Jeg har skrevet meget, senest i minimalisme-bogen, om at sætte farten ned, skære det overflødige fra og om den magi, der opstår, når der kun er det vigtige tilbage. Men jeg har glemt selv at efterleve mine ord.
Jeg har løbet for stærkt, skrevet bog, skrevet strikkeopskrifter, skrevet blog, passet mit real-life-arbejde, passet børn og glemt at trække vejret. Selv nu, en uge inde i ferien kan jeg mærke, at jeg stadig ikke trække vejret helt ned i maven. Så nu trækker jeg stikket og koncentrerer mig om 1) ferie med familien 2) forberede mit næste foredrag til september 3) kede mig 🙂
I aften vil jeg gerne give taletid til endnu en FIRE-ist her på bloggen. Iøvrigt, så lover jeg, at næste deltager er en kvinde. Jeg prøver at opretholde en vis ligestilling her på bloggen, som den giga-rødstrømpe jeg nu engang er, men jeg er (indtil videre) stødt på ganske få kvinder, der går FIRE-vejen. Anyway, i aften giver jeg ordet til Christian – tak fordi du deler dine erfaringer, så vi alle kan blive klogere 🙂
Hvem er du?
Mit navn er Christian Lykke, jeg er 27 år, og jeg arbejder med Kvalitets Inspektør – QC/ Quality control indenfor svejsning, maling samt isolering. Jeg er i et forhold med en pige fra Holland, som jeg mødte, da jeg var på en jordomrejse.
Hvor langt er du nået i din FIRE-rejse?
Min FIRE rejse har været undervejs helt automatisk, da jeg har haft en god indtægt og har været god til at lægge til side. Det gik op for mig, da jeg købte mit hus og derefter lejede min kælder ud som en lejlighed, samt et stykke tilhørende erhverv, at mine passive indtægter fra bare disse to investeringer dækkede det meste af mine boligudgifter.
Som mine udgifter er pt, så er jeg 50% på min FIRE rejse. (40% via udlejning, samt yderligere 10% via Investering i P2P som månedligt giver et afkast på cirka 2.000 kr.
Hvad er dit bedste spare trick?
Mit bedste sparetrick er at få strømlinet sin økonomi og derved kun bruge penge på det som gør dig glad. Når du har fundet dine prioriteter – så estimerer du udgifterne dertil + de faste udgifter. Resten skal investeres. Det er vigtigt at komme igang med investering hurtigst muligt, da det jo er det du skal leve af efterfølgende, og der ingen grund er til at vente.
Hvad sparer du ikke på?
Jeg sparer ikke på rejser. Dermed sagt – jeg rejser ikke dyrt – men ofte. Jeg mødte min nuværende partner på en jordomrejse, hun er fra Holland, og har nu boet i Danmark i to år. Vi betaler 50% som minimum af vores rejser via AirBnB. Vi lejer et værelse ud i vores hus – det giver alt imellem 2-4.000 i måneden. Og når vi så rejser – fx 6 uger henover vinteren, ja så finder vi en til at leje vores hus i perioden – dette dækker mere end vores udgifter og hjælper igen til rejsen.
Hvad var din bedste investering?
Min bedste investering er på nuværende tidspunkt min bolig. Den kan overholde den amerikanske 1% regel – som betyder at man får 1% i måneden i leje af købsprisen på boligen. Den regel er svært at opfylde i Danmark, men det lykkedes. Jeg er lige blevet godkendt til en bolig yderligere, så jeg søger efter noget der kan komme i nærheden af den regel.
Hvad er dit bedste investeringsråd?
Det er nok bare at komme i gang, da det naturligvis er bedre at investere end at bruge pengene på tilfældigt forbrug. Man skal også starte et sted, og ved bare at komme igang så laver du dollar cost averaging. (= Du spreder dine køb over en lang periode. Derved køber du evt højt, men også lavt, hvilket skaber risikospredning).
Kan alle gå FIRE-vejen?
Alle kan gå FIRE vejen. Det er dog vigtigt ikke at være blind for det faktum, at det er nemmere med en indtægt på 1 million om året kontra 100.000.
Hvad betyder det gode liv for dig?
Det gode liv for mig betyder, at jeg ikke skal arbejde for penge, og derved kan vælge 100% hvad min tid går til. Jeg er lidt af en all or nothing type – og arbejder derved også 60 timer på 4 dage for tiden for at opbygge min økonomi til fremtidens investeringer – og dermed drømme. Derved, kan det måske blive naturligt svært for mig ikke at lave noget. (Jeg er ikke strand typen). Jeg overvejer at blive selvstændig, når jeg kommer lidt nærmere FIRE.
Hvordan ser dit liv ud om 5 år?
Jeg går ind for konceptet mini retirements, da jeg gerne vil knokle, men også leve i nuet. De sidste 2 år har jeg knoklet for at afbetale på huset, samt oparbejde økonomi til ny investering – men derudover har jeg også sparet sammen til en 2 årig rejse. Den skulle vi gerne komme afsted på her til september. (Mini retirement). Om 5 år, vil jeg gerne have startet familie, samt arbejde mindre end i dag.
Hvad er dit råd til en FIRE-nybegynder, som gerne vil i gang?
Få 100 procent styr på dine store udgifter. Hus, transport og mad.
1. Hvis du kan house hacke (det jeg gør) og derved bo gratis, måske med fortjeneste.
2. Cykel på arbejde, eller hav en lille økonomisk bil til deling.
3. Lav helst mad der hjemme. Så kan man stadig spise ude et par gange i måneden og derved nyde det. Det minder mig om et sparetrick, som vi gør brug af (vi bliver set noget skævt på af vores venner). Men for det meste når vi spiser ude, så deler vi hovedretten. Vi er simpelthen stadig mætte, og hvis ikke – ja så kan man jo spise en dessert Ikke fordi vi sparer penge på det, for det er en prioritering. Men vi spiser så hellere ude fire gange på en måned istedet for to. Derved overspiser vi heller ikke, smider ikke mad ud og føler at det er bedre for krop, miljø og pengepung.
-0-
Tak til Christian for at dele sin erfaringer mod økonomisk uafhængighed. Du kan nok regne ud, at jeg er særlig glad for tippet, der mindsker madspild. Det er godt på så mange måder 🙂
Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.
Siden jeg viste disse grydelapper på instagram har jeg fået utallige, ja ihvertfald to opfordringer til at dele opskriften her på bloggen. Og det gør jeg naturligvis gerne.
Slå 26 masker op på rundpinden. Strik perlestrik (en ret/en vrang over en vrang/en ret) frem og tilbage på pinden, indtil grydelappen er kvadratisk. Luk maskerne løst af. Hæft enderne.
Strik een magen til.
Stropperne
Klip to stykker læder ud, der måler 1 cm gange 8 cm. Og sy stroppen fast i det ene hjørne.
Jeg elsker det hjemmelavede, og følelsen af at skabe noget nyt helt fra bunden. Det kommer nok næppe bag på nogen, når man ser på bloggens navn, men jeg mener det virkelig helt alvorligt. I mit arbejdsliv kan jeg have svært ved at se et fysisk resultat af mit daglige arbejde, så det er vigtigt for mig, at min hverdag også giver plads til at jeg kan skabe noget håndgribeligt hver dag. Samtidig er det en f…-finger til det forbrugssamfund, som prøver at fortælle mig, at min samfundsrolle er at være forbruger – ikke borger – og at jeg bare skal købe løs for at holde “hjulene igang”. Det bliver et nej tak herfra.
Men samtidig, så skal vi ikke lade os forblænde af budskabet af “slowfashion”. Et skab, der bugner af hjemmestrikkede sweatre, som du ikke kan nå at bruge, er også overforbrug. Med denne blog, og min lille strikkebusiness, prøver jeg at opfordre til at sætte farten ned, planlægge din garderobe og kun sy og strikke det, som du rent faktisk kommer til at bruge. Ellers ender det i overflod og strikke-stress, og det var faktisk aldrig meningen med skaberiet 🙂
Så nåede vi igen til fredag og opsummering af ugens spare-tips og tricks. Denne dag er også startskuddet til fire ugers ferie, så det er en ekstra dejligt fredag 🙂
I denne uge har vi:
Prøvet at lave tøm-fryseren uge, men der forsvandt egentlig ikke så meget, så vi prøver en uge mere.
Fået overblik over opgave-bøger til ferien, og opdaget at vi havde syv liggende fra sidste år, hvor der max er lavet 1-2 sider, så dem får drengene besked på at arbejde videre med #ondemor.
Været i bogreolen, på biblioteket og lånt os frem efter ferielæsning. Jeg er fan af at købe bøger, men ikke når vi stadig har en stak, som vi ikke har læst.
Fundet garn frem til tre sommerferieprojekter – alt af garn fra lageret. Så det er nærmest gratis tøj, der kommer ud af det, hvis vi lader som om, at jeg aldrig har købt garnet 🙂
Talt med drengene om, at de får lommepenge i ferien. Så kan de selv lære at holde hus med pengene undervejs, og vi slipper for det konstante plageri. Vi gir dog også en is de fleste dage, så det er ikke synd for dem.
Vi har iøvrigt planer om at bruge et par aftener i ferien på at lave en 360 graders gennemgang af vores økonomi, forbrug, investeringer og fremtidige planer. Det tager nok førsteprisen for de mest uromantiske ferieplaner, men som privatøkonomi-nørd så glæder jeg mig helt vildt. Det er nemlig ofte i snakkene om fælles økonomiske planer, at man når frem til enighed om, hvad hverdagen, livet og fremtiden skal indeholde 🙂
Jeg faldt over denne video inde i verdens bedste facebook-gruppe. Sjældent har jeg været så enig med et budskab, og sjældent støder jeg på en mandlig udgave af mig selv 🙂 Magien ved at skabe noget med sine hænder, er efter min mening, at du skaber noget i verden, som før kun eksisterende i din hjerne. Du får noget til at dukke op (næsten) af den blå luft. Når jeg syr og strikker, så har jeg glæden ved at skabe lige det tøj, som jeg ønsker mig og jeg slipper for turen i magasin. Win-win.
Når jeg mangler noget nyt, så er første indskydelse ikke at købe det. Derimod har jeg følgende liste, som jeg går frem efter. Jeg undersøger om jeg kan:
Undvære
Bruge noget, som jeg allerede har.
Låne mig frem.
Lave det selv.
Købe genbrug.
Købe nyt, og bæredygtigt.
Købe det jeg finder.
Et eksempel på en non-shopper, som mig i aktion er grydelapperne på billedet ovenfor. Vores gamle grydelapper var blevet klamme og hullede, så selv jeg kunne godt se, at vi skulle have nogle nye. Et par timer med garn fra lageret og de var strikket op, og fik (efter en måned – tak overspringshandlingshjerne) sat stropper på – også fra lager. Så nu hænger der et par nye grydelapper i køkkenet, og de har kun kostet mig min tid.
Jeg har ofte heppet på, at vi skal blive bedre til at bruge vores penge på en måde, så vi stemmer for den verden vi gerne vil se. Og når jeg en sjælden gang køber nyt, så vil jeg gerne støtte virksomheder, der arbejder for en bæredygtig og gennemsigtig produktion. Nu er der kommet et redskab, hvor jeg kan finde svar på de spørgsmål, som jeg har lyst til at stille til virksomhederne – så de ikke kan nøjes med at svare på det, som de gerne vil fortælle 🙂
Stifterne bag Eachthing er århusianerne (med å!) Katja Meyer og Sven Philipse, som så behovet for at lade forbrugerne få mere skræddersyet information så de nemmere kan handle i overensstemmelse med egne værdier. De har lige vundet to iværksætter-priserfor deres ide og udvikling af platformen.
Det ergratis at bruge Eachthing, det kræver blot, at du bruger lidt tid på at tilmelde dig, og så kan du komme igang med at søge information og stille spørgsmål. Indtil videre er det kun fødevarevirksomheder, der er tilmeldt, men planen er også at udvide til tøj-produktionen. Jeg er vild med ideen, og håber, at I vil tilmelde jer, så de kan komme godt fra start 🙂
En klog mand (Aristoteles) sagde engang: “We are what we repeatedly do. Excellence then, is not an act, but a habit.” Jeg har før skrevet om, hvordan dit liv består af en lang række vaner, som du ubevidst gennemfører hver eneste dag. Og jeg mener, at det giver mening at se disse vaner lidt efter i sømmene. For i sidste ende vil dit liv, være summen af dine dage, og dine dage være summen af de små handlinger, som du udfører dagen igennem.
Derfor har jeg længe været nysgerrig på, hvordan man ændrer vaner – både fordi jeg selv har haft umådeligt svært ved det (bider negle på 30. år) og fordi de få gange (mit købestop og sejren over snooze-knappen), hvor det er lykkedes for mig, så er mit liv blev meget bedre end før. Derfor har særligt min kamp mod overforbrug af skærme og sukker fyldt meget for mig. For jeg ved, at når jeg knækker koden og genvinder magten over min kost og min opmærksomhed, så vinder jeg på den store bane. Jeg har læst meget, og skrevet lidt, om hvordan man rent praktisk kan ændre sine daglige vaner, så de bedre fører til det liv, som jeg/man/du ønsker. Og for hver gang jeg tager kampen op, så bliver jeg klogere på, hvad det kræver at ændre en fastgroet vane.
Særligt nu, hvor vi taler om at ændre vores kollektive vaner, så vi går i retning af en mere bæredygtig fremtid, så er det interessant at se nærmere på, hvad det kræver at ændre selv helt fastgroede vaner om bolig, transport, kost, ferie og det gode liv. Og nu, hvor det ser ud til, at forskernes værste mareridt står lige foran døren, så gad jeg gerne flere samtaler om, hvordan vi kollektivt ændrer den måde vi lever på, så skiftet kun gør vores liv bedre og bedre. Det tror jeg virkelig er muligt. Men det kræver, at vi alle vil tage vores del af slæbet mod et grønne samfund – og den del er jeg lidt mere spændt på.
Minimalisme handler efter min mening ikke kun om at omgive sig med færre ting, men også om at have færre løser ender at holde styr på. Rod i hovedet påvirker dig lige så meget, eller endnu mere, end rod i stuen. Derfor handler det om at stoppe de løse ender fra at opstå så nemt og overtage dit liv.
Hvis du, ligesom jeg, har svært ved selv at gribe de bolde, som du kaster op i luften, så er tricket at øve med de helt små ting. Når du har spist morgenmad idag, så ryd alt op med det samme. Skyl skål/tallerken/kop, sæt det i opvaskeren eller vask det op med det samme. Så er du allerede godt i gang. Hold fokus på opgaven hele dagen. Hvis du har været på tur, så læg sko, jakke og taske på plads lige når du kommer hjem. Hvis du ser en ufærdig opgave, som er hurtig at løse, så gå i gang og fortsæt til du er færdig.
Prøv at se om du ikke har lidt mere ro i hovedet når vi når til aften 🙂
Det er blevet fredag, og dermed tid til at hylde alle de små nøjsomheds-hacks, som har sparet os tid, penge og CO2 i ugens løb.
I denne uge har vi/jeg:
Hentet jordbær fra højbedene til morgenmaden hver eneste dag. Det er den ultimative form for luksus i mine øjne.
Lagt sidste hånd på et par nye grydelapper, lavet af materialer fra gemmerne – jeg skal nok vise frem lidt senere, når stropperne er syet fast. Det er absolut i småtingsafdelingen, men føles dejligt mikro selvforsynings-agtigt at kunne lave dem selv 🙂
Weekenden står på et par køreture, og de bliver med madpakke i tasken, og så kan vi nøjes med at spise de måltider ude, som vi virkelig vælger til, og nyder fuldt ud.
Givet noget mad væk, som vi ikke fik spist. Frugal Friday handler ikke kun om at spare penge, også om at spare på vores fælles ressourcer.
Fyldt iseren med frys-selv-is, så er det nemmere at tale ungerne fra de dyre is i is-kiosken. Så kan de være et positivt tilvalg, og ikke en træt forældres sidste strå. Det går livet så meget nemmere for alle.
Sat sidste hånd på min bog, som forhåbelig kan overbevise flere mennesker om, at det gode liv skal findes i at leve med – og forbruge færre ting.
Jeg har glædet mig meget til at dele dette indlæg. Efterhånden, som jeg har delt lidt om min egen investeringsrejse her på bloggen, har jeg fået en del spørgsmål om aktier og investering. Og da jeg stadig har meget at lære, og ikke vil dele min egne metoder, før jeg er nået længere, så har jeg fået den klogeste, sejeste kvindelige, iværksætter og super-investor til at dele sin viden med os. Så nu giver jeg ordet til Sarah Ophelia Møss.
Er aktie-investering for mig?
Personligt synes jeg at investering er for alle, hvilket også er mit yndlings hashtag. Der er absolut ingen grund til at hvorvidt vi investerer eller ej skulle afhænge af hvor i landet vi bor, hvilken familie vi har, hvor mange penge vi har, hvem der er i vores netværk, hvilket køn vi har osv. Der er en generel værdistigning på aktiemarkedet på ca 7 procent. Det betyder at sætter vi 10.000 danske kroner ind i aktiemarkedet i dag, lunter 10 år ud i fremtiden, så har vi nu 20.100 kr i stedet hvoraf 10.100 kr er afkast.
Hvis vi også havde tilføjet, lad os sige, 500 kr hver måned i de 10 år, havde vi haft 107.000 kr hvoraf 36.600 kr er rent afkast – “gratis penge” (som du får for at have taget en risiko, risiko ja, men faktisk er de 7 procent muligt med meget lav risiko. Det vender vi tilbage til).
Til sammenligning mister vi oceaner af penge til inflation i det nul-rente miljø som vi har i øjeblikket. Hvis vi har 100.000 kr stående i banken til nul i rente, så er købekraften faldet til 82.000 efter 10 år. Du kan altså købe for 18.000 kroner mindre end i dag. Der kan du vælge flere løsninger, investere som nævnt oven for, eller bare bruge de 100.000 kr nu – det er nemlig alt andet lige der hvor du får mest ud af dine hårdt optjente penge;)
Du kan selv lege med tallene på den app der hedder Savings Lab og høre mere om investering for begyndere i afsnit 1 af min podcast Ophelia Invest Talks. #investeringforalle
Hvad er værdipapirer?
Først så lad os lige vende begrebet “værdipapirer” som både aktier og obligationer hører ind under. Vi køber værdipapirer for at øge og/eller beholde værdien af vores midler. Det kan være med enten et kort eller langt sigte. Og der kan være flere årsager til at vi vælger at købe et specifikt værdipapir. Vi vil måske gerne støtte op om et selskab eller vi kan måske se at der er en fremtid for denne branche som vi gerne vil tjene penge på. Hvis vi er heldige lapper de over hinanden. Langt de fleste værdipapirer forventes at stige i værdi over tid. Aktier stiger som nævnt gennemsnitligt 7 procent om året hvorimod obligationerne tilbyder et stabilt men ganske lavt afkast.
Hvis en virksomhed skal bruge penge kan de skaffe dem på flere måder: 1) Den udsteder nye aktier, og afgiver dermed kontrol for penge. 2) Den udsteder virksomhedsobligationer, og låner penge af institutionelle og private investorer mod at betale en rente samt betale pengene tilbage når lånet udløber. 3) Den kan låne penge i banken under nogenlunde samme vilkår som med obligationerne. 4) Den kan få en institutionel eller privat investor til at købe sig ind i virksomheden, investoren får aktier, virksomheden får penge – og mister kontrol.
Hvad er en aktie
Når vi køber en aktie, som er et værdipapir, køber vi en lille bitte del af det selskab som har udstedt aktien. Det giver os ret til den værdistigning der skabes i selskabet over tid da vi kan sælge aktien på et senere tidspunkt til (forhåbentlig) en højere pris end vi gav for aktien da vi i sin tid købte den. At eje aktier i et selskab giver os også ret til at deltage i selskabets årlige generalforsamling ligesom det giver os ret til at få del i selskabets overskud, skulle det besluttes på generalforsamlingen, at selskabet vil dele hele eller dele af årets overskud ud mellem alle aktionærerne.
Man taler om tre forskellige typer obligationer med hver deres risikoniveau. 1) Der er statsobligationer, her låner institutionelle og private investorer penge til en stat mod at modtage en rente så længe lånet løber, ligesom de kan forvente at få hele det udlånte beløb tilbage igen. 2) der er realkreditobligationer som bliver udstedt af realkreditinstitutterne, når vi der låner penge til at købe hus eller lejlighed for. Dernæst køber institutionelle eller private investorer obligationerne og på den måde hjælper vi faktisk hinanden med at få råd til vores boliger – jeg synes det er lidt hyggeligt, når man stiller det op sådan 🙂
Begge disse to typer obligationer er meget sikre. Hvis vi holder os til Danmark og andre vestlige lande, bør der faktisk ikke være nogen risiko forbundet med det. Der er til gengæld heller ikke meget afkast at hente, kun få procent, hvis vi er heldige lige nok til at udligne inflationen som gerne skal ligge på ca 2 procent i gennemsnit.
Og så kommer vi til virksomhedsobligationerne. Her er der afkast at få. Men det er fordi vi her udsætter vores penge for større risiko. Her er det virksomhederne der gerne vil låne penge, og som i forklaringen længere oppe, kan virksomheden altså gøre dette ved at udstede virksomhedsobligationer. Det fungerer på samme måde som ved de andre. Der er et ratingsystem som er godt at være opmærksom på når man handler virksomhedsobligationer: Det går fra AAA som er de mindst risikable (med lavest afkast) til D som er mest risikable (med størst potentielt afkast).
Som med så mange andre steder i livet, så kan vi mere hvis vi er mange der går sammen. Så står vi stærkere. Sådan er det også når det handler om investering.
Noget af det vigtigste, når vi investerer, er, at vi får spredt vores penge ud over mange forskellige aktier/aktivklasser (aktivklasser: Aktier, obligationer, fonde, ejendom, råvarer (guld/olie) mm). Faktisk er spredning mest vigtigt, når vi ved mindst, for så er det rigtig svært for os at vælge “det rigtige”. Men det koster mange penge at købe mange forskellige aktier, og måske har vi bare 500 kroner om måneden som vi gerne vil investere.
Der kommer investeringsforeningerne på banen med deres smarte produkter: Fondene.
En fond er en kurv med mange forskellige aktier eller obligationer i. Så kan vi bare købe en andel af kurven og få en stor spredning på meget få midler. Man kan fx købe en fond med 1.600 forskellige aktier i for ca 150-200 kroner. Det er virkelig smart. Man skal selvfølgelig betale et lille gebyr for at få stillet produktet (fonden) til rådighed, og her vil vi naturligvis gerne have at gebyret er så småt som muligt. Gebyret hedder ÅOP, Årlige Omkostninger i Procent og den nævnte fond koster til eksempel 0,5 procent i ÅOP. Det er meget gennemsnitligt og en ok størrelse.
Der er også noget der hedder en ETF. Det er fonde der handles internationalt og som derfor har en lavere ÅOP. Det er dog ikke så attraktivt at handle ETFer skattemæssigt hvis vi handler for “frie midler”, det vil sige ikke selskabs- eller pensionsmidler.
Når vi skal handle værdipapirer skal vi først vælge hvorigennem vi vil handle. Der er særligt tre online platforme (børsmæglere) der er populære blandt private investorer: Nordnet, DeGiro og SaxoInvestor. Men vi kan også sagtens investere via vores egen bank.
Det vi skal være opmærksomme på når vi handler, er særligt de gebyrer der er forbundet med det. Det første gebyr er ÅOP. Det har vi allerede været inde på ifbm gennemgangen af investeringsforeninger og deres fonde. Og det er det kun der hvor ÅOP kommer på banen.
Næste gebyr er kurtage. Et fancy ord for handelsomkostninger;) De kan svinge rigtig meget fra den ene platform (børsmægler) til den anden. Jo mere du handler desto vigtigere er det at have fokus på kurtagen på din platform, men når det er sagt, så betyder det ikke alverden hvis du kun handler en lille smule en gang imellem, fx køber 10 DSV aktier og 10 fondsbeviser én gang om måneden.
Kort fortalt så er fonde attraktive at handle på Nordnet (uddybes nedenfor), SaxoInvestor er god til skandinaviske enkeltaktier, dog med den hage at vi skal handle for minimum 1.000 kr af gangen og DeGiro er god til amerikanske enkeltaktier, for dem kan vi betale frygtelig lidt for i kurtage der.
Der er et enkelt sted hvor vi kan få lov at handle uden at betale kurtage: Via Nordnets værktøj Månedsopsparingen. Her kan vi handle op til 4 fone månedligt som vi kan vælge på en liste inde i værkstøjet. Basically så giver vi en indkøbsliste til vores egen lille robot, hvor der står hvad den skal handle og hvor mange penge den må bruge på det. Og så går den ellers på shopping den 5. i hver måned.
Allerførst smider jeg lige dette begreb på banen: DCA. Det står for Dollar Cost Averaging og lyder måske lidt kompliceret, men det betyder bare at vi køber ind i samme produkt, med samme tidsinterval for samme beløb. Fx fonde, hver måned for 1.000 kroner. Så er du klædt på til at gå videre:)
Der er mange måder man kan opbygge sin samling af værdipapirer, eller portefølje som det hedder. Hvilken strategi der passer til en, afhænger naturligvis af forskellige faktorer. Hvor lang tid vil vi gerne undvære pengene? Hvor meget tid vil vi gerne bruge på at gå og holde øje med og passe vores investeringer? Hvor mange penge har vi at investere og sidst men ikke mindst – hvem er vi?
Overordnet set er der to hovedveje man kan gå: Enkeltaktier eller brede indeksfonde. Nogle sværger til det ene, andre til det andet. Man mange af os vælger en kombination. Det er jeg selv tilhænger af: En solid rugbrødsbund af fonde, store solide enkeltaktier som pålæg og evt nogle mindre selskaber, krypto eller andet sjov som karsen på toppen.
For 500 kr om måneden kan man med fordel oprette en månedsopsparing og købe ind i fx en bred global indeksfond (de dækker ofte den udviklede verden) og eventuelt supplere med en emerging market fond (der dækker mindre udviklede lande med potentiel større vækst/risiko).
For 5.000 kr om måneden kan vi både have månedsopsparingen med fonde men supplere med et par udvalgte solide enkeltaktier som vi med fordel stadig køber ind efter DCA metoden.
For 10.000 kr om måneden kan vi bruge flere penge på enkeltaktier. Vi kan fx vælge 10-20 store aktier fra Danmark og resten af Europa (der er valutarisikoen lavest) og købe ind i dem efter modellen: Aktie a, b, c, d, e i måned 1, aktie f, g, h, i, j i måned 2 og aktie k, l, m, n, o i måned 3. Og så starter vi forfra. Samtidig med at vi har vores lille rugbrødsmaskine i gang med fondene på månedsopsparingen ved siden af.
Hvis vi har en pose penge fra arv, salg af ejendom eller andet, kan vi med fordel stadig bruge principperne fra det ovenstående. Og grunden til at det er smart er, at vi vil være så frygtelig kede af, at sætte alle vores penge i aktiemarkedet på én gang, i fald det samlede marked falder 30 procent dagen efter. Vi vil gerne tjene penge, men det er faktisk mindst lige så vigtigt ikke at tabe penge.
Kan man investere bæredygtigt?
Hvis man gerne vil investere bæredygtigt, altså kun sætte sine penge i selskaber der aktivt tager ansvar for et grønnere i morgen, så kan vi godt det. Det er dog lidt en jungle at finde rundt i fordi det både er nyt og hypet. Der er mange selskaber og fonde der selv kalder sig grønne, uden reelt at være det.
Der findes en aktivt forvaltet fond (det betyder at de udvælger specifikke aktier under stor omhu, hvilket vi betaler for, dvs at ÅOP er højere). Den hedder SDG Invest. De er ekstremt committede til den grønne sag. Der er også Triodos fondene som man kan købe gennem Merkur Andelskasse. Af enkeltaktier kan man med fordel kigge på hvilke aktier der ligger i de fonde som jeg her har nævnt. Langt de fleste investeringsforeninger lader os nemlig kigge ned i hvad de har i de forskellige kurve.
Hvis du har klikket på nogle af de link der har været ned igennem dette indlæg, så ved du allerede at jeg har en hjemmeside, som er et læringsunivers hvor alting handler om penge. Der er artikler, blog, podcast, webshop osv. Det er særligt artiklerne og podcasten der giver instantly udbytte i form af viden om investering. Både artiklerne og podcasten kommer godt omkring det meste, og jeg vil altid gerne høre fra dig, hvis du har forslag til emner jeg kan tage op der.
Du er meget velkommen til det hele – the more the always merrier <3
Mit vigtigste budskab er: You’ve got this. Giv det lidt tid, læs lidt, spørg lidt, og så kan du inden længe kalde dig investor 🙂
Kærligst Sarah Ophelia Møss, Ophelia Invest & Forlaget Penge
-0-
Tusind tak til Sarah for at gøre os alle meget klogere. Hun har iøvrigt også udgivet bogen Den lille guide til investering, som er det perfekte opslagsværk til den nye investor.
