Search results for

gæld

Gældfri Privatøkonomi

Om gæld og kæpheste…

Dem, der har læst med her på bloggen i noget tid, kender godt min holdning til gæld, herunder primært min egen, for andre må sådan set gøre lige hvad de vil. Naturligvis. Men jeg slår gerne et slag for, at det sjældent er vejen frem at stifte gæld – særligt til forbrug – som jo reelt blot er udtryk for, at man ikke vil vente på at spare op til det man ønsker sig.

Jeg har tidligere skrevet om kampen for at komme af med min su-gæld før tid, min uvilje mod at stifte en kæmpegæld i forbindelse med huskøbet, og min generelle uvilje mod at låne penge til forbrug, så min holdning til dette emne er nok ikke ukendt.

Forleden læste jeg et indlæg hos en blogger, som reklamerede for kviklån, og det fik mig til endnu engang at tænke på udfordringen med, at “svage sjæle” kan blive fristet af hurtige penge, hvis de ikke helt forstår eller kan overskue, hvad det er de siger ja til. Så jeg ville ønske, at det var lidt mere fokus på bagsiden ved de kortsigtede økonomiske valg. Det samme gælder køb på afbetaling. Der er ikke unormalt at se reklamer for telefoner købt på afbetalingen, hvor du har betalt telefonen flere gange før kontrakten er løbet til ende.

Forbrugerrådet TÆNK er kommet frem med en rapport, der viser at en stor del af de unge, føler sig presset til at bruge penge, som de ikke har. Og netop adgangen til kviklån giver visse unge en hurtig måde at få “råd” til det, som de tror, at deres venner har råd til. Så jeg vil gerne, på mit lillebitte hjørne af internettet, så et slag for at forbrugslån ikke er det smarte valg. Og helt ærligt, så er det lidt som at tisse i bukserne, for alle lån skal betales tilbage plus renter, og det kan hurtigt blive uoverskueligt.

Og egentlig, så er det at stifte gæld, som at stjæle fra dit fremtidige jeg. Og på nær det sjældne tilfælde, hvor der er en rig og syg, gammel onkel inde i billedet, så vil dit fremtidige jeg ofte være en lidt ældre, mere rynket version af dig selv, med stort set den samme sans for økonomi som du har nu. Hvis der ikke har råd til telefonen, sofaen, ferien nu, hvorfor skulle der så være råd til det senere? Det er lidt at røvrende sit fremtidige jeg, når man forventer, at denne betaler regningen for de forbrugsvalg, som man selv tager nu.

Jeg er stor fan af Dave Ramsey, som måske for danske forhold, er lidt ekstrem, men absolut ganske underholdende 🙂 Hans mantra er, at hvis du ikke kan betale kontant, så har du ikke råd. Det er ganske simpelt, men jo også lidt rigtigt.

Jeg er med på, at det kan være ønskværdigt at låne til et hus, da man ellers skulle vente utroligt mange år for at spare flere millioner op. Men alt andet – og ja – jeg mener alt andet som vi køber, burde vi kun købe hvis vi har råd – og med råd – så mener jeg råd til at betale med egne penge 🙂

Og hvis det betyder, at man må undvære en ny sofa eller telefon i en periode, og måske gå ud og købe en brugt én af slagsen, så vil det være en bedre løsning både for miljøet og for pengepungen.

Har du en holdning til forbrugslån eller gæld generelt, eller er det bare en naturlig del af livet for dig?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

Gæld Genbrug

Tanker om genbrug og lidt om gæld

foto5a

Det er efterhånden blevet en fast vane at kigge efter genbrugsmuligheder, når vi mangler noget til os selv, til huset eller til drengene. Særligt i forbindelse med vores flytning har genbrug haft en stor betydning. Ud over at sælge en stor del af vores gamle møbler, som nu “lever videre” et andet sted, så er vores “nye” spisebord og drengenes “nye” køjeseng købt via den blå avis. Og vi har været så heldige at finde en gammel ph lampe i den lokale genbrug, til den rørende sum af 500 kroner. Den kræver lidt knofedt og en ny ledning, men så er den også klar til at kaste lys over vores måltider i mange år fremover 🙂

I eftermiddags havde jeg langt om længe tid til at gå min sædvanlige genbrugsrunde, og fandt den flotteste gamle dug. Planen er at klippe den op til viskestykker, da næsten alle vores viskestykker er klippet op til klude på grund af grimme pletter. Jeg tror, at jeg kan få otte viskestykker ud af dugen, så kan vi klare os lidt igen. Jeg ledte også efter bomuldsgarn, så jeg kan strikke vaskeklude. Et projekt der længe har været i mine tanker, men da jeg kun har uldgarn liggende, så kræver det nyindkøb af bomuldsgarn, og så langt er jeg ikke nået endnu.

Jeg fandt til gengæld et par (ubrugte) mørkeblå chinos til min mindste dreng til erstatning for et yndlingspar, som er blevet for små. Sidste fund var fastelavnstøj til begge drengene. Hvis jeg har ramt rigtigt med, hvad de gerne vil klædes ud som, så giver det køb i sig selv en besparelse på 500 kroner.

Jeg ved godt, at genbrug ikke er for alle. Det kræver, at man kan se pointen i at selve anskaffelsen af tingen er lidt mere besværlig end bare at tage en tur i det nærmeste indkøbscenter. Men for mig opvejer glæden ved at spare ressourcer og penge, klart ulempen ved at skulle lede lidt længere, og eventuelt være nødt til at udskyde et køb, indtil det rette dukker op.  Og nogle gange kræver det, at man bruger sin kreative muskel for at se mulighederne i stedet for begrænsningerne, og det er garanteret sundt i det lange løb.

Generelt tror jeg, at øvelsen med at udskyde behov er sund i en tid, hvor der kommer flere og flere reklamer for hurtige lån til forbrug. Jeg har, som I nok har opdaget, et anstrengt forhold til gæld, så jeg føler ikke at jeg er i farezonen til at optage kviklån, men jeg så gerne at det blev normen, at hvis man ikke havde råd til noget, så lod man være med at købe det. Eller købte det brugt 😉

 

declutter Flytning Gæld

Slutspurt – om hus og gæld

foto7

Nu er slutspurten for afvikling af su-lånet sat i gang, og det kan kun gå for langsomt at komme af med det. Hvis planen holder, er det væk til februar. At slutspurten så er faldet sammen med sommerferie (dyr), flytning (endnu dyrere) og optagelse af ny gæld til at betale huset (æv), har kun gjort det endnu vigtigere at holde fokus, hvis målet (at betale lånet af inden sommer 2016) skal kunne nås. Så jeg har måtte vælge nogle (flere) ting fra, for at få det til at lykkes.

  1. Jeg har forlænget mit købestop på tøj, så det varer indtil su-lånet er væk.
  2. Jeg køber de ting jeg mangler brugt (hvis muligt) fx løbejakke, ballerinasko, toilettaske.
  3. Jeg har solgt (endnu mere) ud af tøj og sko, som jeg ikke brugte alligevel. Dobbelt win, da det giver flere penge på kontoen, og mindre der skal flyttes.
  4. Jeg har ikke været til frisør siden januar, og skal heller ikke  afsted før su-lånet er væk. Det er lidt surt, men klart det værd.
  5. Jeg har madpakke med på arbejde de fleste dage.
  6. Jeg giver hjemmestrikkede gaver til dem, som jeg ved vil blive glade for det. Det sparer penge, men absolut ikke tid!
  7. Jeg køber ikke TING.
  8. Jeg lægger mere energi i madplanen. Sørger for at resterne fra fryseren rent faktisk bliver brugt, at intet smides ud, og at take away bliver et reelt tilvalg og ikke en nødløsning. Kvaliteten er ikke til diskussion, men vi sparer stadig rigtigt mange penge ved at overholde madplanen, lave maden fra bunden, og ikke købe slik, chips, sodavand osv.

Jeg er stadigvæk ikke tæt på nogen smertegrænse i forhold til at spare, bortset fra, at når jeg er af med su-lånet skal jeg til frisør med det samme, det er faktisk det eneste jeg savner.

Idag er der iøvrigt præcis en måned til, at vi får nøglerne til huset. Tiden går med at ordne småting i lejligheden, downsize endnu mere og lægge en strategi for flytningen. Og glæde os.

Hav en dejlig aften derude.

Købestop Minimalisme

Vejen mod at blive gældfri

foto (4)For godt et år siden begyndte jeg at følge en blog, der hedder Zenhabits.net som behandler minimalisme fra mange forskellige synsvinkler. En af artiklerne der fangede min interesse, handlede om forfatterens vej mod at blive gældfri. Tanken fangede mig virkelig. Ikke fordi jeg har haft de store problemer med tyngende gældsbyrder, men fordi tanken om at nå at prøve at være helt fri for gæld før vi fandt et hus, og potentielt gældsatte os for de næste 30 år, var tiltalende.

Nu hvor huskøbet, og dermed gælden, er en realitet, har det ikke fjernet mit drive mod at få betalt mit SU-lån af så hurtigt som muligt. Mit købestop, som jeg skriver om her på bloggen, er delvist motiveret af at spare penge, som i stedet kan bruges til at betale gælden af hurtigere af.

Jo mere jeg har læst om nedbringelse af gæld, jo mere inspireret er jeg blevet, og måske også lidt stædig. For godt et år siden besluttede jeg mig for at fordoble min indbetaling til SU-lånet, og hver gang jeg har modtaget ekstra penge fx tilbage i skat, ekstra tillæg på arbejde eller lignende, har jeg lavet ekstra indbetalinger på lånet. Resultatet er, at jeg nu godt et år senere, har skåret 6 år af afbetalingsperioden, og hvis jeg holder planen, er lånet betalt af om mindre end et år. Det føles fedt. Og vigtigst, så føles det federe end noget som jeg kunne have købt for de ekstra penge. Det føles lidt som at snyde sin hjerne, men hvis jeg blot fjerner de ekstra penge fra min konto så snart de lander der, så føltes de aldrig rigtigt som mine.

Som et resultat af mit oprydningsprojekt i april måned har jeg sat en del ting salg på trendsales og den blå avis, hvilket allerede har givet over 1000 kroner ekstra. For ting jeg ikke brugte. Det er da lidt smart.

Som jeg har skrevet om før, så handler købestoppet ikke om afsavn. Vi har lige været på en skøn skiferie med drengene, vi køber mad af god kvalitet og de ting vi mangler til drengene. Men jeg har undgået utallige tøj-fejlkøb, dårlige take away, madspild og ophobning af hobby-ting, der ikke bliver brugt.

Når SU-lånet er væk om et års tid vil jeg have fået mig en ny udfordring, nemlig det banklån der følger med huskøbet. Så mit købestop må nok forlænges lidt, hvis jeg skal have en chance for at følge med der 🙂

Hvis jeg kun kiggede på fornuftige ting som rente udgifter, så ville jeg ikke have så travlt med at betale SU-lånet af. Det har en lav rente i forhold til det kommende banklån, MEN der er utroligt motiverende at se tallet blive mindre, og det ville psykologisk være markant sværere for mig at spare op. Så det er ikke altid fornuften der vinder.

I forhold til mit købestop på garn, så har jeg været så heldig at få et gavekort på garn til en islandsk sweater af mine kæreste og et gavekort til Garnudsalg.dk af mine forældre til min fødselsdag. Heldige mig, der nu må købe garn. Så nu bruger jeg tid på at planlægge mine fremtidige projekter, så jeg er sikker på at garnet bliver brugt, og ikke bare lægges til modning på lageret 🙂

Bæredygtige hverdagsvaner Minimalisme

Jagten på lykke

Kender du Seth Godin? Han er tænker, forfatter, foredragsholder, og så skriver han en daglig blog, som er én af de mest læste blogs i verden. Jeg læser med indimellem, og jeg er vild med hans lidt krøllede måde at tænke på. Forleden læste jeg dette indlæg, som beskriver forskellen mellem pleasure og happiness, og det fik mig til at tænke om det er grunden til, at jeg føler mig gladere og mere tilfreds efter mit købestop.

Kort sagt, så er forskellen, at pleasure udløser stoffet dopamine i hjernen, og happiness udløser stoffet serotonin. Forskellen på de to stoffers virkning i hjernen er, at dopamine giver lyst til mere, og serotonin giver en følelse af tilfredshed, og af ikke at have brug for mere. Oversat til købestop-tanken, så er det forskellen på at ville have mere tøj, og være tilfreds med det tøj man allerede har 🙂

Problemet er, at os almindelige mennesker ikke er bevidste om forskellen, og de to begreber bruges på kryds og tværs af hinanden. Og særligt tydelig er det i forhold til reklamer, som prøver at få os til at tro, at vi bliver lykkelige af at købe den seneste nye dims, men derimod vil købet give et kortvarigt pleasure-rush, som ikke efterlader os med andet end lysten til mere. Lidt som at spise fastfood, så efterlader det én sulten efter mere, og ikke med den følelse af mæthed, som rigtig mad giver.

En anden forskel er, at happiness blandt andet skabes af en følelse af sammenhørighed, hvorimod pleasure kan skabes uafhængigt af andres selskab. Et praktisk eksempel på denne forskel er sociale medier, hvor facebook og instagram lover os, at vi vil føle os tættere på andre, men kontakten er sjældent ægte og givende, men derimod er kicket fra likes og nye følgere afhængighedsskabende. Det forklarer også tendensen til, at vi bruger mere tid foran skærmen fremfor at bevæge os ud, og indgå i rigtige fællesskaber i den virkelige verden.

Min tanke er, at en modvægt til et samfund, der pusher pleasure som vejen til et lykkeligt liv, kan være det bevidste forbrug og det bevidste liv. Hvis vi holder fokus på vores valg i hverdagen, både når det gælder hvad vi køber, spiser og bruger vores tid på, så vil vi være tættere på lykken, end hvis vi jagter det næste kick, som nogen prøve at “sælge” os.

Hvad tænker du?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Bæredygtige hverdagsvaner Minimalisme

Om fravalg og tilvalg og om at nægte at have travlt

De sidste par måneder har jeg mærket et skrækkeligt ord gøre indtog i min hverdag. Ordet er, i mine øjne, det diametralt modsatte af den hverdag og det liv, som jeg ønsker at leve. Det er et ord, som jeg bruger minimalisme som et middel til at undgå. Ordet er “travlt“. Jeg har brugt ordet, når folk har spurgt mig om, hvordan jeg har det for tiden. Og når jeg siger, at jeg har det godt, men også synes, at jeg har travlt, så bliver jeg ofte mødt med svaret “ja, sådan er det jo“.

Og svaret er naturligvis godt ment, og formålet er nok at lade mig vide, at vi er på “samme side” i kampen mod en hverdag, hvor travlheden har overtaget. Og jeg vælger kujonvejen, og nikker og smiler samtykkende. Men helt ærligt, så er jeg ikke enig med, at “sådan er det bare”. Jeg tror på, at livet består af valg – tilvalg og fravalg. Hvis jeg har for travlt, så er det konsekvensen af, at jeg har påtaget mig for mange opgaver, hjemme eller på arbejde. Det er mine egne valg, der skaber min virkelighed. Og jeg kan også vælge at vælge anderledes 🙂

Jeg tror som udgangspunkt på, at det er ganske få ting vi som mennesker er tvunget til, og umådelig mange ting, som vi føler “at vi er nødt til”. Jeg havde engang en bekendt, som gerne ville arbejde mindre, og være mere sammen med sit barn, men som istedet valgte at købe og renovere et hus for millioner, shoppe på livet løs, og rejse en masse. Alligevel mente hun ikke, at der var råd til at gå ned i tid. Jeg har aldrig selv arbejdet på nedsat tid, men jeg skiftede fra det private til et job i det offentlige for at få arbejdstider, som I mine øjne, passede bedre med at være en børnefamilie. Det har absolut betydet noget for vores økonomi på den korte bane, men har til gengæld givet os nogle år med gode rammer for at både ungerne og os selv, og det valg står jeg gerne ved.

Jeg har også fravalgt shoppeture, tv/netflix, pligtbesøg og at fylde mit hjem med nips og dimser, som skal gøres rent. En hjem, der kun indeholder de ting vi enten holder af, eller rent faktisk bruger, gør det på en måde nemmere også at være ærlig i forhold til de ting, som jeg vælger at bruge min tid på. Og når jeg hører mig selv sige ordet travlt, så betyder det for mig, at jeg skal re-fokusere på, hvad der egentlig er vigtigt for mig, og skære resten fra. Det kræver en del fravalg, men det gør det også nemmere at sige helhjertet JA til de ting, som jeg vælger til.

Hvis jeg skal være helt ærligt, så går der for meget af min tid med sociale medier. Det kan godt være, at jeg ikke ser tv, men der forsvinder mindst en time eller to af min dag med telefonen i hånden, og det er på ingen måde bedre. Så der skal helt klart skæres ned. Og så skal arbejdet også fylde færre timer, end det har gjort i den sidste tid. Alt med måde 🙂

Hvad ville du vælge fra?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

Bæredygtige hverdagsvaner

Mere om de der dårlige vaner

Jeg læste et sted, at størstedelen af dit liv blot er en gentagelse af de samme daglige vaner, igen og igen. Hvilket burde betyde, at hvis du har gode vaner, så får du et godt liv, ikke sandt? Så hvorfor er det så svært at skabe og beholde de gode vaner? Jeg holder stadig fast i min nye morgenvane, hvilket blot har givet mig lyst til at kaste mig over min næste (ja, der er rigelig at tage af) dårlige vane.

Helt oplagt, og pænt ulækkert, er min vane med at bide negle. Hvis jeg kunne trylle, så ville jeg få den til at gå væk med det samme. Det er en vane, som er pinlig, umulig at skjule og som får mig til at se markant mere usikker ud, end jeg egentlig er. Jeg har svært ved at forklare, hvor vanen kom fra, men den sidder godt fast i min hjerne.

På en tæt andenplads er mit sukkerforbrug. Jeg har skrevet meget om mit forhold til sukker, og mine lange perioder på fuldt sukkerstop, efterfulgt af et overforbrug. Mon ikke der er nogle klassiske misbrugstendenser i det forløb 🙂 Og jeg ved, at det ville være SÅ godt for mig helt at lade være med at spise sukker.

På en samlet tredje, fjerde og femte plads, kommer min tendens til overspringshandlinger, som jeg har skrevet om igen og igen, men ikke er i nærheden af at komme til livs. Ligesom kampen mod snoozeknappen, så giver det at “overspringshandle” en følelse af, konstant at bryde aftaler med sig selv, og det er virkelig ikke en rar følelse at have i maven.

Så der er masser af dårlige vaner at gå i kast med, men jeg har en ide om, at det er bedst at ændre een vane ad gangen, så neglebideriet (adr … ja, jeg ved det godt) står først for skud.

Denne gang vil jeg også have fokus på mine fysiske omgivelser, og sørge for at holde mine hænder beskæftiget, så jeg ikke falder i. Her er en god undskyldning for at strikke noget mere – også gerne på arbejde 🙂

Jeg vil også prøve at huske på mit “hvorfor”, hvilket ganske simpelt er, at det er en ulækker og “umoden” vane, som jeg vil af med nu. Basta.

Til gengæld er timingen helt skæv, da jeg har travlt både hjemme og på arbejde, hvilket fremelsker alle mine dårlige vaner på een gang. Men på den anden side, hvornår er timingen perfekt – jeg tror aldrig – så nu skal det bare være.

Så 3 2 1 – sæt igang 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

Bæredygtige hverdagsvaner

Det simple (mormor)-liv

I et lille hvidt hus på spidsen af Lolland, med udsigt til roemarker og med en meget velpasset køkkenhave, bor min mormor på 97 (!) år. Der har hun levet det simple liv, før det blev et hashtag, og gør det stadigvæk. Hele hendes liv har hun levet på landet, og det at dyrke køkkenhaven, og at sy og strikke sit eget tøj, har aldrig været et spørgsmål om tilvalg, men blot sådan man gjorde. Konceptet at forhindre madspild har aldrig rigtigt været på hendes radar, som noget særligt, men det er bare sund fornuft at bruge al maden, når nu man har brugt energi på at skaffe den til huse.

Mormor er en kæmpe inspirationskilde for mig, og også når det gælder strikningen. Hun har strikket hele sit liv, og har altid haft fokus på at strikke ting, som rent faktisk bliver brugt. Det har inspireret min egen filosofi om kun at designe og strikke tøj, som jeg kunne forestille mig at bruge i min egen hverdag. Nu strikker mormor kun strømper, da hendes øjne er blevet så dårlige, at det er det eneste hun kan. Men hun har stadig skabet fyldt af sweatre, som hun har strikket tidligere og passet godt på.

Mormors hus er som en tidskapsel for mig. Hun flyttede ind i huset året før jeg blev født, og det har derfor været kulisse til hele mit liv indtil nu. Jeg har leget i haven og stuerne som barn, og nu leger mine egne drenge de samme steder.

Drengene er vilde med deres oldemor, og har på deres egen måde forstået, at hun er noget helt særligt. Vi snakker meget om, at hun næsten er 100 år, hvilket er vildt sejt i deres (og min) verden. Jeg håber, at de også vil kunne huske vores ture til Lolland, når de bliver ældre. Og jeg kan mærke, at de bliver påvirket af den ro der findes i hendes nærvær. Og om ikke andet, så vil de kunne huske den dag, hvor oldemor tog gebisset ud, hvilket næsten skræmte livet af storebror 🙂

Jeg tænker tit over, at det er en kæmpe gave stadig at have nogle “gamle” tilbage i familien. Det skaber et vindue tilbage til en tid, hvor vores tilgang til ressourcer var helt anderledes, end den er idag, og jeg føler, at vi kan lære meget af, hvordan den generation lever. Bare tænk på, at din olde- eller bedstemor garanteret også lever et zero-waste-life, hun kalder det bare noget andet 🙂

Har du stadig “older” tilbage i din familie?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

Genbrug

3 tips til at købe genbrug

En af de største positive overraskelser ved mit købestop, udover markant flere penge på kontoen og tanken om ikke at skabe efterspørgsel efter, at der skabes nyt tøj i en verden, hvor der er rigeligt til at klæde menneskeheden på i mange årtier, har været at opdage glæden ved genbrug.

Før mit projekt købestop købte jeg allerede en del genbrugstøj og -ting til vores store dreng, der dengang var baby. Særligt når det gælder babytøj, giver det ekstra god mening at købe genbrug, da mange får købt alt for meget tøj til de små, som de så vokser ud af, næsten før de får det på.

Men da jeg takkede nej tak til fast fashion, overforbrug og den konstante jagt på et shoppefix, men endnu ikke var i stand til at sy eller strikke alt mit tøj, så var det helt oplagt at lade turen i genbrugsbutikken blive en mere fast del af min hverdag. Og jeg har virkelig lavet mange fejlkøb igennem årene, men fordelen ved genbrug er dels, at det er rørende billigt, og dels, at jeg bare kunne levere tøjet tilbage til den samme butik, så andre kunne få glæde af det.

Efter flere år som genbrugsshopper er jeg ved at være så rutineret, at jeg er blevet god til (næsten) kun at købe det som jeg mangler og til at mærke om det er et potentielt stykke yndlingstøj, som jeg har fået fingre i.

Fokus på materiale

Når jeg går rundt i butikken, er jeg særligt opmærksom på det materiale, som tøjet er lavet af, og jeg går altid udenom det værste fast fashion, som udover at være dårligt for miljø og mennesker, også tit er lavet af dårligt stof, som hurtigt bliver grimt. Mærk på tøjet og hold det frem i lyset. Selvom det er brugt, må det ikke kunne ses, og jo bedre materiale du køber, jo bedre er det at have på, og jo længere kan det holde sig pænt.

Tænk i kategorier

Før jeg bevæger mig ind i en genbrugsbutik, så har jeg en ide om, hvad jeg leder efter. Jeg går ikke ind “bare for at kigge”, hovedløst forbrug bliver ikke smartere bare fordi det er genbrugstøj, der bliver købt for meget af. Min liste består af kategorier, fremfor et konkret stykke tøj. Eksempelvis, så manglede jeg “fint tøj” til en konference, hvilket giver lidt videre rammer for søgningen end, hvis jeg ledte efter en råhvid silkeskjorte.

Vær en årstid foran

Jeg prøver at være lidt på forhånd med at planlægge næste sæson før den rammer. Lige nu har vi det ene ben i efteråret (vel, hele sommeren har været efterårsagtig), og jeg er allerede ved at planlægge efterårsgarderoben. Let face it, jeg mangler ikke sweatre, men jeg har alligevel planer om at strikke et par stykker. Derudover, så har jeg opdaget, at jeg mangler hverdagssko og varmere cykeltøj, så det holder jeg øje med.

Bonustip

Ingen regler uden undtagelser, og nogle af de bedste genbrugsfund, som jeg har gjort, har ikke været planlagt eller særlig godt timet. Min all time yndlings-sommerkjole fandt jeg i slutningen af sommeren, og min elskede læderjakke anede jeg slet ikke, at jeg ikke kunne leve uden før jeg fandt den 🙂 Og blusen på billedet var også et “bonusfund”, som bare måtte med hjem.

Vil du dele dit all time bedste genbrugsfund?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Købestop mingarderobe

Tanker om efterårsgarderoben

Sommerferien er forlængst forbi, og vi er tilbage i børnehave, skole og på arbejde. Efteråret er på vej, og jeg er stille og roligt igang med at lægge første hånd på min efterårsgarderobe. Første strikkeprojekt er en voksen-version af mit design Hemsedal, i mine absolutte yndlingsfarver lige nu. Jeg er allerede nået meget længere end billedet ovenfor, så jeg satser på at have sweateren klar, når det bliver koldt nok til en semi-tyk uldsweater.

Hen over sommeren fandt jeg en del genbrugsguld, og jeg forudser, at de vil være en fast del af garderoben hele efteråret, suppleret med strømpebukser og lidt varmere lag, efterhånden som det bliver koldere. Jeg deler ikke mit tøj op i sommer og vintertøj, men bruger det meste året rundt. (På nær shorts og bikini).

Jeg har planer om et par strikkeprojekter mere til mig selv. En simpel, rundhalset sort bluse med trekvart ærmer, og en vamset højhalset sweater til de rigtig kolde dage. Jeg elsker at planlægge nye strikkeprojekter, og selvom de ofte ændrer form undervejs i designprocessen, så prøver jeg altid at udtænke anvendelige, simple designs, som jeg rent faktisk kan se mig selv gå i 🙂

Derudover, så mangler jeg nye hverdagssko, lidt varmere cykeltøj og en udskiftning af basistøj (undertøj og strømper). Så jeg skal lidt på genbrugsjagt, og se hvad jeg kan finde. Når man, som jeg, forsøger at købe det hele som genbrug, så gælder det om at være lidt foran for ikke at blive tvunget til panik-køb.

Har du spændende strikkeplaner her til efteråret?