Du ser indlæg i kategorien

Anbefalinger

Anbefalinger

Anbefaling: GreenGoods.dk

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at jeg hader engangsprodukter, som blot bliver til skrald efter få minutters brug. Hvis vi skal forestille at være en højtstående civilisation, hvorfor spilder vi så ressourcer på den måde?

Så jeg bliver ekstra glad, når jeg falder over personer eller virksomheder, som ønsker at vise en smartere vej. Een af de mennesker er Pernille, som driver webbutikken GreenGoods.dk, hvorfra hun sælger lækre, bæredygtige produkter. Og jeg er særligt vild med hendes fokus på, at også selve webbutikken skal være bæredygtig 🙂

Generelt, så har jeg en forkærlighed for små iværksættere, som tør kaste sig ud i at starte en virksomhed op fra bunden. Vores samfund trænger til iværksætteri, særligt indenfor det grønne, bæredygtige, hvor de store virksomheder bevæger sig alt for langsomt i den rigtige retning.

Så støt endelig op om Pernille, og alle andre grønne iværksættere, som du støder på. Og lad os sammen bevæge udviklingen i en ny retning. Og hvis du kender andre grønne virksomheder, som fortjener lidt opmærksomhed, så lad mig det endelig vide.

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Anbefalinger

Sæt hverdagen på pause

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Da vores drenge var 1 og 3 år, fik vi dem begge to passet for at tage på et weekendophold, væk fra snotnæser, larm og støj. Efter godt et år, hvor de fleste samtaler blev afbrudt, og hverdagen trillede støt afsted, så var det tiltrængt at komme lidt væk fra det hele. Og året efter tog vi afsted igen. Anden gang havde vi mindre dårlig samvittighed, fordi vi bedre forstod, at drengene havde stor fornøjelse af at være alene med deres bedsteforældre, og vi havde godt af at blive mindet om, at vi også er andet end forældre.

Og så gik der tre år.

Men nu kom vi endelig afsted igen. Heldigvis. Denne gang gik turen til Bandholm Hotel på Lolland, hvilket for os har den fordel, at vi kan sætte drengene af hos et hold bedsteforældre på vejen 🙂 Og allerede, når vi kun er os i bilen, og snuden vender mod fred og ro, tid til at tale sammen og god mad, så falder pulsen og hverdagen synes langt væk.

Jeg kan give hotellet min varmeste anbefaling. Det ligger på Lolland, hvilket allerede taler for fred og ro. Hotellet ligger lige ud til Bandholm havn, tæt på Knuthenborg Safaripark og i det fineste område med skønne gamle bindingsværkshuse, skov og strand.

Hotellet må være nyrenoveret, for det er så flot og velholdt. Indretningen er lige lovlig shabby chic til min stil, men det er gennemført og passer godt til de store rum og høje lofter. Aftenmenuen var virkelig lækker, og kokken havde tydeligvis fokus på at bruge lokale råvarer. Hvilket også ville være en skam andet, når nu Lolland er en guldgrubbe af lækker mad. Betjeningen var fra allerførste øjeblik og til vi tjekkede ud, helt igennem perfekt. Alle var søde, hjælpsomme og det er tydeligt, at alle gør sig umage for, at man føler sig velkommen.

Men den helt store overraskelse var morgenbuffetten. Jeg har, via mit arbejde, spist morgenmad på mange hoteller i Danmark og London, og dette er – helt ubetinget – den bedste morgenmad jeg nogensinde har fået serveret på et hotel. Reelt er det en champagne/brunchbuffet, hvor alt er lavet helt fra bunden og i allerbedste kvalitet. Der var alt fra de klassiske brunch-retter, røræg, pølser, bacon og små pandekager (som tydeligvis var hjemmelavet), lækkert brød (med glutenfrie varianter) og små snacksize wienerbrød. Champagne, ingefærshots og morgenbitter ad libitum. Friskpresset juice, perfekt kaffe, raw bites (!), hjemmelavet syltetøj og nutella og meget meget mere. Konklusionen er, at jeg ville tage tilbage, bare for at få adgang til den buffet een gang til 🙂

Ved at købe opholdet igennem DuGlemmerDetAldrig, kan du give det som et gavekort, som modtageren selv skal booke – og så kan du bare håbe, at du bliver inviteret med. Hvis du tilmelder dig deres nyhedsbrev, så får du 10 procent rabat på første oplevelse – og du kan altid tilmelde dig nyhedsbrevet igen, hvis det ikke bringer værdi til din hverdag 🙂 Som jeg har sagt før, så vil jeg til enhver tid foretrække at give oplevelser fremfor ting, når jeg skal give (eller modtage) en gave.

Jeg er kommet på Lolland gennem hele min barndom, da alle mine bedsteforældre har levet/lever på spidsen af Lolland. Så for mig betyder en tur til Lolland, nærhed, ro og lav puls. Det er oplagt at kombinere et ophold i Bandholm med en vandretur i den skønne natur, som Lolland byder på. Vi havde medbragt to øl hjemmefra, og fandt et øde sted med fred og havudsigt, og det kan også kun anbefales 🙂

God søndag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

 

 

Anbefalinger

Bæredygtige gaver til mors dag 2018

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Søndag den 13. maj er det mors dag i Danmark, hvilket kan starte en tsunami af mere eller mindre velovervejede gaver. Vi har aldrig dyrket mors dag hjemme hos os, men har i de senere år har vi lidt oftere sendt en blomst i retning af drengenes bedstemødre – i taknemmelighed over al den hjælp vi har fået og får med drengene. Men generelt har jeg det lidt stramt med “bare fordi” mærkedage a la mors/fars dag, valentines day osv., fordi jeg i forvejen har svært nok ved at forholde mig til de gaver jeg får til jul og fødselsdage 🙂

Men hvis mors dag er en tradition, som I holder i hævd, så vil jeg her anbefale nogle bæredygtige alternativer til plastikdimser eller kemi-dryppende blomster.

Økologiske blomster

Vilde violer er en dansk virksomhed, der har specialiseret sig i at levere lokalt producerede og økologiske blomster. Og de er SÅ fine!

Vilde blomster

Mors dag falder jo i maj, og jeg vil til enhver tid foretrække at give eller modtage vilde blomster plukket fra den nærmeste grøftekant. De er gratis, bæredygtige og kan bare lægges på komposten, når de ikke er fine mere 🙂

Økologiske plejeprodukter

Benyt anledning til at introducere din mor til lækre, økologiske plejeprodukter, hvis hun ikke allerede er gået hippie-vejen i toiletskabet 🙂

Hjemmelavede gaver

Skru tiden tilbage til dengang du hjembragte et hjemmelavet ler-askebæger (!) fra fritten, og strik karklude eller en stempelkandevarmer til din stolte mor.

Spiselige gaver

Gaver, som kan spises og dermed ikke bliver til fyld og rod i hjemmet, er altid en god ting i min bog 🙂

Oplevelser

Giv oplevelser fremfor ting. Og gerne oplevelser, hvor du bruger tid sammen med din mor. Det er iøvrigt den gave, som jeg helst vil modtage fra mine egne drenge – både nu og senere. Og gerne denne eller denne. Men det er sikkert fordi jeg er sulten 🙂

God aften derude 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Anbefalinger meta-blogging

Om reklamer på bloggen og om meta-blogging

Som faste læsere ved, så har jeg skrevet på bloggen her siden 2014, og et af mine helt faste principper har været, at jeg ikke meta-blogger. Hvilket vil sige, at jeg har skrevet om mange ting, men ikke om selve det at blogge. Men en gang skal jo være den første. For jeg har nemlig lidt på hjertet om, hvad jeg egentlig gerne vil have, at min blog udvikler sig til. Gennem årene har jeg primært brugt bloggen som en form for dagbog over min jagt på et bæredygtigt liv, og lidt mere lavpraktisk, selvforsyning når det gælder min egen garderobe.

Siden jeg startede mine skriblerier, har blog-mediet i sig selv ændret sig fra at blive skrevet af en flok glade amatører, til i stor grad at være drevet af professionelle skribenter, der kan hyres af firmaer til at skrive om alt fra saftevand, flyrejser og pyntedimser, og har generelt bestået af en forherligelse af forbrug og shopping. Og som I nok kan regne ud, så er jeg ikke udpræget begejstret for den udvikling 🙂

Men jeg har en plan. Jeg vil bruge min lille-bitte del af internettet til at promovere de virksomheder, som i mine øjne gør et forsøg på at gøre en forskel og ikke bare sælger billige dimser fra Kina. Så I vil se reklamer i form af affiliate-links på bloggen – til virksomheder som jeg selv har kontaktet – og som jeg ønsker at give en forlomme foran i køen, til vores fælles fordel. Så hvis I kender grønne, bæredygtige virksomheder, som jeg burde kende, så kontakt mig gerne.

En blogger, som jeg virkelig føler har gjort et stort arbejde for at pushe små, bæredygtige virksomheder frem i verden er ERIN. Og hvis jeg kan gøre bare en promille af, hvad hun har præsteret, så skal jeg ikke bede om mere for min lille blog.

Iøvrigt, så vil jeg til enhver tid anbefale, at du ikke køber unødvendige ting, men bruger det du har i forvejen, låner dig frem eller undværer – før du køber hvad som helst, som du ikke har brug for. MEN hvis du rent faktisk mangler fx strømper, håndklæder eller rengøringsmidler, så overvej at bruge dine penge hos et mindre, lokalt, bæredygtige firma, hvor dine penge gør en forskel. Selv som dedikeret minimalist og købestops-entusiast, så bruger jeg faktisk også penge indimellem. Lad os samme stemme med de få penge, som vi rent faktisk bruger, og sende dem i retning af den verden som vi ønsker os.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Anbefalinger

Hvad jeg køber, når jeg køber

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket. 

Som dedikeret (lettere hysterisk) selvudråbt minimalist, kan de fleste nok regne ud, at jeg ikke er fan af at modtage eller give ting i gave. Medmindre der er tale om ting, som jeg eller modtageren rent faktisk mangler eller vil komme til at elske højt. Men efterhånden som lysene i lagkagen bliver flere, så bliver det sværere og sværere at finde på gaveønsker. Alene det udtryk – at finde på gaveønsker – siger lidt om, hvilken overflod vi lever med, når vi skal opfinde behov, bare for at andre kan købe en gave til os – fordi vi er så heldige at fylde et år mere. Kæphest much. Nej-nej 🙂

Min løsning er at give spiselige gaver. God chokolade, lakrids eller vin glæder de fleste, og så får modtageren ikke en vase mere til samlingen, som blot står og samler støv. En anden løsning er, at give oplevelser i gave. En tur ud og spise, til koncert, i biffen, i zoo eller bare en tur i skoven med madkurv 🙂 Men nogen gange kan det være svært at finde på en ny oplevelse, og der kan jeg helhjertet anbefale at give et gavekort til DuGlemmerDetAldrig, hvor du kan vælge alt mellem spaophold, luftballontur, madlavningskursus og grafittikursus. Så er der lidt inspiration at hente 🙂

Jeg har selv store planer om at invitere min kæreste med på spaophold i Sverige. Det ser så roligt og idyllisk ud. Og langt væk fra hverdagens larm og støj aka vores to drenge 🙂 Eller invitere en veninde med på champagne-smagning, og lade mændene om at holde ungerne skak imens. Det er store drømme på en helt almindelige tirsdag 🙂

Men en lille advarsel: Sørg for at sætte oplevelsen i kalenderen med det samme. Det er så ærgeligt, hvis gaven aldrig bliver brugt. Så havde det været bedre med en æske chokolade eller god vin 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Anbefalinger

Inspiration og lidt om første “skoledag”

Jeg vil anbefale jer at læse dette indlæg, hos Thea fra Nordrobe, hvor hun skriver så fint om de tanker, som hun gør sig i forbindelse med sin forbrugsfaste. Det er også min egen oplevelse i forbindelse med købestop og bevidst forbrug, at min taknemmeligheds-muskel bliver trænet af at holde en pause fra hovedløst at købe nyt, og derved få jeg ro til at glædes ved det, der kommer til mig og det som jeg allerede har 🙂 Denne taknemmelighed er også grundkernen i mit ønske om at leve med mindre. Når jeg omgiver mig med mine yndlingsting og fjerner det overflødige, kan jeg nemmere mærke efter, hvad det gode liv er for mig.

Apropos det gode liv, så havde jeg første arbejdsdag på min nye arbejde idag, og jeg stor-nød at starte dagen med en frisk cykeltur. At den så var til den meget friske side, på grund af vintervejret i disse dage, det kunne ikke fjerne min glæde. Men det er hårdt at starte nyt arbejde, efter så mange år det samme sted. Det føles lidt som første skoledag, og jeg glæder mig til, at jeg kan finde lidt bedre rundt, og kender lidt flere ansigter end jeg gør nu. Til gengæld er jeg helt sikker på, at den ekstra energi, som jeg bruger på at skifte arbejde, er godt givet ud, når det giver mig 1,5 timer ekstra med drengene hver eneste dag.

Nu har jeg fortjent strikketid, og et glas rødvin. Basta.

God aften derude.

-0-

 

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Anbefalinger

Om fagforeninger og om ikke at spare penge for enhver pris

Kloge, sjove Linda rejste en spændende diskussion her forleden. Hun skrev et blogindlæg, der gjorde mig klogere og nysgerrig på et nyt emne, som jeg ellers ikke har haft de store tanker omkring. Nemlig fagforeninger. Som jurist, så har jeg været medlem af DJØF siden 2002, hvor jeg startede på jura-studiet (jeps, det er vildt mange år siden, tak). Og jeg har aldrig tænkt, at det var en muligt at shoppe efter andre fagforeninger, for det var der, hvor jeg “hørte til”, og det sted, hvor jeg vidste, at jeg kunne ringe hen og spørge dumt, hvis det blev aktuelt.

Hop over til Linda og læs hendes indlæg, og lad mig endelig høre mere om, hvad du tænker. For nok er jeg er fan af at spare penge, men jeg ville aldrig selv droppe at være i fagforening for at spare penge, og jeg kunne, efter at have læst mere op på emnet, heller ikke finde på at skifte fagforening for at spare lidt penge. Det handler jo ikke om at spare for enhver pris. Basta.

God weekend derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

Anbefalinger

Bøger i min bogreol

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Efter min snak med søde Linda forleden, er det måske på sin plads at fortælle lidt om, hvilke bøger der rent faktisk har fortjent en plads i min bogreol og ikke bare henvises til fjernlageret – også kaldet mit lokale bibliotek 🙂

Bøgerne er delt i kategorier, som klart viser hvad jeg går og interesserer mig for 🙂

Mad

Slank året rundt af Jane Faerber. Jeg spiser ikke efter en særlig kur, men undgår (så vidt muligt) sukker, da jeg lider af PCOS og sukker derfor er virkelig skidt for min krop.

Vegansk velvære af Mia Sommer. Jeg spiser ikke vegansk, men jeg bruger bogen som inspiration til at få mere grønt i mig selv og drengene.

Børnenes køkken af Katrine Klinken. Bogen er fyldt med lækre billeder og nemme opskrifter, og er god til at lokke drengene med i køkkenet – også til at lave hverdagsmad 🙂

Strik

Blød begyndelse af May B. Langhelle. Den første strikkebog jeg købte, og en evig kilde til inspiration.

Strikk til nøstebarn af Kathrine Gregersen. Fyldt med enkle og fine strikkeopskrifter.

Oprydning/inspiration

Ryd op i dit rod af Karen Kingston. Lidt langhåret, men også meget motiverende.

Få tingene gjort af David Allen. Titlen siger det hele – bogen handler om, hvordan man bliver bedre til at droppe overspringshandlinger, og få tingene gjort. Jeg har læst den flere gange, og har ikke lært det endnu 🙂

Have

Økologisk have – selvforsyning til husbehov af Jens Juhl og Sølva Falgren. En god opslagsbog til den nye have-ejer med økologiske ambitioner.

Bobler-listen

Alle bøger af Trine Baadsgaard, som jeg finder evigt inspirerende.

Alle bøger af Signe Wenneberg. Hun skriver om genbrug, høns, have og miljøaktivisme. Jeg er kæmpe fan.

Der er selvfølgelig flere bøger i vores bogreol end hvad fremgår af listen overfor, men jeg rydder jævnligt ud, og sender bøger videre, som ikke bliver læst mere. Og bøgerne på denne liste er ved at være de eneste “overlevere” efter mange års udrydning og oprydning 🙂

Har du flere ideer til bøger, som jeg bare må læse?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Anbefalinger

Anbefaling: Sustain Yearly

De søde og dygtige mennesker fra Sustain Daily har endnu engang skabt et lækkert og inspirerende magasin for alle dem, som gerne vil have inspiration til et bæredygtigt liv, på den lækre måde. Ved at skabe et fysisk magasin, bliver det muligt at nyde inspirationen analogt, få følelsen af et fysisk produkt, og få en variation fra alle de digitale input, som de fleste af os får i vores hverdag.

Jeg har givet ordet til en af stifterne af Sustain Daily, nemlig Johanne, som skriver:

“Livsstilsmagasinet Sustain Yearly blev første gang skabt på baggrund af to frustrationer, som vi følte. Den første er, at godt content dør på nettet. Vi bruger timevis på at skrive en god guide, et tankevækkende essay eller en lækker opskrift. Men efter et par runder på facebook forsvinder det. Den anden frustration er, at vi ikke kunne finde gode magasiner som repræsenterede en anden livsstil; en mere langsom, eftertænksom og nøjsom livsstil. Hvor det gode liv findes i detaljen, i omtanken og langt væk fra skiftende trends. Jeg er stor fan af magasiner, og synes de kan noget særligt som medie. Blandingen af store billeder og fængende ord, giver mig en mulighed for en halv til en hel times fordybelse blandet med visuel inspiration.

Derfor har vi skabet Sustain Yearly – simpelthen fordi det ikke fandtes allerede – og vi ved at mange har brug for det. At elske magasiner skal ikke være et tabu eller guilty pleasure for os som prøver at leve mere bevidst. Lige nu prøver vi at få støtte til at trykke anden udgave gennem en crowdfunding kampagne på Kickstarter. Her kan du købe et magasin i forsalg og få det leveret til April. Det kan virke som lang tid at vente, men intet i magasinet har en udløbsdato. Der er guides til alle årstider, og masser af gode vaner til alle årets dage.”

Som dedikeret minimalist, er jeg generelt ikke fan af at købe magasiner og bøger, men derimod låner jeg begge dele på biblioteket, og køber kun de bøger, som inspirerer mig dybt, og har bevist at de “fortjener” en plads i min bogreol. Men jeg har magasinet fra sidste år, og kan helhjertet anbefale at købe både det gamle og det nye. Med magasinet får man mange timers inspiration, tankevækkende læsning, opskrifter og DIY. Men allervigtigst, så viser magasinet og Sustain Daily en vej til en mere bæredygtig livvstil uden sure miner, forbud og løftede pegefingre, og det tror jeg virkelig er en vigtig brik i at gøre det mere miljøvenlige liv tiltalende fra andre end frelste hippier som mig selv 🙂

Har du prøvet at støtte en kampagne på kickstarter før? Jeg er ret vild med, at man kan sikre sig, at der rent faktisk er efterspørgsel efter en vare, før man producerer den. Det er også bæredygtigt i sig selv 🙂

God lørdag derude.

PS. Bladet fra sidste år kan købes her.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin