All Posts By

Jane

9 In Minimalisme

Om langsomt løb, fine ord og et nyt projekt …

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Jeg elsker at efteråret er ankommet med lavere temperaturer, frisk luft og flotte farver lige udenfor mine vinduer. Regnen er jeg ikke vildt begejstret for, men den følger åbenbart med i år. Efteråret bringer mig også tit en fornyet lyst til at løbe. Jeg er dårlig til at løbe, når det er varmt og vil meget hellere løbe i kulden end solen. Det kræver lidt tålmodighed at bygge basis-løbeformen op igen efter et halvt års tid i dvale, og det er hverken hurtigt eller kønt, men jeg løber fordi jeg har lyst, så det gør ingenting, at processen er langsom.

Iøvrigt er det nu to måneder siden, at Den lille guide til minimalisme udkom og I har taget så fint imod den. Min lille bog er blevet anmeldt/anbefalet af nogle dygtige mennesker, og jeg vil gerne dele deres fine ord her.

Trine Kok

Trine Staberg Petersen

Ditte HedegaardTrine Staberg Petersen

Maria Hartmann Rosenquist

Heartbeats.dk

Hanne Justesen

Har jeg mon overset nogen, så sig endelig til – og det samme, hvis der gemmer sig mindre positive anmeldelser derude – jeg vil jo gerne høre begge sider af historien 🙂

Jeg er gået lidt i tankeboks de sidste par dage. Det har været lidt uklart for mig, hvad mit næste projekt skulle være, men nu står det helt klart – at jeg selvfølgelig skal lave den podcast, som jeg selv går og mangler. En eftertænksom podcast om minimalisme, livsvalg, bæredygtighed, privatøkonomi og alt det andet, som jeg skriver om her på bloggen. Jeg er ikke helt afklaret med formen endnu, men jeg tror bare, at jeg går igang og så kan vi jo tilpasse løbende, hvis det er helt skævt.

Vil du lytte med?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Et bæredygtigt liv

If you aim at nothing – you’ll hit it everytime … eller … wherever you go – there you are

Når vi taler om klimaforandringer, og bæredygtig udvikling, så bliver det hurtigt lidt fluffy og ukonkret. For hvad betyder “bæredygtigt”, er der egentlig grænser for vækst og vil vi satse på udvikling eller afvikling af vores globale økonomi? Med introduktionen af de 17 verdensmål har man forsøgt at gøre det helt konkret hvordan vi, der lever nu kan få dækket vores umiddelbare behov uden at vi fratager de fremtidige generationer samme mulighed for at leve deres liv.

Et gennemsyrende tema, når vi taler bæredygtighed er, at vi som menneskehed skal lære forskellen på ønske og behov. Det må være åbenlyst, at hvis vi ikke kollektivt ændrer vores forbrugsmønstre, så vil kloden hurtigt blive et ubehageligt sted at bo. Men midt i hverdagen med forældreintra, karrieredrømme, ferieplanlægning og jagt på status, så glemmer vi lidt, at mennesker også bare er dyr – og at vi stille og roligt er igang med at ødelægge vores eget habitat. Mennesker er ikke en løsreven race, der kan tænke sig ud over vores naturlige behov – vi er ikke engang tæt på at forstå hvordan de naturlige bakterier i maden vi spiser og vores egen mave-kultur arbejder sammen.

Vi fjerner os mere og mere fra naturen, som om den ikke er en del af os, og vi af den. Men jeg tror, at vi med verdensmålene kan have en fin chance for at skabe reelle forandringer til det bedre. Det er nemlig så meget nemmere at skabe handling, når vi har konkret mål at sigte efter.

Igen, som med alle andre problemer, så vil jeg gerne pitche minimalisme som svaret på hvordan vi lever det gode liv, uden at ødelægge for meget omkring os. Ved at sætte farten ned, forbruge markant mindre, søge det nære og finde oplevelser og dannelse i mødet med mennesker tæt på os. Jeg hørte en podcast idag, som omtalte muligheden for at rejse, som den eneste måde, hvormed man kunne møde anderledes mennesker og få udvidet sin horisont. Jeg vil foreslå de søde damer at deltage i en fælles middag på det lokale flygtningecenter, gå ind i frivilligt arbejde, hvor det er muligt at møde folk fra andre samfundslag og generelt give plads til tanken om, at vi ikke behøves rejse væk for at lære os bedre selv at kende. Vi er jo lige her. Det kræver blot, at vi tør skrælle al overfloden og travlheden væk, og lytte efter. Så er vi jo lige der. Jeps, jeg går all in på sur, gammel hippie idag.

Jeg kommer til at skrive mere om hvordan verdensmålene + minimalisme = det gode, bæredygtige liv – men nu vil jeg tage på date med min kæreste. Apropos det gode liv 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

3 In Økonomi

Mød FIRE-folket #7

Så er vi nået til det, indtil videre, sidste afsnit i følgetonen om FIRE-bevægelsen. Og denne gang giver jeg ordet til en sej singlemor, der giver den fuld gas på FIRE-fronten. Velkommen til Christina 🙂

Hvem er du?

Jeg hedder Christina Rosenquist og er en målrettet og ikke mindst en stædig kvinde på 37 år. I mit dejlige hus bor der to hunde, tre børn og så jeg selv. Der er også herfra, at jeg driver mine virksomheder, hvilket jeg bruger 50-60 timer om ugen på. Ikke just FIRE, men det er en del af planen, for at jeg få økonomien til at bære os alle, når jeg når min FIRE-dato. Jeg er oprindeligt uddannet i salg indenfor bilbranchen og har efterfølgende kørt som landsdækkende salgskonsulent for en mellemstor virksomhed. På sidelinjen har jeg altid været aktiv iværksætter og tog til sidst springet, blev 100% selvstændig og åbnede en privatpasningsordning og en konsulentvirksomhed.

Hvor langt er du nået i din FIRE-rejse?

Mit FIRE mål rammer jeg onsdag d. 1. April 2026. Så har jeg opbygget en formue og en passiv indkomst, der kan bære hele husstanden. Jeg har egentlig været på rejsen mod FIRE siden 2012, men det var først efter min skilsmisse i 2016, at jeg for alvor kunne begynde at følge drømmen om økonomisk frihed. I 2018 lagde jeg min helt konkrete plan for, hvordan rejsen mod målet skulle se ud. Mit udgangspunkt var milliongæld i huset, tre børn, der også skal have det godt og så et forkert mindset. Så jeg var ikke bedre stillet end nogen andre og det syntes jeg, er vigtigt at nævne. Idag er jeg rigtig godt på vej. Børnene er sat ind i tingene og er med på planen. Mit mindset er milevidt fra det jeg startede ud med og milliongælden er svundet betydeligt, samtidig med at min formue vokser hver dag.

Hvad er dit bedste sparetrick?

Mit bedste sparetrick må være, at klicheen med “mange bække små..” faktisk ER sand omend negligeret af rigtig mange. Hold nu op, der er mange penge at spare, selvom det kan virke som småbeløb – indtil man får lagt det sammen og ser slutresultatet!

Hvad sparer du ikke på?

Jeg er meget bevist om mit forbrug – surprice surprice. Jeg sparer steder, hvor andre ville få nervøse trækninger bare ved tanken om, at det var dem. Jeg har dog én ting – en luksusting i min verden – som jeg ikke har sparet væk og det er mit fitnessmedlemsskab. Det giver mig simpelthen for mange gode ting retur til, at det nogensinde bliver sløjfet.

Hvad var din bedste investering?

Min bedste investering er de hundredevis af timer, som jeg har brugt på at læse om økonomi, investering, selvudvikling og FIRE – viden er magt. Vitterligt. Det er er den investering, der er fundament for, alt hvad der nu bringer mig frihed på alle planer.

Hvad er dit bedste investeringsråd?

Så mit bedste investeringsråd er helt klart – invester i dig selv først! Bøger, YouTube, kurser, sparring, netværk – se at komme i gang. 

Kan alle gå FIRE-vejen? 

Alle kan gå FIRE-vejen. Punktum. Med stædighed, mod og viden har alle muligheden, uanset hvor de er i livet. At flere ikke gør det, men lader det blive ved drømmen, skyldes frygt. Frygt er simpelthen den største forhindring – tænk engang.

Hvad betyder det gode liv for dig?

Det gode liv bærer overskriften “Frihed” i min verden. Økonomisk uafhængighed og frigørelse af hamsterhjulet. Frihed kan sagtens indeholde arbejde – men det er 100% på min præmisser. Frihed er også nærvær i og med familien og livet generelt. Det er simple living – et liv uden ligegyldigt bras.

Hvordan ser dit liv ud om 5 år?

Om fem år er jeg meget tæt på mit FIRE mål – måske har jeg allerede nået det, hvis jeg strammer mig an. Og det kunne meget vel ske. Jeg har opbygget en endnu større viden og har minimum stadig én virksomhed.

Hvad er dit råd til en FIRE-nybegynder, som gerne vil i gang?

Sidder man derude og drømmer om FIRE, så er step et: Lån alt hvad du kan finde på biblioteket om emnet. Læs bloggen Mr. Money Mustache – læs den fra start til slut. Step to: Læg en konkret plan med definerbare mål. “Rig” er ikke et mål – ligesom “København” ikke er en adresse. Step tre: Sæt i gang og vær vedholdende.

-0-

Tak til Christina for at dele dine erfaringer. FIRE-føljetonen holder nu pause, og jeg vil lade privatøkonomi-delen få et andet format på bloggen – jeg vil nemlig gerne tale minimalisme og økonomi mere i dybden – for hvad betyder det i hverdagen, hvis du kun bruger penge på de få ting, som giver mening for netop dig – og dropper resten. Hvordan bruger du livsdesign til at skabe økonomisk overskud og mere frihed, og hvordan passer købestop ind i billedet 🙂 Mere følger 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

4 In Den store fælles efterårsoprydning

Den store fælles efterårsoprydning – uge 5

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Nåh, det tog lidt længere tid en forventet, ikke at få ryddet op, men at få skrevet indlægget 🙂 Jeg er i den priviligerede situation, at mit eget klædeskab kun indeholder yndlingsting, der ikke skal videre, og da jeg løbende rydder ud i drengenes tøj efterhånden som årstid og størrelse skifter, så var dette en nem opgave. Til gengæld så brugte jeg lige anledningen til at kigge alt arvetøjet igennem, og der var faktisk en del, der kunne sendes videre.

Jeg modtager løbende arvetøj fra veninder og familie, og køber også gerne genbrugstøj forud, og derfor kan tøjet godt ende med at hobe sig op. Jeg prøver at gøre mig umage for at kun at beholde det tøj, som jeg regner med at få brugt, men det lykkes naturligvis ikke altid. Da jeg kiggede tøjet igennem fandt jeg blandt andet 15 (!) par jeans i størrelse 140, så jeg beholdt dem, der havde størst chance for at blive brugt og sendte resten videre.

Kærestens klædeskab mangler stadig at få en omgang, men jeg lever efter “you do you”-principper, så jeg giver ham plads og fred, og på et tidspunkt bliver han klar til at rydde ud i tøjet. Intet godt kommer ud af at presse mine egne ideer ned over hovedet på ham (eller nogen andre 🙂

Næste uges kategori er en udfordring for nogen, og meget nem for andre:

Uge 5 – Bøger

Det kan nærmest være helligbrøde at foreslå nogen at skille sig af med bøger, men jeg vil vove den påstand, at du sagtens kan være en læsehest uden at eje alle bøger i verden. Jeg bruger det lokale bibliotek som mit fjernlager og tillader kun de allerbedste bøger, som jeg bare må eje, lov til at flytte ind i hjemmebiblioteket.

Jeg har samme holdning når det gælder salget af min egen bog. Hvis bogen har lært dig alt hvad den kan, så send den endelig videre ud i verden, så den være til gavn for andre. Eller lån den på biblioteket, hvilket bliver muligt fra foråret – det gør ikke mig rig – men det råd passer så fint med min egen overbevisning 🙂 Og det er nu også rart.

3, 2, 1, sæt igang 🙂

Hav en god søndag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Frugal Friday

Frugal friday

Det er blevet fredag, og dermed tid til at hylde alle de små nøjsomheds-hacks, som har sparet os tid, penge og CO2 i ugens løb.

I denne uge har vi/jeg:

  • Fundet symaskinen frem og fixet en syning, der var gået op i min yndlings redesignede genbrugsnederdel. Når skabet kun er fyldt med yndlingstøj, så giver det endnu mere mening at bruge lidt tid på at holde tingene ved lige, så de varer endnu længere.
  • Lavet endnu en uge-handling via Nemlig (ikke reklame) og selvom måneden ikke er gjort op, så ser det allerede ud til, at det koster os det samme som en normal handle måned. Og det sparer tid og beslutninger i ugens løb, hvilket er tiltrængt lige nu.
  • Købt efterårssko og cykelhjelme til drengene – det var hverken genbrug eller på tilbud – men lige de ting vi manglede. Vi kan tale meget om minimalisme og købestop, men min pointe er netop at droppe al shopping for “sjov, af “kedsomhed” eller for at “følge med” og blot købe de (ganske få) ting, som du reelt har brug for.
  • Takket ja til sammenskudsfrokost hos min lillebror i weekenden, hvor alle medbringer pålæg og overskud fra køleskabet. Det er en god måde at ses på, og få tømt ud i hele familiens køleskabe 🙂
  • Strikket i flere garnrester. Jeg arbejder på at komme i bund i garnlageret, så jeg nemmere kan overskue det jeg har. Du ved … minimalisme og all that jazz 🙂
  • Jeg bruger normalt ganske lidt penge på mig selv, da jeg er heldig at have en billig hobby og generelt bare er glad for de ting jeg har – men denne uge har jeg brugt en del penge på at ses ude med gamle og nye venner – og hver en krone brugt i den anledning var well spent 🙂

Vi har fået så mange fine henvendelser efter udsendelsen i søndags, og jeg er så glad for at vores budskab kom rigtigt frem. Det er så nemt at blive udstillet som klimatosse (ja tak) eller frelst (nej tak), hvis man går mod strømmen og taler for mindre forbrug. Men jeg tror virkelig oprigtigt på, at nøglen til et mere roligt liv, med mindre stress og mere overskud findes i at skære ned og vælge fra. Og være taknemmelig for de små og store ting i ens liv, som du har lyst til at vælge til. Og at minimalisme netop kan være løftestangen til at foretage disse fra- og tilvalg, og generelt kan være vejen mod et mere bevidst og godt liv. YAY 🙂

God weekend derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Minimalisme

Om at få taletid …

Siden jeg startede bloggen har jeg haft det lidt dobbelt med at søge opmærksomhed. Egentlig så hygger jeg mig godt her bag skærmen, og har rigelig larm og støj i min hverdag til at putte flere kanaler på. Men indimellem så får jeg mulighed for at få taletid andre steder. Jeg er blevet interviewet til Politiken og Femina.Jeg har snakket minimalisme på youtube, til sejeste Sarah på hendes podcast og været i go´morgenDK med søde Pernille og tale forbrug og investering. Og senest brugte jeg en halv dags tid med søde, dygtige Frank fra Tv2Lorry, hvor jeg fik lov til at fortælle om, hvordan vi har brugt minimalisme som løftestang til at skabe et liv med færre ting, og en hverdag, hvor vi har plads, ro og overskud (når det lykkes :).

Det falder mig ikke super-nemt at stille mig frem og tage imod tilbudet om taletid udenfor bloggen, men jeg vil så gerne sprede budskabet om, at (mit bud på) det gode liv findes i at leve bevidst, fjerne overfloden og skabe plads til de ting og oplevelser, som er vigtige for netop dig. Og det er min private form for klimakamp at tale om tilvalg og fravalg, købestop og om at finde dit “nok” i en tid, hvor der trods en vis grøn bølge, stadig tales i en kontekst af forbrug. Jeg vil gerne slå et slag for at sætte forbruget markant ned, købe ganske lidt, passe på vores ting og så bruge energien på andet end at være dygtige forbrugere, der for “hjulene til at dreje rundt”.

Nu vil den sure gamle hippie gå tidligt i seng. Hav en dejlig søndag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Frugal Friday

Frugal friday

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Så er det tid til frugal friday igen og efter en mere rolig uge er overskuddet til bloggen tilbage. Jeg er stor fan af at være ærlig omkring, at det ikke (heller ikke for mig) er muligt at gøre all the things på én gang, og hvis noget skal vælges fra, så bliver det bloggen.

I denne uge har vi/jeg:

  • bestilt mad via Nemlig – måske på overfladen ikke det mest sparsommelige valg. Men efter 1,5 måned med alt for travlt, så lå motivationen og inspirationen til at lave aftensmad på et ganske lille sted. Og vi løb flere gange tør for basale ting som mælk og havregryn. Not okay. Så søndag bestilte vi fire * aftensmad + diverse basis til ugens løb, og det blev leveret mandag aften i tide til madlavningen. En erfaring er dog, at vi skal nøjes med 3 gange aftensmad, for vi har stadig to omgange tilbage, da der er virkelig meget mad med (godt gået Nemlig), så vi måtte indlægge reste-dage også. Vi har aftalt at køre denne proces måneden ud og så om det bliver dyrere end en normal måned.
  • (igen) fravalt enkeltbilleder fra drengenes skole-foto. Vi er meget glade for gruppebillederne, men med en far i huset, der er hobby-fotograf, så klarer vi helst julegavebillederne selv og sparer de penge (og rod) 🙂
  • solgt overskudsgarn fra lageret. Jeg fik ryddet skufferne og en dame gik glad herfra med nyt yndlingsgarn – win/win 🙂
  • taget de sidste squash ind fra haven, og indarbejdet dem i madplanen.
  • fundet et vildt æbletræ med virkelig, lækre æbler. Storebror er den fødte klatrer, så han hygger sig med at klatre helt op i toppen og smide æbler ned til den bekymrede mor. Reglen for at sanke er, at man aldrig tager mere end en “hat-fuld”, årsagen er, at man ikke skal ribbe alt, så der også er noget til den næste der kommer forbi 🙂
  • taget første skridt til at tabe de 4 kg, der har fulgt mig siden i sommers, hvor arbejdet med at skrive bogen var så hårdt, at jeg trøstespiste alle de chips jeg kunne komme i nærheden af. Jeg gør mig meget umage for at tale (og tænke) pænt om min krop, og er generelt meget glad for alt det den kan. Men jeg nærmer mig også 40 og har en ide om, at hvis de nykomne kg får lov til at blive hængende, så tager de snart venner med. Nej tak 🙂 Iøvrigt tror jeg godt, at den faste læser her ved, at jeg aldrig ville tænke på at tabe mig for andres skyld – men jeg vil gerne blive ved med at have en rar krop at bo i, så den skal have den kærlige opmærksomhed den fortjener. Så på med løbetøjet, som iøvrigt er købt brugt eller arvet minus løbebh og sko, hvor vi aldrig går ned på udstyr 🙂 Løb er en super træningsform, nærmest gratis og ganske effektiv (når man kommer afsted :))

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Anbefalinger

Anbefaling: Sustain Yearly Familie

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Den 17. Oktober udkommer Danmarks første bæredygtige familiemagasin. Det er en særudgave af Sustain Yearly, udgivet af Sustain Daily.

Magasinet henvender sig især til forældre, der ønsker at leve mere bæredygtigt – hvad end det betyder for den enkelte familie. Til min store glæde, så indeholder magasinet også en række artikler, der henvender sig til os minimalistiske typer. Det glæder mig endnu mere, da jeg jo mener, at minimalisme er den ultimative klimakamp 🙂

Her giver jeg ordet til seje Johanne, der har lavet en liste over nogle af de spændende ting, som magasinet indeholder:

Oplevelser tæt på hjemmet

Vi har lavet en oversigt med 25 oplevelser og aktiviteter for hele familien. Lige fra det helt nære som at bygge et tæppe-fort til ideer til dagsture hele året rundt.

Yoga med børn

Yoga er kendt for at give større kropsbevidsthed og indre ro. Men vidste du, at man også kan dyrke yoga med børn. Yogalærer Emmamaria Vincentz viser 6 øvelser du kan lave sammen på måtten.

Klimaangst i alle aldre

Flere og flere børn bliver bekymrede for klimaet – ligesom deres forældre. Vi har snakket med en psykolog der fortæller hvordan man kan forebygge det og snakke med børn i alle aldre om den voldsomme klimakrise.

Verdensmål og tomater

Noget så simpelt som at dyrke en tomat og passe en køkkenhave kan have kæmpe effekt på børns læring og forståelse af verden. Vi gennemgår hvordan jord under neglene kan hjælpe dig med at kæmpe for FN’s verdensmål.

Tiny Living på havet

Vi har snakket med en familie der har solgt alt de ejer og nu lever på en båd sammen med deres to børn. Med solceller på taget og drømmen om det simple liv sejler de rundt i Europa og prøver at være så selvforsynende så muligt. 

Drømmen om en simpel jul

Vores alles yndlingsminimalist Jane har også fået plads i magasinet hvor hun åbner op omkring familiens ønsker om at få en mere rolig jul. Et ønske hun deler med mange familier. (

Et aktivitetshæfte for unge klimaaktivister

Sammen med magasinet får du også et aktivitetshæfte for klimaaktivister i alderen 6 til 12 år. Det indeholder en masse leg og læring som dit barn kan lave alene eller sammen med søskende og forældre. Vi har inkluderet; farvelæg et truet dyr; verdensmål quiz, Kryds og tværs om havet; en klima ordbog for alle aldre; nyheder fra verdens bedste nyheder og meget meget mere.

Med koden: “minimalistforældre” får du 10 procent rabat ved køb af magasinet.

Tak til Johanne 🙂

Iøvrigt, så har jeg sendt min største dreng afsted til fodbold – i silende regn – og på trods af mine snappy bemærkninger om, at den bedste måde at skabe robuste børn, er at lære dem at cykle i regn og modvind, så går jeg lidt hvileløst rundt og glæder mig bare til at han er hjemme og varm igen. Det er svært at være både den hårde mor og pyldremoren på samme tid 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Den store fælles efterårsoprydning

Den store fælles efterårsoprydning – uge 4

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Den opmærksomme læser vil have opdaget, at vi har sprunget en uge over. Jeg prøver ihærdigt at efterleve mit princip om at vælge til og fra, og ikke prøve at gøre alting på én gang. Og den sidste uge har budt på besøg af en flink journalist fra TV2Lorry, to dages seminar med arbejde og så holdt jeg foredrag torsdag aften. Så den sidste tid har jeg fravalgt alt bloggeri, fælles oprydning og sociale medier for at gøre plads til de ting, som jeg havde valgt til 🙂

Men nu fik jeg endelig tid til at klare ugens kategori. Det tog max 15 minutter at vende skabet på badeværelset på hovedet, få fjernet det overflødige, hvilket egentlig var skrald, der var endt i skabet, sorteret resten og få sat tingene på plads. Der er fint overblik derinde nu og jeg kan se, at vi er ved at løbe tør for ansigtscreme – så det er sat på handlelisten. Og så er jeg klar til næste uges kategori:

Uge 4 Klædeskabet

Næste kategori deler vandene. For nogen er tøj fyldt med følelser og for andre er det bare brugsting. Fælles er, at dit klædeskab skal indeholde det tøj, som passer til det liv du rent faktisk lever, og ikke det liv du ville ønske du levede. Mit mål er kun at beholde mine yndlingsting, og sende resten ud i verden 🙂

Jeg er jo lidt på forkant med oprydningen af klædeskabet, så jeg går både drengenes og mit eget skab igennem i ugens løb. Vil du med?

Iøvrigt så sendes indslaget på søndag kl. 19.30, hvis du vil se med 🙂

God weekend derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Den store fælles efterårsoprydning

Den store fælles efterårsoprydning – uge 3

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Endnu en søndag, og endnu engang ventede jeg til sidste dag på ugen før jeg fik klaret denne uges kategori. Og det kan godt ende med at blive en fin struktur resten af tiden. Søndag i vores hjem er ofte i lidt lavere gear, måske en legeaftale, lidt praktiske ting der skal ordnes, træning og klargøring til mandag morgen. Og der passer det fint ind at sætte en time eller to af til at vende bunden i vejret på et rum, og sætte familien i gang 🙂

Denne uge gjaldt det entreen, og jeg har virkelig glædet mig til at få sat skik på den igen. Drengene er vokset ud af nogle ting, årstiden var skiftet og kæresten er efterhånden blevet mør og kunne lokkes til at skille sig af med nogle af dubletterne, som han ikke bruger mere. Så status er, at der røg en masse til genbrug og nogle sko til storskrald, og freden er genoprettet i den lille entre.

Fik du ordet entreen denne uge? Og er du klar til næste udfordring?

Uge 3 – Badeværelset

Næste uges oprydningsmål er badeværelset. Endnu et rum, hvor dine minutter forsvinder som dug for solen, hvis du ikke får sat tingene så du nemt kan finde det du skal bruge.

Princippet er igen det samme. Ud med alle ting af skuffer og skabe, behold kun de ting, som du rent faktisk bruger/skal bruge indenfor overskuelig fremtid og videre med resten. Gør ikke dit badeværelse til museum over shampoo’er eller cremer, som du brugte engang. Brug det op, eller giv det videre. Og nyd den plads det skaber 🙂

Bonustip. Hav så lidt stående fremme som muligt – det gør det nemmere at gøre rent og holde rent.

God søndag derude 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.