Alle artikler af %s

Jane

Klimaforandringer

Om flyvning og passiv rygning

Jeg har tænkt over noget. Denne uge har budt på en tjenesterejse med mit arbejde, og dermed min første flyvetur i flere år. Jeg har bevist afholdt mig fra at flyve på ferie, da flyvning er én af de helst store klimasyndere. Og det virker lidt hult at bruge energi på at købe genbrug, mindske madspild og kompostere, og så smide 2-3 årlige flyveture med familien ind i programmet.

Men nogle gange så rammer virkeligheden, og arbejdslivets forventninger, og derfor tog jeg forleden turen til københavn lufthavn og videre op i de tyndere luftlag. Og det var på en måde nemt at lade som om flyvning kan være en uskyldig og naturlig del af hverdagen, da jeg først var tilbage i rumlen med at finde gate, vise pas og gå samme lemminge-gang som alle de andre passagerer i køen.

Men jeg fik også tanken, at egentlig så er flyvning den ultimative passive rygning. Røgen fra flyene fiser direkte ud i den luft, som vi allesammen gerne skulle kunne indånde sikkert, og så længe vi ikke har fundet en måde at sluse den dårlige luft ud af vores atmosfære, så bliver den hængende.

Hvis ikke det var fordi vi alle deler den samme atmosfære, så kunne jeg jo være ligeglad med, hvad andre gjorde. Men lidt som, hvis nogen tænder en cigaret i min stue, så påvirker forureningen fra flyveturen os alle sammen. Som en slags passiv flyvning 🙂 Jeg har ikke svarene, men vil gerne samtalen, for måske andre har fundet på en løsning.

Der er ikke noget væk. 

Lidt ligesom, at det er begyndt at gå op for verdenssamfundet, at der flyder plastic i alle størrelser rundt i vores verdenshave, i vores fødekæde og vores drikkevand, så må det også snart gå op for alle, at luften i vores atmosfære er nødvendig for alt liv på jorden, og at den skal beskyttes. Min tanke er ikke, at flyvning eller plastic skal forbydes. Men hvis vi fik gjort op med kampen om at være den billigste leverandør af mad, transport og tøj, og i stedet fokusere på at sikre, at den pris vi som forbrugere betaler, reelt afspejler den omkostning, som vores køb har for kloden som helhed.

Så hvis en virksomhed vil sælge tøj, som går i stykker efter få ganges brug, så skal de selv være med til at betale for oprydningen, hvilket vil sige, at når tøj hurtigt bliver til skrald, så skal de gøre udgiften til at skaffe sig af med skrald, til en del af prisen på tøjet. Så ville det ligefrem bedre kunne betale sig at købe kvalitet fra starten af 🙂

Og oveni flybillettens pris skal lægges de omkostninger, som flyvningen har for miljøet. Det ville efterhånden blive en dyr fornøjelse at flyve, når prisen for at rydde op efter et klima, som efterhånden får mit nyhedsfeed til at ligne noget fra en b-klasse katastrofefilm, skal lægges oveni billetten.

Jeg kan ikke helt undslå mig for at flyve i forbindelse med mit arbejde, men jeg ville ønske, at vi alle ville overveje en ekstra gang før vi sætter os ind i et fly. Er denne tur nødvendig? Kan jeg opnå samme resultat på en anden måde. Møder kan holdes via skype. Shoppeture kan holdes lokalt. Ferie med familien kan afholde hjemme, med bil eller tog.

Flyrejser og fast fashion har visse fællesnævnere. Ved at vælge slowfashion og togturen, og derved vælge den langsomme løsning, så vælger man også at tage tid til at have sjælen med sig. Jeg vil til enhver tid foretrække bilferien, hvor man når at se landskabet ændre sig, og rent faktisk opdager, at man er nået til et nyt land. Og ikke bare lander i lufthavnen, og pludselig er i et nyt land og et nyt klima. På samme måde vil jeg til enhver tid vælge slowfashion og den lille, men langtidsholdbare, nøje udvalgte og kvalitetsfokuserede garderobe.

Hvad tænker du? Flyver du ofte? Og anser du flyveturen som uundværlig som en del af det gode liv?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

Hippie-hacks

#hippie-hacks – kompostering

Dette er nok eet af de mere tvivlsomme billeder, som jeg har delt her på bloggen, men målet må hellige midlet, så I må overleve et billede af skrald 🙂

For en af mine helt store glæder ved at have fået en lille smule have, er at vi har fået plads til en kompostbeholder. Vi spiser forholdsvist sundt og laver meget af vores mad fra bunden, så en stor del af vores daglige affald er fra frugt og grønt. Jeg er opvokset på landet, og har derfor været vant til at alt grønt affald røg på komposten, så det har længe pint mig at måtte smide det i skraldespanden. Grønt affald kan, hvis det behandles rigtigt, blive til ny lækker jord, så det føltes lidt som at smide guld i skraldespanden.

Så samtidig med, at vores højbede rykkede ind i haven, fik jeg også endelig fundet den rigtige plads til komposten, og fandt en gammel (og meget billig) kompostbeholder på dba.dk. Vi har “arvet” kompostorme fra naboen, så nu er der godt gang i omsætningen af det grønne skrald, både fra køkkenet, højbedene og fra græsplænen.

Vi smider dog kun ca. 1/5 af græsset i komposten, resten ryger under hækken, hvor det både virker som naturlig gødning og hjælper med at holde ukrudtet nede. Jeg prøver at se vores have som et mini-kredsløb, og vil helst slippe for at køre noget af det grønne på genbrugspladsen, hvor det koster ressourcer at “slippe af med”, når det i stedet kan være til gavn i vores egen have.

For ikke at rende frem og tilbage til komposten flere gange om dagen, så har jeg omdøbt et gammelt dejfad til kompost-fad. Så i løbet af dagen ryger alt det grønne skrald i fadet, og så bliver det tømt som en del af aftenordningen af køkkenet. Og hvis vi har gæster og derfor laver ekstra meget mad, så tømmer vi bare fadet løbende. Jeg er stadig helt grøn 🙂 indenfor kompost, så jeg har ingen kloge ord at tilbyde jer, men hvis I vil læse mere om komposteringens fagre verden, så har Signe delt en masse viden. 

Tanken er jo, at efter et par år, så kan vi begynde at tømme ud i kompostbeholderen, og så burde alt det grønne skrald være blevet til lækker jord, som kan give os nye grøntsager. Jeg kan godt lide ideen om, at en potentiel byrde, nemlig skrald, kan blive til en ny ressource, uden at forlade vores egen matrikel. Det føles som en god måde at mindske sine miljømæssige fodspor 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Bæredygtige hverdagsvaner

Mere om de der dårlige vaner

Jeg læste et sted, at størstedelen af dit liv blot er en gentagelse af de samme daglige vaner, igen og igen. Hvilket burde betyde, at hvis du har gode vaner, så får du et godt liv, ikke sandt? Så hvorfor er det så svært at skabe og beholde de gode vaner? Jeg holder stadig fast i min nye morgenvane, hvilket blot har givet mig lyst til at kaste mig over min næste (ja, der er rigelig at tage af) dårlige vane.

Helt oplagt, og pænt ulækkert, er min vane med at bide negle. Hvis jeg kunne trylle, så ville jeg få den til at gå væk med det samme. Det er en vane, som er pinlig, umulig at skjule og som får mig til at se markant mere usikker ud, end jeg egentlig er. Jeg har svært ved at forklare, hvor vanen kom fra, men den sidder godt fast i min hjerne.

På en tæt andenplads er mit sukkerforbrug. Jeg har skrevet meget om mit forhold til sukker, og mine lange perioder på fuldt sukkerstop, efterfulgt af et overforbrug. Mon ikke der er nogle klassiske misbrugstendenser i det forløb 🙂 Og jeg ved, at det ville være SÅ godt for mig helt at lade være med at spise sukker.

På en samlet tredje, fjerde og femte plads, kommer min tendens til overspringshandlinger, som jeg har skrevet om igen og igen, men ikke er i nærheden af at komme til livs. Ligesom kampen mod snoozeknappen, så giver det at “overspringshandle” en følelse af, konstant at bryde aftaler med sig selv, og det er virkelig ikke en rar følelse at have i maven.

Så der er masser af dårlige vaner at gå i kast med, men jeg har en ide om, at det er bedst at ændre een vane ad gangen, så neglebideriet (adr … ja, jeg ved det godt) står først for skud.

Denne gang vil jeg også have fokus på mine fysiske omgivelser, og sørge for at holde mine hænder beskæftiget, så jeg ikke falder i. Her er en god undskyldning for at strikke noget mere – også gerne på arbejde 🙂

Jeg vil også prøve at huske på mit “hvorfor”, hvilket ganske simpelt er, at det er en ulækker og “umoden” vane, som jeg vil af med nu. Basta.

Til gengæld er timingen helt skæv, da jeg har travlt både hjemme og på arbejde, hvilket fremelsker alle mine dårlige vaner på een gang. Men på den anden side, hvornår er timingen perfekt – jeg tror aldrig – så nu skal det bare være.

Så 3 2 1 – sæt igang 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

Den Gode Historie

Om efterårsgarderoben og jagten på den gode historie

Første del af min kommende efterårsgarderobe er nu strikket færdig, monteret og vasket, og ligger klar i skabet til de første kolde efterårsdage. Sweateren er strikket i mit yndlingsgarn, højlandsuld herfra, så jeg ved at det holder sig fint i brug. Det gode ved uld er også, at det er selvrensende, så de eneste gange jeg vasker mine uldsweatre er, når de helt har mistet formen, og har brug for en vask og ligge-tørring for at blive fin igen 🙂

Jeg freestyler alt det, som jeg strikker, så når jeg bliver godt tilfreds med resultatet, så skriver jeg opskriften ned, får den testet, og sender den ud i verden til andre, som helst vil strikke efter en opskrift, og derved slippe for al “omstrikningen” 🙂 Mine opskrifter sælges her.

Mit skrivebord er iøvrigt fyldt med garn til efterårets projekter. Jeg har tænkt mig at strikke en sort lang, løs kjole, en cremefarvet bred sweater og den ultimative højhalsede grå sweater. Men erfaring har vist mig, at planerne kan ændre sig undervejs i strikningen, det er jo det sjove ved processen.

-o-

En anden ting, der mangler i min garderobe er en større udskiftning af undertøj og undertrøjer. Jeg har længe udskudt at få købt nyt basistøj, fordi jeg gerne ville finde en bedre løsning end den jeg valgte før, hvilket vil sige den butik som jeg tilfældigvis kom forbi, når hullerne i strømperne var blevet for store. Men når nu basistøjet er det eneste, som jeg køber fra nyt af, så vil jeg gerne lægge mine penge hos nogle ordentlige firmaer, som er med til at gøre en forskel for miljøet, og ikke bare vælger den nemme vej. Som jeg skrev om her, så leder jeg efter de gode historier og de firmaer, som gør en forskel.

Jeg har derfor modtaget en ladning lækkert økologisk bomuldsundertøj til test fra Dilling-underwear.dk til både mig selv, og de små og store drenge her i huset. Det er en skøn forandring at have et stykke nyt tøj i hånden, uden at det har følgeskab af den sædvanlige kemiske lugt, som meget nyt tøj ellers kan have. Jeg vender tilbage med mere information om firmaet, hvis deres tøj også holder godt i brug. Alle gode intentioner om miljørigtige produktionsmetoder er jo lidt spildte, hvis tøjet ikke holder særlig længe.

God aften derude 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

Bæredygtige hverdagsvaner

Det simple (mormor)-liv

I et lille hvidt hus på spidsen af Lolland, med udsigt til roemarker og med en meget velpasset køkkenhave, bor min mormor på 97 (!) år. Der har hun levet det simple liv, før det blev et hashtag, og gør det stadigvæk. Hele hendes liv har hun levet på landet, og det at dyrke køkkenhaven, og at sy og strikke sit eget tøj, har aldrig været et spørgsmål om tilvalg, men blot sådan man gjorde. Konceptet at forhindre madspild har aldrig rigtigt været på hendes radar, som noget særligt, men det er bare sund fornuft at bruge al maden, når nu man har brugt energi på at skaffe den til huse.

Mormor er en kæmpe inspirationskilde for mig, og også når det gælder strikningen. Hun har strikket hele sit liv, og har altid haft fokus på at strikke ting, som rent faktisk bliver brugt. Det har inspireret min egen filosofi om kun at designe og strikke tøj, som jeg kunne forestille mig at bruge i min egen hverdag. Nu strikker mormor kun strømper, da hendes øjne er blevet så dårlige, at det er det eneste hun kan. Men hun har stadig skabet fyldt af sweatre, som hun har strikket tidligere og passet godt på.

Mormors hus er som en tidskapsel for mig. Hun flyttede ind i huset året før jeg blev født, og det har derfor været kulisse til hele mit liv indtil nu. Jeg har leget i haven og stuerne som barn, og nu leger mine egne drenge de samme steder.

Drengene er vilde med deres oldemor, og har på deres egen måde forstået, at hun er noget helt særligt. Vi snakker meget om, at hun næsten er 100 år, hvilket er vildt sejt i deres (og min) verden. Jeg håber, at de også vil kunne huske vores ture til Lolland, når de bliver ældre. Og jeg kan mærke, at de bliver påvirket af den ro der findes i hendes nærvær. Og om ikke andet, så vil de kunne huske den dag, hvor oldemor tog gebisset ud, hvilket næsten skræmte livet af storebror 🙂

Jeg tænker tit over, at det er en kæmpe gave stadig at have nogle “gamle” tilbage i familien. Det skaber et vindue tilbage til en tid, hvor vores tilgang til ressourcer var helt anderledes, end den er idag, og jeg føler, at vi kan lære meget af, hvordan den generation lever. Bare tænk på, at din olde- eller bedstemor garanteret også lever et zero-waste-life, hun kalder det bare noget andet 🙂

Har du stadig “older” tilbage i din familie?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

Bæredygtige hverdagsvaner

Tanker om at ændre vaner

Jeg har tænkt (og skrevet) en del om at ændre vaner her på det sidste, hvilket naturligvis skyldes mit eget ønske om at ændre på nogle ting i min egen hverdag. Jeg har en del uhensigtsmæssige vaner og handlemønstre, som jeg gerne vil ændre, så jeg har kastet mig over den lidt tungere litteratur om, hvad en vane egentlig er, og hvorfor de kan være så svære at bryde. Jeg kommer med et par boganbefalinger senere, men for nu vil jeg bare dele min erfaring med den praktiske del af mit vane-projekt.

Som jeg skrev om her, så kæmper jeg for at få skabt en bedre morgen for mig selv, ved at droppe snooze-knappen, og “bare” stå op med det samme. Og den overraskende udvikling er, at jeg har holdt den nye vane hver-eneste-dag, det er så atypisk mig, at det også overrasker mig selv. En forandring fra, at jeg snoozede vækkeuret to-tre gange hver morgen til, at jeg står op med det samme, når vækkeuret ringer, og (noget søvndrukkent) går i gang med dagen.

Se på de fysiske omgivelser

Jeg tror, at min nye morgen-vane hænger så godt fast, fordi jeg har indrettet mine fysiske omgivelser, så det er nemt at følge de nye handlemønstre. Og det går ganske simpelt ud på, at jeg lægger min telefon, som også er mit vækketur, tre meter væk fra min seng. Den simple forandring, fra før, hvor den lå lige ved siden af sengen, har gjort hele forskellen.

Nu kigger jeg  ikke længere på skærmen som det sidste om aftenen. Og ja, det gjorde jeg HVER aften. Nu læser jeg, eller lægger mig direkte til at sove. Det holdt mig kunstigt frisk at kigge på skærmen før sengetid, og jeg endte altid med at ligge lidt for længe, og zappe rundt på ligegyldige sociale medier. Lyder det bekendt?

Forstå dit “hvorfor”

Samtidig er jeg virkelig motiveret lige nu til at ændre min morgen til det bedre. Jeg har følt mig som en super-dårlig voksen, når “aften-jeg” ikke kunne styre “”morgen-jeg, og det er lidt ufedt at starte dagen med at være sur på sig selv. Nu er jeg stolt hver morgen, hvor jeg kravler ud fra den varme dyne og går igang med dagen med det samme. (Oversat betyder det, at jeg slæber mig ud i bad eller kravler i mit cykletøj meget langsomt og med småbitte øjne – men jeg går igang med det samme. Det behøves ikke være kønt, bare det virker).

Timing kan være vigtig

Til sidst, så handler det nok også lidt om timing. Det er lidt nemmere at komme op og igang i denne tid, hvor det er lyst selv i mit tilfælde, hvor vækkeuret ringer klokken seks om morgenen. Jeg håber, at vanen har sat sig rigtigt godt fast når vi når til vinter, så jeg kan modstå kampen mellem den varme dyne og den kolde og mørke morgenluft.

Dog tror jeg ikke, at man skal lade spørgsmålet om timing styre sine handlinger alt for meget, for så kunne det være nemt at aftale med sig selv, at det aldrig er god timing at starte en ny vane 🙂

Giver det mening?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Strikkeopskrift

#DIY – Nemme strikbukser

Garn: Højlandsuld fra Garnudsalg.dk (løbelængde ca. 550m/100g). Bukserne strikkes med dobbelt tråd. Størrelser: 6mdr (12mdr) 18mdr (24mdr). Strikkefasthed: 18 masker og 24 pinde pr. 10 cm x 10 cm i glatstrik. Pinde: Rundpind (60cm) nr. 4 og 4,5. Strømpepinde nr. 4 og 4,5. Garnforbrug (cirka): 50 gram (60 gram) 70 gram (80 gram).

Bukserne strikkes oppefra og ned, og rundt på rundpind og strømpepinde.

Slå 80 (84) 88 92 masker op på en rundpind nr. 4.

Strik rib (en ret/en vrang) i seks omgange.

Bæltehullerne: Strik en omgang kun med retmasker. Næste omgang strikkes tre masker ret, herefter strikkes to masker sammen, og tråden slås en gang om pinden (dette laver hullet til snoren). Dette gentages på hele omgangen. På næste omgang strikkes alle masker ret..

Strik fire omgange rib (en ret/en vrang).

Skift til rundpind nr.4,5.

Hvis du ønsker stribede bukser skal der skiftes farve på næste omgang, herefter skiftes imellem de to farver i det omfang du ønsker tynde eller tykke striber. Striberne nævnes ikke mere i opskriften.

På næste omgang udvides med 10 (16) 20 (24) masker således, at du har 90 (100) 108 (116) masker på rundpinden.

Strik rundt, indtil det glatstrikkede stykke måler cirka 14 cm (16 cm) 18 cm (22 cm).

Fordeling af masker til hvert ben: På næste runde strikkes der 20 (22) 24 (26) masker, lukkes 5 (6) 6 (6) masker af, strikkes 40 (44) 48 (52) masker, lukkes 5 (6) 6 (6) masker af, strikkes 20 (22) 24 (26) masker.

Herefter strikkes benene på strømpepindene, ét ben ad gangen 🙂 Når det enkelte ben måler cirka 14 cm (16 cm) 18 cm (22 cm) skiftes til den samme farve, som den øverste ribkant er strikket i, og der strikkes rib (en ret/en vrang) i 8 omgange og maskerne lukkes af.

-o-

Hæft nu blot de løse ender, og lav en snor til den øverste ribkant 🙂

 

Hippie-hacks

#hippie-hacks – vilde blomster

En måde at få lidt farver ind i hjemmet, og skabe lidt forandring, uden at købe nye ting, kan være at sætte lidt friske blomster på bordet. Jeg har faktisk lidt svært ved generelt at holde liv i planter, men med afskårne blomster, så er det ikke meningen, at de skal overleve, og så skader det ikke mit grønne-fingre-ego, når de visner 🙂

MEN, og der er et men, jeg har aldrig brudt mig om at bruge penge på blomster, da det hurtigt bliver en dyr fornøjelse, og så stor glæde giver det mig ikke – det er jo ikke garn 🙂 Og da det efterhånden gik op for mig, at de fleste blomster du kan købe, enten er fløjet (!) til Danmark eller er dyrket i drivhuse og med masser af kunstgødning, så var det rent no-go.

Men siden vi flyttede på landet har der, i sommertiden, været fri adgang til grøftekanter, hvor der vokser det fineste udvalg af blomster, græsarter og grønne planter. Så de sidste to somre har drengene og jeg jævnligt plukket en lille buket til at sætte på bordet. Udvalget skifter i løbet af sommeren, hvilket bare gør det mere afvekslende at gå på blomsterjagt, fremfor at gå i en butik, hvor der er det samme udvalg året rundt.

En ekstra dejlig ting ved blomsterne er, at når de er visne kan de bare ryge direkte i komposten, og de har aldrig været pakket ind i papir eller plastik, så det er ren zero waste 🙂

Jeg har to små vaser, som jeg bruger til blomsterne lidt på skift, de er begge arvet fra familiemedlemmer, som ikke brugte dem mere, så nu har de fået nyt liv på vores spisebord. Når de ikke er i brug, så pynter de på vores reol, så de fylder ikke bare op i et skab et sted, hvor de bliver glemt.

Johanne har skrevet mere om blomster og bæredygtighed her.

Hvis du ikke orker, at støve rundt i grøftekanterne, så kan du købe blomster, der er dyrket økologisk hos Vilde Violer. Jeg kender ikke pigerne bag firmaet, men de laver de smukkeste buketter, så deres instagram-profil er også et besøg værd.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Genbrug

3 tips til at købe genbrug

En af de største positive overraskelser ved mit købestop, udover markant flere penge på kontoen og tanken om ikke at skabe efterspørgsel efter, at der skabes nyt tøj i en verden, hvor der er rigeligt til at klæde menneskeheden på i mange årtier, har været at opdage glæden ved genbrug.

Før mit projekt købestop købte jeg allerede en del genbrugstøj og -ting til vores store dreng, der dengang var baby. Særligt når det gælder babytøj, giver det ekstra god mening at købe genbrug, da mange får købt alt for meget tøj til de små, som de så vokser ud af, næsten før de får det på.

Men da jeg takkede nej tak til fast fashion, overforbrug og den konstante jagt på et shoppefix, men endnu ikke var i stand til at sy eller strikke alt mit tøj, så var det helt oplagt at lade turen i genbrugsbutikken blive en mere fast del af min hverdag. Og jeg har virkelig lavet mange fejlkøb igennem årene, men fordelen ved genbrug er dels, at det er rørende billigt, og dels, at jeg bare kunne levere tøjet tilbage til den samme butik, så andre kunne få glæde af det.

Efter flere år som genbrugsshopper er jeg ved at være så rutineret, at jeg er blevet god til (næsten) kun at købe det som jeg mangler og til at mærke om det er et potentielt stykke yndlingstøj, som jeg har fået fingre i.

Fokus på materiale

Når jeg går rundt i butikken, er jeg særligt opmærksom på det materiale, som tøjet er lavet af, og jeg går altid udenom det værste fast fashion, som udover at være dårligt for miljø og mennesker, også tit er lavet af dårligt stof, som hurtigt bliver grimt. Mærk på tøjet og hold det frem i lyset. Selvom det er brugt, må det ikke kunne ses, og jo bedre materiale du køber, jo bedre er det at have på, og jo længere kan det holde sig pænt.

Tænk i kategorier

Før jeg bevæger mig ind i en genbrugsbutik, så har jeg en ide om, hvad jeg leder efter. Jeg går ikke ind “bare for at kigge”, hovedløst forbrug bliver ikke smartere bare fordi det er genbrugstøj, der bliver købt for meget af. Min liste består af kategorier, fremfor et konkret stykke tøj. Eksempelvis, så manglede jeg “fint tøj” til en konference, hvilket giver lidt videre rammer for søgningen end, hvis jeg ledte efter en råhvid silkeskjorte.

Vær en årstid foran

Jeg prøver at være lidt på forhånd med at planlægge næste sæson før den rammer. Lige nu har vi det ene ben i efteråret (vel, hele sommeren har været efterårsagtig), og jeg er allerede ved at planlægge efterårsgarderoben. Let face it, jeg mangler ikke sweatre, men jeg har alligevel planer om at strikke et par stykker. Derudover, så har jeg opdaget, at jeg mangler hverdagssko og varmere cykeltøj, så det holder jeg øje med.

Bonustip

Ingen regler uden undtagelser, og nogle af de bedste genbrugsfund, som jeg har gjort, har ikke været planlagt eller særlig godt timet. Min all time yndlings-sommerkjole fandt jeg i slutningen af sommeren, og min elskede læderjakke anede jeg slet ikke, at jeg ikke kunne leve uden før jeg fandt den 🙂 Og blusen på billedet var også et “bonusfund”, som bare måtte med hjem.

Vil du dele dit all time bedste genbrugsfund?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Bæredygtige hverdagsvaner

#Hippie-hacks – stofservietter

Min stakkels familie har efterhånden lagt ryg til en del af mine forsøg på at bringe en mere bæredygtig levevis ind i vores hjem. Min seneste idé har været lidt sværere at overbevise min kæreste om, end de øvrige. Vores regel er, at jeg får 14 dage til at indføre den nye vane, og derefter evaluerer vi, hvordan vanen passer ind i vores hverdag.

Mit sidste projekt har været, at jeg har udskiftet køkkenrullen med stofservietter. Jeg købte en dug i genbrugen, og syede 16 stofservietter ud af den, ved at klippe dugen i firkanter, og sy et lille ombuk hele vejen rundt på hver serviet. Dugen kostede 15 kroner, så det er en ganske fin pris på cirka 1 krone stykket 🙂

Tanken er, at når stofservietterne kan genbruges utallige gange, så sparer vi en masse skrald, altså køkkenrullen, som i sagens natur kun kan bruges én gang. Det burde også spare lidt penge, hvis vi slet ikke køber køkkenruller.

Stofservietterne er placeret på spisebordet, og i de situationer, hvor vi normalt (og det er mange som børnefamilie) ville række ud efter køkkenrullen, så snupper vi blot en stofserviet i stedet for. Det sparer alt mellem 2 og 16 stykker køkkenrulle per måltid, alt efter antallet af gæster, og hvilken mad vi spiser den enkelte dag. Stofservietterne giver ikke ekstra vasketøj, da de ikke fylder særligt meget, og fint passer ind i den ugentlige 60 graders vask, som vi jo alligevel skal sætte igang.

Min kærestes anke går på, at det er besværligt at bruge stofservietterne (?) og at vi risikerer at løbe tør for servietter (?). Ikke verdens bedste argumenter, så denne gang har jeg ikke accepteret hans indvendinger imod den nye “vane”. Jeg er selv virkelig vild med at bruge stofservietter istedet for papir 🙂 Så indtil videre bliver stofservietterne på bordet – og jeg har gemt køkkenrullen for resten af familien 🙂

Kunne du undvære køkkenrullen?

God weekend derude 🙂