Search results for

shoppeliste

6 In Købestop

Shoppelisten 2018 #3

I forbindelse med mit selvbestaltede købestop her i august, så gik det op for mig, at jeg skylder jer en opdatering af min shoppeliste for 2018. Der er faktisk sket en del på den front i løbet af sommeren 🙂 Som noget nyt i forhold til de andre år, så har noterer jeg alle “nye” køb, uanset om de er rigtigt nye eller fra genbrug. Det giver et mere ærligt billede. Så here we go…

Shoppelisten for 2018:

  • Et par blå jeans (genbrug – januar 2018 – 300kr).
  • En sort habitjakke (genbrug – marts 2018 – 50kr).
  • En sort silketop (genbrug – marts 2018 – 10kr).

Tilføjelser:

  • Sort, glimmerkjole med åben ryg (genbrug – juni 2018 – 60kr).
  • Blomstret kjole til bryllup + kan bruge på arbejde (ny – juli 2018 – 600kr).
  • Sorte sko med lidt hæl til bryllup + kan bruges på arbejde (nye – juli 2018 – 900kr).
  • Sort kort kjole (ny – juli 2018 – 200kr).
  • Blå kjole til arbejde (ny – juli 2018 – 150kr).
  • Sort blondekjole til arbejde (ny – juli 2018 – 200kr).
  • Bh, der passer til kjoler med åben ryg (ny – juli 2018 – 150kr).

Så deeeet var lidt af en tilføjelse til garderoben, men helt i overensstemmelse med min plan om at opgradere min arbejdsgarderobe lidt efter jobskiftet, og åbenbart et dybt ønske om at gå mere i kjoler 🙂 Og pånær de to mere festlige kjoler, så er alt nyt i garderoben røget direkte i fast rotation her i den varme sensommer, og med et par sorte strømpebukser og en cardigan, så forbliver de i brug henover vinteren.

Når vi taler efterårsgarderobe, så mangler jeg stadig et par sorte ballerinasko, men der plejer dba at være leveringsdygtig. Jeg har ingen problemer med at købe brugte sko, andres fejlkøb er min vej til billige kvalitetssko 🙂 Og så har jeg lidt mere strik i hovedet, da jeg mangler en cardigan, der kan passe til mine nye kjoler 🙂

Jeg tror også, at jeg fik lovet en fuld gennemgang af min garderobe, som den ser ud. Er der stadig stemning for det?

God aften derude.

-0-

 

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

4 In Købestop

Shoppelisten 2018 #2

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket. 

Som jeg skrev forleden, så har jeg købt nyt til garderoben, og det er derfor tid til årets andet shoppe-indlæg – det første kan findes her.  I de første af mine købestops-år, opdaterede jeg kun listen, når jeg købte noget helt fra nyt af, men for at skabe fuld gennemsigtighed, så opdaterer jeg nu også listen med genbrugskøb. Det er nu engang dem, som jeg foretager flest af.

Shoppeliste for 2018:

  • Et par blå jeans (genbrug – januar 2018 – 300kr).

Tilføjelse:

  • En sort habitjakke (genbrug – marts 2018 – 50kr).
  • En sort silketop (genbrug – marts 2018 – 10kr).

Som jeg skrev sidst, så mangler jeg stadig at købe nye bh’er – men behovet er åbenbart ikke stort nok til, at jeg tager mig sammen – og jeg har stadig kik på disse. Og så mangler jeg virkelig et par helt sorte jeans – af samme model som de blå, som jeg købte i januar – og efter mange måneders eftersøgning på dba og diverse genbrugsbikse, er jeg ved at være mør. Så hvis nogen ligger inde med et par LEE, model Scarlett, str. 28/31, som de gerne vil sælge, så skriv endelig 🙂 Ellers må jeg bide i det sure æble og købe dem fra nye af.

Iøvrigt, så er det ikke fordi, at jeg har en særlig agenda om aldrig at købe nyt, men det virker bare som et gigantisk spild af penge, når jeg kan finde så meget sjovere og billigere tøj, til ingen penge, når jeg køber genbrug. Selv når banklånet er betalt af, og jeg er godt igang med at investere på vejen mod finansiel frihed, så har jeg svært ved at forestille mig at betale fuld pris for tøj igen. Jeg er SÅ meget gladere for indholdet af klædeskabet nu, end jeg var dengang mit tøjbudget var det ti-dobbelte.

Og det har aldrig været nemmere at blive klar om morgenen, end det er nu, hvor alt i skabet passer mig, og det meste passer sammen på kryds og tværs. Hvilket igen skaber mere ro og overskud i hverdagen. En ro og et overskud, som jeg ikke ville bytte for selv det mest velindrettede, stopfyldte walkin-closet 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

4 In Købestop

Shoppelisten 2018

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Jeg har tænkt lidt over, at da jeg startede mit købestops-projekt tilbage i 2014, da registrerede jeg kun nykøb. Hvilket vil sige, at da jeg gik over til primært at købe genbrug, så fremgik mine genbrugskøb slet ikke af min årlige shoppeliste. Og det føltes lidt som snyd. SÅ fra 2018 vil jeg føre en liste over alle køb til min egen garderobe, bare for at holde mig selv lidt i ørerne og vise, hvad jeg, som dedikeret non-shopper, rent faktisk anskaffer mig.

Og måske giver det endda mening at udvide listen med alle hjemmeproducerede stykker tøj – for at gøre billedet helt korrekt. Hvad synes du?

Indtil videre er listen ganske kort, og består af:

  • Et par blå jeans (købt som genbrug i januar 2018).

Men jeg regner da med, at listen bliver længere i løbet af året, og jeg vil absolut være åben overfor at købe nogle enkelte nye ting, hvis det giver mening i forbindelse med mit nye arbejde, som potentielt kræver en anderledes arbejdsgarderobe. Men det tager jeg efterhånden som behovet opstår.

Og så mangler jeg stadig at købe nye bh’er – jeg arbejder ikke ligefrem hurtigt på det punkt – og har stadig kik på disse, som ser vildt rare ud. 

Derudover, så mangler jeg et par sko mere til arbejde, så jeg kan skifte imellem de to par. Lige nu har jeg kun et enkelt par, og jeg tror, at det ville være sundt for sko og tæer at skifte cirka hver anden dag.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

 

 

2 In Købestop

Shoppelisten 2017

Vi endte med næsten at nå til slutningen af 2017, før jeg fik købt nok nyt til, at det gav mening at lave et samlet indlæg om købene. Jeg har ikke haft brug for at købe så meget nyt her i 2017, men vil gerne lave en opsamling før jeg glemmer de enkelte ting, så her er listen:

Shoppelisten for 2017:

  • Ny bikini (erstatningskøb).
  • 4 undertrøjer (basis/modtaget som gave fra Dilling-underwear).
  • 4 par underbukser (basis/modtaget som gave fra Dilling-underwear).
  • Ny bh (erstatningskøb).
  • Vinterstøvler (absolut erstatningskøb).
  • Fire par ankelstrømper (basis).

Hvis alt går efter planen, så behøver jeg ikke købe mere nyt i år. Det eneste jeg mangler er en overgangsjakke, som jeg regner med at finde på den blå avis, og så mangler jeg lidt arbejdstøj, men som jeg skrev, så har jeg købt stof til en bluse og to nederdele, så hvis de lykkes er jeg dækket ind året ud.

Det er blevet nemmere for mig at holde listen kort de sidste par år, og årsagen er, at de ting som jeg ikke selv kan/vil sy, jeans, habitjakker osv., er det blevet nemmere for mig at finde som genbrug, særligt fordi jeg ved hvad jeg leder efter, og derfor har nemmere ved at springe til, når de perfekte jeans hænger foran mig.

Det er i øvrigt lidt sjovt at tænke på, at de jeans som jeg skrev om her, de ikke holdt længe i skabet – de mistede hurtigt form og farve – men de tre par jeans som pt. er i fuld cirkulation, de er alle købt som genbrug og (med lidt lappe-arbejde) så holder de stadig fint. Hvis jeg havde et stramt budget, så ville jeg til enhver tid satse på at købe kvalitet som genbrug, fremfor at gå efter de billige tøj, som alligevel ikke holder særlig lang tid. Det vil klart være billigere i længden 🙂

Jeg har store planer om at lave et samlet indlæg med min fulde garderobe, ikke fordi jeg bilder mig ind, at jeg vinder nogen fashion-priser, men nærmere for at vise min måde at samle en funktionel, lille og højtelsket genbrugs/hjemmelavet garderobe. Men jeg er lidt lysmæssigt udfordret disse dage, så det må vente lidt.

God aften derude 🙂

-0-

 

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

4 In Købestop

Shoppelisten 2016 #2 og om at være en realistisk idealist

thumbnail_img_4306

En af mine planer for denne lørdag var at købe fødselsdagsgaver til et par søde fødselarer, hvilket bragte mig til det nærmeste storcenter, hvor jeg eller (knap så underligt) er en sjælden gæst. Jeg udnyttede lejligheden til at få opgraderet et par ting i min egen garderobe. Jeg købte et par nye sorte jeans, og en pakke nye underbukser, da jeg var nede på så få par, at jeg kun lige præcis havde til en uges brug, og det er bare for lidt.

Så hermed kan jeg opdatere årets shoppeliste over nyindkøb, således:

Tidligere i år:

  • Tre par underbukser (basis)
  • Fire par strømper (basis)

Nye tilføjelser:

  • Sorte jeans (erstatningskøb)
  • Fire par underbukser (basis)

Det trofaste læser vil vide, at jeg det sidste halve år også har købt en (højelsket) læderjakke i genbrugen, omsyet fire toppe fra min fars kone og redesignet nogle ting fra egen garderobe. Så jeg er kommet forholdsvis godt igennem i år uden at købe nyt.

Men, min strategi i forhold til nyindkøb er lidt min dårlige samvittighed, for med få timers shoppetid, så er det bare nemmest for mig at gå direkte i H&M, hvor jeg ved at tøjet passer mig, og at deres undertøj holder rigtigt godt i vask. Jeg ved, at det ikke er det “korrekte” valg, men jeg tror også på, at vi skal være ærlige overfor os selv om, hvad der kan lade sig gøre. Det er for nemt at slå os selv i hovedet over alt det vi ikke gør rigtig, godt nok eller fuldt ud, og glemme at fejre de ting, som vi rent faktisk gør.

Jeg har store ambitioner om at leve et bæredygtigt liv, men bæredygtighed er også at være realistisk omkring hvor langt idealerne kan bære. Min version af en bæredygtig garderobe betyder, at størstedelen af mit tøj er genbrug, og kun ganske få køb hvert år købes fra nye af. Og når shopping bliver nødvendigt, skal det helst gå hurtigt, og jeg skal vide hvad jeg kan forvente af de ting jeg køber. Det virker for mig. Så jeg springer glædeligt over, hvor gærdet er lavest, når det gælder nyindkøb.

Har du oplevet situationer, hvor realismen vinder over idealismen?

God aften derude 🙂

4 In Minimalisme

Shoppelisten 2016 og tid til forårsoprydning

foto1

Dagens genbrugsshoppetur bragte mig i kontakt med genbrugsverdenens enhjørning: Jeans, der passer helt perfekt. Jeg har længe anset det for umuligt at finde brugte jeans, baseret på det faktum, at jeg i forvejen er ret kræsen med hvordan de skal se ud og sidde, og på at jeans ikke kan sys om i samme grad som skjorte eller kjoler. Men idag lykkedes det, og jeg fik tilføjet et par sorte jeans til beholdningen, uden at bruge et “ny-køb”. Nu har jeg to par sorte jeans, som jeg kan skifte med, og da de er en fast bestanddel af min uniform, så er to par faktisk ikke for meget.

Anden del af tilføjelsen til shoppelisten var af den mere kedelige art, nemlig strømper og underbukser, og det kræver vist ikke den store forklaring. Basistøj erstatter jeg efterhånden, som det slides op. Selv med købestop gider jeg ikke rende rundt med hullede strømper.

Shoppelisten 2016

  • Sorte jeans (genbrug)
  • Tre par underbukser (basis)
  • Fire par strømper (basis)

I tiden op til vores flytning i oktober gav jeg den gas med at få ryddet ud i vores ting, ud fra devisen at vi kun ville medbringe de ting vi rent faktisk skulle bruge i det nye hus. Loft- og kælderrum blev ryddet, ting blev sendt til genbrug og solgt, og vi har fint kunne få plads til vores ting i det lille rækkehus med næsten ingen opbevaringsplads.

Men efter at have boet her i snart fire måneder har jeg opdaget, at der er en del hylder, skuffer og skabe, som ikke har været rørt siden vi flyttede ind, og jeg fornemmer at vi sagtens kunne tage en oprydningsrunde mere. Og hvilken mere oplagt tid at gå igang, end årets første forårsmåned. Så de næste 3-4 uger vil jeg gå alle skuffer, skabe, rum og skuret igennem for ting, der skal sendes videre ud i verden. Og som en ekstra bonus, så vil jeg afslutte oprydningen med en shoppetur, hvor jeg får købt de ting vi rent faktisk mangler (gerne købt brugt, hvis muligt), såsom en ny salt-peberkværn, der rent faktisk virker.

Når marts er ovre, skulle vi gerne stå med et endnu mere dejligt hjem, fyldt med de ting vi rent faktisk bruger og holder af.

God aften derude.

 

2 In Købestop

Den fulde shoppeliste for 2015

IMG_0016

Som en god afslutning på 2015, skylder jeg jer en opgørelse over årets køb. I hele 2015 noterede jeg de nyindkøb, som jeg foretog, og her er resultatet:

Shoppelisten for 2015:

  • Habitjakke (erstatningskøb)
  • 2 par strømpebukser (basis)
  • 4 par strømper (basis)
  • Vinterstøvler (erstatningskøb)
  • 2 par sandaler (erstatningskøb)
  • 3 lyse undertrøjer (basis)
  • 5 par strømper (basis)
  • 3 par underbukser (basis)
  • Pyjamasbukser (erstatningskøb)
  • Sorte jeans (erstatningskøb)

Min egen konklusion er, at mine nyindkøb for 2015 kan deles i to kategorier.

  1. Basistøj. Jeg har stadig ikke det store ønske om at købe undertøj og strømper brugt. Det kan sagtens lade sig gøre, men jeg vælger at lade være.
  2. Tøj, som jeg ikke selv kan/vil sy. Det gælder habitjakken, jeans og det meste fodtøj. Egentlig, så hører basistøjet også under denne kategori, man kan sagtens sy undertøj og undertrøjer, men jeg vælger at bruge min tid anderledes (på at strikke ).

Jeg er fint tilfreds med listen for 2015, og ser gerne, at 2016-listen holder sig i samme niveau. Forskellen er, at jeg gerne vil bruge lidt tid på at vælge bæredygtige alternativer, når jeg køber nyt i 2016. I de indkøb vil jeg læne mig lidt op ad Johanne fra www.bedremode.nu, som er så sød at lave guides til bæredygtig fashion.

En anden forskel er, at jeg vil notere alle tøj/sko-indkøb for 2016, og dermed også medtage genbrugskøb og køb af stof og garn til nyt tøj.

Så burde der være fuld åbenhed for alle pengene.

Efter to år med fokus på bevidst forbrug er det efterhånden blevet en vane at tænke i behov fremfor ønsker. Og jeg er blevet virkelig kræsen med hvilket tøj, der får lov til at blive i skabet. Og jeg har opdaget, at det er nemt at holde sig fra impulsshopping, hvis man sikrer sig, at alt tøj i skabet er yndlingstøj. Derfor vil jeg hellere have mindre i skabet, hvis bare jeg elsker alt tøj, der hænger derinde. Så føles det af mere. Min måde at opnå den følelse på, er at lave mit eget tøj, men hvis ikke jeg havde de krea-tendenser, så ville jeg fokusere på at købe få stykket tøj, men kun tøj som jeg virkelig 1) havde behov for og 2) elskede.

Har du en tøj-strategi?

God aften derude.

 

 

2 In Købestop

Opdatering af årets shoppeliste for 2015 #3

FullSizeRender (5).jpg

I disse årets sidste uger, har jeg været på shoppetur og tilføjet endnu et item til årets shoppeliste. En fast del af min hverdagsuniform er jeans, enten sorte eller mørkeblå, og mine sorte jeans var begyndt at synge på sidste vers.

Mit sukkerstop, som jeg endelig har fået tilbage på skinner efter mange måneders pause, har gjort at jeg har tabt mig lidt, og kombineret med at mine sorte jeans var blevet mindre elastiske efter et års intens brug, betød at et par nye måtte til.

En af bivirkningerne ved en lille garderobe er, at der ikke er plads til tøj, der ikke virker. Det bliver tydeligt med det samme, hvis der er bænkevarmere i skabet. Jeg har brugt den sidste måned på at lede efter genbrugsalternativer til at erstatte de sorte jeans, men jeg har ikke fundet et godt bud, og valgte derfor at købe et par helt nye.

Jeg havde naturligvis helst købt genbrug, men jeg vælger den pragmatiske vej på grund af den realitet, at jeg med fuldtidsjob og to mindre børn, nogle gange er nødt til at fravige det ideelle valg til fordel for det, der kan lade sig gøre. Shoppelisten for 2015 ser derfor nu således ud:

Shoppeliste 2015 (købt fra ny):

  • Habitjakke (erstatningskøb)
  • 2 par strømpebukser (basis)
  • 4 par strømper (basis)
  • Vinterstøvler (erstatningskøb)
  • 2 par sandaler (erstatningskøb)
  • 3 lyse undertrøjer (basis)
  • 5 par strømper (basis)
  • Pyjamasbukser (erstatningskøb)

Nye køb:

  • Sorte jeans (erstatningskøb

Ud over de nye jeans, har jeg købt nyt garn til en tynd sweater til mig selv, som erstatning for en eksisterende sweater, som næsten er slidt op. Og silkestof til to nye toppe til arbejde, til at aflaste dem jeg allerede har. En anden udfordring ved en lille garderobe er, at tøjet bliver slidt hurtigere, men det er en lille pris at betale for at have sit yndlingstøj (i uld og silke) på hver eneste dag 🙂

God weekend derude.

 

 

6 In Minimalisme

Shoppelisten 2015 #2

fotoPå denne skønne sommeragtige forårsdag vovede jeg mig ind på Strøget med en meget specifik indkøbsseddel i hånden, og foretog årets anden runde af nyindkøb. Dette indlæg er derfor en opdatering af shoppelisten for i år.

Shoppeliste 2015:

  • Habitjakke (erstatningskøb)
  • 2 par strømpebukser (basis)
  • 4 par strømper (basis)
  • Vinterstøvler (erstatningskøb)

Nye køb

  • To par sandaler (erstatningskøb)
  • 3 lyse undertrøjer (basis)
  • 6 par underbukser (basis)
  • 5 par strømper (basis)
  • Pyjamasbukser (erstatningskøb)

Det kan virke voldsomt at købe to par sandaler, men jeg har længe ledt efter det rette par. De skal være flade, lavet af læder og med blød sål, så de er behagelige at gå langt i, men stadig fine nok til at bruge på arbejde. Da jeg endelig fandt den rigtige model købte jeg dem i både lys og mørk, så er der langt tid til at jeg skal forholde mig til sandaler igen 🙂

Basis tingene giver nok sig selv. Selv det mest inkarnerede købestop må vige for hullede strømper og undertøj. Det er livet simpelthen for kort til.

Mine pyjamasbukser måtte opgives for to måneder siden, da de ikke kunne hænge sammen , og jeg har nu endelig taget mig sammen til at få købt nogle nye.

Ingen af mine nyindkøb er foretaget på baggrund af overvejelser om bæredygtighed eller økologi. Det er pigerne bag www.denlillerecessionista.dk www.bedremode.nu og www.ganskeenkelt.dk meget bedre til at forholde sig til. Min tilgang er markant mere lavpraktisk.

Jeg køber mine basisvarer der hvor jeg plejer, og hvor jeg ved at de holder godt i brug og passer godt til min kropsform. Ved at bruge de ting jeg køber “op”, så ved jeg også, at jeg får fuld valuta for det miljømæssige fodprint som produktionen af tøjet har efterladt.

Før min tur på strøget var jeg forbi biblioteket. Så nu venter der er en festlig lørdag aften med nyt læsestof. I forbindelse med mit declutter-projekt er jeg blevet mindet om, hvor fedt det er at kunne låne bøgerne i stedet for at eje dem. Og hvis jeg endelig skulle finde en bog, som jeg ikke kan leve uden, så kan jeg roligt købe den og vide, at den har en reel værdi for mig. En form for bog trial-run, det er da smart.

God lørdag derude 🙂

6 In Købestop/ Minimalisme

Shoppelisten 2015 og noget om at dele

foto4444Jeg har shoppet. Blot 10 dage inde i det nye år, med proklameret opstrammet købestop for 2015, skal jeg allerede skrive første shoppeindlæg. Men der er tale om forventede og tiltrængte køb, så jeg forventer ikke at det skaber en trend for årets gang.

Shoppeliste 2015:

  • Habitjakke (erstatningskøb)
  • 2 par strømpebukser (basis)
  • 4 par strømper (basis)
  • Vinterstøvler (erstatningskøb)

Habitjakken er købt som (endnu) en erstatning for dem jeg smed ud sidste år pga. slid. Jeg købte en ny sidste år, hvilket viste sig ikke at være nok, så derfor denne tilføjelse.

Vinterstøvlerne er en erstatning for dem, der “druknede” i skybruddet sidste efterår og de skulle købes i vores juleferie, så jeg var sikker på at få det gjort inden vores skiferie 🙂

Ingen af mine køb er gjort på januar-udsalg. Min holdning er, at når jeg køber så lidt som jeg gør, så er det vigtigste for mig, at jeg finder den rigtige kvalitet og pasform og prisen er derfor mindre vigtig.

I 2010 købte jeg en silkekjole til min (nu) store søns barnedåb. Siden da har jeg brugt den virkelig meget, både til fester og på arbejde. Og både som kjole og som en bluse, stukket ned i en nederdel. Til nytårsfesten i år lånte min søde lillesøster samme kjole, og så (naturligvis) helt fantastisk ud i den. For hende var den et helt nyt indslag i hendes normale garderobe, den rykkede hendes grænse for hvad hun normalt køber, og det kostede hende nøjagtigt nul kroner.

Det fik mig til at tænke på, at næste gang jeg skal til en større fest vil jeg prøve at spørge rundt blandt veninder om de har et outfit jeg kan låne og jeg vil tilbyde min veninder den samme mulighed. Hvis vi deles om “udgifterne” til festtøjet på den måde, kan vi alle købe færre ting, og dermed få råd til en endnu bedre kvalitet.

Blot en tanke på sådan en rar lørdag aften, hvor strikketøjet og et glas rødvin kalder på mig. God aften derude.