Seje Linda skrev noget klogt (igen) forleden, da hun besvarede en læsers spørgsmål, hvad planen var når al gælden var betalt af. Hun beskriver, hvordan hun startede med have fokus på at komme af med gælden, og ikke mere være bange mere for, at noget dyrt går i stykker. Men samtidig så har det sidste år fået hende til at fokusere på forbrug, miljø og bæredygtighed, selvom det egentlig ikke var målet, så hun tvivler på, at hun vil gå tilbage til hendes gamle forbrugsvaner, når gælden er væk.
Jeg har selv fået spørgsmål i samme kategori, når jeg har skrevet om min kamp for at blive helt gældfri, altså spørgsmål om, hvad der ligger på den anden side af gældfriheden. Og jeg har ikke haft vildt nemt ved at besvare spørgsmålet, for efterhånden så er ønsket om økonomisk uafhængighed blevet viklet sammen med min drøm om et mere bæredygtigt liv og min indre klimaaktivists lyst til at starte en grøn revolution.
Jeg tror helt grundlæggende på, at når jeg ikke har gæld og får passive indtægter fra mine investeringer, så ejer jeg min egen tid og har frihed til at holde op med at arbejde, eller bliver ved, lige som jeg selv ønsker. Der er ingen konkrete planer om at holde op med at arbejde. Jeg er vild med vores hverdag, hvor der er tid nok til både job, familie, træning og hobbyer, men samtidig så har jeg ingen ambitioner om at arbejde til jeg bliver 72(!) som regeringen gerne så, at jeg gjorde.
Modsat Linda, så har mit fokus på at komme af med gælden, først SU-lånet og efterfølgende banklånet, aldrig været motiveret af nød. Jeg har altid følt, at jeg havde penge nok, selv da vi var to mennesker på SU og særligt efter, at vi begge har fået fuldtidsjobs. Men jeg har altid følt en stor trang til at have lave faste udgifter og at spare op, så vi er ikke blevet ramt af livsstil-inflation, som ellers havde været nærliggende med to gode lønninger.
Til gengæld har jeg hele tiden haft fokus på, at bruge pengene der, hvor de giver størst glæde min familie, hvilket vil sige god mad, rejser og fælles oplevelser. Så rejsen på vej mod gældfrihed, har indtil videre været næsten nem og ihvertfald rar at være i, så det føles ikke som et offer. Og ligesom Linda, så har vores øgede fokus på miljø og bæredygtighed undervejs, gjort at vi ikke kunne tænke os at ændre forbrugsadfærd, når først gælden er væk.
Og grundlæggende så tror jeg ikke på, at vi er sat på jorden for at være gode forbrugere, som går på arbejde og bruger hver en krone. Hvad siger du?
Min veninde blev kontaktet af sin bank forleden, med en opfordring til at optage et forbrugslån hos dem. Her snakker vi en henvendelse via netbank, fra en dansk bank, som direkte opfordrer en kunde til at låne tilforbrug. Altså låne til en ny sofa, ferie eller andet, som de ikke har råd til, men lyst til, lige nu.
Det er så ufattelig dårlig stil, at det næsten ikke er til at bære. Men jeg orker ikke at være sur på bloggen endnu en aften, så nu vil jeg sætte mig i min sofa med mit strikketøj og en god podcast. Og så vender jeg måske lidt mere optimitisk tilbage imorgen.
Dem, der har læst med her på bloggen i noget tid, kender godt min holdning til gæld, herunder primært min egen, for andre må sådan set gøre lige hvad de vil. Naturligvis. Men jeg slår gerne et slag for, at det sjældent er vejen frem at stifte gæld – særligt til forbrug – som jo reelt blot er udtryk for, at man ikke vil vente på at spare op til det man ønsker sig.
Forleden læste jeg et indlæg hos en blogger, som reklamerede for kviklån, og det fik mig til endnu engang at tænke på udfordringen med, at “svage sjæle” kan blive fristet af hurtige penge, hvis de ikke helt forstår eller kan overskue, hvad det er de siger ja til. Så jeg ville ønske, at det var lidt mere fokus på bagsiden ved de kortsigtede økonomiske valg. Det samme gælder køb på afbetaling. Der er ikke unormalt at se reklamer for telefoner købt på afbetalingen, hvor du har betalt telefonen flere gange før kontrakten er løbet til ende.
Forbrugerrådet TÆNK er kommet frem med en rapport, der viser at en stor del af de unge, føler sig presset til at bruge penge, som de ikke har. Og netop adgangen til kviklån giver visse unge en hurtig måde at få “råd” til det, som de tror, at deres venner har råd til. Så jeg vil gerne, på mit lillebitte hjørne af internettet, så et slag for at forbrugslån ikke er det smarte valg. Og helt ærligt, så er det lidt som at tisse i bukserne, for alle lån skal betales tilbage plus renter, og det kan hurtigt blive uoverskueligt.
Og egentlig, så er det at stifte gæld, som at stjæle fra dit fremtidige jeg. Og på nær det sjældne tilfælde, hvor der er en rig og syg, gammel onkel inde i billedet, så vil dit fremtidige jeg ofte være en lidt ældre, mere rynket version af dig selv, med stort set den samme sans for økonomi som du har nu. Hvis der ikke har råd til telefonen, sofaen, ferien nu, hvorfor skulle der så være råd til det senere? Det er lidt at røvrende sit fremtidige jeg, når man forventer, at denne betaler regningen for de forbrugsvalg, som man selv tager nu.
Jeg er stor fan af Dave Ramsey, som måske for danske forhold, er lidt ekstrem, men absolut ganske underholdende 🙂 Hans mantra er, at hvis du ikke kan betale kontant, så har du ikke råd. Det er ganske simpelt, men jo også lidt rigtigt.
Jeg er med på, at det kan være ønskværdigt at låne til et hus, da man ellers skulle vente utroligt mange år for at spare flere millioner op. Men alt andet – og ja – jeg mener alt andet som vi køber, burde vi kun købe hvis vi har råd – og med råd – så mener jeg råd til at betale med egne penge 🙂
Og hvis det betyder, at man må undvære en ny sofa eller telefon i en periode, og måske gå ud og købe en brugt én af slagsen, så vil det være en bedre løsning både for miljøet og for pengepungen.
Har du en holdning til forbrugslån eller gæld generelt, eller er det bare en naturlig del af livet for dig?
Det er efterhånden blevet en fast vane at kigge efter genbrugsmuligheder, når vi mangler noget til os selv, til huset eller til drengene. Særligt i forbindelse med vores flytning har genbrug haft en stor betydning. Ud over at sælge en stor del af vores gamle møbler, som nu “lever videre” et andet sted, så er vores “nye” spisebord og drengenes “nye” køjeseng købt via den blå avis. Og vi har været så heldige at finde en gammel ph lampe i den lokale genbrug, til den rørende sum af 500 kroner. Den kræver lidt knofedt og en ny ledning, men så er den også klar til at kaste lys over vores måltider i mange år fremover 🙂
I eftermiddags havde jeg langt om længe tid til at gå min sædvanlige genbrugsrunde, og fandt den flotteste gamle dug. Planen er at klippe den op til viskestykker, da næsten alle vores viskestykker er klippet op til klude på grund af grimme pletter. Jeg tror, at jeg kan få otte viskestykker ud af dugen, så kan vi klare os lidt igen. Jeg ledte også efter bomuldsgarn, så jeg kan strikke vaskeklude. Et projekt der længe har været i mine tanker, men da jeg kun har uldgarn liggende, så kræver det nyindkøb af bomuldsgarn, og så langt er jeg ikke nået endnu.
Jeg fandt til gengæld et par (ubrugte) mørkeblå chinos til min mindste dreng til erstatning for et yndlingspar, som er blevet for små. Sidste fund var fastelavnstøj til begge drengene. Hvis jeg har ramt rigtigt med, hvad de gerne vil klædes ud som, så giver det køb i sig selv en besparelse på 500 kroner.
Jeg ved godt, at genbrug ikke er for alle. Det kræver, at man kan se pointen i at selve anskaffelsen af tingen er lidt mere besværlig end bare at tage en tur i det nærmeste indkøbscenter. Men for mig opvejer glæden ved at spare ressourcer og penge, klart ulempen ved at skulle lede lidt længere, og eventuelt være nødt til at udskyde et køb, indtil det rette dukker op. Og nogle gange kræver det, at man bruger sin kreative muskel for at se mulighederne i stedet for begrænsningerne, og det er garanteret sundt i det lange løb.
Generelt tror jeg, at øvelsen med at udskyde behov er sund i en tid, hvor der kommer flere og flere reklamer for hurtige lån til forbrug. Jeg har, som I nok har opdaget, et anstrengt forhold til gæld, så jeg føler ikke at jeg er i farezonen til at optage kviklån, men jeg så gerne at det blev normen, at hvis man ikke havde råd til noget, så lod man være med at købe det. Eller købte det brugt 😉
Nu er slutspurten for afvikling af su-lånet sat i gang, og det kan kun gå for langsomt at komme af med det. Hvis planen holder, er det væk til februar. At slutspurten så er faldet sammen med sommerferie (dyr), flytning (endnu dyrere) og optagelse af ny gæld til at betale huset (æv), har kun gjort det endnu vigtigere at holde fokus, hvis målet (at betale lånet af inden sommer 2016) skal kunne nås. Så jeg har måtte vælge nogle (flere) ting fra, for at få det til at lykkes.
Jeg har forlænget mit købestop på tøj, så det varer indtil su-lånet er væk.
Jeg køber de ting jeg mangler brugt (hvis muligt) fx løbejakke, ballerinasko, toilettaske.
Jeg har solgt (endnu mere) ud af tøj og sko, som jeg ikke brugte alligevel. Dobbelt win, da det giver flere penge på kontoen, og mindre der skal flyttes.
Jeg har ikke været til frisør siden januar, og skal heller ikke afsted før su-lånet er væk. Det er lidt surt, men klart det værd.
Jeg har madpakke med på arbejde de fleste dage.
Jeg giver hjemmestrikkede gaver til dem, som jeg ved vil blive glade for det. Det sparer penge, men absolut ikke tid!
Jeg køber ikke TING.
Jeg lægger mere energi i madplanen. Sørger for at resterne fra fryseren rent faktisk bliver brugt, at intet smides ud, og at take away bliver et reelt tilvalg og ikke en nødløsning. Kvaliteten er ikke til diskussion, men vi sparer stadig rigtigt mange penge ved at overholde madplanen, lave maden fra bunden, og ikke købe slik, chips, sodavand osv.
Jeg er stadigvæk ikke tæt på nogen smertegrænse i forhold til at spare, bortset fra, at når jeg er af med su-lånet skal jeg til frisør med det samme, det er faktisk det eneste jeg savner.
Idag er der iøvrigt præcis en måned til, at vi får nøglerne til huset. Tiden går med at ordne småting i lejligheden, downsize endnu mere og lægge en strategi for flytningen. Og glæde os.
For godt et år siden begyndte jeg at følge en blog, der hedder Zenhabits.net som behandler minimalisme fra mange forskellige synsvinkler. En af artiklerne der fangede min interesse, handlede om forfatterens vej mod at blive gældfri. Tanken fangede mig virkelig. Ikke fordi jeg har haft de store problemer med tyngende gældsbyrder, men fordi tanken om at nå at prøve at være helt fri for gæld før vi fandt et hus, og potentielt gældsatte os for de næste 30 år, var tiltalende.
Nu hvor huskøbet, og dermed gælden, er en realitet, har det ikke fjernet mit drive mod at få betalt mit SU-lån af så hurtigt som muligt. Mit købestop, som jeg skriver om her på bloggen, er delvist motiveret af at spare penge, som i stedet kan bruges til at betale gælden af hurtigere af.
Jo mere jeg har læst om nedbringelse af gæld, jo mere inspireret er jeg blevet, og måske også lidt stædig. For godt et år siden besluttede jeg mig for at fordoble min indbetaling til SU-lånet, og hver gang jeg har modtaget ekstra penge fx tilbage i skat, ekstra tillæg på arbejde eller lignende, har jeg lavet ekstra indbetalinger på lånet. Resultatet er, at jeg nu godt et år senere, har skåret 6 år af afbetalingsperioden, og hvis jeg holder planen, er lånet betalt af om mindre end et år. Det føles fedt. Og vigtigst, så føles det federe end noget som jeg kunne have købt for de ekstra penge. Det føles lidt som at snyde sin hjerne, men hvis jeg blot fjerner de ekstra penge fra min konto så snart de lander der, så føltes de aldrig rigtigt som mine.
Som et resultat af mit oprydningsprojekt i april måned har jeg sat en del ting salg på trendsales og den blå avis, hvilket allerede har givet over 1000 kroner ekstra. For ting jeg ikke brugte. Det er da lidt smart.
Som jeg har skrevet om før, så handler købestoppet ikke om afsavn. Vi har lige været på en skøn skiferie med drengene, vi køber mad af god kvalitet og de ting vi mangler til drengene. Men jeg har undgået utallige tøj-fejlkøb, dårlige take away, madspild og ophobning af hobby-ting, der ikke bliver brugt.
Når SU-lånet er væk om et års tid vil jeg have fået mig en ny udfordring, nemlig det banklån der følger med huskøbet. Så mit købestop må nok forlænges lidt, hvis jeg skal have en chance for at følge med der 🙂
Hvis jeg kun kiggede på fornuftige ting som rente udgifter, så ville jeg ikke have så travlt med at betale SU-lånet af. Det har en lav rente i forhold til det kommende banklån, MEN der er utroligt motiverende at se tallet blive mindre, og det ville psykologisk være markant sværere for mig at spare op. Så det er ikke altid fornuften der vinder.
I forhold til mit købestop på garn, så har jeg været så heldig at få et gavekort på garn til en islandsk sweater af mine kæreste og et gavekort til Garnudsalg.dk af mine forældre til min fødselsdag. Heldige mig, der nu må købe garn. Så nu bruger jeg tid på at planlægge mine fremtidige projekter, så jeg er sikker på at garnet bliver brugt, og ikke bare lægges til modning på lageret 🙂
Advarsel: Dagens menu står på lommefilosofi for åben skærm.
Jeg fik rodet mig ind i en diskussion i FIREdanmark-facebook-gruppen her til formiddag. Årsagen er, at der er politisk snak om at sætte afgifterne op, så det bliver dyrere at køre bil. Og jeg er fan. Jeg synes, at det skal være dyrere at gøre de ting, som forurener, det gælder også flyvning, fast fashion, kødspisning og spild af vand og mad.
Jeg tror på, at den hurtigste vej til forandring er at ramme folk på pengepungen. Men jeg er også med på, at det ikke er helt sort og hvidt, og at højere afgifter på disse ting rammer den mindre købedygtige del af befolkningen hårdest. Denne skævvridning af samfundet er netop årsagen til de gule vestes store tilslutning i Frankrig.
Modargumentet mod afgifter på kørsel kan være, at det er nemt at sidde trygt og godt, tæt på s-togslinje og aftale, at det skal være dyrere at køre i bil. Hvilket primært rammer danskere i vandkants Danmark, som så – endnu engang – føler sig trådt på. Men det er umuligt at lave god, bæredygtig, fremtidssikret politik, uden at det ramme nogen. Og det er netop problemet med at overlade forandring til politikerne – hvis de stemmer for de upopulære tiltag, som en bæredygtig forandring af samfundet kræver, så bliver de ikke valgt næste gang – fordi nogen er sure over, at de må droppe bil nummer to, eller at flyrejser bliver dyrere.
Men hvad er alternativet? At lade være med at gøre noget, fordi vi træder nogen over tæerne. Det er ikke en reel mulighed. Men hvad skal de stakkels afgiftsramte, vandkantsdanskere så gøre? Her kan livsdesign være svaret. For der er faktisk muligheder, hvis man vil ændre sin situation. Man kan flytte tættere på job, eller skifte job, og jeg vil anbefale, at man gør en af delene. Mennesker er ikke skabt til at pendle mange timer i bil hver dag. Vi valgte selv vores nuværende bolig baseret på, blandt andet jobmuligheder, så jeg har taget min egen medicin.
Mit liv skal ikke være effektiviseret i en grad, så min sjæl ikke kan følge med. Ting må gerne tage lang tid. For det hele er jo liv, hvis vi bare gør det ordentligt og er til stede. Og jeg tror helhjertet på, at vi skal have en langsommere samfund, hvor ting må tage tid, må være ubelejlige og hvor vi alle skal skrue ned for forbrug, rejser og den evige vækst.
Nu tjekker den gamle, sure hippie ud for idag. God aften derude.
Endnu en uge er gået, og det er tid til Frugal Friday her på kanalen. Sidste uge bød på to runde fødselsdage og en familie-reunion, så denne weekend skal vi bare lave så lidt som muligt. Plus vi har en lillebror, der er hårdt ramt af græs allergi, og som måtte et smut på skadestuen onsdag for at blive limet, så det var laveste gear, der blev sagt …
I denne uge har vi:
Spist os igennem køleskabets overflod efter, at vi havde 23 gæster til spisning torsdag. Vi har igen klaret os med minimalt madspild, så ressource-nørden er glad og tilfreds. Eneste minus var, at jeg var så opsat på at sende de hjemmebagte boller med gæsterne hjem, så de ikke blev spildt, hvilket gjorde at vi ikke havde nogen tilbage til os selv. Drengene var ikke tilfredse.
Apropos hjemmebagte boller, så bagte jeg koldhævede boller til fødselarens brunchbord onsdag, og de blev virkelig gode, så den opskrift er nu adopteret til det faste repertoire. Nogle gange er det smart at springe hæve-tiden over, og kunne spise nybagt brød 30 minutter efter at vi er vågne. Og så sparer man også på gæren, da der kun skal bruge 1/5 pakke per portion. Mange bække små, og alt det der …
Sommeren meldte sin ankomst, og jeg fandt drengenes shorts frem. De har begge en stak fra sidste år, både fra genbrug og fra de lange bukser, som jeg løbende laver til shorts når de ikke kan mere. Og de har rigeligt t-shirts liggende, da de begge bruger t-shirts i stedet for undertrøjer om vinteren. Så når lillebror nu også kan passe sine sandaler fra sidste år, og storebror kategorisk nægter at gå med sandaler, så kan jeg allerede erklære dem for sommerklar. Hvis det er ikke er luksus, så ved jeg ikke hvad er.
Jeg har også fundet mine egne sandaler frem, og da jeg bare bruger det samme tøj året rundt, er jeg også helt sommerklar for nul kroner.
Til gengæld skal jeg have ryddet ud i det tøj, som jeg har liggende på lager og afventer drengenes næste størrelse, de er begge begyndt at have holdning til deres tøj. Ikke mærker og udseende, men nærmere at det skal være blødt og behageligt. Så jeg allerede se, at noget af det tøj, der ligger og venter ikke har en snebolds chance i helvede for at blive brugt. Så nu ryger det dels til salg og dels videre til min venindes søn. Der er ingen grund til at gemme, bare for at gemme.
Plantet tomater og en enkelt agurk i mit drivhus. Måske bliver det til brugbar mad, måske ikke, men det er forsøget værd 🙂
Og nu vil jeg sætte mig til at rette de sidste steder i bogen, og så er den klar til at blive læst igennem af andre for første gang. Det er ganske angstprovokerende at lade andre læse mine tanker, men jeg er også ganske klar til at få bogen helt færdig, så den kan komme i hænderne på dem, som den kan hjælpe videre.
Endnu en uge er gået, og denne var af den mere hæsblæsende slags, så jeg ser frem til en weekend i lavt gear. Jeg arbejder stadig på at blive færdig med bogen, så jeg kommer til at snige mig til nogle stillet timer ved pc’en, når drengene leger (=slås).
I denne uge har vi:
Spist rester, rugbrød eller tomatsuppe, primært som en måde at spare tid, og jonglere alle de ekstra planer, men det er også blevet en mikro hverdagsaktivisme, som samtidig sparer os penge.
Sået salat og spinat i mini-køkkenhaven. Hvis det lykkes at få det grønne til at gro i år, så sparer det både plastik, handletid og penge, så jeg håber på et forår uden underlige stribede biller. Jordbærplanterne har til gengæld sat masser af blomster, så det lover godt for bærudbyttet i år 🙂
En veninde sendte en sæk arvetøj til drengene, og jeg spottede en stak undertrøjer og t-shirts i min størrelse, så nu er sommergarderoben stort set på plads. Toppen på billedet ovenfor hoppede også at pindene denne uge, og jeg har een mere på vej i striber. Den er strikket ud fra min nye opskrift, og jeg er vild med det enkle snit.
Vi har booket sommerferie. To uger i Italien på samme campingplads, som de forrige år. Det er som sådan ikke en besparelse, men vi kører selv derned i bilen og laver al maden selv undervejs, så det bliver en fin, lang ferie, på et fornuftigt budget. Fik jeg sagt, at jeg glæder mig.
Min kæreste fylder 40 næste uge, og han ønsker sig ikke/mangler ikke flere ting, så jeg har planlagt en overraskelses/oplevelsesdag for ham og drengene i stedet for, inspireret af seje Katy. Jeg skal nok løfte sløret for, hvad jeg har planlagt, når dagen er gået 🙂
Noget helt andet, så havde jeg æren af at være i Go’morgen Danmark med seje Pernille Wahlgren i lørdags, og tale om finansiel uafhængighed og investering. Vi fik ikke talt om bæredygtighed, klima og privilege, eller alle de andre ting, som vi taler om inde i verdens bedste facebook-gruppe, men det var stadig en sjov oplevelse og jeg håber at nogen blev inspireret til et mere bevidst forbrug 🙂
Vi har før talt om FIRE-bevægelsen her på bloggen, og jeg har aldrig lagt skjul på, at to af mine store privatøkonomi-helte, netop er forfædrene til den internationale FIRE-bevægelse: Jacob Lund Fisker og Mr. Money Mustache.I den seneste tid har tankerne bag FIRE, bevæget sig til Danmark, og da jeg vil gribe enhver chance for at sætte fokus på privatøkonomi, minimalisme og alternative måder at leve det gode liv, så har jeg bedt et par af de danske FIRE-folk om at fortælle lidt mere om dem selv.
Her er første interview:
Hvem er du?
Mit navn er ’Genboen’. Jeg er en 29-årig mand, der har været på arbejdsmarkedet i 5 år, efter jeg som 24-årig afsluttede min kandidatuddannelse i matematik-økonomi fra Københavns Universitet. Jeg bor sammen med min kæreste og vi har ingen børn.
Hvor tæt er du på FIRE lige nu?
De seneste 2½ år har mit forbrug faktisk været lavere, end de dividender jeg har modtaget fra mine aktier. Min nuværende nettoformue er på lidt over 40 gange mit årlige forbrug. Baseret på disse tal har jeg således nået FI (Financial Independence). På sigt kunne jeg dog godt forestille mig, at mit forbrug kommer til at stige den dag, jeg (forhåbentligt) får børn og så vil jeg også gerne have lidt mere ’buffer’, så formuen også kan klare et meget stort aktiekrak.
Herudover har jeg nok altid være mere optaget af FI-delen i forhold til RE-delen, idet jeg er et produktivt væsen, der er glad, når jeg producerer noget meningsfyldt. Når det endelige FIRE-mål er nået, tvinger det dog mig selv til at spørge, om jeg arbejder med det, jeg har allermest lyst til, uafhængigt af hvad lønnen er.
Fortæl om din FIRE-rejse
Siden jeg var barn, har jeg altid været optaget af at spare op og ikke ødsle mine penge væk. Dengang vidste jeg intet om FIRE-begrebet, men fulgte alligevel mange af principperne. Allerede som 14-årig købte jeg de første aktier, efter jeg fik overtalt mine forældre til at godkende købene, da det jo formelt set er forældrene, der disponerer, indtil man bliver 18 år. Mine to første investeringer var på hver ca. 1.500 kr, men så var jeg i gang!
Mens jeg studerede, var jeg i stand til at holde mit forbrug lige omkring det beløb, jeg modtog i SU. Herudover havde jeg et fritidsarbejde og jeg valgte også at modtage SU-lån – alle pengene fra disse to ting blev investeret i aktier. I gennemsnit havde jeg en forbrugsrate på 60%, mens jeg studerede (Forbrug/(SU-bidrag + Løn fra fritidsarbejde efter skat)). Dette resulterede i, at jeg rundede den første million i nettoformue allerede mens jeg studerede – vel at mærke uden at have modtaget nogen form for arv eller andet ’snyd’.
Da jeg startede på fuldtidsarbejdet begyndte det at
blive rigtigt interessant – lønnen var noget højere end SU’en og jeg øgede mit
forbrug en smule. Bl.a. købte min kæreste og jeg en lille bil og den nye frihed
det gav, var jo vild luksus i forhold til det, vi var vant til på SU! MEN
forbruget fik ikke lov til at stige i nærheden af det, som lønnen steg med i
forhold til SU. Dermed oplevede jeg både en øgning af livsstil og en meget
lavere forbrugsrate. Siden jeg startede med fuldtidsarbejde, har jeg været i
stand til kun at forbruge 22% af min indkomst efter skat (inkl.
pensionsindbetalinger efter skat) i gennemsnit.
Hvad er dit bedste sparetrick?
Fokus på de store faste udgifter! Især biler, da alle ved, at det er et aktiv som bare falder og falder i værdi over tid. Min kæreste og jeg kører rundt i en 5 år gammel Skoda Citigo. Jeg nyder hver dag, når jeg kører på arbejde og holder parkeret ved siden af den ene store BMW og Audi efter den anden. I løbet af dagen falder værdien af mine kollegaers biler altså minimum 4 gange mere i værdi end vores lille Skoda Citigo!
Herudover er der jo meget høje afgifter på biler i
Danmark, hvorfor det er endnu mere oplagt at spare her. Om man bruger 2.000
kr./mdr. (inkl. afskrivninger) på en bil eller 10.000 kr./mdr. (inkl.
afskrivninger) på en bil om måneden betyder langt mere, end hvorvidt man en
gang imellem køber en overpriset kaffe i København til 40 kr. – hav styr på
proportionerne i udgifterne!
Slutteligt tænker jeg altid på denne måde, når jeg
skal købe noget: Hvor mange minutter/timer skal jeg selv arbejde for at få råd
til det, jeg tænker på at købe? Hvis man f.eks. overvejer at gå på en
restaurant til 1.000 kr. og selv har en timeløn (før skat) på 250 kr., så skal
man pga. skatten (lad os holde det simpelt og sige at skatten er 50%) selv
arbejde hele 8 timer for at få råd til restauranten! På en brøkdel af den tid
kan man altså nå at lave et ret lækkert måltid derhjemme i stedet og kun gå på
restaurant ved specielle begivenheder!
Hvad sparer du ikke på?
Hmm.. den var ret svær, idet jeg altid tænker grundigt (og måske lidt for meget!) over, hvad jeg bruger penge på. Jeg HADER at betale for meget for noget! Men et sted hvor jeg ikke har sparet er faktisk på bolig – min kæreste og jeg bor i et 136 m2 nyt hus i to plan og vi er altså kun to mennesker! Det er ret luksusagtigt, hvis jeg selv skal sige det. Men det skyldes også, at huse, modsat biler, har det med stige i værdi over tid, hvorfor jeg hellere vil bruge flere penge på en bolig i stedet for flere penge på en bil.
Generelt med boliger gælder det om at eje i stedet for at leje i Danmark pga. de gunstige skatteregler, hvor evt. boligprisstigninger er skattefrie for sin egen bolig, modsat aktieindkomst over 54.000 kr., der beskattes med 42%. Inden man begynder for meget med at investere i aktier, bør man således lige overveje først at skifte lejeboligen ud med en ejerbolig.
Hvad var din bedste investering?
Min bedste investering har været altid at have 100% af
min frie kapital investeret i aktier – dermed har jeg både fået del i nedturene
og opturene på markedet. Historisk stiger aktiemarkedet mere end det falder og
man kan faktisk ikke forklare, hvorfor aktier historisk har haft så godt et
afkast i forhold til risikoen.
Mere specifikt er min bedste investering, at jeg i
2012 købte en del aktier i et selskab til en gennemsnitskurs omkring 12 kr. Jeg
brugte en stor del af min frie kapital på denne aktie, da jeg virkelig synes at
prisen var for lav i forhold til værdierne i selskabet. Siden dengang har
selskabet udbetalt dividender på i alt 14,5 kr. og kursen er i dag er over 60
kr., dvs. mine penge er blevet mere end 6-doblet inkl. dividender. Alle
investeringer er selvfølgelig ikke ligeså gode som denne og jeg har også tabt
penge på andre aktier – alt i alt har det dog været en rigtig god forretning!
Hvad er dit bedste investeringsråd?
Først og fremmest skal man gøre op med sig selv, om
man synes det er sjovt at følge selskaber, læse regnskaber og lave
værdiansættelser. Det synes jeg og derfor følger jeg en strategi, hvor jeg
forsøger at finde selskaber, hvor jeg vurderer værdien af selskabet til at være
højere end hvad aktiemarkedet synes. Disse selskaber køber og holder jeg
tålmodigt og venter på at de stiger i værdi, mens jeg sideløbende ofte modtager
udbytter. Disse selskaber holder jeg ofte i meget lang tid bl.a. pga. skatten,
idet man først skal betale skat af aktiegevinster, når de realiseres. Ved at
holde aktierne i mange år kan man således udskyde skatten længe.
Hvis man derimod ikke synes at det er sjovt at læse
regnskaber osv. så er der stadig masser af forskellige muligheder for at investere
og få del af de gode aktieafkast. Hvis man er tilfreds med at få
’markedsafkastet’ (minus omkostninger), er der masser af indeksforeninger
derude, hvor man bare køber et enkelt papir og dermed har eksponering til
hundrede-/tusindvis af aktier – dette er meget bedre end blot at have pengene
stående på en bankkonto!
Hvis man gerne vil spare omkostningerne til indeksforeningerne
og acceptere, at det er lidt mere bøvlet, kan man også vælge at købe en bred
vifte af f.eks. 30 forskellige aktier i etablerede selskaber, der betaler
udbytte. Afkastet vil ikke være præcis det samme som ’markedet’ (nogen år vil
det være bedre, nogle år værre), men man vil spare omkostningen til
indeksforeningen.
Hvad betyder det gode liv for dig?
Jeg har fundet ud af, at der hvor jeg selv er mest
glad, er når jeg er aktiv og/eller laver noget produktivt – f.eks. en
gå-/løbetur i naturen, arbejde på et lille træprojekt eller havearbejde på en
solskinsdag. Omvendt har jeg en tendens til hurtigt at blive rastløs, hvis jeg
ikke har noget at give mig til – derfor er jeg heller ikke voldsomt god til
f.eks. 14 dages strandferie, da jeg hurtigt begynder at kede mig. Hvad er det
gode liv ellers for mig: tid med familie og venner, samt frihed til at kunne
gøre hvad man vil og ikke være bekymret over hvorvidt man f.eks. bliver fyret
fra sit arbejde.
Hvordan ser dit liv ud om 5 år?
Det er et svært spørgsmål, som jeg slet ikke kender
svaret på! Først og fremmest håber jeg, at jeg til den tid er super-far til
nogle dejlige børn. Herudover håber jeg, at jeg til den tid bruger mindre tid
på en stol foran en computerskærm! I stedet håber jeg at bruge friheden fra FI
til at lave flere og måske større projekter – jeg kunne f.eks. godt tænke mig
selv at renovere et hus en dag! Jeg vil også gerne bruge en større del af min
tid på at hjælpe andre mennesker på den ene eller den anden måde – jeg har
f.eks. altid nydt at lære fra mig og undervise andre i matematik og økonomi.
Kan alle gå FIRE-vejen?
Ja! Det mener jeg at alle i Danmark kan. Men det er
nok ikke alle der vil! Selvfølgeligt er det nemmere at opnå FIRE des højere
indkomst man har – men FIRE er muligt på ethvert indkomstniveau i Danmark. Og
evnen til at kunne spare og tænke sig om i forhold til sit forbrug er endnu
vigtigere for folk med lavere indkomster, idet 1.000 kr. sparet her betyder
meget mere end for folk med høje indkomster.
Hvad er dit råd til en FIRE-nybegynder, som gerne vil i gang?
For at kunne ændre på noget er man nødt til først at måle det og finde ud af, hvor man står lige nu! Start derfor med at lave et regnskab over alle de penge der er gået ind og ud af dit liv for hver af de seneste 6 måneder. Lav ligeledes en opgørelse over samtlige dine aktiver (bolig, aktier, penge på konti osv.) og passiver (gæld) og find ud af hvad din nettoformue (aktiver minus passiver) er.
Når du har disse tal, begynder du automatisk at tænke over din økonomi som om det er en virksomhed, der skal generere overskud og øge nettoformuen – og netop virksomhedstankegangen er altså meget nyttig, hvis man gerne vil have nettoformuen til at vokse, så man kan opnå FIRE.
Fokuser først på udgifterne de seneste 6 måneder og overvej grundigt hvor mange af disse, der kan skæres væk fremadrettet, så forbrugsraten kommer ned. Kig også på om du har mange penge stående på en indlånskonto til 0% i rente – for at opnå FIRE er det essentielt at disse penge investeres, så de kan vokse. Tænk på dine investerede penge som små arbejdere, der hver dag arbejder for dig helt uden, at du skal gøre noget – sådan nogle arbejdere vil man gerne have mange af.
-0-
Tak til “genboen” for at dele tanker og erfaringer.
Seje Linda skrev noget klogt (igen) forleden, da hun besvarede en læsers spørgsmål, hvad planen var når al gælden var betalt af. Hun beskriver, hvordan hun startede med have fokus på at komme af med gælden, og ikke mere være bange mere for, at noget dyrt går i stykker. Men samtidig så har det sidste år fået hende til at fokusere på forbrug, miljø og bæredygtighed, selvom det egentlig ikke var målet, så hun tvivler på, at hun vil gå tilbage til hendes gamle forbrugsvaner, når gælden er væk.
Min veninde blev kontaktet af sin bank forleden, med en opfordring til at optage et forbrugslån hos dem. Her snakker vi en henvendelse via netbank, fra en dansk bank, som direkte opfordrer en kunde til at låne til forbrug. Altså låne til en ny sofa, ferie eller andet, som de ikke har råd til, men lyst til, lige nu.
