Search results for

sukker

0 In Et bæredygtigt liv

Sukker sucks

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Jeg har skrevet om mit had/kærlighedsforhold til sukker mange gange før her på bloggen, og jeg kan godt blive træt af at høre mig selv køre rundt i den samme rille. Ja, sukker er vildt dårligt for mig. Både fysisk og psykisk. Og ja, jeg burde virkelig ikke spise særligt meget af det. Men problemet er, at når først det ustabile blodsukker og den deraffølgende sukkertrang først har fat i mig, så er der ingen stopknap og jeg spiser alt sukkeret. Også det, som jeg ikke særligt godt kan lide.

Jeg synes, at min navnesøster har beskrevet det rigtigt fint, at hvis man har det som os, så er lidt aldrig nok – og at spise ting med sukker i, vil aldrig føre til en følelse af at have fået nok – men bare til lyst til mere og mere. Siden jeg fik diagnosen PCO, har jeg læst en del om hvad sukkeret egentlig gør ved en krop, som ikke kan tåle det. Og jeg har holdt mig helt fra sukker i lange perioder, hvor det er gået helt fint. Men, og der er et men, jeg ender ofte med en følelse af, at det er synd for mig, og jeg føler mig udenfor, når jeg skal have særkost. Og jeg mangler det sociale element, som det giver at dele kage eller slik på arbejde. Og det er også et tab af identitet ikke længere at være hende, som kaster sig frådende over slikskålen.

Til gengæld, så er jeg efterhånden ved at være så gammel, at jeg godt kan indse når jeg har skabt dårlige mønstre for mig selv, og jeg vil gerne gøre en indsats for at droppe de dårlige vaner een gang for alle. Og faktisk, så er jeg (stort set) stoppet med at bide negle, hvilket har været min ultimative værste dårlige vaner i maaaange år. Og det holder denne gang, hvilket har givet mod til mere.

Sukkerstoppet i denne omgang har varet 1½ uge, og det går faktisk rigtigt fint. Jeg bruger samme metode, som jeg har beskrevet her, og faktisk så holder min nye vane med at stå op med det samme, når vækkeuret ringer. Hvilket jeg er ret stolt over. Det er også gået op for mig, at jeg har brug for ikke at føle, at det er synd for mig. Så jeg har givet mig selv lov til at spise sukkerfrie alternativer, hvilket særligt giver mening fordi jeg ikke har droppet sukker for at tabe mig, men for at genvinde mit gode blodsukker, så jeg igen kan mærke, hvornår jeg rent faktisk er sulten, og hvilket mad der er godt for mig at spise.

Jeg tror, at fejlen de sidste par sukkerstop-forsøg har været, at jeg prøvede at lave en supermand og droppe alt snackeri, og det bliver bare for surt. Og hvis jeg føler, at det er synd for mig, så er jeg hurtig til at finde dårlige undskyldninger for at spise sukker igen. Og jeg kunne godt tænke mig at holde sukkerstoppet denne gang, sådan for alvor. Allerede efter 1½ uge kan jeg mærke, at min appetit er mere normal, min hud er pænere, min mave mere (lad os bare sige) regelmæssig, mit humør tusind gange mere stabilt og jeg “føler” verden igen. Så jeg har svært ved at finde en grund til at spise sukker igen. Så måske holder det denne gang – sådan for alvor 🙂

Har du nogle dårlige madvaner? Eller er du perfekt?

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

1 In Et bæredygtigt liv

Tilbage bag pindene og noget om sukker (igen).

Efter over en uge uden strikketid, er jeg endelig tilbage bag pindene. Jeg prøver at nøjes med et enkelt strikkeprojekt ad gangen, og de seneste uger har jeg arbejdet på at få den næste opskrift helt klar til udgivelse, og har nedprioriteret strikkeriet. Men jeg bliver rastløs når jeg ikke strikker, så jeg har startet et lille mellem-projekt, nemlig en lille BRISE.

Opskriften kræver kun to nøgler cottonwool fra garnudsalg, og jeg havde netop to nøgler i denne fine, lyse mintgrønne liggende i lageret. Planen er at strikke blusen med lange ærmer, hvis der er garn nok. Og så har jeg efterhånden samlet en bunke små nøgler cottonwool fra andre projekter, så jeg skal til at strikke et stribeprojekt for også at få bugt med resterne. Det gælder jo om ikke at spilde garnet 🙂

Ugens store projekt er, at jeg holder sukkerpause. Det er ikke første gang, og garanteret heller ikke den ikke sidste gang, hvor jeg forsøger at smide sukkermonsteret på porten. Generelt er jeg fan af alt-med-måde, og vil helst ikke forbyde mig selv at spise nogen form for mad – men det er netop problemet – sukker er ikke mad, det er kemi og det ødelægger min appetit-regulering og mit humør. Så nu prøver jeg først syv dage uden, og ser om jeg ikke kan overbevise mig selv om, at fordelene overstiger ulemperne.

Jane Faerber har tidligere skrevet om hendes erfaringer med at droppe sukker 100 procent, og jeg kan genkende en del fra hendes beskrivelse. Jeg har tidligere haft perioder på op til seks måneder, hvor jeg har holdt mig helt fra sukker, og det har føltes sundt og rart. Men hver gang er jeg gået tilbage til at spise sukker i mere eller mindre normale mængder, ofte på grund af en følelse af, at det er “synd” for mig, at jeg skal være anderledes. Men sukker i store mængder dulmer mine følelser, og får mig til at flyde med strømmen fremfor at leve et ærligt og fuldt liv. Og så vil jeg hellere undvære sukkeret.

Minimalisme startede med at handle om at fjerne overflødige ting, men har efterhånden rykket sig til også at handle om at fjerne dårlig energi og dårlige vaner fra mit liv. Og jeg tror på, at jeg kan leve et bedre liv, hvis jeg kan få stabilt blodsukker og rent faktisk spise det, som jeg har lyst til og som er godt for mig, og ikke bare det, som mit dårlige blodsukker dikterer.

Jeg er to dage inde i sukkerstoppet, og venter stadig på, at det bliver nemmere. Så jeg strikker indædt og messer: Det er bare en fase, det er bare en fase 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

0 In Frugal Friday

Frugal friday

Velkommen til en længe ventet fredag. Jeg er egentlig  ikke fan af at bruge energi på at tælle ned til weekenden, fremfor at være tilstede i min hverdag. Men jeg kan godt mærke, at jeg kæmper lidt med, at dagene er meget korte og mørke lige nu, og at jeg om tre uger starter nyt job, og jeg er altså lidt i nedtællingsmode allerede 🙂 Så fredagen er ventet.

Det betyder også, at det er tid til Frugal Friday, den ene dag om ugen hvor vi hylder de små nøjsommme hverdagshacks, som giver mentalt og økonomisk overskud, og måske også redder verden lidt, hvis vi er meget heldige 🙂

I denne uge har jeg/vi:

  • Spist rester, hvilket bare er et fancy ord for at spise mad, som vi ikke selv har lavet. Luksus, når det giver ekstra strikketid til mig.
  • Solgt mere overskudsstrik, men der er sjovt nok stadig meget tilbage. Det er en positiv sideeffekt af at være en minimalist, der kun reelt har få yndlingssweatre, som bliver brugt til døde, og være hurtig til at strikke, så færdigstrikken hober sig op.
  • Troet, at jeg var løbet tør for balsam, og glemt at købe nyt. Da jeg i ren desperation skruede låget af bøtten, viste det sig, at der var balsam til 2-3 uger mere inden i. Totalt tilfældig frugal-win.
  • Vi er en del på tur i weekenden, så jeg har sørget for at lægge ting, der ikke kan holde sig de næste par dage, på pause i fryseren. Vi smider bare ikke mad ud, basta.
  • Holdt sukkerstoppet godt kørende, vægten siger stadig minus 2-3 kg og halloween-slikket overlever nu i skabet, modsat før hvor sukker-mor-monsteret var på spil, så nu har vi fredagsslikket til drengene dækket til de næste 2-3 uger.
  • Apropos sukkerstop, så sparer vi også på, at jeg ikke falder i snack-fælden når jeg handler. Med stabilt blodsukker, så handler jeg bare det på listen, og nicht mehr.

Til gengæld, så er jeg overbevidst om, at det som vi sparer i snack-køb, det bruger vi på rødvin. Lad os kalde det balance. Eller noget.

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

 

0 In Vaner

Om at dulme følelser

Kender du bloggen Zenhabits? Jeg har læst den siden 2011, og den har været en stor inspiration til nogle af de vaneskift, som jeg løbende har arbejdet med. Leo, der skriver bloggen har været igennem en vild rejse fra storrygende, overvægtig og gældsat, til maratonløber, gældfri, zen-ninja og meget inspirerende. Jeg kan virkelig anbefale at læse langt tilbage i hans arkiv, der er mange kloge tanker.

Apropos, så læste jeg en artikel hos ham forleden om at dulme sine følelser, og den talte særligt til mig i den proces, som jeg er i lige nu med at komme til bunds i, hvorfor jeg ikke kan lægge min telefon mere væk i løbet af dagen. Hvorfor jeg endte med at spise alt-sukker-i-verden, og måtte sige helt stop. Og hvorfor jeg er begyndt at bide negle igen. Mit bud er (nok ikke overraskende), at det handler et forsøg på at dulme nogle følelser/tanker, som jeg ikke er klar til at forholde mig til.

Dels er der den evigt tilbagevendende frygt for at klimaforandringerne tager fart og ændrer verden så meget, at mine børn får en meget dårligere chance for at have et godt liv. Dels er jeg igen igang med et jobskifte, og har derfor samme ude-af-balance-følelse, som sidste gang – jeg kan heldigvis genkende følelsen og ved at jeg nok skal lande godt igen det nye sted. Men overgangen er svær for mig.

Og dels, så er jeg også gået lidt i tankeboks over mine små side-virksomheder, nemlig bloggen her og min strikkebiks, for hvis jeg nu skulle walk-the-walk og lade minimalisme trække ind i alle kroge af mit liv, er det så særligt bæredygtigt at have så mange jern i ilden? Jeg har ikke svaret, men jeg har en klar fornemmelse af, at jeg kender svaret – jeg skal bare skabe ro og plads i min hjerne til at kunne tænke mere klart. Og hvis jeg kan lade være med at dulme mine følelser med input og støj bare for en periode, så kommer svaret nok til mig.

Har du nogle følelser/erkendelser, som du flygter fra? Og hvad gør du for at give dem plads?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

0 In Vaner

Mere om vaneskift

Jeg er virkelig fejlet på at ændre mine skærm-vaner, og jeg er stadig i tænkeboks over, hvordan jeg kan gribe det bedre an. Så derfor vil jeg hellere dele noget, som jeg oplevede i morges. Mit vækkeur ringer kl. 6.00, hvilket ville have været utænkeligt for mig, før vi fik børn, men som nu er prisen for at kunne hente dem (forholdsvist) tidligt om eftermiddagen. Jeg har tidligere fortalt om min vej til at vinde over snooze-knappen på vækkeuret, hvilket har været særligt svært, fordi jeg bare aldrig har set mig selv som et “morgen-menneske”.

Men det lykkedes, og bortset fra en kortere periode i sommers, så sidder vanen efterhånden fast. Men dog ikke mere, end at nu hvor det er virkelig mørkt (og koldt) når jeg skal ud af sengen, så lyder den lille stemme om bare at liste tilbage under dynen, altså lige i baghovedet hver morgen. Og særligt imorges, hvor jeg var kommer lidt sent i seng, så talte den ekstra højt. Men jeg kunne så tydeligt mærke min stærke lyst til at være “sådan een som bare står op med det samme” og jeg holdt mit fortsæt og daffede direkte ud og i bad. Det er en lille sejr hver morgen, og det føles ret fedt at starte dagen med en sejr 🙂

Og sukkerstoppet holder også stadigvæk, nu på tredje uge, tror jeg nok. Og jeg er to kg lettere, har er markant mere stabilt humør og er forlængst på den rigtige side af den virkelig svære periode. Til gengæld så bider jeg negle igen og har ikke haft det mindste held med at skære ned på skærmtiden, så måske er det korrekt, at summen af laster er konstant. Pas. Send mere rygrad.

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

2 In Klimasorg/ Minimalisme

No shit sherlock

Nåh, men kan så konstatere, at efter tre dage med det her projekt, så har jeg det ligesom hende her. Altså, det havde jeg jo også før – det bliver bare så pokkers tydeligt, når jeg har opsat et målbart mål for succes, og så skyder helt umådelig langt forbi. Og det er måske også lidt naivt at gå fra maaange timer på telefonen til 30 minutter, but a girls gotta try. Så jeg går lige i tænkeboks om, hvordan jeg kan komme lidt tættere på mit mål end fandens langt fra.

Jeg har gode erfaringer med at droppe (nærmest) al hovedløst forbrug, med en markant pænere økonomi til følge. Og jeg har i lange periode holdt mig helt fra sukker – også i skrivende stund, hvilket også kræver en vis mængde tilpasning til nye vaner. Så hvordan kan jeg bruge de erfaringer på at kicke min telefon-afhængighed? Det tænker jeg lige lidt over …! Gode ideer modtages gerne…!

Og iøvrigt, No Shit Sherlock, hvor troede de, at mikroplast blev af? Fat det nu, der er ikke noget, der hedder “væk”. Lad os komme igang med at fixe problemet fremfor at tænke, at ude af syne er fint nok med os. SUK.

Således opmuntret. God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

5 In Minimalisme

Ugens vaneskift

Jeg har altid haft det lidt stramt med nytårsfortsæt, for hvorfor vente helt til første januar med at ændre noget, hvorfor ikke “bare” gå igang nu? Men på den anden side, så gav mine nytårsforsæt i 2014 startskuddet til en masse gode forandringer i mit liv. Og også denne blog, så jeg kan nok ikke afskrive fænomenet helt. Men fremfor at vente til januar, så har jeg valgt at indføre en ny kategori her på kanalen, nemlig ugens vaneskift, hvor jeg giver en ny vane en uge til at vise om den er noget værd.

Jeg læser meget om vaner for tiden, som en måde at tage minimalismen skridtet videre, og skille mig af med de ubevidste vaner, som skaber “rod” i mit liv. Og så vidt jeg kan læse mig til, så er hjernen dygtig til at effektivisere energi, så handlinger som vi gentager ofte, vil hjernen gerne gøre til en vane, så vi kan udføre den automatisk – uden at tænke. Hvilket jeg tænker må betyde, at det er muligt at “overskrive” en gammel vane, ved at gentage den nye tilpas mange gange, indtil hjernen lader den nye vane være den automatiske handling.

Så nu er planen at teste nye vaner – een ad gangen – og så kæmpe kampen for at få dem som giver mening for mig, til at sidde fast på harddisken. Det er forsøget værd. Første uges test er allerede overstået, og det var en gammel traver, nemlig mit had/kærlighedsforhold til sukker. En uges sukkerstop bekræftede mig kun i (igen-igen), at det er bedre for mig, når jeg spiser sukker i meget begrænsede mængder. Så nu er den vane accepteret ind i hall of fame, og nu skal den bare sidde fast 🙂 Eller noget.

Næste uges vaneskift er det konstante dimseri med telefonen. Nu vil jeg se, hvad en uge med max 30 minutters tid på telefonen kan gøre for min følelse af, at tiden forsvinder fra mig. Mon ikke der er en vis sammenhæng 🙂 Har du nogle vaner, som gerne måtte skride i svinget?

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

2 In Frugal Friday

Frugal Friday

Det er tid til endnu en omgang Frugal Friday her på kanalen.

I denne uge har vi/jeg:

  • Spist rester, hver-eneste-dag. Og det er hverken sørgeligt, tørt eller sølle. Det er oksecuvette med ovnkartofler og grøntsager denne ene dag, biksemad den næste og kartoffelsalat og frikadeller den næste. Alt sammen mad, som jeg slipper for at planlægge, handle ind til eller betale, og som ellers ville være blevet smidt ud(!). Ah, men altså…. Det gør mig så glad på alle niveauer.
  •  Ikke købt andet end lidt mad, primært mælk, havregryn og lidt frugt og grønt til at supplere op jf. ovenfor. Vi mangler intet, så vi køber intet. Lørdag skal vi til fødselsdag, så der skal købes en gave i den anledning. Men søndag = cykeltur med drengene i den lokale skov, hvilket er en ganske gratis fornøjelse. Så det har absolut været en billig uge.
  • Fået lappet et hul i vores sofa. Vi endte med at betale os fra opgaven, da der ligger et socialt værksted tæt på hvor vi bor, så vi sparede noget tid og støttede op om et godt initiativ samtidig. Win-win. Sofaen er købt via dba.dk for snart tre år siden, og den har allerede en del år på bagen, men vi er så glade for den og vil gerne smide lidt penge efter, at den kan holde i mange år endnu 😊
  • Fundet vej til tilbage på fuldt sukkerstop. Seks dage indtil videre (men hvem tæller :)), hvilket betyder at jeg ikke har spist resten af drengenes fredagsslik fra sidste uge, hvilket igen betyder, at vi ikke skal ud og købe nyt til denne fredag. Små wins gælder også. Og samtidig har jeg ”tabt” et kg (garanteret væske), fået pænere hud og et markant bedre humør. Virkninger, som ikke kan gøres op i penge, men som betyder meget for mig.
  • Gennemgået storebrors tøj og lagt en bunke væk, som er blevet for småt, og glædet mig ved tanken om, at det kan findes frem igen om et år eller to til lillebror.
  • Cyklet hver dag på arbejde, været tilfreds med min lille, men totalt yndlings genbrugs/slowfashion garderobe og slukket lyset i de dele af huset, hvor vi ikke opholder os. Ja ja, alle bække små og alt det der 🙂

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

1 In Et bæredygtigt liv

F…, det er mig, der er den voksne

Den sidste uges tid har jeg været presset på tid og overskud. Hvilket naturligvis ofte hænger sammen. Vi har holdt tre (!) fødselsdage for lillebror, jeg prøver at blive ferieklar på arbejde og samtidig lægger jeg sidste hånd på en ny strikkeopskrift og på mit nye kickstart-forløb. Alle mine hverdagshacks kan ikke redde mig fra at have bare lidt for meget om ørerne i denne tid. Bevares, det hjælper fint at skrive tingene ned og så gøre én ting ad gangen, men det skaber ikke ekstra tid ud af den blå luft.

Desværre, påvirker følelsen af at have for lidt tid, mig på den måde at jeg dropper løbeturen, spiser for meget sukker og bliver i skidt humør. Og allerværst, så bliver min lunte overfor drengene kort, og selvom jeg ikke vinder nogle pædagogiske første præmier normalt, så er jeg generelt stolt af mit moderskab og min evne til at tale pænt til mine drenge, se dem og være ærlig i mit forhold til dem.

Fast forward til i går eftermiddag, hvor Jane-tre-år-gammel siger følgende til mindstebarnet: ”Det må du selv om, så gider jeg i hvert fald ikke hjælpe dig”. Altså jeg kunne næsten have tilføjet ”og du må ikke komme til min fødselsdag” ? Mindstebarnet tager ikke videre notits af sin mor, men i situationen kan jeg så tydeligt mærke det lille barn i min egen mave, som føler sig overset, hundset med og med alt for mange bolde i luften, og jeg får lyst til at tage hende i hånden, og give hende en fridag fra alt voksenheden, til bare at være.

Som kloge Linda skriver, så er det fede ved at blive ældre, at man nemmere kan genkende tegnene på at have påtaget sig for meget og med alderen er det blevet muligt for mig at stoppe bussen før jeg ligger med halsbetændelse og en uges sygemelding af rent underskud. Så jeg skærer til og vælger noget fra, og øver mig i at sige skidt pyt til resten.

For heldigvis, så er det mig, der er den voksne, og jeg har alle muligheder for at tage ansvar for den gode stemning i mit eget liv liv. Så jeg kan hurtigt vende konflikten med mindstebarnet til, at vi fuldt ud er gode venner igen, og jeg husker, at vi er trætte og trænger til en rolig eftermiddag. Både mindstebarnet, moren og Jane-tre-år-gammel.

God dag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

2 In Vaner

Pralerier og mere om vaner

Jeg har helt glemt at prale. Og det er vigtigt at prale, synes jeg. Den opmærksomme læser har nok opdaget, at jeg arbejder meget med at ændre mine (synes jeg selv) dårlige vaner. Ud fra tanken om, at “størstedelen af dit liv blot er en gentagelse af de samme daglige vaner, igen og igen. Hvilket burde betyde, at hvis du har gode vaner, så får du et godt liv, ikke sandt?”

Og jeg har lagt en del arbejde i at ændre mine mindre hensigtsmæssige vaner – een ad gangen. Og faktisk, så går det rigtigt fint. Jeg er “stort set” sukkerfri på fjerde eller måske femte uge, har ikke bidt negle i mange måneder og står faktisk op med det samme når vækkeuret ringer – Hver Eneste Dag. Det havde jeg virkelig ikke set komme. Men jeg tror, at grunden til min succes skal findes i, at jeg gerne vil holde den gode stime kørende, når først den er etableret. Så da jeg først fik startet tendensen med ikke at snooze vækkeuret, så “tør” jeg ikke blive liggende bare een dag, for så er den gode stime ødelagt. Og det virker.

Det samme med neglebideriet. Da jeg først var sluppet af men vanen, så er der for meget på spil til at begynde igen. Og eftersom, at min længste pause i over 30 år var 14 dage, og jeg nu kører på mange måneder, så er det klart en win i min bog!

Sukkerstoppet er lidt en anden historie. Jeg har ingen ambitioner om aldrig at røre sukker igen, men jeg vil gerne fjerne den magt, som sukker tidligere har haft over mig og få et mere naturligt forhold til det. Og det betyder, at sukker ikke har en plads i min hverdag overhovedet, men skal være reserveret til særligt udvalgte treats, som jeg virkelig nyder. Lakrids-isen på sommerferien i Italien eller den helt perfekte jordbærlagkage i godt selskab.

Jeg er ret stolt over, hvor langt jeg er nået i årets første halvdel, og jeg skal selvfølgelig understrege, at mit arbejde med vaner handler som små justeringer af et liv, som ellers er til den absolut skønne side. Jeg er ikke ude på at blive perfekt eller bilder mig ind, at der venter et helt anderledes liv på den anden side. Men jeg har altid trivedes med at optimere forhold omkring mig, alt fra arbejdsgange i hjemmet, min økonomi og mit forhold til kæreste og familie. For mig er det en del af at leve et liv “med vilje” og med åbne øjne 🙂

Og jeg er ikke helt færdig endnu. Jeg er måske blevet lidt overmodig, men jeg har tænkt mig at kaste mig over to vaner i næste omgang. To vaner som på en måde hænger lidt sammen, og som også hænger godt sammen med mine ambitioner for 2018 om ro, bevægelse og fokus for jeg vil nemlig gerne skære markant ned på min tid foran en skærm og op for tiden brugt på min løbetræning. Og de ting hænger sammen på den måde, at appen Moment har fortalt mig, at jeg bruger mellem 2 og 4 timer på min telefon dagligt, og da appen slet ikke tæller min tid foran PC’en, så tegner det jo et skræmmende billede af, hvor min tid forsvinder hen. Så tanken om, at jeg ikke har tid til at begynde at løbe igen, den kan jeg godt pakke væk igen.

Så planen er klar. Tiden på telefonen skæres ned til max 60 minutter om dagen, og frekvensen af løbeturene sættes op til tre gange om ugen. Hvilket stadig burde give mig 2-3 ekstra timer om dagen til andre ting. Så deeeeet….!

Hep gerne på mig 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin