Search results for

gæld

Privatøkonomi

Om gæld og kæpheste…

Dem, der har læst med her på bloggen i noget tid, kender godt min holdning til gæld, herunder primært min egen, for andre må sådan set gøre lige hvad de vil. Naturligvis. Men jeg slår gerne et slag for, at det sjældent er vejen frem at stifte gæld – særligt til forbrug – som jo reelt blot er udtryk for, at man ikke vil vente på at spare op til det man ønsker sig.

Jeg har tidligere skrevet om kampen for at komme af med min su-gæld før tid, min uvilje mod at stifte en kæmpegæld i forbindelse med huskøbet, og min generelle uvilje mod at låne penge til forbrug, så min holdning til dette emne er nok ikke ukendt.

Forleden læste jeg et indlæg hos en blogger, som reklamerede for kviklån, og det fik mig til endnu engang at tænke på udfordringen med, at “svage sjæle” kan blive fristet af hurtige penge, hvis de ikke helt forstår eller kan overskue, hvad det er de siger ja til. Så jeg ville ønske, at det var lidt mere fokus på bagsiden ved de kortsigtede økonomiske valg. Det samme gælder køb på afbetaling. Der er ikke unormalt at se reklamer for telefoner købt på afbetalingen, hvor du har betalt telefonen flere gange før kontrakten er løbet til ende.

Forbrugerrådet TÆNK er kommet frem med en rapport, der viser at en stor del af de unge, føler sig presset til at bruge penge, som de ikke har. Og netop adgangen til kviklån giver visse unge en hurtig måde at få “råd” til det, som de tror, at deres venner har råd til. Så jeg vil gerne, på mit lillebitte hjørne af internettet, så et slag for at forbrugslån ikke er det smarte valg. Og helt ærligt, så er det lidt som at tisse i bukserne, for alle lån skal betales tilbage plus renter, og det kan hurtigt blive uoverskueligt.

Og egentlig, så er det at stifte gæld, som at stjæle fra dit fremtidige jeg. Og på nær det sjældne tilfælde, hvor der er en rig og syg, gammel onkel inde i billedet, så vil dit fremtidige jeg ofte være en lidt ældre, mere rynket version af dig selv, med stort set den samme sans for økonomi som du har nu. Hvis der ikke har råd til telefonen, sofaen, ferien nu, hvorfor skulle der så være råd til det senere? Det er lidt at røvrende sit fremtidige jeg, når man forventer, at denne betaler regningen for de forbrugsvalg, som man selv tager nu.

Jeg er stor fan af Dave Ramsey, som måske for danske forhold, er lidt ekstrem, men absolut ganske underholdende 🙂 Hans mantra er, at hvis du ikke kan betale kontant, så har du ikke råd. Det er ganske simpelt, men jo også lidt rigtigt.

Jeg er med på, at det kan være ønskværdigt at låne til et hus, da man ellers skulle vente utroligt mange år for at spare flere millioner op. Men alt andet – og ja – jeg mener alt andet som vi køber, burde vi kun købe hvis vi har råd – og med råd – så mener jeg råd til at betale med egne penge 🙂

Og hvis det betyder, at man må undvære en ny sofa eller telefon i en periode, og måske gå ud og købe en brugt én af slagsen, så vil det være en bedre løsning både for miljøet og for pengepungen.

Har du en holdning til forbrugslån eller gæld generelt, eller er det bare en naturlig del af livet for dig?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

Privatøkonomi

Tanker om genbrug og lidt om gæld

foto5a

Det er efterhånden blevet en fast vane at kigge efter genbrugsmuligheder, når vi mangler noget til os selv, til huset eller til drengene. Særligt i forbindelse med vores flytning har genbrug haft en stor betydning. Ud over at sælge en stor del af vores gamle møbler, som nu “lever videre” et andet sted, så er vores “nye” spisebord og drengenes “nye” køjeseng købt via den blå avis. Og vi har været så heldige at finde en gammel ph lampe i den lokale genbrug, til den rørende sum af 500 kroner. Den kræver lidt knofedt og en ny ledning, men så er den også klar til at kaste lys over vores måltider i mange år fremover 🙂

I eftermiddags havde jeg langt om længe tid til at gå min sædvanlige genbrugsrunde, og fandt den flotteste gamle dug. Planen er at klippe den op til viskestykker, da næsten alle vores viskestykker er klippet op til klude på grund af grimme pletter. Jeg tror, at jeg kan få otte viskestykker ud af dugen, så kan vi klare os lidt igen. Jeg ledte også efter bomuldsgarn, så jeg kan strikke vaskeklude. Et projekt der længe har været i mine tanker, men da jeg kun har uldgarn liggende, så kræver det nyindkøb af bomuldsgarn, og så langt er jeg ikke nået endnu.

Jeg fandt til gengæld et par (ubrugte) mørkeblå chinos til min mindste dreng til erstatning for et yndlingspar, som er blevet for små. Sidste fund var fastelavnstøj til begge drengene. Hvis jeg har ramt rigtigt med, hvad de gerne vil klædes ud som, så giver det køb i sig selv en besparelse på 500 kroner.

Jeg ved godt, at genbrug ikke er for alle. Det kræver, at man kan se pointen i at selve anskaffelsen af tingen er lidt mere besværlig end bare at tage en tur i det nærmeste indkøbscenter. Men for mig opvejer glæden ved at spare ressourcer og penge, klart ulempen ved at skulle lede lidt længere, og eventuelt være nødt til at udskyde et køb, indtil det rette dukker op.  Og nogle gange kræver det, at man bruger sin kreative muskel for at se mulighederne i stedet for begrænsningerne, og det er garanteret sundt i det lange løb.

Generelt tror jeg, at øvelsen med at udskyde behov er sund i en tid, hvor der kommer flere og flere reklamer for hurtige lån til forbrug. Jeg har, som I nok har opdaget, et anstrengt forhold til gæld, så jeg føler ikke at jeg er i farezonen til at optage kviklån, men jeg så gerne at det blev normen, at hvis man ikke havde råd til noget, så lod man være med at købe det. Eller købte det brugt 😉

 

Minimalisme Privatøkonomi

Slutspurt – om hus og gæld

foto7

Nu er slutspurten for afvikling af su-lånet sat i gang, og det kan kun gå for langsomt at komme af med det. Hvis planen holder, er det væk til februar. At slutspurten så er faldet sammen med sommerferie (dyr), flytning (endnu dyrere) og optagelse af ny gæld til at betale huset (æv), har kun gjort det endnu vigtigere at holde fokus, hvis målet (at betale lånet af inden sommer 2016) skal kunne nås. Så jeg har måtte vælge nogle (flere) ting fra, for at få det til at lykkes.

  1. Jeg har forlænget mit købestop på tøj, så det varer indtil su-lånet er væk.
  2. Jeg køber de ting jeg mangler brugt (hvis muligt) fx løbejakke, ballerinasko, toilettaske.
  3. Jeg har solgt (endnu mere) ud af tøj og sko, som jeg ikke brugte alligevel. Dobbelt win, da det giver flere penge på kontoen, og mindre der skal flyttes.
  4. Jeg har ikke været til frisør siden januar, og skal heller ikke  afsted før su-lånet er væk. Det er lidt surt, men klart det værd.
  5. Jeg har madpakke med på arbejde de fleste dage.
  6. Jeg giver hjemmestrikkede gaver til dem, som jeg ved vil blive glade for det. Det sparer penge, men absolut ikke tid!
  7. Jeg køber ikke TING.
  8. Jeg lægger mere energi i madplanen. Sørger for at resterne fra fryseren rent faktisk bliver brugt, at intet smides ud, og at take away bliver et reelt tilvalg og ikke en nødløsning. Kvaliteten er ikke til diskussion, men vi sparer stadig rigtigt mange penge ved at overholde madplanen, lave maden fra bunden, og ikke købe slik, chips, sodavand osv.

Jeg er stadigvæk ikke tæt på nogen smertegrænse i forhold til at spare, bortset fra, at når jeg er af med su-lånet skal jeg til frisør med det samme, det er faktisk det eneste jeg savner.

Idag er der iøvrigt præcis en måned til, at vi får nøglerne til huset. Tiden går med at ordne småting i lejligheden, downsize endnu mere og lægge en strategi for flytningen. Og glæde os.

Hav en dejlig aften derude.

Købestop Minimalisme

Vejen mod at blive gældfri

foto (4)For godt et år siden begyndte jeg at følge en blog, der hedder Zenhabits.net som behandler minimalisme fra mange forskellige synsvinkler. En af artiklerne der fangede min interesse, handlede om forfatterens vej mod at blive gældfri. Tanken fangede mig virkelig. Ikke fordi jeg har haft de store problemer med tyngende gældsbyrder, men fordi tanken om at nå at prøve at være helt fri for gæld før vi fandt et hus, og potentielt gældsatte os for de næste 30 år, var tiltalende.

Nu hvor huskøbet, og dermed gælden, er en realitet, har det ikke fjernet mit drive mod at få betalt mit SU-lån af så hurtigt som muligt. Mit købestop, som jeg skriver om her på bloggen, er delvist motiveret af at spare penge, som i stedet kan bruges til at betale gælden af hurtigere af.

Jo mere jeg har læst om nedbringelse af gæld, jo mere inspireret er jeg blevet, og måske også lidt stædig. For godt et år siden besluttede jeg mig for at fordoble min indbetaling til SU-lånet, og hver gang jeg har modtaget ekstra penge fx tilbage i skat, ekstra tillæg på arbejde eller lignende, har jeg lavet ekstra indbetalinger på lånet. Resultatet er, at jeg nu godt et år senere, har skåret 6 år af afbetalingsperioden, og hvis jeg holder planen, er lånet betalt af om mindre end et år. Det føles fedt. Og vigtigst, så føles det federe end noget som jeg kunne have købt for de ekstra penge. Det føles lidt som at snyde sin hjerne, men hvis jeg blot fjerner de ekstra penge fra min konto så snart de lander der, så føltes de aldrig rigtigt som mine.

Som et resultat af mit oprydningsprojekt i april måned har jeg sat en del ting salg på trendsales og den blå avis, hvilket allerede har givet over 1000 kroner ekstra. For ting jeg ikke brugte. Det er da lidt smart.

Som jeg har skrevet om før, så handler købestoppet ikke om afsavn. Vi har lige været på en skøn skiferie med drengene, vi køber mad af god kvalitet og de ting vi mangler til drengene. Men jeg har undgået utallige tøj-fejlkøb, dårlige take away, madspild og ophobning af hobby-ting, der ikke bliver brugt.

Når SU-lånet er væk om et års tid vil jeg have fået mig en ny udfordring, nemlig det banklån der følger med huskøbet. Så mit købestop må nok forlænges lidt, hvis jeg skal have en chance for at følge med der 🙂

Hvis jeg kun kiggede på fornuftige ting som rente udgifter, så ville jeg ikke have så travlt med at betale SU-lånet af. Det har en lav rente i forhold til det kommende banklån, MEN der er utroligt motiverende at se tallet blive mindre, og det ville psykologisk være markant sværere for mig at spare op. Så det er ikke altid fornuften der vinder.

I forhold til mit købestop på garn, så har jeg været så heldig at få et gavekort på garn til en islandsk sweater af mine kæreste og et gavekort til Garnudsalg.dk af mine forældre til min fødselsdag. Heldige mig, der nu må købe garn. Så nu bruger jeg tid på at planlægge mine fremtidige projekter, så jeg er sikker på at garnet bliver brugt, og ikke bare lægges til modning på lageret 🙂

Minimalisme

Minimalisme og frygt

Jeg har opdaget en fællesnævner i mange af de kommentarer, som jeg får, når jeg fortæller om min glæde ved at leve simpelt, eller minimalistisk, og særligt min glæde ved løbende at rydde ud og leve med så få “ting” som muligt.

Kommentaren lyder sådan her:

Hvad nu hvis …

Dette spørgsmål melder sig tydeligst, når det gælder oprydning, eller decluttering. Når jeg fortæller, at vi skilte os af med størstedelen af indholdet af vores loftrum og kælderrum, da vi flyttede og nu bor i et hus, nærmest uden opbevaringsplads og af samme grund, hårdhændet løbende skiller os af med alt, som vi ikke bruger jævnligt. Særligt spørger folk ind til, om vi ikke har manglet noget af det, som vi har givet væk, solgt eller sendt til genbrug.

Og svaret er nej, eller det vil sige, stort set nej. For kort tid efter vores flytning måtte vi gå ud og genanskaffe fire hyldebeslag, som vi havde sendt til genbrug og faktisk efterfølgende fik et behov for. Og det samme gælder to bordben, som vi endte med at gå ud og købe igen, og hvor vi havde haft et tilsvarende sæt liggende i loftsrummet til den gamle lejlighed. Men ellers er svaret nej. Og det faktum, at vi har spildt 2-3oo kroner på at genanskaffe disse ting, i løbet af de 2,5 år, der er gået efter flytningen, kan på ingen måde skygge for den glæde, som vi har hver eneste dag ved at bo i et hjem, hvor alle hjørner og kroge ikke er fyldt op af ting.

For at sætte det mere på spidsen, så havde vi ikke kunne bo i vores nuværende hus, hvis vi havde insisteret på at medbringe de godt 20 kvadratmeter gammelt skrammel, som vi havde liggende. Så havde vi været tvunget til at købe et større hus (dyrt) eller et gammelt hus (dyrt i længden) i stedet for. Reelt burde man undersøge, hvad prisen er for de ekstra kvadratmeter, der skal bruges på at opbevare hvad-nu-hvis-ting: Gamle køkkenting, stel fra moster, farmor, svigermor osv., ekstra møbler, gamle studiebøger, tøj til hvis man ændrer vægt eller stil igen, osv. Uden alle disse ting kunne det måske være muligt at sælge et stort hus og købe et mindre, der var nemmere at holde eller lå tættere på job eller familie. Eller man kunne leje et værelse ud, og få råd til at rejse en måned mere om året 🙂

Ved at gemme ting på grund af hvad nu hvis kan man nemt ende med at lade sig styre af en følelse af frygt. Frygt for ikke at “have nok”. Frygt for at fortryde. Frygt for at “gå glip af”. Men jeg tror, at de færreste har fortrudt at sende de støvede billedrammer, urtepotteskjulere eller for stort/for små tøj, videre ud i verden. Personligt betragter jeg genbrugsbutikkerne, som mit fjernlager, og hvis jeg mangler noget, så går jeg ud og finder det igen. Det hælper mig til at give slip på frygten for pludselig at mangle noget, og jeg vil til enhver tid hellere have plads omkring mig, end at lade frygt føre til at jeg overfylder mit hus.

Hvad er du bange for at give slip på?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Bæredygtige hverdagsvaner

Om minimalisme og om at gøre tingene færdige

Som jeg skrev om sidste uge, så arbejder jeg pt. målrettet på at få udryddet hele min bunke af ufærdige strikkeprojekter. Målet er at få frigivet noget af min kreative energi, som godt kan blive lidt fanget i sådan en omgang uafsluttethed. Jeg tror nemlig på, at hvis man ikke tager beslutningen om, enten at gøre det helt færdigt eller at opgive projektet, så bliver det ved med at spøge i baghovedet. Det gælder både for strik og livet generelt 🙂 For så vidt gælder strikkeriet, så har jeg lovet mig selv, at alle projekter skal være gjort færdige, eller trevlet op, før jeg må starte på et helt nyt projekt.

Så indtil videre har jeg strikket tre projekter færdige, og samlet ligger der godt 6-7 projekter, som blot mangler at blive monteret og få knapper syet i. Efterhånden, som projekterne bliver færdige, bliver de sat til  salg, og så kan de komme ud og lune barnemaver rundt omkring i landet, i stedet for at ligge og samle støv i mine skuffer.

Jeg har tænkt over, at processen med at få ryddet ud i de ufærdige projekter, har en lighed med den proces som jeg har befundet mig i, siden jeg “fandt” minimalisme for snart seks år siden. I starten læste jeg mange beretninger fra andre, som fandt ro og mening i at skille sig af med det overflødige i deres liv, og jeg oplevede det samme, da jeg selv gik igang med at rydde op og rydde ud. Og det er min erfaring, at “projektet minimalisme” starter med at handle om ting, men hurtigt giver det også mening at kigge på livet som helhed. Har jeg den hverdag, som jeg ønsker? Og hvilket liv er det egentlig jeg gerne vil kunne kigge tilbage på, når rejsen er slut?

Det er dybe tanker om et projekt, som egentlig bare startede med, at jeg skilte mig af med den tredje (!) kartoffelskræller i vores køkkenskuffe som aldrig blev brugt og som gjorde, at skuffen ikke kunne lukkes. Men processen har også ført til, at det var nemmere for os at mærke efter, da vi skulle til at finde et mere permanent hjem, hvor vi kunne slå rødder mere end vi havde kunne, da vi boede i lejligheden. Vi vidste hvilken hverdag vi ønskede, og ledte efter et hus og et lokalområde, som kunne give os det. Og det samme barometer bruger jeg, når det gælder hverdagsvaner, børneopdragelse, min økonomi og mit arbejdsliv.

Men rent lav-praktisk, så er jeg cirka halvvejs igennem den ufærdige strikkebunke, og jeg glæder mig allerede til, at jeg må starte et nyt projekt op igen 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

Frugal Friday

Frugal Friday

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

I denne uge har vi:

  • Sørget for købe drengenes kostumer til fastelavn, som genbrug, så vidt det var muligt.
  • Spist hjemmelavet mad her til aften, selvom vi havde mere lyst til sushi, da køkkenet bugnede af trætte grøntsager, som trængte til at blive brugt. Kødet til kødsovsen var i fryseren, og der var kød i fryseren, friske grøntsager og revet ost i køleskabet og wraps i skabet. Så vi sparede de 400kr og fik lækker mad alligevel.
  • Solgt endnu mere strik i løbet af ugen, og får derved penge ind på kontoen og ryddet lidt op. Luksus.
  • Fået skiftet lynlåsen på storebrors flyverdragt. Det havde selvfølgelig været bedre, hvis vi havde husket at gemme kvitteringen, så vi kunne bytte den. Men ingen er perfekte, så nu løste vi det af denne vej i stedet for.
  • Lagt sidste hånd på to nye strikkeopskrifter, som snart kommer til salg her. Det giver en lille ekstra indtjening, som går direkte til banklånet 🙂 Apopros banklånet, som kom vi – her i verdens bedste facebook-gruppe – ind på det tabu, der er omkring at tale om privatøkonomi . Jeg ville personligt ønske, at det var mere normalt at tale om privatøkonomi, og særligt at der blev undervist om emnet i skolerne. Penge er absolut ikke alt – men hvis ikke det økonomiske fundament er fast under fødderne – så er der mange ting i livet der er svære. Og jeg tror/håber også, at de færreste ville optage kviklån, hvis de forstod hvad det reelt koster dem. Men måske er jeg naiv 🙂

I samme tråd, så har jeg tidligere skrevet om at have respekt for penge. Og jeg mener det faktisk helt konkret. Jeg har haft anledning til at få brugt nogle stakkels kontanter, som lå og fyldte i min pengepung. Mandag skulle jeg handle et par småting, og jeg fik brugt alle kontanterne, som ellers bare ville være blevet klattet væk til mindre fornuftige ting end havregryn og mælk 🙂 Og tirsdag og onsdag var jeg i London med arbejde, og huskede heldigvis at tage de pund med, som jeg havde liggende fra sidste gang, og som jeg fandt i en automat på togstationen. De betalte størstedelen af aftensmaden den sidste dag. Det kan virke som små ting, men i det store billede gør det en forskel fordi man vænner sig til at have respekt for selv små beløb, og så er det nemmere at passe på de større beløb også 🙂

Til gengæld så er der faktisk et par nykøb i min fremtid. Jeg mangler bher (som jeg gerne vil købe fra nye af), og jeg har set mig lun på disse, som ser vildt behagelige ud. Jeg skal have styr på, hvad der skal være i køkkenhaven i år. Og så har jeg lovet kæresten at finde plakater til væggen nede i stuen. Efter 2,5 år med bare vægge, er det også ved at være på tide 🙂

God weekend derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Frugal Friday

Frugal Friday

I de sidste par uger har vi:

  • Haft masser af reste- og rugbrødsdage på aftensmadsfronten, hvilket både sparer os for tid og penge, og stadig giver nogle virkelig lækre måltider. Når vi “bare” spiser rugbrød, laver vi altid enten tunsalat, varm leverpostej eller fiskefrikadeller, og skærer tomater, agurk eller avocadoer til at lægge på maderne, så de får en andet pift end vi opnår i drengenes madpakker.
  • Solgt en del overskudsstrik, hvilket både giver penge til at afbetale banklånet og mere plads i skabet. Win-win.
  • Spist de sidste æbleskiver fra fryseren. De gav en lækker eftermiddagssnack, og vi sikrede, at de ikke lå og blev for gamle 🙂
  • Solgt to kogebøger, som jeg aldrig har fundet den mindste inspiration i, så de skulle videre ud i verden.
  • Fremfor at gå til bageren lørdag eller søndag, har jeg købt gær til at bage brød lørdag morgen – vi har alle øvrige ingredienser i skabene herhjemme. Det er både nemmere og billigere, og lidt hyggeligt når man starter weekenden med et hus, der dufter af hjemmebag 🙂
  • Jeg udgav en ny strikkeopskrift i denne uge, hvilket giver lidt ekstra lommepenge til rødvin eller sushi.

Apropos rødvin, så købte jeg fredagsslik til drengene, og rødvin til os voksne i eftermiddags, og jeg fik kigget lidt nærmere på kilo- og literprisen (som jo skal oplyses på prisskiltet i butikken), og det var lidt sjovt at se, at det slik, der blev solgt som “slagtilbud”, havde en kilopris på mellem 50 og 70 kroner mere end poserne på de almindelige hylder. Så vær særlig opmærksom, når du kigger på tilbudshylderne. Iøvrigt kan det virkelig betale sig at købe rødvin i box fremfor flaske, med en literpris-forskel på over tyve kroner for præcis den samme vin. For vinen gælder dog, at det kun kan svare sig at købe boxen, hvis den rent faktisk holder lige så længe som tilsvarende mængde flaskevin ville gøre, og det er jo ikke sikkert 🙂

Nu er det din tur til at prale med dine nøjsomme hacks fra ugens løb.

God weekend derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Minimalisme

Om favoritter og om at være en krea-minimalist

Når man læser om minimalisme og decluttering, så støder man ofte ind i personer, som tæller sin garderobe og på den måde holder øje med antallet af stykker tøj – lidt som at tælle kalorier på en slankekur. Og jeg tror egentligt, at det kan være en fin hjælp til at starte en proces fra et stopfyldt klædeskab til et skab, der kun indeholder det nødvendige 🙂

Jeg tror, at tanken om at tælle tøjet stammer fra Project333, som var een af de første bloggere, der skrev om minimalisme anvendt til at skabe en mindre og mere anvendelig garderobe. Og jeg ved, at metoden har hjulpet rigtigt mange. Jeg har før skrevet om min egen tilgang til projektet få-mindre-ligegyldigt-tøj-i-skabet, og om hvordan jeg er nået frem til der, hvor jeg er idag.

Nu, efter flere års proces, indeholder mit skab kun tøj, som jeg elsker at have på. Væk er de (for) høje hæle, de ti sorte nederdele (hvoraf ingen sad pænt), de for stramme jeans (til når jeg tabte mig), blå skjorter  (som burde være et musthave til et kontorjob, men får mig til at ligne en bankansat på 55) og alt det tøj, som jeg beholdt til hvad-nu-hvis.

På hylder og bøjler er nu en blanding af genbrugsfund og hjemmesyet eller -strikket tøj, og jeg elsker det hele. Jeg laver ikke de store udrydninger i tøjet mere, allerede fordi der ikke er så meget tilbage, men også fordi jeg sørger for løbende at sende de ting videre, som ikke virker mere.

Der er en række fordele ved den måde, som jeg har indrettet mig på:

  • Jeg sparer virkelig mange penge, allerede fordi jeg ikke shopper som underholdning mere, men derimod går målrettet ud og køber det som jeg mangler. Først undersøger jeg, om jeg kan låne mig frem (jeg låner også gerne ud), ellers køber jeg genbrug, og som sidste udvej køber jeg nyt.
  • Tøjvasken er markant mere overskuelig, når jeg ikke har så meget tøj. Jeg har før skrevet om vores vaske-rutiner, og det er min erfaring, at jo mindre tøj vi alle fire har, jo nemmere er det at få ordnet ugens vasketøj.
  • Det er nemmere at tage sig sammen til at reparere tøj, der er revnet eller haft tabt en knap, når det er yndlingstøjet. Jeg har lyst til at forlænge tøjets levetid, og tage mig godt af det, når det er mine favoritjeans eller min elskede læderjakke. Det er generelt nemmere at passe på sine ting, når man ikke har en overflod af dem. Det kan jeg også se gælder for drengene og deres legetøj, så det er måske en mere universel regel.

Iøvrigt, så er det min plan at få syet et par nye toppe. Symaskinen har stået lidt stille det sidste halve år, fordi jeg har klaret mig fint med det tøj, som jeg allerede har. Men to af mine silketoppe er blevet for slidte til, at jeg vil være dem bekendt mere, så jeg skal ud een af dagene og købe stof til to nye. Jeg har lidt kik på dette og dette stof, men nu må vi se, hvad jeg finder. Min strategi for indkøb af stof og garn er, at jeg kun køber nyt til aktuelle projekter og ikke “til lager”. Det er min måde at kombinere minimalisme med et veludviklet krea-gen 🙂

Apropos krea, så har jeg udgivet en ny strikkeopskrift i denne uge, og er ved at lægge sidste hånd på to strikkeopskrifter mere, denne gang til voksne 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Privatøkonomi

Om respekt for penge, og et nyt projekt

Jeg har opdaget noget. Jo mere respekt jeg viser for de penge jeg har, jo flere kommer der til mig. Jeg har ingen dybere teorier om, hvorfor det egentlig er sådan. Men tendensen er blevet mere og mere tydeligt for mig.

Da jeg startede mit købestop i 2014, begyndte jeg at se nærmere på, hvordan jeg kunne bruge mine penge på en måde, som gav større glæde for mig selv og min familie. Samtidig begyndte jeg at sælge ud af det tøj og de ting, som vi ikke længere brugte og som i stedet kunne være gavn for andre. Og som jeg har skrevet mere om i min Mini Money Detox, så fandt jeg også alle kontanter, som gemte sig i lommer og skuffer og alle gavekort, som vi ikke havde fået brugt i tidens løb, og sørgede for at bruge dem så vidt muligt fremfor at trække på vores opsparing.

Og jeg lavede en oversigt over, med hvilken hastighed jeg kunne forvente at betale mit SU-lån af, og udsigten var ikke videre positiv. Men med det nye fokus på at bruge pengene på en, for os, fornuftig måde, kom også en følelse af at have flere penge mellem hænderne generelt. Med et opdateret budget og regnskab, var det nemt at se hvor pengene “forsvandt hen” og om det var i overensstemmelse med vores planer og værdier.

Og det sjove var, at det gik markant stærkere med at betale SU-lånet af, end jeg havde forventet, selv med huskøbet, som kom “i vejen”. Og det samme er ved at ske med afbetalingen af banklånet. Det har hele tiden været meningen, at vi skulle betale banklånet af så hurtigt som muligt, men med et beløb tæt på den halve million (av), så havde jeg troet, at det ville tage virkelig lang tid. Men ligesom med SU-lånet, så er det gået meget stærkere end jeg havde forventet. Vi er ikke i mål endnu, men vi nærmer os med hastige skridt.

Jeg tror at pointen er, at når man sætter sig et mål, og får laser-fokus, så er det nemmere at få det til at ske. Og når det gælder penge, så er det bare nemmere at sætte sig økonomiske mål, hvis man på forhånd har skrevet ned, hvad pengene skal bruges på, og holder fast i planen. Og ikke kommer til at impulskøbe sig til en bankkonto i minus.

-0-

Når banklånet er væk, så bliver laserfokus rettet mod kæresten (mindre) SU-lån, og når det er væk, så er det min plan at kaste mig over investeringer med det fokus at skabe passiv indkomst og derved få endnu mere frihed til at gøre lige hvad jeg har lyst til 🙂 Formålet er ikke at skrabe penge sammen og sidde og tælle dem dagen lang som en anden Joakim Von And, men derimod at få de muligheder det kan give, hvis jeg ikke behøver at arbejde fuldtid længere (og får mere tid til at strikke) 🙂

Jeg har en drøm om at starte et projekt inspireret af Sugar Mamma TV, som med hendes “1000 dollar project”, har forsøgt at vise, at det er muligt at investere uden at være rig, eller spinke og spare og ikke have et liv. Men lige nu arbejdet jeg på at blive klogere på investerings-muligheder generelt, så jeg vender stærkt tilbage, når jeg har lidt mere viden at dele ud af 🙂

God lørdag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.