Search results for

børn

5 In Et bæredygtigt liv

Om børn, skærme og fokus

Jeg ville egentlig have skrevet mere om listen her til aften, men jeg havde en oplevelse idag, som jeg gerne vil dele og høre jeres tanker om. Min mindste dreng havde farvel-fest i børnehaven. En fest, hvor hans fantastiske pædagoger lægger den røde løber ud, pynter op, laver mad og forkæler børnene. Og at dømme ud fra den høje musik, diskolysene og de røde kinder, så havde de haft det super sjovt. Da vi voksne kom for at hente vores trætte unger hjem, så havde de arrangeret fremvisning af en dukke-teater-film, som ældste årgang havde lavet, og som var så sød og sjov.

MEN (kunne du godt se, at der kom et men) undervejs i filmen, som varer godt 15 minutter, så får først een og så over halvdelen af børnene, som var sat i centrum på en madras foran filmfremviseren, hentet mobiltelefoner fra deres forældre, og sad og filmede skærmen, hvor filmen blev vist. Og efter fem minutter, så sad de enten og dimsede med telefonerne, filmede filmen eller rendte forvirret rundt.

Hele seancen blev, hvis man er lidt kritisk omkring brug af skærme, lidt et billede på, hvordan vi viser børn, at verden skal opleves – helst igennem en skærm. Alternativt, så kunne de respektive forældre have sagt nej til brug af mobiler, bedt deres børn om at placere måsene tilbage i madrassen og vise noget respekt for det arbejde, som de selv har været med til lægge i filmen.

Er det mig, som er helt håbløst gammeldags, når jeg havde foretrukket, at ungerne holdt fokus på filmen i de små 15 minutter, som den tog – og om ikke andet – at deres forældre havde hjulpet dem til at holde det fokus?

Vi lever ikke et analogt liv herhjemme, og vores børn har adgang til både ipads, xboks og pc’er – men det er os voksne der bestemmer mængden – og pt. er der helt skærmfrit mandag – torsdag, hvilket har givet dem ro til at lege i stedet for at gå og vente på, hvornår de måtte sidde med hovedet i skærm igen. Og de får ikke lov til at sidde med en skærm blot fordi de skal sidde og vente i få minutter hos frisøren, lægen eller restauranten. Jeg kan godt forstå, at man har lyst til at vælge den nemme løsning og “pause” sit barn med en skærm, for at slippe for uro eller ballade. Men det virker som en kortsigtigt løsning, hvis de så aldrig lærer, at man nogen gange må acceptere lidt ventetid – det kan godt gøre deres skoletid til svær.

Så vi kan måske overveje, hvilke børn der er vi sender videre i skolesystemet, og senere ud i verden, hvis de har fået en “digital sut”, hver gang de skulle vente bare et øjeblik. Og det burde efterhånden være bevist, at mobiltelefoner bare ved deres tilstedeværelse, skader vores evne til at holde fokus og være opmærksom. Så deeet….!

Jeg er helt med på, at vi ikke skal skrue tiden tilbage til, at børnene kunne vælge mellem at hjælpe til i marken eller lege med en pind i jorden. Og jeg mener faktisk, at skærme og al mere eller mindre ny elektronik har en berettigelse og en plads i det samfund, som vi alle er en del af. MEN jeg føler pt. at vi er igang med at frarøve vores egne børn evnen til at fokusere og evnen til at være mentalt tilstede i et øjeblik, uden at skulle aktiveres og måske endda selv finde på noget at lave – og helt skrækkeligt – måske nå at kede sig en lille smule. For det er netop når man keder sig, at hjernen vokser (hvilket mine børn vil hade mig for evigt for at have gjort til et motto – jeps – jeg er DEN mor :)).

Hvad tænker du? Er jeg bare gammel og forstår ingenting? Hvad er din tilgang til børn og skærme?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

4 In Minimalisme

Børn og minimalisme

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket. 

Der er meget snak om, at det er dyrt at have børn, og naturligvis er det ikke en gratis fornøjelse, men det er muligt at skære meget af de overflødige udgifter væk ved at tænke sig lidt om, og bruge lidt tid på at finde alternativer.

Køb brugt

Et gennemgående tema for vores anskaffelser til drengene har været, at vi har købt det brugt, brugt det til begge drenge, og så solgt det videre igen. Så på den måde, så har baby-årene ikke været nævneværdigt dyre at komme igennem. Særligt i de store byer er det nemt at købe og sælge brugt, da der er et konstant flow i familier der har/ikke længere har brug for en skråstål, bæresele, kravlegård osv.

En del af de ting, som vi købte brugt, endte med at blive solgt videre til fuldstændig samme pris, efter at vi havde brugt dem til begge drenge. Det er både godt for pengepungen og for miljøet 🙂

Benyt abonnementsprogrammer

Hvis jeg (mod alt forventning) skulle få flere børn, så ville jeg glædeligt kaste mig over muligheden for at købe børnetøj på abbonnement, og slippe for at skulle anskaffe, opbevare og skaffe mig “af med” alt det tøj, som drengene alt for hurtigt voksede ud af. Men der var ikke sådan nogle smarte ordninger, da jeg havde små børn.

Til gengæld havde vi stor glæde af, at vi fik to børn af samme køn, og derfor kunne bruge præcist det samme tøj dobbelt op, men det havde været alle pengene værd at slippe for hele tiden at skaffe næste størrelse, og gemme tøjet i flere år til lillebror kunne passe det. Og det er ikke alle, der rent faktusk har plads til at gemme tøjet imellem hvert barn, og så skal man bruge penge på at købe ekstra opbevaringsplads.

Det er ret grotesk at tænke på, hvor meget tøj, der bliver købt til danske babyer, og blot bliver brugt en enkelt gang eller to, så jeg er kæmpe fan af, at VIGGA har tænkt nyt og skabt en anden vej 🙂

Køb kvalitet

Allerede da drengene var små, købte jeg primært genbrugstøj til dem, men enkelte udvalgte ting blev købt fra ny af, og med fokus på at finde god kvalitet, som ville holde sig pænt længe. Da storebror var baby købte jeg en ulddragt fra ENGEL, og endte med at bruge den hver eneste dag fra sensommer til tidligt forår – til begge børn – og den holdt sig så fin i brug.

Vi boede i en gammel (kold) lejlighed, da drengene var små, så de var konstant i uld fra top til tå. Uld er et fantastisk materiale, men til børn skal det virkelig også kunne holde til en hård hverdag. Jeg købte strømpebukser fra MP til storebror, og han kunne bruge de samme par to vintre i træk (magiske udvidende strømpebukser) og det samme kunne lillebror. Og min guddatter på Grønland arvede dem efterfølgende til at have på under hendes lange bukser, da de ikke var så pæne mere. Det må være det man kalder lang brugstid 🙂

Samme lange brugstid fik vi klemt ud af elefanthuen fra samme mærke, så er det faktisk okay at give fuld pris 🙂 Den, som jeg købte i sin tid, havde en lang dusk på toppen, og jeg har brugt mange lange eftermiddage på legepladser, hvor jeg har betragtet et legende barn og moret mig over den lille hoppende “hanekam” 🙂

Vi har kun købt få flyverdragter fra ny af, da vi har været heldige at arve eller købe virkeligt billigt, når den lokale genbrugsbutik havde “vintersalg”. Men det ene år købte vi en lækker flyverdragt fra REIMA, da alle andre alternativer var forsøgt forgæves, og jeg er virkelig imponeret over, hvor fint den har holdt til begge børn. Den har stadig en enkelt vinter tilbage i sig, så den skal videre ud i verden 🙂

Mit sidste tip er uldbodyerne fra Celavi og Joha, som jeg igen, brugte til begge børn, og kunne sælge videre efterfølgende fordi standen stadig var virkelig fin.

Ryd op og sælg ud

Det er en fordel at sælge ud i tøj og babyting løbende efterhånde, som du ikke har brug for dem mere, også selvom der måske er en efternøler i kortene om nogle år. Selvfølgelig så giver det mening at gemme yndlingstingene, men ofte så ændrer man smag eller behov undervejs mellem hvert barn, så der er ingen grund til at gemme alt “bare fordi”.

Og det er ofte nemmere at sælge tøj indenfor de første par år efter at det har været i brug, da stilen på børnetøj også ændrer sig løbende, og det er ingen fordel at gemme for længe på det.

Det gode er, at hvis der skulle komme et barn mere til, så er det billigt at købe tingene “tilbage” fra cirkulationen, hvis man blot køber brugt igen.

DIY

Jeg har syet og strikket meget af drengenes tøj selv da de var små, og der kunne komme fire par bukser ud af en meter stof, så kunne det virkelig betale sig. Men hvis du kan finde ud af at bruge en symaskine, er det nemmere at reparere ungernes tøj undervejs, hvilket også sparer en del.

Jeg kan også varmt anbefale selv at lave babymos, og snacks til ungerne allerede fra start af, og ikke vænne dem til at deres mad skal være noget særligt, adskilt fra resten af familiens. Drengene har, fra ret små af, blot fået en most version af den almindelige aftensmad, med mindre salt og mere fedt, men ellers det samme mad. Det vænner dem til, at mad smager af en masse forskelligt, og gør perioden, hvor de ikke kan spise “almindelig” mad, meget nemmere.

Samtidig vænnes børnene til, at man spiser den mad som er på bordet, hvilket absolut kommer til gavn senere, så de ikke forventer, at der bliver lavet særmad til dem 🙂

Dyrk gratis aktiviteter

Fremfor at dyrke cafe- eller shoppeture, så har vi slæbt drengene med på legepladser, cykelture, biblioteks- og skovture siden de var helt små. Jeg vil gerne vise dem, at man kan have det sjovt uden at bruge penge. Og så kan det være en særlig oplevelse at tage i svømmehallen eller legeland, og ikke noget som de forventer skal ske hver weekend.

Har du andre tips, som du vil dele?

-0-

 

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

9 In Minimalisme

Om børn og skærme

Midt i mit eget forsøg på at skære ned på min tid med hovedet i telefonen, er vi blevet mere og mere bevidste om, at det gør noget sært ved drengenes hoveder, når de ser for meget på en skærm. Vores drenge er fem og syv, og vi har derfor fået dem efter, at det er blevet forholdsvist normalt at lade børn se på ipad, udover det normale tegnefilm, som vi selv så da vi var børn, og vi tænkte egentlig ikke meget over det starten.

Men i de senere år er det blevet tydeligt, at ungerne hellere vil sidde med en ipad end næsten noget andet – og vi har – på ægte ondskabsfulde-forældre-måde reageret ved at sætte strammere grænser for deres tid ved skærmen. Det seneste halve års tid har vi fjernet den sædvanlige skærmtid i deres weekend-morgener, hvilket – efter lidt tilvænning – har resulteret i, at de begge sover længere, sidder længere ved morgensmadsbordet, og rent faktisk bare går i leg fra morgenen af.

I hverdagene må de – de dage hvor det passer – se lidt tegnefilm eller ipad når de kommer hjem fra skole/børnehave, og så slukker vi i god tid før maden, så de ikke er helt kuldrede når det er spisetid. Det gør, at de hænger ud med mig i køkkenet når jeg laver mad, de snakker, leger, hjælper og snacker, og er meget mere rolige når vi sidder ved bordet og spiser sammen.

Vi har ingen planer om at fjerne skærme helt, og nyder også at se en tegnefilm (eller julekalender i disse dage) med dem og slappe af sammen i sofaen indimellem. Og vi ønsker heller ikke, at de skal skille sig alt for meget ud i forhold til deres venner, men vi er i forvejen et hjem, hvor de voksne næsten ikke ser tv, hvilket har gjort, at de ikke kender til hverken vild med dans, bagedyste eller lignende, hvilket jeg også tror, at de overlever uden 🙂

Som et praktisk eksempel, er vores fredag aften gået fra, at de så disney sjov og røg i seng til, at vi holder spil-aften med tegn og gæt og masser af snacks, og det føles som en federe afslutning på ugen. Og i sommerferien var vi fjorten dage i Italien, hvor der hverken var tv eller ipad-tid, og der kom en kæmpe ro over drengene, som ikke konstant spurgte til, hvornår de måtte se ipad igen. Hvilket også gav os blod på tanden til at fortsætte med lidt strammere grænser end før, og det gør virkelig vores tid med drengene mere rar og markant mindre konfliktfyldt.

Dog skal man være forberedt på, at når man fjerner “pauseknappen”, som en skærm jo er, så kan det kræve lidt mere af een, indtil ungerne har vænnet sig til at finde på noget at lave selv. Siger det bare 🙂

Hvad er dine erfaringer med kombinationen – børn og skærme?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

5 In Minimalisme

Børn og minimalisme

Jeg får tit spørgsmål til, hvordan jeg afvejer mit ønske om at leve minimalistisk, med det at have børn. Og helt ærligt, så blev mine tidligere små-minimalistiske tendenser kraftigt forstærket, da vi fik lillebror og dermed gik ind i et år med to børn under tre, ingen tid til os selv og alt for mange ting på alt for lidt plads. Det var netop i 2012, at jeg faldt over The Minimalists og Zenhabits, og fik sat nærmere ord på min ønske om at have “mindre rod”.

Så drengene har aldrig kendt til andet, end en mor, der rydder op og rydder ud 🙂 Og som jeg skrev om tidligere denne uge, så smitter det positivt af på vores hverdag og dermed også på drengene, når vi formår at holde huset ryddet op og kalenderen overskuelig.

Særlig et sted har det vist sig, at mindre er mere, og det er i forhold til drengenes legetøj. Det er sjovt nok de mest simple (og billige) anskaffelser, som har givet ultimativt mest legetid for drengene. På listen over legetøjshits i huset er:

  • En kasse med plus-plussere, som storebror fik gratis af den familie, som vi købte den første køjeseng af. De kan samle og skille de små brikker af i timevis, og mange af vores gæster bliver også lidt fanget af byggeriet.
  • En kasse med beyblades, der er en slags snurretoppe, som det handler om at få til at holde sig igang længst tid. Alle er købt på den blå avis.
  • Et puslespil på 200 brikker med et billede af hele verden, som efterhånden må være blevet samlet mere end 100 gange. Det kostede den nette sum af 25 kroner i een af mine yndlingsgenbrugsbikse i vores gamle hood. Drengene har mildest talt et højt energiniveau, men heldigvis kan puslespil fange dem, og give os lidt ro.
  • En kasse med en samling Gormitier og to gormiti-borge, købt på den blå avis i sommers. Gormitier er nogle små trolde-lignende figurer, som sætter særligt lillebrors fantasi i fuld fart.
  • Og et spil UNO, som vi købte for 5-6 år siden og som har været med på alle rejser siden. Spillet er efterhånden dobbelt tykkelse af slid, men det virker stadig fint 🙂

Drengene har naturligvis også fået deres del af blip-blop-legetøj og skrækkelige plastikdimser i gaver gennem årene, men de holder sjældent fokus på det længere tid end det tager at pakke gaven op. Derefter forsvinder interessen hurtigt, og de vender tilbage til det legetøj, som de allerede har og er glade for.

Jeg kan også mærke, at det er nemmere for drengene at falde i leg på deres værelser, når værelset er holdt nogenlunde ryddet og sorteret, og det er nemmere for dem at finde deres ting. Og nej – vi kører absolut ikke den kliniske hvide stil på børneværelserne og der er intet matchende farvetemaer – men vi prøver at sørge for, at der er plads til deres leg ved at fjerne det legetøj, som de ikke har leget med længe.

Vi inddrager dem selvfølgelig i oprydningen, og selv lillebror har lært at mærke efter, hvad han gerne vil beholde stående fremme og hvad han er ligeglad med, og som kan lægges væk. Sidst vi ryddede op på hans værelse foreslog han selv, at vi kunne tage en kasse dyr med til hans børnehave og give til de små på stuen, og han var stolt da han afleverede dem dernede. Jeg tror det er en gave at give sine børn evnen til at skille sig af med ting, som ikke længere har værdi for dem, og allerhelst give dem videre til nogen der kan få glæde af dem. Så ender de måske ikke med en kælder og et loftsrum fyldt med ligegyldige ting 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

0 In Minimalisme

Børn og minimalisme

At få børn er en stor udfordring (også) hvis man er minimalistisk  af sind. For det at udvide husholdningen med et eller flere børn skaber alt andet lige behovet for flere ting og gode betingelser for rod. Udfordringen med første barn var at undvige de gængse forestillinger om hvad man har brug for når man får børn. En tur i Babysam kan gøre enhver kommende forældre bekymret for, om barnet vil overleve hvis det ikke har matchende sengetøj, skiftepude og barnevogn. Vi prøvede, både med første og andet barn at gennemskue hvad vores behov reelt var. Men generelt endte vi med at købe lidt for mange ting, vi aldrig fik brugt. Til gengæld er jeg glad for at vi gik den minimalistiske vej for så vidt angår puslepladsen. Her har behovet været: Stofbleer, skumklude (vådservietter til tur), fedcreme til tør hud og til frostramte kinder, eight hour creme til rød numse (ja den er fyldt med parfume og parabener, men de få gange den har været i brug går det nok – og den virker på vores børn), en bad/shampoo-sæbe beregnet til børn, og intet andet.

Vedrørende spisning så købte vi fra start af et par plastiskhagesmække (med opsamlingsrande) som kan tørres af efter brug. Man sparer en masse tøjvask og de har været brugt til begge børn. Og vi købte en bunke vaskeklude til at vaske munnd/hænder/bord efter spisning, og har dermed sparet en halv regnskov i køkkenrulle. Det skaber selvfølgelig lidt mere tøjvask.

I forhold til minimalisme var vi heldige at barn nummer to også var en dreng, og det sparer os enorme mængder penge og tid at vi ikke skal ud og købe ny garderobe. Når lillebror vokser ud af tøjet går vi blot i kælderen og finder næste størrelse frem. Når vi køber nyt til lillebror er det fordi vi finder noget rigtigt fint, så det er af lyst og ikke fordi vi mangler. Hjemmestrikken bliver også genbrugt og det er ekstra dejligt at finde det frem igen og lade det varme lillebror også.

Et sted vi ikke har sparet har været på hjemmestrikkede tæpper, der har vi efterhånden fået samlet tre sammen. MEN det ene er råhvidt og til lidt finere brug, det tynde blå til hverdagsbrug og det tykke stribede til gåture med begge drengene puttet godt til i klapvognen. Så egentlig var det ikke eet tæppe for meget 🙂

9 In Et bæredygtigt liv/ Vaner

Hvad ville du gøre med 20 ekstra timer hver uge?

Hvis vi skulle bedømme på mængden af indlæg om mobildetox igennem tiden, så ville jeg nu være den mest bevidste forbruger af sociale medier, som vi kendte. Men det tror jeg godt, at vi alle ved ikke passer. Men jeg er ikke færdig med at arbejde på at få et mere afbalanceret forbrug af skærme i mit liv. Særligt når jeg har en holdning til børn og skærme, og generelt kæmper med alt for mange drømme og alt for lidt tid. 

Men så er det jo “heldigt”, at min nye ven, appen Moment, sort på hvidt, har vist mig, hvor jeg kan finde 3-4 timers ekstra tid hver dag. Ja, der stod 3-4 timer. Hver. Dag. For når jeg helligt fortæller, at jeg ser meget begrænset tv, netflix osv. så hører det jo med til historien, at jeg er på min telefon alle de mange timer, som jeg officielt sparer ved ikke at sætte mig foran tvet hver aften.

Og det skræmmende er, at min telefon ikke registrerer den tid, hvor jeg hører podcasts, sidder foran skærmen på arbejde eller, som nu, sidder ved min pc derhjemme. Så deeeet….! Og hvis jeg er ærlig overfor mig selv, så kunne jeg uden problemer skære 90 procent af skærmtiden væk, uden at det gik ud over hverken min strikkebusiness eller min blog. Resten af tiden er bare fyld. Som var fint nok, hvis målet med mit liv var at få tiden til at gå, men jeg har jo lidt andre ting, som jeg gerne vil putte ind i min hverdag.

Så hvad vil jeg sige med alt dette? Reelt vil jeg bare høre, hvad I andre gør for at skabe en god balance mellem tid på nettet/sociale medier/osv. og om jeg må låne lidt rygrad til at skære gevaldigt ned for fyld-tiden i den kommende uge. Bare for at finde ud af, hvad jeg får lyst til at gøre med alle mine 20-25 (!) ekstra timer, som jeg får forærende 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

 

 

1 In Minimalisme

Om at være på vej …

Tak til Plantesmilet for at beskrive, hvordan det hele også kan føles. Når man er i en oprydnings- eller flytteproces, så skal der ofte ikke så meget til før alt virker uoverskueligt. Og hvis vi så smider et eller flere små børn oveni ligningen, så bliver det da først “sjovt”. Det minder mig om tiden, hvor mine børn var små og jeg forsigtigt startede mit projekt med at fjerne det overflødige fra vores hjem og fra mit liv. Tid var absolut en mangelvare, så det gjalt om at lægge indsatsen der, hvor den ville give størst udbytte. For mig var det køkkenet, med dets overfyldte skuffer, med ting vi aldrig brugte. Og mit tøjskab, fyldt med fint tøj fra dengang jeg ikke havde børn, og min hverdag så meget anderledes ud.

Jeg ryddede op og ryddede ud, i aftentimerne eller i en sjælden time, hvor drengene sov samtidig. Og det tog lang tid. Men stille og roligt kunne jeg se, hvordan jeg fik skabt mere plads, og en my smule mere overskud, efterhånden som jeg ikke skulle grave mig igennem tre lag i bestikskuffen, før jeg nåede frem til det, som jeg skulle bruge. Jeg sparede tid, og følte mig lidt sej over at gøre hvad jeg kunne for at gøre vores hverdag rar at være i, både for børn og voksne.

Jeg føler, at vi er nået langt siden 2012. Nu kræver det blot, at vi løbende vedligeholder “oprydningen”, og sørger for løbende at skille os af med de ting, som vi ikke bruger mere. Hvilket i vores familie ofte er drengenes tøj, som sendes videre til en veninde og legetøj, som de stille og roligt vokser fra. Og jeg skal gerne indrømme, at det er meget nemmere at vedligeholde end at starte forfra, men det er virkelig arbejdet værd.

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

4 In Minimalisme

Kan selv, vil selv

En virkelig kærkommen bivirkning ved at leve med færre ting er, at det udover at være markant nemmere at rydde op (logisk nok) også er væsentligt nemmere at gøre rent. Og jeg siger ikke, at rengøring på magisk vis er blevet en yndlingsaktivitet, derimod har det ofte været et emne til … lad os bare sige … diskussion herhjemme igennem tiden. Men der danner sig et tydeligt billede af, at jo færre ting vi fylder ind i vores hjem, jo nemmere er det at overskue selve rengøringen af samme hjem. Det giver jo fin mening, at jo færre ting, der skal ryddes op før, jo kortere tid tager selve rengøringen.

Og jeg er med på, at vi nok går lidt mod strømmen for en familie med vores indkomst, når vi (jeg) insisterer på selv at gøre rent, men som rundet af middelklassen, så sidder det ret dybt i mig, at man selv gør rent. Og de venner, som jeg kender, der benytter sig af rengøringshjælp (more power to them) bruger ofte samme tid på at rydde op/gøre klar til rengøing, end vi gør på at få det overstået.

Det fungerer rent praktisk på den måde, at hver voksen har et fast “ansvarsområde”, enten at ordne badeværelser (yes, flertal), eller at støve af, støvsuge og vaske gulv, hvis der trænger. Det tager rundt regnet 1,5 time per næse per weekend, hvilket er okay i min bog. Vi forventer, at drengene selv rydder op på deres værelser, så der kan blive gjort rent, men de har ikke andre opgaver i selve rengøringen. Det vil ændre sig med tiden. Muahahaha! #børnearbejde.

Vi pudser også selv vinduer, og kæresten fixer selv småting på bilen og alt på vores cykler. Jeg er vild med tanken om, at hvis jobbet ryger eller økonomien ramler, så kan vi på visse punkter kan klare os selv alligevel. Større reperationer af bil, tænder eller varmeanlæg overlader vi til fagfolk. Men når kæresten fixer pumpen i vaskemaskinen eller jeg syer hullede bukser om til shorts, så vi klarer os igennem den varmeste sommer ever, med børn i voksealderen, UDEN at købe nye short. Så føles det lidt hippie-sejt 🙂

Og der er ingen tvivl om, at hele gør-det-selv projektet, udover at give en kick-ass-følelse, også sparer os en masse penge. Hvilket er ægte win-win i min bog.

Vil du helst selv, eller dyrker du uddelegeringsmetoden?

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

4 In Anbefalinger

40 procent rabat hos Dilling-Underwear

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Min yndlings basistøj-pusher holder udsalg her i weekenden. Desværre for mig, så gælder det kun baby- og børnetøj, og begge drengene er godt dækket ind. Det er mere deres mor, der mangler undertøj uden huller 🙂 Men hvis I andre skulle mangle noget, så se mere herinde.

Jeg vil naturligvis foretrække genbrug til enhver tid, men særligt uld har vi købt fra ny af, brugt til begge drenge og så sendt til Grønland, hvor min guddatter og hendes lillesøster har gjort deres bedste for at slide det op. Så medmindre man er så heldig at arve, så kan det godt svare sig at købe uld fra ny af. Og undertøj køber vi rent faktisk fra nyt og så arver (stakkels) lillebror fra storebror, og vi andre, som ikke er i voksealderen, vi slider vores op og køber så nyt igen.

Som jeg har skrevet før, så er jeg vild med undertøjet fra Dilling-Underwear. Pasformen er perfekt til mig, det er lækker, blød øko bomuld, der er styr på alle led i produktionen og tøjet holder rigtigt fint i brug. Så det er win på alle hylderne.

Jeg har iøvrigt inviteret mig selv over og besøge virksomheden i Kolding, så jeg håber at kunne fortælle mere om dem herinde. Jeg vil nemlig gerne bruge mit lille sted på internettet til at sprede budskabet om de virksomheder, som gør det bedre for miljøet, også gerne dem, som faktisk har gjort det siden det ikke var #hippiecool at være grøn 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

3 In Minimalisme

Om at gøre rent bord

Jeg har mange bolde i luften i disse dage. Og min reaktion på at være overvældet, vil normalt være at skære noget fra, og vælge noget andet til. Men udfordringen er, at alle boldene er enten ret nødvendige, eller har tråd direkte ind i min livsglæde. Dels, så skal jeg passe mit arbejde, og det koster stadig en del energi at være semi-ny-i-job. Dels, så har jeg bloggen her, hvor jeg elsker at skrive og dele mine tanker om bæredygtighed, minimalisme og hvad der lige falder mig ind. Dels, så opstarter jeg mit online-forløb for første gang her til september. Og dels, så driver jeg stadig mit lille passions-projekt, nemlig min lille strikkedesignvirksomhed. Og så er der lige børnene, kæresten, familien, træning … you get the picture.

Dette indlæg er ikke for nogen skal synes, at det er synd for mig – jeg elsker alle mine projekter – men derimod for at dele et lille trick, som jeg genopdagede idag. Som dedikeret minimalist, så burde det ikke komme bag på mig, men selv de mest åbenlyse sandheder kan forputte sig i hverdagens almindelighed.

Lidt overvældet her til eftermiddag gik jeg igang med at rydde mit skrivebord. Der lå tøj, som engang skal sys om, strik, der skal monteres og laves til opskrift, gamle todolister, bøger, min symaskine og mit sygrej i en stor pærevælling. Jeg brugte 15 minutter på at lægge tingene på plads og støve bordet af. Nu står der kun min pc, og de næste to strikdesigns ligger på hylden, helt færdigstrikkede og mangler kun at blive skrevet ned. Og strikkekurven indeholder kun det ene projekt, som jeg pt. har gang i.

Her på den anden side af oprydningen, er jeg ikke kommet længere med nogen af mine projekter, men jeg har en følelse af overskud og klarhed, og det kostede mig kun 15 minutter.

Hvor, i dit hus, trænger du til at få gjort rent bord?

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.