Seje Linda skrev noget klogt (igen) forleden, da hun besvarede en læsers spørgsmål, hvad planen var når al gælden var betalt af. Hun beskriver, hvordan hun startede med have fokus på at komme af med gælden, og ikke mere være bange mere for, at noget dyrt går i stykker. Men samtidig så har det sidste år fået hende til at fokusere på forbrug, miljø og bæredygtighed, selvom det egentlig ikke var målet, så hun tvivler på, at hun vil gå tilbage til hendes gamle forbrugsvaner, når gælden er væk.
Jeg har selv fået spørgsmål i samme kategori, når jeg har skrevet om min kamp for at blive helt gældfri, altså spørgsmål om, hvad der ligger på den anden side af gældfriheden. Og jeg har ikke haft vildt nemt ved at besvare spørgsmålet, for efterhånden så er ønsket om økonomisk uafhængighed blevet viklet sammen med min drøm om et mere bæredygtigt liv og min indre klimaaktivists lyst til at starte en grøn revolution.
Jeg tror helt grundlæggende på, at når jeg ikke har gæld og får passive indtægter fra mine investeringer, så ejer jeg min egen tid og har frihed til at holde op med at arbejde, eller bliver ved, lige som jeg selv ønsker. Der er ingen konkrete planer om at holde op med at arbejde. Jeg er vild med vores hverdag, hvor der er tid nok til både job, familie, træning og hobbyer, men samtidig så har jeg ingen ambitioner om at arbejde til jeg bliver 72(!) som regeringen gerne så, at jeg gjorde.
Modsat Linda, så har mit fokus på at komme af med gælden, først SU-lånet og efterfølgende banklånet, aldrig været motiveret af nød. Jeg har altid følt, at jeg havde penge nok, selv da vi var to mennesker på SU og særligt efter, at vi begge har fået fuldtidsjobs. Men jeg har altid følt en stor trang til at have lave faste udgifter og at spare op, så vi er ikke blevet ramt af livsstil-inflation, som ellers havde været nærliggende med to gode lønninger.
Til gengæld har jeg hele tiden haft fokus på, at bruge pengene der, hvor de giver størst glæde min familie, hvilket vil sige god mad, rejser og fælles oplevelser. Så rejsen på vej mod gældfrihed, har indtil videre været næsten nem og ihvertfald rar at være i, så det føles ikke som et offer. Og ligesom Linda, så har vores øgede fokus på miljø og bæredygtighed undervejs, gjort at vi ikke kunne tænke os at ændre forbrugsadfærd, når først gælden er væk.
Og grundlæggende så tror jeg ikke på, at vi er sat på jorden for at være gode forbrugere, som går på arbejde og bruger hver en krone. Hvad siger du?
Min veninde blev kontaktet af sin bank forleden, med en opfordring til at optage et forbrugslån hos dem. Her snakker vi en henvendelse via netbank, fra en dansk bank, som direkte opfordrer en kunde til at låne tilforbrug. Altså låne til en ny sofa, ferie eller andet, som de ikke har råd til, men lyst til, lige nu.
Det er så ufattelig dårlig stil, at det næsten ikke er til at bære. Men jeg orker ikke at være sur på bloggen endnu en aften, så nu vil jeg sætte mig i min sofa med mit strikketøj og en god podcast. Og så vender jeg måske lidt mere optimitisk tilbage imorgen.
Dem, der har læst med her på bloggen i noget tid, kender godt min holdning til gæld, herunder primært min egen, for andre må sådan set gøre lige hvad de vil. Naturligvis. Men jeg slår gerne et slag for, at det sjældent er vejen frem at stifte gæld – særligt til forbrug – som jo reelt blot er udtryk for, at man ikke vil vente på at spare op til det man ønsker sig.
Forleden læste jeg et indlæg hos en blogger, som reklamerede for kviklån, og det fik mig til endnu engang at tænke på udfordringen med, at “svage sjæle” kan blive fristet af hurtige penge, hvis de ikke helt forstår eller kan overskue, hvad det er de siger ja til. Så jeg ville ønske, at det var lidt mere fokus på bagsiden ved de kortsigtede økonomiske valg. Det samme gælder køb på afbetaling. Der er ikke unormalt at se reklamer for telefoner købt på afbetalingen, hvor du har betalt telefonen flere gange før kontrakten er løbet til ende.
Forbrugerrådet TÆNK er kommet frem med en rapport, der viser at en stor del af de unge, føler sig presset til at bruge penge, som de ikke har. Og netop adgangen til kviklån giver visse unge en hurtig måde at få “råd” til det, som de tror, at deres venner har råd til. Så jeg vil gerne, på mit lillebitte hjørne af internettet, så et slag for at forbrugslån ikke er det smarte valg. Og helt ærligt, så er det lidt som at tisse i bukserne, for alle lån skal betales tilbage plus renter, og det kan hurtigt blive uoverskueligt.
Og egentlig, så er det at stifte gæld, som at stjæle fra dit fremtidige jeg. Og på nær det sjældne tilfælde, hvor der er en rig og syg, gammel onkel inde i billedet, så vil dit fremtidige jeg ofte være en lidt ældre, mere rynket version af dig selv, med stort set den samme sans for økonomi som du har nu. Hvis der ikke har råd til telefonen, sofaen, ferien nu, hvorfor skulle der så være råd til det senere? Det er lidt at røvrende sit fremtidige jeg, når man forventer, at denne betaler regningen for de forbrugsvalg, som man selv tager nu.
Jeg er stor fan af Dave Ramsey, som måske for danske forhold, er lidt ekstrem, men absolut ganske underholdende 🙂 Hans mantra er, at hvis du ikke kan betale kontant, så har du ikke råd. Det er ganske simpelt, men jo også lidt rigtigt.
Jeg er med på, at det kan være ønskværdigt at låne til et hus, da man ellers skulle vente utroligt mange år for at spare flere millioner op. Men alt andet – og ja – jeg mener alt andet som vi køber, burde vi kun købe hvis vi har råd – og med råd – så mener jeg råd til at betale med egne penge 🙂
Og hvis det betyder, at man må undvære en ny sofa eller telefon i en periode, og måske gå ud og købe en brugt én af slagsen, så vil det være en bedre løsning både for miljøet og for pengepungen.
Har du en holdning til forbrugslån eller gæld generelt, eller er det bare en naturlig del af livet for dig?
Det er efterhånden blevet en fast vane at kigge efter genbrugsmuligheder, når vi mangler noget til os selv, til huset eller til drengene. Særligt i forbindelse med vores flytning har genbrug haft en stor betydning. Ud over at sælge en stor del af vores gamle møbler, som nu “lever videre” et andet sted, så er vores “nye” spisebord og drengenes “nye” køjeseng købt via den blå avis. Og vi har været så heldige at finde en gammel ph lampe i den lokale genbrug, til den rørende sum af 500 kroner. Den kræver lidt knofedt og en ny ledning, men så er den også klar til at kaste lys over vores måltider i mange år fremover 🙂
I eftermiddags havde jeg langt om længe tid til at gå min sædvanlige genbrugsrunde, og fandt den flotteste gamle dug. Planen er at klippe den op til viskestykker, da næsten alle vores viskestykker er klippet op til klude på grund af grimme pletter. Jeg tror, at jeg kan få otte viskestykker ud af dugen, så kan vi klare os lidt igen. Jeg ledte også efter bomuldsgarn, så jeg kan strikke vaskeklude. Et projekt der længe har været i mine tanker, men da jeg kun har uldgarn liggende, så kræver det nyindkøb af bomuldsgarn, og så langt er jeg ikke nået endnu.
Jeg fandt til gengæld et par (ubrugte) mørkeblå chinos til min mindste dreng til erstatning for et yndlingspar, som er blevet for små. Sidste fund var fastelavnstøj til begge drengene. Hvis jeg har ramt rigtigt med, hvad de gerne vil klædes ud som, så giver det køb i sig selv en besparelse på 500 kroner.
Jeg ved godt, at genbrug ikke er for alle. Det kræver, at man kan se pointen i at selve anskaffelsen af tingen er lidt mere besværlig end bare at tage en tur i det nærmeste indkøbscenter. Men for mig opvejer glæden ved at spare ressourcer og penge, klart ulempen ved at skulle lede lidt længere, og eventuelt være nødt til at udskyde et køb, indtil det rette dukker op. Og nogle gange kræver det, at man bruger sin kreative muskel for at se mulighederne i stedet for begrænsningerne, og det er garanteret sundt i det lange løb.
Generelt tror jeg, at øvelsen med at udskyde behov er sund i en tid, hvor der kommer flere og flere reklamer for hurtige lån til forbrug. Jeg har, som I nok har opdaget, et anstrengt forhold til gæld, så jeg føler ikke at jeg er i farezonen til at optage kviklån, men jeg så gerne at det blev normen, at hvis man ikke havde råd til noget, så lod man være med at købe det. Eller købte det brugt 😉
Nu er slutspurten for afvikling af su-lånet sat i gang, og det kan kun gå for langsomt at komme af med det. Hvis planen holder, er det væk til februar. At slutspurten så er faldet sammen med sommerferie (dyr), flytning (endnu dyrere) og optagelse af ny gæld til at betale huset (æv), har kun gjort det endnu vigtigere at holde fokus, hvis målet (at betale lånet af inden sommer 2016) skal kunne nås. Så jeg har måtte vælge nogle (flere) ting fra, for at få det til at lykkes.
Jeg har forlænget mit købestop på tøj, så det varer indtil su-lånet er væk.
Jeg køber de ting jeg mangler brugt (hvis muligt) fx løbejakke, ballerinasko, toilettaske.
Jeg har solgt (endnu mere) ud af tøj og sko, som jeg ikke brugte alligevel. Dobbelt win, da det giver flere penge på kontoen, og mindre der skal flyttes.
Jeg har ikke været til frisør siden januar, og skal heller ikke afsted før su-lånet er væk. Det er lidt surt, men klart det værd.
Jeg har madpakke med på arbejde de fleste dage.
Jeg giver hjemmestrikkede gaver til dem, som jeg ved vil blive glade for det. Det sparer penge, men absolut ikke tid!
Jeg køber ikke TING.
Jeg lægger mere energi i madplanen. Sørger for at resterne fra fryseren rent faktisk bliver brugt, at intet smides ud, og at take away bliver et reelt tilvalg og ikke en nødløsning. Kvaliteten er ikke til diskussion, men vi sparer stadig rigtigt mange penge ved at overholde madplanen, lave maden fra bunden, og ikke købe slik, chips, sodavand osv.
Jeg er stadigvæk ikke tæt på nogen smertegrænse i forhold til at spare, bortset fra, at når jeg er af med su-lånet skal jeg til frisør med det samme, det er faktisk det eneste jeg savner.
Idag er der iøvrigt præcis en måned til, at vi får nøglerne til huset. Tiden går med at ordne småting i lejligheden, downsize endnu mere og lægge en strategi for flytningen. Og glæde os.
For godt et år siden begyndte jeg at følge en blog, der hedder Zenhabits.net som behandler minimalisme fra mange forskellige synsvinkler. En af artiklerne der fangede min interesse, handlede om forfatterens vej mod at blive gældfri. Tanken fangede mig virkelig. Ikke fordi jeg har haft de store problemer med tyngende gældsbyrder, men fordi tanken om at nå at prøve at være helt fri for gæld før vi fandt et hus, og potentielt gældsatte os for de næste 30 år, var tiltalende.
Nu hvor huskøbet, og dermed gælden, er en realitet, har det ikke fjernet mit drive mod at få betalt mit SU-lån af så hurtigt som muligt. Mit købestop, som jeg skriver om her på bloggen, er delvist motiveret af at spare penge, som i stedet kan bruges til at betale gælden af hurtigere af.
Jo mere jeg har læst om nedbringelse af gæld, jo mere inspireret er jeg blevet, og måske også lidt stædig. For godt et år siden besluttede jeg mig for at fordoble min indbetaling til SU-lånet, og hver gang jeg har modtaget ekstra penge fx tilbage i skat, ekstra tillæg på arbejde eller lignende, har jeg lavet ekstra indbetalinger på lånet. Resultatet er, at jeg nu godt et år senere, har skåret 6 år af afbetalingsperioden, og hvis jeg holder planen, er lånet betalt af om mindre end et år. Det føles fedt. Og vigtigst, så føles det federe end noget som jeg kunne have købt for de ekstra penge. Det føles lidt som at snyde sin hjerne, men hvis jeg blot fjerner de ekstra penge fra min konto så snart de lander der, så føltes de aldrig rigtigt som mine.
Som et resultat af mit oprydningsprojekt i april måned har jeg sat en del ting salg på trendsales og den blå avis, hvilket allerede har givet over 1000 kroner ekstra. For ting jeg ikke brugte. Det er da lidt smart.
Som jeg har skrevet om før, så handler købestoppet ikke om afsavn. Vi har lige været på en skøn skiferie med drengene, vi køber mad af god kvalitet og de ting vi mangler til drengene. Men jeg har undgået utallige tøj-fejlkøb, dårlige take away, madspild og ophobning af hobby-ting, der ikke bliver brugt.
Når SU-lånet er væk om et års tid vil jeg have fået mig en ny udfordring, nemlig det banklån der følger med huskøbet. Så mit købestop må nok forlænges lidt, hvis jeg skal have en chance for at følge med der 🙂
Hvis jeg kun kiggede på fornuftige ting som rente udgifter, så ville jeg ikke have så travlt med at betale SU-lånet af. Det har en lav rente i forhold til det kommende banklån, MEN der er utroligt motiverende at se tallet blive mindre, og det ville psykologisk være markant sværere for mig at spare op. Så det er ikke altid fornuften der vinder.
I forhold til mit købestop på garn, så har jeg været så heldig at få et gavekort på garn til en islandsk sweater af mine kæreste og et gavekort til Garnudsalg.dk af mine forældre til min fødselsdag. Heldige mig, der nu må købe garn. Så nu bruger jeg tid på at planlægge mine fremtidige projekter, så jeg er sikker på at garnet bliver brugt, og ikke bare lægges til modning på lageret 🙂
Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.
Vi er nået til fredag i en lidt anderledes uge. Ungerne er startet skole igen, jeg har ligget syg tre (!) ud af fem arbejdsdage, og så er min bog (endelig) udkommet. Så absolut en uge med op- og nedture. Men nu er det fredag, jeg er på benene igen og bogen begynder at dumpe ind i postkassen hos dem, som har forudbestilt. Det er spændende og nervepirrende på én gang. Og lidt underligt – jeg har nemlig ikke selv har bogen i hænderne endnu. De trykte bøger ligger stadig på forlaget, og jeg har ikke kunne hente dem endnu fordi jeg har ligget syg. Så spørg lige om jeg glæder mig til imorgen, hvor det endelig kan lykkes. Yay.
Men nok om bogen, nu er det tid til at gennemgå de små skridt som vi har taget i løbet af ugen for at spare tid, penge og vores fælles ressourcer. I denne uge har vi:
Undveget trangen til at købe panik-pizza og istedet lavet en hurtig grøntsagsuppe a la væltet køleskab. Det er det perfekte anti-madspildsmåltid. Der er brugt løg fra lager, en håndfuld kedelige gulerødder og en kvart squash fra vores lille-bitte-have, og i blendet form og med mini-pastaer er det et kæmpe hit (også) for drengene.
Der er en enkelt portion suppe tilbage, og det bliver min frokost imorgen. Jeg tager gerne en for holdet 🙂
Gjort penalhusene klar til skolestart. Drengene får ikke nye skriveting bare fordi skoleåret starter, men vi erstatter løbende, hvis de mangler noget. Hvert år køber vi dog en ny omgang farveblyanter til skolestart, og så bliver de gamle rokeret over til det fælles glas med farver, der altid står fremme i køkkenet. Jeg brugte anledningen til at gennemgå alle fællesfarverne, smide de mindste stumper ud og fik spidset resten. Så er vi klar igen.
Apropos skolestart så kører vi også videre med samme skoletasker og penalhuse. Tanken er, at de får nyt hvis det slides op eller de vokser fra tingene. Jeg ved, at der er delte meninger om dette, men jeg ser ingen grund til at købe nyt “bare fordi”. Men jeg tænkte måske anderledes, hvis mine drenge havde en holdning til det, men de er ganske ikke-materialistiske på det punkt 🙂
Afleveret to poser til genbrug. Det ville måske være mere sparsommeligt at sælge alt, men jeg vil også gerne bruge min tid effektivt, og nogle gange gælder det bare om at få tingene hurtigt ud i verden, så det kan frigøre plads til noget nyt. Det skaber momentum og energi, og det kan vi godt bruge efter en uge med alt for meget sygdom.
Hvilke bæredygtige, sparetips har du beriget dit liv med denne uge?
Pernille Wahlgren, 45 år, etnolog, selvstændig, pernillewahlgren.dk og mor til Robert 11 år, og Johannes 9 år. Jeg bor sammen med Kasper som er børnenes far.
Hvor langt er du
nået i din FIRE-rejse?
Jeg er økonomisk uafhængig, og kan med min livsfilosofi, som jeg kalder “Lev & tænk enkelt” klare mig resten af livet uden at have et traditionelt job. Kort kan man sige, at Lev & tænk enkelt principperne går ud på at leve helt enkelt uden at overforbruge, og de penge du ikke bruger på overforbrug investerer du så, og de penge, der kommer ind på den måde, skal reinvesteres og altså ikke forbruges. Formålet er ikke at blive materielt rig, men at give dig selv mulighed for at kontrollere dit liv.
Hvad er dit bedste
sparetrick?
”Komplicerer jeg eller forenkler jeg mit liv med dette køb?”. Dette spørgsmål stiller jeg mig selv flere gange om dagen, og det er dette spørgsmål, som jeg tager alle beslutninger ud fra. Og her må jeg jo være helt ærlig over for mig selv… Så i de fleste tilfælde komplicerer jeg faktisk mit liv ved at købe… Man kan så kritisk stille spørgsmålet: ”Men ville det ikke også berige mit liv?” Men når det overordnede mål er frihed – ja, så er der mange af købene der i virkeligheden giver mindre frihed.
Lad mig komme med et par eksempler: En ny sommerkjole – forenkler den mit liv? Jeg må være ærlig, at sige, at mit mål er mindre tøj. Min drøm og mit mål er, at mit tøjskab kun består af få lækre ting, og at mit skab er overskueligt. Så jeg konkluderer derfor allerede i butikken, at flere kjoler ikke får mig nærmere mit mål – nemlig et overskueligt tøjskab. Og dette er på trods af, at der er en anden del af mig der gerne vil have kjolen… Men jeg vælger at lade være, og derfor er dette spørgsmål mit vigtigste sparetrick.
Hvad sparer du ikke
på?
Min frisør og økologisk mad – faktisk føler jeg ikke noget
afsavn eller føler at jeg går rundt og sparer. Jeg lever det liv jeg ønsker og
køber bare kun de ting jeg kan mærke gør mig rigtig glad. Og alle de andre ting
går jeg uden om.
Hvad var din bedste
investering?
Min allerbedste investering er, at jeg er sammen med den mand som
jeg har børn med og at vi ikke lige (mig bekendt har overvejelser om at flytte
fra hinanden,-) Men rent aktiemæssigt er det biotek-aktien Genmab, der udvikler
medicin til bl.a. kræftbehandling. Alene de seneste fem år er aktien steget 330
procent.
Hvad er dit bedste
investeringsråd?
Du skal aldrig købe aktier for lånte penge
Betal altid forbrugsrelateret gæld af før du begynder at investere
Investér altid langsigtet dvs. 5-10 år
Investér kun penge du ikke ”behøver” (du har til tandlægen eller hvis vaskemaskinen går i stykker)
Køb og behold
Sælg aldrig i panik når markedet falder
Kan alle gå FIRE-vejen?
JA, men jeg ser jo ikke mig selv som en rigtig FIRE-pige, og jeg ønsker aldrig at gå på pension. Men jeg brænder for at fortælle andre, at de ikke behøver at være hard-core økonomer eller aktiestrateger for at klare sig godt på aktiemarkedet og leve mere enkelt.
Det handler om at kunne styre sit forbrug og passe på de mange små udgifter og som forfatteren til bogen: The Way to Wealth af Benjamin Franklin skriver: ”Pas på med de små udgifter selv en lille lækage kan sænke det største skib”. Det kræver selvdisciplin, og det er derfor jeg har gjort spørgsmålet komplicerer eller forenkler jeg mit liv med dette til min livsfilosofi – for svaret er i 99% af tilfældene at et givent køb faktisk vil komplicerer mit.
Hvad betyder det
gode liv for dig?
Tid er det gode liv for mig, og det vigtigste for mig – Jeg ønsker tid til at leve. Mit primære budskab er, at det er vigtigt, at vi hver især mærker efter og finder ud af, hvad vi rigtig gerne vil med dette dyrebare liv vi har fået. Lykke og glæde er for mig tid til at leve, have nærvær, have frihed, have et enkelt og ukompliceret liv, hvor der sættes pris på de små ting, og de små øjeblikke. Lykke for mig er også at give min viden videre til andre – som så, hvis de har lyst, kan tage den til sig.
Hvordan ser dit liv
ud om 5 år?
Jeg, håber faktisk, at det er det samme som nu. Jeg har altid
skrevet et nytårskort til mig selv med alt det jeg ønskede for det kommende år.
Men nu har jeg ikke så meget mere – det vigtigste er bare, at jeg forsøger at
nyde de små ting i livet. Ja, faktisk mener jeg, at det ofte er de mindste ting
i livet – der ender med at blive livets største.
Hvad er dit råd til
en FIRE-nybegynder, som gerne vil i gang?
Kom i gang – de fleste venter på det gode tidspunkt som aldrig kommer…
Start i dag – der er aldrig et godt tidspunkt at købe aktier på
Start med 500 kr. eller 1000 kr. eller hvor meget du nu kan undvære
Som nybegynder vil jeg købe i en passivt forvaltet Indexfond – og ikke en Investeringsforening der er aktivt forvaltet
Køb kun det, som du forstår og som du tror bliver fremtiden
Sørg altid for stor spredning i dine investeringer
Og sidst men vigtigst – find dig en aktiemakker! Sammen kan I inspirere hinanden og tale meget mere åbent om jeres privatøkonomi og kommende investeringer. En rejse er bedre når I er 2 til at dele.
-0-
Tak til Pernille for at dele sin FIRE-rejse – det er særligt spændende at høre fra een, som faktisk er i mål 🙂 Pernille har brugt sin nye frihed på at lave et online-forløb, hvor du kan lære mere om aktieinvestering, og holder løbende foredrag. Nu vil jeg lukke pc’en og gøre klar til, at mine drenge kommer hjem efter fire dage hos bedsterne. Jeg er så klar til larm og støj igen 🙂
Efter mange år med gældsnedbringelse, fokus på at sætte de faste udgifter ned og spare op, har jeg opdaget noget, som jeg kalder ketchup-effekten.
Vores økonomiske historie er, at vi i mange år havde fokus på at komme af med gæld, først SU-lånet og derefter banklånet. Da først gælden (minus realkreditten) var væk, så satte vi fokus på at investere, og der er vi stadig i gang med at dumme os og blive klogere. Vores arbejde med at vende privatøkonomien til det positive tog mange år, med stille og rolige fremskridt – gode beslutninger dag efter dag – og pludselig, som med en ketchup-flaske, så forsvandt proppen. Og nærmest på én gang var gælden betalt af, drengene blevet større og ”billigere i drift”, lønnen steget, udgifterne faldet og overskuddet hver måned var næsten fra den ene dag til den anden forøget markant.
Respekt for pengene
Erkendelsen passer fint sammen med min påstand om, at respekt for pengene tiltrækker flere penge. Når du vænner dig til at lave budgetter og lægge en plan for dit forbrug, så vil du stille og roligt vende din økonomi til det bedre. Det skaber ikke mirakler og formuer på kort tid, men hvis du holder ved, så vil de gode vaner bygge en solidt økonomisk fundament under dig, som du kan leve på. Penge er ikke målet i sig selv, men når der er styr på pengene, så skaber det ro og tryghed til at tænke på noget andet og leve livet.
Og man skal ikke have ondt af os. De år, der gik før ketchup-effekten virkede var rigtigt gode. Vi havde små børn, og prioriterede gratis oplevelser, camping i Danmark, genbrugstøj og sund, billig hverdagsmad. Hverken børn eller voksne tog skade undervejs. Kæresten syntes dog, at han skulle vente lidt længe på at købe en ny mountainbike, men han klarede det 🙂
Det gode liv
Da jeg gik igang med at betale SU-lånet af, opdagede jeg, at jeg kan leve et virkelig dejligt liv, for ganske få penge, hvilket gjorde det muligt at sætte fart i afbetalingen af vores gælden. Det er naturligvis nemmere, når det ligger naturligt til mig at foretrække at strikke mit eget tøj og cykle en tur i skoven, fremfor at dyrke shopping og ture på Mash.
Mange privatøkonomi-bloggere falder over hinanden for at bekræfte, at det ikke behøver at betyde afsavn, restemad og hjemmestrikkede strømper for at være billigt – det sjove er, at deres beskrivelse af et ”sølle liv” lyder helt perfekt og dejligt for mig. Og sådan er vi jo så forskellige 😊 Jeg er stor tilhænger af, at du finder dit sweet spot, hvor du bruger dine penge der, hvor de skaber størst glæde for netop dig – og så være helt ligeglad med hvad andre måtte mene. You do you 😊 Om du så vælger hjemmestrik eller Magasin 😊
Det er endnu engang blevet fredag, og denne gang sidste fredag i vores fire uger lange sommerferie. Begge voksne i husstanden har haft mulighed for at veksle et timetungt forår til en ekstra uges sommerferie, og det har været skønt og tiltrængt.
Jeg annoncerer aldrig på sociale medier, når vi forlader matriklen i en længere periode for ikke at friste svage sjæle, så jeg skriver aldrig om vores ferier undervejs. Jeg vil tro, at de fleste, der læser med herinde godt kan regne ud, at et minimalistisk, non-shoppende, gør-det-selv hjem nok ikke er fyldt med dyre ting, der nemt kan sælges videre, men alligevel. Så derfor har frugal friday holdt pause i ferien.
Men jeg kan nu fortælle, at vi i juli har:
Valgt kør-selv-ferie til Italien, som de sidste to år. Vi bor på campingplads, laver de aller-fleste måltider selv og nyder at alle aktiviteter på pladsen er gratis, når først opholdet er betalt. Det er naturligvis en dyrere ferie end hvis vi blev hjemme, men det vælter ikke budgettet. Jeg er kategorisk modstander af at flyve, når turen kan klares i bil, og selve turen føles også som en del af ferien når vi kan se bjergene “vokse frem” undervejs.
Som sagt, spist få, nøje udvalgte måltider ude, og ellers enten lavet maden selv, eller hentet et par pizzaer til aftensmad. Mad er billigt (og lækker) i italienske supermarkeder, så det er nemt at leve let og hurtig mad. Ved at vælge take away på de “trætte dage” sparer vi drikkevarerne, og eventuelle rester bruges til frokost næste dag.
Sprunget overnatninger over, når vi kører frem og tilbage til Italien. Vi voksne skiftes til at køre, og drengene sover fint i bilen. Det betyder blot, at den første feriedag på pladsen foregår i laveste tempo og alle går tidligt i seng. Men det er prisen værd for at nå hurtigere (og billigere) frem.
Pakket mad, kaffe, vand, snacks og morgenmad hjemmefra. Så slipper vi for at købe mad undervejs, som ofte er dyrt, dårligt og pakket i mange lag plastik. Eneste undtagelse er aftensmaden på vejen hjem, som traditionelt er blevet indtaget på Mcdonalds i Østrig (med den fineste udsigt). Men jeg er ved at bearbejde min familie til, at vi vælger et mere traditionelt spisested næste år, og så lever med, at det tager længere tid. Jeg orker ikke alt det emballage-spild. Suk.
Brugt det sommertøj, som vi allerede havde. En af fordelene ved, at drengene er blevet større er, at der sjældent skal skiftes ud i garderoben. Undtagelsen er, at jeg købte en ny bikini, da den gamle ikke kunne “holde til” de hurtige ture på rutchebanen. Der var jeg blufærdig nok til at acceptere at købe en ny, selvom den gamle teoretisk set ikke var “brugt op”.
Haft sædvanligt fokus på ikke at spilde mad. Før vi kørte til Italien spiste vi køleskabet tomt, og frøs de ting ned, som ikke kunne holde sig. Da vi kørte fra Italien fandt vi søde naboer, som gerne ville overtage den mad, som vi ikke kunne tage med os 🙂
Haft ganske lidt vasketøj med hjem, da 14 dages badeferie betyder, at vi primært er i badetøj det meste af tiden:)
Klaret drengenes plageri ved, at de får lidt lommepenge, som de kan købe slik for, og så ved de, at de ikke kan plage sig til mere. Og vi plejer at give en is om dagen, så det er ikke synd for nogen 🙂
Holdt fast i, at ferie ikke er ensbetydende med at købe plastik-skrammel hjem som souvenirs. Så hellere tage nogle fine billeder og spise en is mere.
De to uger helt væk fra vores hverdag var en skøn måde at kickstarte ferien på, så vi nemmere “fandt hinanden” og det lave gear efter et travlt forår. Vi har en tradition for at holde skærmfri når vi er på sommer- og skiferie. Og drengene fandt hurtigt legekammerater, og vi fik spillet en masse spil. Den tid ville normalt være gået med skærm, eller plagning om skærm, så den regel holder vi fast i så længe som muligt 🙂
Til gengæld for alle de fine besparelser på ferien, så har vi fået tæsk på aktiemarkedet i de fulde fire uger vores ferie har varet. Men så længe man ikke hopper af rutchebanen undervejs, så slår man sig jo ikke – eller noget 🙂
Seje Linda skrev noget klogt (igen) forleden, da hun besvarede en læsers spørgsmål, hvad planen var når al gælden var betalt af. Hun beskriver, hvordan hun startede med have fokus på at komme af med gælden, og ikke mere være bange mere for, at noget dyrt går i stykker. Men samtidig så har det sidste år fået hende til at fokusere på forbrug, miljø og bæredygtighed, selvom det egentlig ikke var målet, så hun tvivler på, at hun vil gå tilbage til hendes gamle forbrugsvaner, når gælden er væk.
Min veninde blev kontaktet af sin bank forleden, med en opfordring til at optage et forbrugslån hos dem. Her snakker vi en henvendelse via netbank, fra en dansk bank, som direkte opfordrer en kunde til at låne til forbrug. Altså låne til en ny sofa, ferie eller andet, som de ikke har råd til, men lyst til, lige nu.
