. Alligevel mente hun ikke, at der var råd til at gå ned i tid. Jeg har aldrig selv arbejdet på nedsat tid, men jeg skiftede fra det private til et job i det offentlige for at få arbejdstider, som I mine øjne, passede bedre med at være en børnefamilie. Det har absolut betydet noget for vores økonomi på den korte bane, men har til gengæld givet os nogle år med gode rammer for at både ungerne og os selv, og det valg står jeg gerne ved.

Jeg har også fravalgt shoppeture, tv/netflix, pligtbesøg og at fylde mit hjem med nips og dimser, som skal gøres rent. En hjem, der kun indeholder de ting vi enten holder af, eller rent faktisk bruger, gør det på en måde nemmere også at være ærlig i forhold til de ting, som jeg vælger at bruge min tid på. Og når jeg hører mig selv sige ordet travlt, så betyder det for mig, at jeg skal re-fokusere på, hvad der egentlig er vigtigt for mig, og skære resten fra. Det kræver en del fravalg, men det gør det også nemmere at sige helhjertet JA til de ting, som jeg vælger til.

Hvis jeg skal være helt ærligt, så går der for meget af min tid med sociale medier. Det kan godt være, at jeg ikke ser tv, men der forsvinder mindst en time eller to af min dag med telefonen i hånden, og det er på ingen måde bedre. Så der skal helt klart skæres ned. Og så skal arbejdet også fylde færre timer, end det har gjort i den sidste tid. Alt med måde 🙂

Hvad ville du vælge fra?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

Bæredygtige hverdagsvaner

Mere om de der dårlige vaner

Jeg læste et sted, at størstedelen af dit liv blot er en gentagelse af de samme daglige vaner, igen og igen. Hvilket burde betyde, at hvis du har gode vaner, så får du et godt liv, ikke sandt? Så hvorfor er det så svært at skabe og beholde de gode vaner? Jeg holder stadig fast i min nye morgenvane, hvilket blot har givet mig lyst til at kaste mig over min næste (ja, der er rigelig at tage af) dårlige vane.

Helt oplagt, og pænt ulækkert, er min vane med at bide negle. Hvis jeg kunne trylle, så ville jeg få den til at gå væk med det samme. Det er en vane, som er pinlig, umulig at skjule og som får mig til at se markant mere usikker ud, end jeg egentlig er. Jeg har svært ved at forklare, hvor vanen kom fra, men den sidder godt fast i min hjerne.

På en tæt andenplads er mit sukkerforbrug. Jeg har skrevet meget om mit forhold til sukker, og mine lange perioder på fuldt sukkerstop, efterfulgt af et overforbrug. Mon ikke der er nogle klassiske misbrugstendenser i det forløb 🙂 Og jeg ved, at det ville være SÅ godt for mig helt at lade være med at spise sukker.

På en samlet tredje, fjerde og femte plads, kommer min tendens til overspringshandlinger, som jeg har skrevet om igen og igen, men ikke er i nærheden af at komme til livs. Ligesom kampen mod snoozeknappen, så giver det at “overspringshandle” en følelse af, konstant at bryde aftaler med sig selv, og det er virkelig ikke en rar følelse at have i maven.

Så der er masser af dårlige vaner at gå i kast med, men jeg har en ide om, at det er bedst at ændre een vane ad gangen, så neglebideriet (adr … ja, jeg ved det godt) står først for skud.

Denne gang vil jeg også have fokus på mine fysiske omgivelser, og sørge for at holde mine hænder beskæftiget, så jeg ikke falder i. Her er en god undskyldning for at strikke noget mere – også gerne på arbejde 🙂

Jeg vil også prøve at huske på mit “hvorfor”, hvilket ganske simpelt er, at det er en ulækker og “umoden” vane, som jeg vil af med nu. Basta.

Til gengæld er timingen helt skæv, da jeg har travlt både hjemme og på arbejde, hvilket fremelsker alle mine dårlige vaner på een gang. Men på den anden side, hvornår er timingen perfekt – jeg tror aldrig – så nu skal det bare være.

Så 3 2 1 – sæt igang 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

Bæredygtige hverdagsvaner

Det simple (mormor)-liv

I et lille hvidt hus på spidsen af Lolland, med udsigt til roemarker og med en meget velpasset køkkenhave, bor min mormor på 97 (!) år. Der har hun levet det simple liv, før det blev et hashtag, og gør det stadigvæk. Hele hendes liv har hun levet på landet, og det at dyrke køkkenhaven, og at sy og strikke sit eget tøj, har aldrig været et spørgsmål om tilvalg, men blot sådan man gjorde. Konceptet at forhindre madspild har aldrig rigtigt været på hendes radar, som noget særligt, men det er bare sund fornuft at bruge al maden, når nu man har brugt energi på at skaffe den til huse.

Mormor er en kæmpe inspirationskilde for mig, og også når det gælder strikningen. Hun har strikket hele sit liv, og har altid haft fokus på at strikke ting, som rent faktisk bliver brugt. Det har inspireret min egen filosofi om kun at designe og strikke tøj, som jeg kunne forestille mig at bruge i min egen hverdag. Nu strikker mormor kun strømper, da hendes øjne er blevet så dårlige, at det er det eneste hun kan. Men hun har stadig skabet fyldt af sweatre, som hun har strikket tidligere og passet godt på.

Mormors hus er som en tidskapsel for mig. Hun flyttede ind i huset året før jeg blev født, og det har derfor været kulisse til hele mit liv indtil nu. Jeg har leget i haven og stuerne som barn, og nu leger mine egne drenge de samme steder.

Drengene er vilde med deres oldemor, og har på deres egen måde forstået, at hun er noget helt særligt. Vi snakker meget om, at hun næsten er 100 år, hvilket er vildt sejt i deres (og min) verden. Jeg håber, at de også vil kunne huske vores ture til Lolland, når de bliver ældre. Og jeg kan mærke, at de bliver påvirket af den ro der findes i hendes nærvær. Og om ikke andet, så vil de kunne huske den dag, hvor oldemor tog gebisset ud, hvilket næsten skræmte livet af storebror 🙂

Jeg tænker tit over, at det er en kæmpe gave stadig at have nogle “gamle” tilbage i familien. Det skaber et vindue tilbage til en tid, hvor vores tilgang til ressourcer var helt anderledes, end den er idag, og jeg føler, at vi kan lære meget af, hvordan den generation lever. Bare tænk på, at din olde- eller bedstemor garanteret også lever et zero-waste-life, hun kalder det bare noget andet 🙂

Har du stadig “older” tilbage i din familie?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

Bæredygtige hverdagsvaner

Tanker om at ændre vaner

Jeg har tænkt (og skrevet) en del om at ændre vaner her på det sidste, hvilket naturligvis skyldes mit eget ønske om at ændre på nogle ting i min egen hverdag. Jeg har en del uhensigtsmæssige vaner og handlemønstre, som jeg gerne vil ændre, så jeg har kastet mig over den lidt tungere litteratur om, hvad en vane egentlig er, og hvorfor de kan være så svære at bryde. Jeg kommer med et par boganbefalinger senere, men for nu vil jeg bare dele min erfaring med den praktiske del af mit vane-projekt.

Som jeg skrev om her, så kæmper jeg for at få skabt en bedre morgen for mig selv, ved at droppe snooze-knappen, og “bare” stå op med det samme. Og den overraskende udvikling er, at jeg har holdt den nye vane hver-eneste-dag, det er så atypisk mig, at det også overrasker mig selv. En forandring fra, at jeg snoozede vækkeuret to-tre gange hver morgen til, at jeg står op med det samme, når vækkeuret ringer, og (noget søvndrukkent) går i gang med dagen.

Se på de fysiske omgivelser

Jeg tror, at min nye morgen-vane hænger så godt fast, fordi jeg har indrettet mine fysiske omgivelser, så det er nemt at følge de nye handlemønstre. Og det går ganske simpelt ud på, at jeg lægger min telefon, som også er mit vækketur, tre meter væk fra min seng. Den simple forandring, fra før, hvor den lå lige ved siden af sengen, har gjort hele forskellen.

Nu kigger jeg  ikke længere på skærmen som det sidste om aftenen. Og ja, det gjorde jeg HVER aften. Nu læser jeg, eller lægger mig direkte til at sove. Det holdt mig kunstigt frisk at kigge på skærmen før sengetid, og jeg endte altid med at ligge lidt for længe, og zappe rundt på ligegyldige sociale medier. Lyder det bekendt?

Forstå dit “hvorfor”

Samtidig er jeg virkelig motiveret lige nu til at ændre min morgen til det bedre. Jeg har følt mig som en super-dårlig voksen, når “aften-jeg” ikke kunne styre “”morgen-jeg, og det er lidt ufedt at starte dagen med at være sur på sig selv. Nu er jeg stolt hver morgen, hvor jeg kravler ud fra den varme dyne og går igang med dagen med det samme. (Oversat betyder det, at jeg slæber mig ud i bad eller kravler i mit cykletøj meget langsomt og med småbitte øjne – men jeg går igang med det samme. Det behøves ikke være kønt, bare det virker).

Timing kan være vigtig

Til sidst, så handler det nok også lidt om timing. Det er lidt nemmere at komme op og igang i denne tid, hvor det er lyst selv i mit tilfælde, hvor vækkeuret ringer klokken seks om morgenen. Jeg håber, at vanen har sat sig rigtigt godt fast når vi når til vinter, så jeg kan modstå kampen mellem den varme dyne og den kolde og mørke morgenluft.

Dog tror jeg ikke, at man skal lade spørgsmålet om timing styre sine handlinger alt for meget, for så kunne det være nemt at aftale med sig selv, at det aldrig er god timing at starte en ny vane 🙂

Giver det mening?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Bæredygtige hverdagsvaner

Gør-tingene-med-det-samme-princippet #opfølgning

Og så var det, at jeg skrev dette indlæg. Og efter ti minutter forbandede mig selv langt væk, da jeg så bunken med det rene vasketøj, der hverken var foldet eller lagt på plads, og drengenes jakker og sko i entreen og kom i tanke om de øvelser, som jeg havde lovet mig selv at lave før sengetid, og så var der lige det der med tandtråd. SUK. Men jeg holdt ud, og fik gjort alle tingene, og det føltes så rart, da jeg endelig lå i min seng, og endnu mere rart at stå op til et fint hus, og med færre løse ender.

Så jeg har faktisk holdt fast i princippet siden jeg skrev om det, og de tre dage er forlænget på ubestemt tid, da det virkelig fungerer godt for mig at have et princip at slå mig selv i hovedet med, og det faktum at jeg har skrevet om det her på bloggen hjælper da også som en slags motivation 🙂

Emma kom med en god ide i kommentarsporet, da hun fortalte om tominuttersreglen, som ganske simpelt går ud på, at hvis en opgave tager under to minutter, så gør hun den med det samme. David Allen skriver om samme regel i hans bog: Få Tingene Gjort. En lidt gammeldags, men stadig umådelig relevant bog, som jeg varmt kan anbefale.

Generelt så fungerer det nogenlunde for mig, hvis jeg har en kort liste på telefonen over ting, som jeg skal have gjort, og samtidig en motivation til rent faktisk at få dem gjort. Ellers det at skrive todo-lister nemt blive endnu en overspringshandling for mig, og dem har jeg rigeligt af 🙂

Og så kan jeg mærke, at det hjælper med de større opgaver, hvis jeg får en vane med at få de små ting gjort med det samme. Det træner “få-det-nu-gjort-musklen” til når de større projekter skal angribes.

Fik du rykket på nogle af dine afventende projekter i de tre dage, eller er du allerede super-duber-effektiv? Så må du meget gerne dele dine gode råd.

God aften derude.