Search results for

gæld

Privatøkonomi

Om gæld og kæpheste…

Dem, der har læst med her på bloggen i noget tid, kender godt min holdning til gæld, herunder primært min egen, for andre må sådan set gøre lige hvad de vil. Naturligvis. Men jeg slår gerne et slag for, at det sjældent er vejen frem at stifte gæld – særligt til forbrug – som jo reelt blot er udtryk for, at man ikke vil vente på at spare op til det man ønsker sig.

Jeg har tidligere skrevet om kampen for at komme af med min su-gæld før tid, min uvilje mod at stifte en kæmpegæld i forbindelse med huskøbet, og min generelle uvilje mod at låne penge til forbrug, så min holdning til dette emne er nok ikke ukendt.

Forleden læste jeg et indlæg hos en blogger, som reklamerede for kviklån, og det fik mig til endnu engang at tænke på udfordringen med, at “svage sjæle” kan blive fristet af hurtige penge, hvis de ikke helt forstår eller kan overskue, hvad det er de siger ja til. Så jeg ville ønske, at det var lidt mere fokus på bagsiden ved de kortsigtede økonomiske valg. Det samme gælder køb på afbetaling. Der er ikke unormalt at se reklamer for telefoner købt på afbetalingen, hvor du har betalt telefonen flere gange før kontrakten er løbet til ende.

Forbrugerrådet TÆNK er kommet frem med en rapport, der viser at en stor del af de unge, føler sig presset til at bruge penge, som de ikke har. Og netop adgangen til kviklån giver visse unge en hurtig måde at få “råd” til det, som de tror, at deres venner har råd til. Så jeg vil gerne, på mit lillebitte hjørne af internettet, så et slag for at forbrugslån ikke er det smarte valg. Og helt ærligt, så er det lidt som at tisse i bukserne, for alle lån skal betales tilbage plus renter, og det kan hurtigt blive uoverskueligt.

Og egentlig, så er det at stifte gæld, som at stjæle fra dit fremtidige jeg. Og på nær det sjældne tilfælde, hvor der er en rig og syg, gammel onkel inde i billedet, så vil dit fremtidige jeg ofte være en lidt ældre, mere rynket version af dig selv, med stort set den samme sans for økonomi som du har nu. Hvis der ikke har råd til telefonen, sofaen, ferien nu, hvorfor skulle der så være råd til det senere? Det er lidt at røvrende sit fremtidige jeg, når man forventer, at denne betaler regningen for de forbrugsvalg, som man selv tager nu.

Jeg er stor fan af Dave Ramsey, som måske for danske forhold, er lidt ekstrem, men absolut ganske underholdende 🙂 Hans mantra er, at hvis du ikke kan betale kontant, så har du ikke råd. Det er ganske simpelt, men jo også lidt rigtigt.

Jeg er med på, at det kan være ønskværdigt at låne til et hus, da man ellers skulle vente utroligt mange år for at spare flere millioner op. Men alt andet – og ja – jeg mener alt andet som vi køber, burde vi kun købe hvis vi har råd – og med råd – så mener jeg råd til at betale med egne penge 🙂

Og hvis det betyder, at man må undvære en ny sofa eller telefon i en periode, og måske gå ud og købe en brugt én af slagsen, så vil det være en bedre løsning både for miljøet og for pengepungen.

Har du en holdning til forbrugslån eller gæld generelt, eller er det bare en naturlig del af livet for dig?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

Privatøkonomi

Tanker om genbrug og lidt om gæld

foto5a

Det er efterhånden blevet en fast vane at kigge efter genbrugsmuligheder, når vi mangler noget til os selv, til huset eller til drengene. Særligt i forbindelse med vores flytning har genbrug haft en stor betydning. Ud over at sælge en stor del af vores gamle møbler, som nu “lever videre” et andet sted, så er vores “nye” spisebord og drengenes “nye” køjeseng købt via den blå avis. Og vi har været så heldige at finde en gammel ph lampe i den lokale genbrug, til den rørende sum af 500 kroner. Den kræver lidt knofedt og en ny ledning, men så er den også klar til at kaste lys over vores måltider i mange år fremover 🙂

I eftermiddags havde jeg langt om længe tid til at gå min sædvanlige genbrugsrunde, og fandt den flotteste gamle dug. Planen er at klippe den op til viskestykker, da næsten alle vores viskestykker er klippet op til klude på grund af grimme pletter. Jeg tror, at jeg kan få otte viskestykker ud af dugen, så kan vi klare os lidt igen. Jeg ledte også efter bomuldsgarn, så jeg kan strikke vaskeklude. Et projekt der længe har været i mine tanker, men da jeg kun har uldgarn liggende, så kræver det nyindkøb af bomuldsgarn, og så langt er jeg ikke nået endnu.

Jeg fandt til gengæld et par (ubrugte) mørkeblå chinos til min mindste dreng til erstatning for et yndlingspar, som er blevet for små. Sidste fund var fastelavnstøj til begge drengene. Hvis jeg har ramt rigtigt med, hvad de gerne vil klædes ud som, så giver det køb i sig selv en besparelse på 500 kroner.

Jeg ved godt, at genbrug ikke er for alle. Det kræver, at man kan se pointen i at selve anskaffelsen af tingen er lidt mere besværlig end bare at tage en tur i det nærmeste indkøbscenter. Men for mig opvejer glæden ved at spare ressourcer og penge, klart ulempen ved at skulle lede lidt længere, og eventuelt være nødt til at udskyde et køb, indtil det rette dukker op.  Og nogle gange kræver det, at man bruger sin kreative muskel for at se mulighederne i stedet for begrænsningerne, og det er garanteret sundt i det lange løb.

Generelt tror jeg, at øvelsen med at udskyde behov er sund i en tid, hvor der kommer flere og flere reklamer for hurtige lån til forbrug. Jeg har, som I nok har opdaget, et anstrengt forhold til gæld, så jeg føler ikke at jeg er i farezonen til at optage kviklån, men jeg så gerne at det blev normen, at hvis man ikke havde råd til noget, så lod man være med at købe det. Eller købte det brugt 😉

 

Minimalisme Privatøkonomi

Slutspurt – om hus og gæld

foto7

Nu er slutspurten for afvikling af su-lånet sat i gang, og det kan kun gå for langsomt at komme af med det. Hvis planen holder, er det væk til februar. At slutspurten så er faldet sammen med sommerferie (dyr), flytning (endnu dyrere) og optagelse af ny gæld til at betale huset (æv), har kun gjort det endnu vigtigere at holde fokus, hvis målet (at betale lånet af inden sommer 2016) skal kunne nås. Så jeg har måtte vælge nogle (flere) ting fra, for at få det til at lykkes.

  1. Jeg har forlænget mit købestop på tøj, så det varer indtil su-lånet er væk.
  2. Jeg køber de ting jeg mangler brugt (hvis muligt) fx løbejakke, ballerinasko, toilettaske.
  3. Jeg har solgt (endnu mere) ud af tøj og sko, som jeg ikke brugte alligevel. Dobbelt win, da det giver flere penge på kontoen, og mindre der skal flyttes.
  4. Jeg har ikke været til frisør siden januar, og skal heller ikke  afsted før su-lånet er væk. Det er lidt surt, men klart det værd.
  5. Jeg har madpakke med på arbejde de fleste dage.
  6. Jeg giver hjemmestrikkede gaver til dem, som jeg ved vil blive glade for det. Det sparer penge, men absolut ikke tid!
  7. Jeg køber ikke TING.
  8. Jeg lægger mere energi i madplanen. Sørger for at resterne fra fryseren rent faktisk bliver brugt, at intet smides ud, og at take away bliver et reelt tilvalg og ikke en nødløsning. Kvaliteten er ikke til diskussion, men vi sparer stadig rigtigt mange penge ved at overholde madplanen, lave maden fra bunden, og ikke købe slik, chips, sodavand osv.

Jeg er stadigvæk ikke tæt på nogen smertegrænse i forhold til at spare, bortset fra, at når jeg er af med su-lånet skal jeg til frisør med det samme, det er faktisk det eneste jeg savner.

Idag er der iøvrigt præcis en måned til, at vi får nøglerne til huset. Tiden går med at ordne småting i lejligheden, downsize endnu mere og lægge en strategi for flytningen. Og glæde os.

Hav en dejlig aften derude.

Købestop Minimalisme

Vejen mod at blive gældfri

foto (4)For godt et år siden begyndte jeg at følge en blog, der hedder Zenhabits.net som behandler minimalisme fra mange forskellige synsvinkler. En af artiklerne der fangede min interesse, handlede om forfatterens vej mod at blive gældfri. Tanken fangede mig virkelig. Ikke fordi jeg har haft de store problemer med tyngende gældsbyrder, men fordi tanken om at nå at prøve at være helt fri for gæld før vi fandt et hus, og potentielt gældsatte os for de næste 30 år, var tiltalende.

Nu hvor huskøbet, og dermed gælden, er en realitet, har det ikke fjernet mit drive mod at få betalt mit SU-lån af så hurtigt som muligt. Mit købestop, som jeg skriver om her på bloggen, er delvist motiveret af at spare penge, som i stedet kan bruges til at betale gælden af hurtigere af.

Jo mere jeg har læst om nedbringelse af gæld, jo mere inspireret er jeg blevet, og måske også lidt stædig. For godt et år siden besluttede jeg mig for at fordoble min indbetaling til SU-lånet, og hver gang jeg har modtaget ekstra penge fx tilbage i skat, ekstra tillæg på arbejde eller lignende, har jeg lavet ekstra indbetalinger på lånet. Resultatet er, at jeg nu godt et år senere, har skåret 6 år af afbetalingsperioden, og hvis jeg holder planen, er lånet betalt af om mindre end et år. Det føles fedt. Og vigtigst, så føles det federe end noget som jeg kunne have købt for de ekstra penge. Det føles lidt som at snyde sin hjerne, men hvis jeg blot fjerner de ekstra penge fra min konto så snart de lander der, så føltes de aldrig rigtigt som mine.

Som et resultat af mit oprydningsprojekt i april måned har jeg sat en del ting salg på trendsales og den blå avis, hvilket allerede har givet over 1000 kroner ekstra. For ting jeg ikke brugte. Det er da lidt smart.

Som jeg har skrevet om før, så handler købestoppet ikke om afsavn. Vi har lige været på en skøn skiferie med drengene, vi køber mad af god kvalitet og de ting vi mangler til drengene. Men jeg har undgået utallige tøj-fejlkøb, dårlige take away, madspild og ophobning af hobby-ting, der ikke bliver brugt.

Når SU-lånet er væk om et års tid vil jeg have fået mig en ny udfordring, nemlig det banklån der følger med huskøbet. Så mit købestop må nok forlænges lidt, hvis jeg skal have en chance for at følge med der 🙂

Hvis jeg kun kiggede på fornuftige ting som rente udgifter, så ville jeg ikke have så travlt med at betale SU-lånet af. Det har en lav rente i forhold til det kommende banklån, MEN der er utroligt motiverende at se tallet blive mindre, og det ville psykologisk være markant sværere for mig at spare op. Så det er ikke altid fornuften der vinder.

I forhold til mit købestop på garn, så har jeg været så heldig at få et gavekort på garn til en islandsk sweater af mine kæreste og et gavekort til Garnudsalg.dk af mine forældre til min fødselsdag. Heldige mig, der nu må købe garn. Så nu bruger jeg tid på at planlægge mine fremtidige projekter, så jeg er sikker på at garnet bliver brugt, og ikke bare lægges til modning på lageret 🙂

Bæredygtige hverdagsvaner

Tanker om at være social på de sociale medier

 

Forleden havde vi en diskussion om fordele og ulemper ved at være på facebook – i den ofte omtalte facebook-gruppe. Ja, ironien er ikke spildt på mig 🙂 Og selvom jeg ofte har skrevet om mine forsøg på at skære ned på skærmtid aka telefontid for mig selv for at give plads til, at min hjerne også kan kede sig ind imellem – og vi har ret skrappe skærmregler for vores børn – så har jeg aldrig beskrevet min tilgang til de sociale medier her på bloggen.

Instagram

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er ret aktiv på instagram. Jeg har haft og har stor glæde af at dele kreative projekter og tanker om et bæredygtigt liv, som min familie virkelig helst vil slippe for at høre mere om, og jeg bruger også instagram som en kanal til at sælge mine strikkeopskrifter. Jeg sørger for kun at følge profiler som reelt inspirerer mig, så ingen tomme glansbilleder uden ægte personer bag.

Facebook

Ud over verdens bedste facebook-gruppe, så følger jeg kun få grupper og virksomheder på facebook. Og igen, så un-følger jeg dem i det øjeblik de ikke skaber inspiration eller giver relevant viden. Jeg har også trykket un-follow på de fleste af de facebook-venner, som jeg er i kontakt med via facebook. Det er simpelthen ikke vigtigt for mig, hvad en gammel skolekamerat skal have til aftensmad 🙂 Og jeg følger reglen, at hvis jeg ikke ville krydse gaden for at sige hej til personen i real-life, så skal jeg heller ikke være venner med dem på facebook. Og jeg håber, at folk gør det samme med mig. Min tanke er, at hvis der sker noget vigtigt i en tidligere klassekamerats liv, så skal jeg nok finde ud af det uden facebook – og ellers var det ikke vigtigt nok.

Bloggen

Jeg bruger bloggen som outlet for mine lidt skøre planer om at blive gældfri, lave mit eget tøj og redde verden een grøn hverdagsvane af gangen 🙂 Da jeg startede med at skrive bloggen tilbage i 2014 var jeg ret bevidst om ikke at sprede mig over for mange kanaler, så jeg har ikke en facebook-profil til bloggen, og er ikke på andre sociale medier end instagram. Hvis jeg mister læsere af den grund så går det nok. Det vigtigste for mig er at holde det simpelt (nok ingen overraskelse) og bevare den rene glæde ved at skrive og formidle, som hurtigt kunne blive drænet af at skulle vedligeholde for mange sociale medie-feeds.

-0-

Jeg har ingen planer om at droppe sociale medier, da jeg får stor inspiration og glæde ud af at være i kontakt med så mange søde, dygtige, grønne og kreative mennesker hver dag. Og jeg føler, at det giver mig en mulighed for at dele mine tanker om det bæredygtige, minimalistiske liv med andre end min nærmeste familie – og om ikke andet – så er de glade for at nogle andre kan lægge ører til ind imellem 🙂

Hvordan bruger du sociale medier? Er de til mest skade eller gavn i dit liv?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Bæredygtige hverdagsvaner Minimalisme

Få ro i hovedet, og styr på de løse ender med 360-graders-listen

Jeg er ramt af lav energi i disse dage. Og jeg tror ikke kun, at det drejer sig om jobstarten. Jeg har en følelse af, at jeg går igennem dagene og ignorerer en masse ting, som jeg burde forholde mig til. Men alle de løse ender og ufærdige opgaver vil min hjerne konstant forsøge at minde mig om, også selv om, at jeg har vænnet mig til at ignorere signalerne. Min største årsag til at leve minimalistisk og kun omgive mig med de ting, som jeg elsker eller bruger, er at når man fjerner rodet, så ser og føler man klarere, hvilke vej man skal. Rod for mig er ufærdige krea-projekter, som ikke længere har min interesse, ting, som vi ikke længere bruger eller bare ufærdige opgaver i hjemmet fx hullerne i væggen som skal fyldes ud og males over.

Min pointe er, at hvis man vænner sig til at ”se igennem” disse ting, selvom hjernen konstant prøver at råbe en op og få opgaven løst, så vænner man sig til at ignorere signalet fra hjernen om, hvad man skal gøre. Og hvis man i en længere periode har ignoreret signalet, så får det sværere og sværere ved at trænge igennem. Tilbage er bare en følelse af, at der er noget som man ”burde gøre” og en underliggende følelse af utilfredshed. Eller er det bare mig?

Da vi fik taget først grundige oprydning tilbage i 2012 mærkede jeg en masse frigjort energi, og tilskrev det blot, at det var blevet nemmere at holde huset rent, hvilket med to små børn ikke var en uvæsentlig ting. Men jeg tror egentlig, at det stikker dybere endnu. For da jeg fik skilt mig af med stoffet købt til gamle projekter, som jeg bare aldrig fik gjort færdig, så frigjorde jeg den energi, der var bundet i at prøve at få ”taget mig sammen” til projektet. Da vi fik fjernet de overflødige køkkenting skulle jeg ikke lede rundt efter yndlings-kartoffelskrælleren, men kunne blot tage den frem af skuffen. Og da tøjskabet blev ryddet for det tøj, som ikke passede eller var favoritter, så slap jeg for at have en overflod af valgmuligheder, samtidig med at jeg følte, at jeg ikke havde ”noget at tage på”.

Og det samme tror jeg gælder to-do-listen. Når hjernen konstant føler, at den er nødt til at minde om ugjorte opgaver, så bruger den en smule energi på det hele tiden – energi som kunne være brugt bedre på noget andet 😊 Og jeg har en ide om, at min lave energi i disse dage – udover jobstarten – også skyldes, at der er en del små og store opgaver på min to-do-liste, som jeg ikke får rettet fokus imod – med det resultat, at min hjerne konstant forsøger at råbe mig op.

Så planen er at få lavet en såkaldt 360 graders liste. Som blot betyder, at jeg vil gå huset igennem og få skrevet alle løser ender ned, få dem prioriteret og så love mig selv at løse én opgave om dagen. Indtil jeg er igennem listen. Så tror jeg på, at energien vil komme tilbage igen.

Nogen der vil være med? Altså til at få styr på jeres egne løse ender – ikke mine 😊

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Frugal Friday

Frugal Friday

Hermed ugens sparsommelige indslag. Del gerne, hvis du har noget at tilføje 🙂

  • Vi talte om at erstatte vores hovedpuder, som efterhånden så lidt nussede ud. Men genovervejede og gav dem i stedet en tur i vaskemaskinen og de blev så gode som nye igen, så vi sparede pengene i denne omgang.
  • Vores gamle vaskemaskine begyndte at sige mærkelige lyde denne uge, og vi prøver at fixe den selv og plan B vil være at købe en ”ny” brugt på den blå avis. Det er efterhånden meget sjældent, at vores første indskydelse er at købe nyt.
  • Vi spiste rester tre dage og rugbrød to dage denne uge, så absolut en billig mad-uge. Til gengæld skal vi ud og spise alle fire på lørdag, så det skal nok gå op i sidste ende. Vi har et gavekort til stedet, som dækker cirka en tredjedel af regningen, og har også nogle kontanter liggende, som skal bruges fremfor at ligge og flyde, så formodentlig kan dankortet blive i lommen 🙂
  • Trampolinen blev sat op sidste weekend, og de fleste eftermiddage foregår nu i hop. Trampolinen er købt fra ny, og vi gik all in på et mærke, som potentielt vil kunne holde hele vores ”trampolin-tid” ud, måske med lidt udskiftning af reservedele. Det var en dyr engangsudskrivning, men det vil aldrig kunne være vejen for os at købe en billig bilka-model, som skal skiftes ud hvert andet år. Det er næppe økonomisk i længden, og et kæmpe spild af ressourcer.
  • Det lidt lunere vejr har åbnet op for at bruge forårsjakker igen, og begge drenge kan passe den fra sidste år. Og hvis de skulle finde på at vokse lidt i løbet af de næste seks måneder, så ligger næste størrelse – genbrugsfund – klar til dem i skabet 😊 Det samme gælder for deres regntøj. Vi kan godt mærke, at de begge bliver længere i de samme størrelser i forhold til da de var små – til gengæld så vokser de i ryk og fødderne med ukrudtshast 😊
  • Endelig returneret en cykelhjelm, som vi købte til storebror til hans fødselsdag og som ikke passede. Pengene er gået tilbage på kontoen, og vi kan igen sætte jagten ind efter en hjelm til ham. Cykelhjelme, barnesæder og fodtøj er noget af det eneste, som vi ikke køber brugt, da vi sætter sikkerhed højere end sparsommelighed 🙂
  • Jeg fik solgt en del strik sidste uge, og gik også garnskabet igennem og fandt en bunke garn, som har ligget længe og af forskellige årsager bare ikke talte til mig. Nu er det solgt, og en anden kan have glæde af det. Til gengæld kan jeg bedre overskue beholdningen i garnskabet, og har fået lidt ekstra penge på kontoen. Så rent win-win.

God weekend derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

Købestop Minimalisme

Den dag jeg fik nok

Jeg har aldrig været den store shopper, så min overgang til at holde købestop, have en lille garderobe med hjemmelavet tøj eller genbrug, var hverken drastisk eller svær. Helt enkelt, så fik jeg bare nok. Nok af at bruge tid og penge i butikker, uden at føle, at jeg blev færdig med at anskaffe mig mere eller nyt. Nok af at købe nyt af vane eller pres (?) og nok af at føle, at jeg skulle følge med “nogen”. Dråben for mig, blev en helt tilfældig shoppetur med en god veninde, hvor jeg kom hjem med tre (!) næsten ens trøjer fra H&M, som jeg ikke manglede og med følelsen af hellere at ville blive modig nok til at gå med mine hjemmestrikkede trøjer offentligt.

Så jeg satte en streg i sandet, og har ikke set mig tilbage siden. Efter fire år er cirka halvdelen af indholdet i mit klædeskab hjemmelavet, og den anden halvdel er købt som genbrug. Jeg shopper ikke mere “for sjov”, men køber eller laver”nyt”, når jeg har slidt noget eksisterende op – eller der opstår et reelt behov.

Købestoppet har bredt sig til resten af mit liv, og har gjort hele vores familie til kritiske forbrugere, som kun køber ganske få ting, helst genbrug og generelt lever så enkelt som muligt. Ved at fjerne overflødige ting og tøj fra vores hus og hverdag, er det blevet nemmere for os at mærke, hvad vi gerne vil bruge vores tid og penge på. Jeg giver købestoppet æren for, at vi snart er gældfri (på nær realkreditslånet i huset) og føler os frie til at leve et liv uden stress.

Og ved at lukke øjnene for reklamer og deres budskab om, at vi ikke er nok i os selv, er det nemmere at mærke efter, hvad vi rent faktisk mangler og har lyst til at anskaffe os. Og ved at vænne os til at lave ting selv, hacke eksisterende ting til at løse et nyt behov eller bare klare os uden, så skaber det en følelse af “kan-selv-vil-selv” og stolthed. Fremfor en konstant følelse af mangel. Mrs. Frugalwoods skriver om friheden, der ligger i at insource løsningerne på sine behov, og om hvordan det har gjort deres ægteskab stærkere at være fælles om at løse opgaverne i hjemmet, fremfor blot at betale sig fra det.

Det er den samme følelse af stolthed og kick-ass-ness, som jeg føler når jeg selv syer en top, lapper et par af drengenes jeans eller finder den perfekte habitjakke til 50 kroner i genbrugen. Følelsen af, at jeg “kan-selv-vil-selv” og at jeg selv bestemmer over mit eget liv. Og jeg kan give slip for frygten over ikke at have nok, eller være nok, når jeg ved, at jeg kan løse problemerne selv og ingen kan bilde mig ind, at jeg bliver lykkeligere af at købe den nye dims i sæsonens farve 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

Privatøkonomi

Pas på livsstil-inflation

Når man læser her på bloggen, så kan det godt lyde som om, at jeg er nødt til at vende hver en femøre for at få familiens økonomi til at hænge sammen. Men sandheden er, som flere af jer nok godt ved, at vi er to voksne med fuldtidsjob og ganske fine lønninger. Og vi har lavet mange fejl i vores økonomi, og har garanteret mange fejl til gode, men een af de ting, som jeg synes, at vi er sluppet godt fra er, at vi har undgået livsstil-inflation.

Og med det mener jeg, at med gode lønninger – særligt efter maaange år på SU – kan der være en tendens til at folk gerne vil kompensere for årene med lavvande i kassen, hvilket resulterer i, at alle de ekstra penge der tjenes på de nye jobs, stille og roligt fordufter igen. Det kaldes livsstil-inflation, den tendens, der er til, at hvis man tjener mere, så bruger man mere. Uden nødvendigvis at føle en større glæde, fordi man bare forbruger “fordi man kan”.

Vores forsøg på at undgå livsstil-inflation betyder, at vi har købt et noget billigere hus, end hvad banken ville låne os. Vi har fundet det perfekte hus for os, og et som vi kan betale af i overskuelig fremtid uden at være stavnsbundet til banken. Vi holder stadig øje med, at vores forbrug ikke stikker af fra os, men at vi bruger pengene der, hvor det skaber glæde og mening for vores familie. Hvilket betyder sushi og oplevelser 🙂 Og når vi rejser, så holder vi budgettet ved at tage bilen, lave maden selv og have et fornuftigt budget for forbrug på selve ferien.

Selv med en fin indkomst, er det nemt at bruge rub og stub. Som eksempel: Hvis vi forestillede os, at vi havde 10.000 kroner i overskud hver måned, når alle udgifter var dækket, så havde vi jo en god mulighed for at spare de penge op og investere dem. Men hvis vi havde købt et hus til bare en million mere end vi gjorde (hvilket banken havde “godkendt”), så ville der gå 6.000 mere til huset hver måned. Og hvis jeg så shoppede tøj eller dimser for bare 1500 kroner hver måned, og vi brugte de sidste 2.500 kroner på to-go-kaffe, takeout, legeland, biografture og restaurantbesøg, hvilket nemt kunne ske. Ja, så ville de 10.000 kroner være væk – og alle drømme om langsigtede investeringer, gældsfrihed og økonomisk frihed så sølle ud.

Jeg siger ikke, at man ikke skal leve livet og det er fint at tage i legeland, ud og spise og købe dimser til huset. Min pointe er bare, at hvis man ikke har en plan, der sikrer, at man ikke hver måned, bruger alt hvad man tjener, så er det nemt at tilpasse forbruget til en højere løn, hvilket også er fint, hvis man vil være bundet til at have et job indtil 70 års alderen. Det vil jeg ikke 🙂

Som min helt Mr. Money Mustache siger så fint, så er der et vist niveau af livkvalitet, som er “nok”, og når man er nået dertil, så vil mere ikke gøre een mere lykkelig. Og det er netop pointen, hvis du kan finde dit eget NOK, droppe det ekstra forbrug og spare forskellen op, så kan du også undgå at blive fanget af livsstils-inflation, og tanken om, at når man tjener godt, så skal man også bruge godt 🙂

God weekend derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

DIY

DIY gone wrong

Som jeg ofte fortæller min otte-årige, så er det vigtigt lige at tænke sig om, før man gør noget. Hvilket var det, som jeg slet ikke gjorde her til formiddag, hvor jeg i min iver for at få syet flere klude til kurven på spisebordet (som godt kan løbe tør i løbet af ugen – og hvor kæresten endelig har sagt go for at droppe køkkenrullen) fik droppet alt hvad der hedder at tænke først. Kort sagt, så fik jeg forvekslet een af kærestens gamle, hullede denimskjorter, med en helt ny skjorte, ooooog fik klippet den nye skjorte op til klude. Først halvvejs gik fejlen op for mig, og jeg måtte brødebetynget ringe til min kæreste og gå til bekendelse.

Helt ærligt, så føler jeg mig virkelig dum, for hvis jeg havde stoppet et kort øjeblik og tænkt mig om, så havde jeg opdaget fejlen. Men jeg havde en plan, og alt for meget fart på. Og da jeg først opdagede fejlen, var det alt for sent at redde skjorten. Til gengæld har vi nu en ny bunke klude liggende i kurven, som hver-eneste-dag kan minde mig om, hvad der sker, hvis jeg har får meget fart på. Tusind tak. Og kæresten har fået go for at købe en ny skjorte som erstatning – på min regning. For samme pris kunne vi have fået de mest fancy Georg Jensen damask klude. SUK.

Men så kunne jeg tage chancen for at vise mine drenge, at voksne absolut (!) også kan lave fejl, og at alt løser sig hvis man siger sandheden og siger undskyld. Det er faktisk ikke en dårlig livs-lektion 🙂

Apropos, så tog jeg drengene med på en lang cykeltur i kulde og modvind idag, for at besøge den lokale bondegård og se de nyfødte lam. Ja, vi kunne have taget bilen, men så havde vi ikke haft den store glæde, som en kop varm kakao giver efter en lang og kold cykeltur. They will thank me later – much later 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.