Search results for

børn

Bæredygtige hverdagsvaner

Om børn, skærme og fokus

Jeg ville egentlig have skrevet mere om listen her til aften, men jeg havde en oplevelse idag, som jeg gerne vil dele og høre jeres tanker om. Min mindste dreng havde farvel-fest i børnehaven. En fest, hvor hans fantastiske pædagoger lægger den røde løber ud, pynter op, laver mad og forkæler børnene. Og at dømme ud fra den høje musik, diskolysene og de røde kinder, så havde de haft det super sjovt. Da vi voksne kom for at hente vores trætte unger hjem, så havde de arrangeret fremvisning af en dukke-teater-film, som ældste årgang havde lavet, og som var så sød og sjov.

MEN (kunne du godt se, at der kom et men) undervejs i filmen, som varer godt 15 minutter, så får først een og så over halvdelen af børnene, som var sat i centrum på en madras foran filmfremviseren, hentet mobiltelefoner fra deres forældre, og sad og filmede skærmen, hvor filmen blev vist. Og efter fem minutter, så sad de enten og dimsede med telefonerne, filmede filmen eller rendte forvirret rundt.

Hele seancen blev, hvis man er lidt kritisk omkring brug af skærme, lidt et billede på, hvordan vi viser børn, at verden skal opleves – helst igennem en skærm. Alternativt, så kunne de respektive forældre have sagt nej til brug af mobiler, bedt deres børn om at placere måsene tilbage i madrassen og vise noget respekt for det arbejde, som de selv har været med til lægge i filmen.

Er det mig, som er helt håbløst gammeldags, når jeg havde foretrukket, at ungerne holdt fokus på filmen i de små 15 minutter, som den tog – og om ikke andet – at deres forældre havde hjulpet dem til at holde det fokus?

Vi lever ikke et analogt liv herhjemme, og vores børn har adgang til både ipads, xboks og pc’er – men det er os voksne der bestemmer mængden – og pt. er der helt skærmfrit mandag – torsdag, hvilket har givet dem ro til at lege i stedet for at gå og vente på, hvornår de måtte sidde med hovedet i skærm igen. Og de får ikke lov til at sidde med en skærm blot fordi de skal sidde og vente i få minutter hos frisøren, lægen eller restauranten. Jeg kan godt forstå, at man har lyst til at vælge den nemme løsning og “pause” sit barn med en skærm, for at slippe for uro eller ballade. Men det virker som en kortsigtigt løsning, hvis de så aldrig lærer, at man nogen gange må acceptere lidt ventetid – det kan godt gøre deres skoletid til svær.

Så vi kan måske overveje, hvilke børn der er vi sender videre i skolesystemet, og senere ud i verden, hvis de har fået en “digital sut”, hver gang de skulle vente bare et øjeblik. Og det burde efterhånden være bevist, at mobiltelefoner bare ved deres tilstedeværelse, skader vores evne til at holde fokus og være opmærksom. Så deeet….!

Jeg er helt med på, at vi ikke skal skrue tiden tilbage til, at børnene kunne vælge mellem at hjælpe til i marken eller lege med en pind i jorden. Og jeg mener faktisk, at skærme og al mere eller mindre ny elektronik har en berettigelse og en plads i det samfund, som vi alle er en del af. MEN jeg føler pt. at vi er igang med at frarøve vores egne børn evnen til at fokusere og evnen til at være mentalt tilstede i et øjeblik, uden at skulle aktiveres og måske endda selv finde på noget at lave – og helt skrækkeligt – måske nå at kede sig en lille smule. For det er netop når man keder sig, at hjernen vokser (hvilket mine børn vil hade mig for evigt for at have gjort til et motto – jeps – jeg er DEN mor :)).

Hvad tænker du? Er jeg bare gammel og forstår ingenting? Hvad er din tilgang til børn og skærme?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

Minimalisme

Børn og minimalisme

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket. 

Der er meget snak om, at det er dyrt at have børn, og naturligvis er det ikke en gratis fornøjelse, men det er muligt at skære meget af de overflødige udgifter væk ved at tænke sig lidt om, og bruge lidt tid på at finde alternativer.

Køb brugt

Et gennemgående tema for vores anskaffelser til drengene har været, at vi har købt det brugt, brugt det til begge drenge, og så solgt det videre igen. Så på den måde, så har baby-årene ikke været nævneværdigt dyre at komme igennem. Særligt i de store byer er det nemt at købe og sælge brugt, da der er et konstant flow i familier der har/ikke længere har brug for en skråstål, bæresele, kravlegård osv.

En del af de ting, som vi købte brugt, endte med at blive solgt videre til fuldstændig samme pris, efter at vi havde brugt dem til begge drenge. Det er både godt for pengepungen og for miljøet 🙂

Benyt abonnementsprogrammer

Hvis jeg (mod alt forventning) skulle få flere børn, så ville jeg glædeligt kaste mig over muligheden for at købe børnetøj på abbonnement, og slippe for at skulle anskaffe, opbevare og skaffe mig “af med” alt det tøj, som drengene alt for hurtigt voksede ud af. Men der var ikke sådan nogle smarte ordninger, da jeg havde små børn.

Til gengæld havde vi stor glæde af, at vi fik to børn af samme køn, og derfor kunne bruge præcist det samme tøj dobbelt op, men det havde været alle pengene værd at slippe for hele tiden at skaffe næste størrelse, og gemme tøjet i flere år til lillebror kunne passe det. Og det er ikke alle, der rent faktusk har plads til at gemme tøjet imellem hvert barn, og så skal man bruge penge på at købe ekstra opbevaringsplads.

Det er ret grotesk at tænke på, hvor meget tøj, der bliver købt til danske babyer, og blot bliver brugt en enkelt gang eller to, så jeg er kæmpe fan af, at VIGGA har tænkt nyt og skabt en anden vej 🙂

Køb kvalitet

Allerede da drengene var små, købte jeg primært genbrugstøj til dem, men enkelte udvalgte ting blev købt fra ny af, og med fokus på at finde god kvalitet, som ville holde sig pænt længe. Da storebror var baby købte jeg en ulddragt fra ENGEL, og endte med at bruge den hver eneste dag fra sensommer til tidligt forår – til begge børn – og den holdt sig så fin i brug.

Vi boede i en gammel (kold) lejlighed, da drengene var små, så de var konstant i uld fra top til tå. Uld er et fantastisk materiale, men til børn skal det virkelig også kunne holde til en hård hverdag. Jeg købte strømpebukser fra MP til storebror, og han kunne bruge de samme par to vintre i træk (magiske udvidende strømpebukser) og det samme kunne lillebror. Og min guddatter på Grønland arvede dem efterfølgende til at have på under hendes lange bukser, da de ikke var så pæne mere. Det må være det man kalder lang brugstid 🙂

Samme lange brugstid fik vi klemt ud af elefanthuen fra samme mærke, så er det faktisk okay at give fuld pris 🙂 Den, som jeg købte i sin tid, havde en lang dusk på toppen, og jeg har brugt mange lange eftermiddage på legepladser, hvor jeg har betragtet et legende barn og moret mig over den lille hoppende “hanekam” 🙂

Vi har kun købt få flyverdragter fra ny af, da vi har været heldige at arve eller købe virkeligt billigt, når den lokale genbrugsbutik havde “vintersalg”. Men det ene år købte vi en lækker flyverdragt fra REIMA, da alle andre alternativer var forsøgt forgæves, og jeg er virkelig imponeret over, hvor fint den har holdt til begge børn. Den har stadig en enkelt vinter tilbage i sig, så den skal videre ud i verden 🙂

Mit sidste tip er uldbodyerne fra Celavi og Joha, som jeg igen, brugte til begge børn, og kunne sælge videre efterfølgende fordi standen stadig var virkelig fin.

Ryd op og sælg ud

Det er en fordel at sælge ud i tøj og babyting løbende efterhånde, som du ikke har brug for dem mere, også selvom der måske er en efternøler i kortene om nogle år. Selvfølgelig så giver det mening at gemme yndlingstingene, men ofte så ændrer man smag eller behov undervejs mellem hvert barn, så der er ingen grund til at gemme alt “bare fordi”.

Og det er ofte nemmere at sælge tøj indenfor de første par år efter at det har været i brug, da stilen på børnetøj også ændrer sig løbende, og det er ingen fordel at gemme for længe på det.

Det gode er, at hvis der skulle komme et barn mere til, så er det billigt at købe tingene “tilbage” fra cirkulationen, hvis man blot køber brugt igen.

DIY

Jeg har syet og strikket meget af drengenes tøj selv da de var små, og der kunne komme fire par bukser ud af en meter stof, så kunne det virkelig betale sig. Men hvis du kan finde ud af at bruge en symaskine, er det nemmere at reparere ungernes tøj undervejs, hvilket også sparer en del.

Jeg kan også varmt anbefale selv at lave babymos, og snacks til ungerne allerede fra start af, og ikke vænne dem til at deres mad skal være noget særligt, adskilt fra resten af familiens. Drengene har, fra ret små af, blot fået en most version af den almindelige aftensmad, med mindre salt og mere fedt, men ellers det samme mad. Det vænner dem til, at mad smager af en masse forskelligt, og gør perioden, hvor de ikke kan spise “almindelig” mad, meget nemmere.

Samtidig vænnes børnene til, at man spiser den mad som er på bordet, hvilket absolut kommer til gavn senere, så de ikke forventer, at der bliver lavet særmad til dem 🙂

Dyrk gratis aktiviteter

Fremfor at dyrke cafe- eller shoppeture, så har vi slæbt drengene med på legepladser, cykelture, biblioteks- og skovture siden de var helt små. Jeg vil gerne vise dem, at man kan have det sjovt uden at bruge penge. Og så kan det være en særlig oplevelse at tage i svømmehallen eller legeland, og ikke noget som de forventer skal ske hver weekend.

Har du andre tips, som du vil dele?

-0-

 

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Minimalisme

Om børn og skærme

Midt i mit eget forsøg på at skære ned på min tid med hovedet i telefonen, er vi blevet mere og mere bevidste om, at det gør noget sært ved drengenes hoveder, når de ser for meget på en skærm. Vores drenge er fem og syv, og vi har derfor fået dem efter, at det er blevet forholdsvist normalt at lade børn se på ipad, udover det normale tegnefilm, som vi selv så da vi var børn, og vi tænkte egentlig ikke meget over det starten.

Men i de senere år er det blevet tydeligt, at ungerne hellere vil sidde med en ipad end næsten noget andet – og vi har – på ægte ondskabsfulde-forældre-måde reageret ved at sætte strammere grænser for deres tid ved skærmen. Det seneste halve års tid har vi fjernet den sædvanlige skærmtid i deres weekend-morgener, hvilket – efter lidt tilvænning – har resulteret i, at de begge sover længere, sidder længere ved morgensmadsbordet, og rent faktisk bare går i leg fra morgenen af.

I hverdagene må de – de dage hvor det passer – se lidt tegnefilm eller ipad når de kommer hjem fra skole/børnehave, og så slukker vi i god tid før maden, så de ikke er helt kuldrede når det er spisetid. Det gør, at de hænger ud med mig i køkkenet når jeg laver mad, de snakker, leger, hjælper og snacker, og er meget mere rolige når vi sidder ved bordet og spiser sammen.

Vi har ingen planer om at fjerne skærme helt, og nyder også at se en tegnefilm (eller julekalender i disse dage) med dem og slappe af sammen i sofaen indimellem. Og vi ønsker heller ikke, at de skal skille sig alt for meget ud i forhold til deres venner, men vi er i forvejen et hjem, hvor de voksne næsten ikke ser tv, hvilket har gjort, at de ikke kender til hverken vild med dans, bagedyste eller lignende, hvilket jeg også tror, at de overlever uden 🙂

Som et praktisk eksempel, er vores fredag aften gået fra, at de så disney sjov og røg i seng til, at vi holder spil-aften med tegn og gæt og masser af snacks, og det føles som en federe afslutning på ugen. Og i sommerferien var vi fjorten dage i Italien, hvor der hverken var tv eller ipad-tid, og der kom en kæmpe ro over drengene, som ikke konstant spurgte til, hvornår de måtte se ipad igen. Hvilket også gav os blod på tanden til at fortsætte med lidt strammere grænser end før, og det gør virkelig vores tid med drengene mere rar og markant mindre konfliktfyldt.

Dog skal man være forberedt på, at når man fjerner “pauseknappen”, som en skærm jo er, så kan det kræve lidt mere af een, indtil ungerne har vænnet sig til at finde på noget at lave selv. Siger det bare 🙂

Hvad er dine erfaringer med kombinationen – børn og skærme?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

Minimalisme

Børn og minimalisme

Jeg får tit spørgsmål til, hvordan jeg afvejer mit ønske om at leve minimalistisk, med det at have børn. Og helt ærligt, så blev mine tidligere små-minimalistiske tendenser kraftigt forstærket, da vi fik lillebror og dermed gik ind i et år med to børn under tre, ingen tid til os selv og alt for mange ting på alt for lidt plads. Det var netop i 2012, at jeg faldt over The Minimalists og Zenhabits, og fik sat nærmere ord på min ønske om at have “mindre rod”.

Så drengene har aldrig kendt til andet, end en mor, der rydder op og rydder ud 🙂 Og som jeg skrev om tidligere denne uge, så smitter det positivt af på vores hverdag og dermed også på drengene, når vi formår at holde huset ryddet op og kalenderen overskuelig.

Særlig et sted har det vist sig, at mindre er mere, og det er i forhold til drengenes legetøj. Det er sjovt nok de mest simple (og billige) anskaffelser, som har givet ultimativt mest legetid for drengene. På listen over legetøjshits i huset er:

  • En kasse med plus-plussere, som storebror fik gratis af den familie, som vi købte den første køjeseng af. De kan samle og skille de små brikker af i timevis, og mange af vores gæster bliver også lidt fanget af byggeriet.
  • En kasse med beyblades, der er en slags snurretoppe, som det handler om at få til at holde sig igang længst tid. Alle er købt på den blå avis.
  • Et puslespil på 200 brikker med et billede af hele verden, som efterhånden må være blevet samlet mere end 100 gange. Det kostede den nette sum af 25 kroner i een af mine yndlingsgenbrugsbikse i vores gamle hood. Drengene har mildest talt et højt energiniveau, men heldigvis kan puslespil fange dem, og give os lidt ro.
  • En kasse med en samling Gormitier og to gormiti-borge, købt på den blå avis i sommers. Gormitier er nogle små trolde-lignende figurer, som sætter særligt lillebrors fantasi i fuld fart.
  • Og et spil UNO, som vi købte for 5-6 år siden og som har været med på alle rejser siden. Spillet er efterhånden dobbelt tykkelse af slid, men det virker stadig fint 🙂

Drengene har naturligvis også fået deres del af blip-blop-legetøj og skrækkelige plastikdimser i gaver gennem årene, men de holder sjældent fokus på det længere tid end det tager at pakke gaven op. Derefter forsvinder interessen hurtigt, og de vender tilbage til det legetøj, som de allerede har og er glade for.

Jeg kan også mærke, at det er nemmere for drengene at falde i leg på deres værelser, når værelset er holdt nogenlunde ryddet og sorteret, og det er nemmere for dem at finde deres ting. Og nej – vi kører absolut ikke den kliniske hvide stil på børneværelserne og der er intet matchende farvetemaer – men vi prøver at sørge for, at der er plads til deres leg ved at fjerne det legetøj, som de ikke har leget med længe.

Vi inddrager dem selvfølgelig i oprydningen, og selv lillebror har lært at mærke efter, hvad han gerne vil beholde stående fremme og hvad han er ligeglad med, og som kan lægges væk. Sidst vi ryddede op på hans værelse foreslog han selv, at vi kunne tage en kasse dyr med til hans børnehave og give til de små på stuen, og han var stolt da han afleverede dem dernede. Jeg tror det er en gave at give sine børn evnen til at skille sig af med ting, som ikke længere har værdi for dem, og allerhelst give dem videre til nogen der kan få glæde af dem. Så ender de måske ikke med en kælder og et loftsrum fyldt med ligegyldige ting 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Minimalisme

Børn og minimalisme

At få børn er en stor udfordring (også) hvis man er minimalistisk  af sind. For det at udvide husholdningen med et eller flere børn skaber alt andet lige behovet for flere ting og gode betingelser for rod. Udfordringen med første barn var at undvige de gængse forestillinger om hvad man har brug for når man får børn. En tur i Babysam kan gøre enhver kommende forældre bekymret for, om barnet vil overleve hvis det ikke har matchende sengetøj, skiftepude og barnevogn. Vi prøvede, både med første og andet barn at gennemskue hvad vores behov reelt var. Men generelt endte vi med at købe lidt for mange ting, vi aldrig fik brugt. Til gengæld er jeg glad for at vi gik den minimalistiske vej for så vidt angår puslepladsen. Her har behovet været: Stofbleer, skumklude (vådservietter til tur), fedcreme til tør hud og til frostramte kinder, eight hour creme til rød numse (ja den er fyldt med parfume og parabener, men de få gange den har været i brug går det nok – og den virker på vores børn), en bad/shampoo-sæbe beregnet til børn, og intet andet.

Vedrørende spisning så købte vi fra start af et par plastiskhagesmække (med opsamlingsrande) som kan tørres af efter brug. Man sparer en masse tøjvask og de har været brugt til begge børn. Og vi købte en bunke vaskeklude til at vaske munnd/hænder/bord efter spisning, og har dermed sparet en halv regnskov i køkkenrulle. Det skaber selvfølgelig lidt mere tøjvask.

I forhold til minimalisme var vi heldige at barn nummer to også var en dreng, og det sparer os enorme mængder penge og tid at vi ikke skal ud og købe ny garderobe. Når lillebror vokser ud af tøjet går vi blot i kælderen og finder næste størrelse frem. Når vi køber nyt til lillebror er det fordi vi finder noget rigtigt fint, så det er af lyst og ikke fordi vi mangler. Hjemmestrikken bliver også genbrugt og det er ekstra dejligt at finde det frem igen og lade det varme lillebror også.

Et sted vi ikke har sparet har været på hjemmestrikkede tæpper, der har vi efterhånden fået samlet tre sammen. MEN det ene er råhvidt og til lidt finere brug, det tynde blå til hverdagsbrug og det tykke stribede til gåture med begge drengene puttet godt til i klapvognen. Så egentlig var det ikke eet tæppe for meget 🙂

Minimalisme

We need to talk about toys

Kan vi ikke blive enige om, at vi er færdige med at købe skramlet legetøj til vores og andres børn. Jeg er personligt træt af at se mit barn pakke legetøj op, som tydeligvis er designet til at holde til under en times leg. Gå i stykker og blive til skrald nærmest før lagkagen er spist. Jeg har før skrevet om hvordan mine minimalistiske tendenser påvirker vores tilgang til det at have børn. Og en af mine hovedpointer var, og er at købe kvalitet. Jeg bruger gerne lidt flere penge (og køber allerhelst genbrug, hvor man får 10 gange så meget for pengene) for at få legetøj af en kvalitet, som kan holde til at blive leget med.

Problemet er, at hvis vi vænner vores børn til, at det er normalt at ting går hurtigt i stykker, så lærer man dem ikke at forvente kvalitet af de ting, som de selv køber senere i livet. Det er også et problem, hvis vi ikke lader producenterne vide, at det er for dårligt at de sælger ting, som bliver til skrald i løbet af få minutter. Det gælder både billige og dyre vare. Hvis noget går i stykker før tid, så få det byttet og sørg i det mindste for at producenten ved, at det bare ikke er godt nok. Hvis ikke vi gør livet lidt surt for dem, så ændrer det sig aldrig. Basta.

Iøvrigt, så lad også vise ungerne, at overflod ikke nødvendigvis er lykken. Vi har opdaget, at jo færre ting drengene skal forholde sig til på deres værelser, jo lettere er det for dem at finde på en god leg. Og bare rolig, drengene har ikke tomme værelser med fokus på hvide flader og feng shui – men masser af legetøj og rod – som de fleste børneværelser nok har i en vis grad.

Læs mere om vores pragmatiske tilgang til minimalisme her. 

God aften derude 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

Bæredygtige hverdagsvaner

Tanker om at være social på de sociale medier

 

Forleden havde vi en diskussion om fordele og ulemper ved at være på facebook – i den ofte omtalte facebook-gruppe. Ja, ironien er ikke spildt på mig 🙂 Og selvom jeg ofte har skrevet om mine forsøg på at skære ned på skærmtid aka telefontid for mig selv for at give plads til, at min hjerne også kan kede sig ind imellem – og vi har ret skrappe skærmregler for vores børn – så har jeg aldrig beskrevet min tilgang til de sociale medier her på bloggen.

Instagram

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er ret aktiv på instagram. Jeg har haft og har stor glæde af at dele kreative projekter og tanker om et bæredygtigt liv, som min familie virkelig helst vil slippe for at høre mere om, og jeg bruger også instagram som en kanal til at sælge mine strikkeopskrifter. Jeg sørger for kun at følge profiler som reelt inspirerer mig, så ingen tomme glansbilleder uden ægte personer bag.

Facebook

Ud over verdens bedste facebook-gruppe, så følger jeg kun få grupper og virksomheder på facebook. Og igen, så un-følger jeg dem i det øjeblik de ikke skaber inspiration eller giver relevant viden. Jeg har også trykket un-follow på de fleste af de facebook-venner, som jeg er i kontakt med via facebook. Det er simpelthen ikke vigtigt for mig, hvad en gammel skolekamerat skal have til aftensmad 🙂 Og jeg følger reglen, at hvis jeg ikke ville krydse gaden for at sige hej til personen i real-life, så skal jeg heller ikke være venner med dem på facebook. Og jeg håber, at folk gør det samme med mig. Min tanke er, at hvis der sker noget vigtigt i en tidligere klassekamerats liv, så skal jeg nok finde ud af det uden facebook – og ellers var det ikke vigtigt nok.

Bloggen

Jeg bruger bloggen som outlet for mine lidt skøre planer om at blive gældfri, lave mit eget tøj og redde verden een grøn hverdagsvane af gangen 🙂 Da jeg startede med at skrive bloggen tilbage i 2014 var jeg ret bevidst om ikke at sprede mig over for mange kanaler, så jeg har ikke en facebook-profil til bloggen, og er ikke på andre sociale medier end instagram. Hvis jeg mister læsere af den grund så går det nok. Det vigtigste for mig er at holde det simpelt (nok ingen overraskelse) og bevare den rene glæde ved at skrive og formidle, som hurtigt kunne blive drænet af at skulle vedligeholde for mange sociale medie-feeds.

-0-

Jeg har ingen planer om at droppe sociale medier, da jeg får stor inspiration og glæde ud af at være i kontakt med så mange søde, dygtige, grønne og kreative mennesker hver dag. Og jeg føler, at det giver mig en mulighed for at dele mine tanker om det bæredygtige, minimalistiske liv med andre end min nærmeste familie – og om ikke andet – så er de glade for at nogle andre kan lægge ører til ind imellem 🙂

Hvordan bruger du sociale medier? Er de til mest skade eller gavn i dit liv?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Madopskrift

Opskrift: Squash-fiskefrikadeller

Min opskrift på squash-fiskefrikadeller opstod i sommers, da min kreativitet blev testet af vores ivrigt producerende squashplante. Kombineret med et tilbud på fiskefars i den lokale netto, så denne ret dagens lys. Som min mor udtalte, så smager de ikke særligt meget af fisk, hvilket er en fordel i visse situationer, hvis man har fiskeforskrækkede børn (hvilket vi ikke har) – men jeg luner mig bare ved tanken om, at jeg sniger en stor mængde grøntsager i drengene – sådan lidt af omveje. Hvis man iøvrigt er i besiddelse af mere grøntsags-skræmte børn end vores, så kan man skrælle squashen før den rives, men jeg vil helst bruge hele squashen både grundet vitaminerne i skrællen og for ikke at skabe madspild 🙂

Ingredienser (4 personer + rester til madpakken)

1 pakke fiskefars m torsk

1 squash

2 æg

2 spk. hvedemel

salt og peber

Fremgangsmåde

Riv squashen groft.

Bland alle ingredienserne godt sammen.

“Sættes” på panden med en ske, og steges cirka 6 minutter på hver side.

Dellerne passer fint sammen med hjemmelavede pomfritter, pasta eller ris, men idag spiste vi dem sammen med en rest kartoffelsalat fra igår – og det var også en virkelig lækker kombi – så den ide er hermed givet videre 🙂

God søndag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Bæredygtige hverdagsvaner

Om at være en stolt introvert og mere om den der liste

Jeg fik et par timer alene hjemme foræret idag, da alle tre drengene var på tur, hvilket gav mig flere timer i et tomt hus, med kaffe, solskin og en god bog. Efter flere weekender med mange (gode, hyggelige) planer, så kan jeg virkelig mærke, hvor stor en forskel det gør for mig at have nogle timer i komplet fred og ro. Og det er ikke et fravalg af hverken kæreste, børn, venner eller familie – men jeg nyder virkelig at være helt alene – uden planer – bare med fred og ro.

Egentlig er jeg ikke vild med mærkater, der skal definere mig eller andre, men jeg vedkender mig gerne min introverte side og jeg ved, at det egentlig bare betyder, at jeg lader op alene – fremfor ekstroverte – som får energi af at være sammen med andre. Det er ikke en undskyldning, og den ene type er ikke bedre end andre, men det hjalp mig, da jeg blev gammel nok til at hvile i mig selv og erkende, at der er sådan jeg fungerer.

Det er nok heller ikke tilfældigt, at jeg er så glad for at strikke. Netop den meditative, lidt tilbagelænede energi, som strikning kan skabe i kroppen, er netop den følelse, som jeg skal bruge for at få ny energi. Og jeg ved, at når jeg giver mig selv lov til, og mulighed for at trække mig til tilbage og samle energi, så er jeg så meget værd – for mig selv og andre – igen bagefter.

Iøvrigt så blev dagen idag blev også brugt på at få udført et par af punkterne på listen – og så og skrive syv nye på. Så et skridt frem og to tilbage på den front 🙂 Men jeg virkelig mærke at det har hjulpet at få skrevet tingene ned, allerede fordi jeg så ikke prøver at huske det hele – men også fordi jeg rent faktisk nåede en del idag, hvilket jeg ikke tror var sket uden. Jeg tror på, at en del af løsningen på en nemmere hverdag, er at få skrevet tingene ned løbende og så holde et flow i at få dem gjort. Så der ikke ophober sig dårlig energi ved følelsen af, at opgavebunken bare vokser og vokser. Og her taler jeg ikke om de dagligdagsting som at gøre rent og handle ind – men de ekstra ting – bestille pas til barnet, sende en pakke, bære ting til genbrug, ringe til forsikring osv.

Jeg tror på, at det kan give mig mere ro i hovedet – og dermed mere energi – hvis jeg bliver ved med at skrive de ting, som jeg skal huske på listen og rent faktisk får dem gjort 🙂

Og hvis du savner inspiration til en mere enkel eller grøn hverdag, som kom med i verdens bedste facebook-gruppe – gruppen med de sødeste og mest hjælpsomme medlemmer. Basta.

Og ja, dette indlæg var en overspringshandling fra at få løst et punkt på listen. Så deeet …. 🙂

God lørdag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

 

 

Bæredygtige hverdagsvaner Minimalisme

Få ro i hovedet, og styr på de løse ender med 360-graders-listen

Jeg er ramt af lav energi i disse dage. Og jeg tror ikke kun, at det drejer sig om jobstarten. Jeg har en følelse af, at jeg går igennem dagene og ignorerer en masse ting, som jeg burde forholde mig til. Men alle de løse ender og ufærdige opgaver vil min hjerne konstant forsøge at minde mig om, også selv om, at jeg har vænnet mig til at ignorere signalerne. Min største årsag til at leve minimalistisk og kun omgive mig med de ting, som jeg elsker eller bruger, er at når man fjerner rodet, så ser og føler man klarere, hvilke vej man skal. Rod for mig er ufærdige krea-projekter, som ikke længere har min interesse, ting, som vi ikke længere bruger eller bare ufærdige opgaver i hjemmet fx hullerne i væggen som skal fyldes ud og males over.

Min pointe er, at hvis man vænner sig til at ”se igennem” disse ting, selvom hjernen konstant prøver at råbe en op og få opgaven løst, så vænner man sig til at ignorere signalet fra hjernen om, hvad man skal gøre. Og hvis man i en længere periode har ignoreret signalet, så får det sværere og sværere ved at trænge igennem. Tilbage er bare en følelse af, at der er noget som man ”burde gøre” og en underliggende følelse af utilfredshed. Eller er det bare mig?

Da vi fik taget først grundige oprydning tilbage i 2012 mærkede jeg en masse frigjort energi, og tilskrev det blot, at det var blevet nemmere at holde huset rent, hvilket med to små børn ikke var en uvæsentlig ting. Men jeg tror egentlig, at det stikker dybere endnu. For da jeg fik skilt mig af med stoffet købt til gamle projekter, som jeg bare aldrig fik gjort færdig, så frigjorde jeg den energi, der var bundet i at prøve at få ”taget mig sammen” til projektet. Da vi fik fjernet de overflødige køkkenting skulle jeg ikke lede rundt efter yndlings-kartoffelskrælleren, men kunne blot tage den frem af skuffen. Og da tøjskabet blev ryddet for det tøj, som ikke passede eller var favoritter, så slap jeg for at have en overflod af valgmuligheder, samtidig med at jeg følte, at jeg ikke havde ”noget at tage på”.

Og det samme tror jeg gælder to-do-listen. Når hjernen konstant føler, at den er nødt til at minde om ugjorte opgaver, så bruger den en smule energi på det hele tiden – energi som kunne være brugt bedre på noget andet 😊 Og jeg har en ide om, at min lave energi i disse dage – udover jobstarten – også skyldes, at der er en del små og store opgaver på min to-do-liste, som jeg ikke får rettet fokus imod – med det resultat, at min hjerne konstant forsøger at råbe mig op.

Så planen er at få lavet en såkaldt 360 graders liste. Som blot betyder, at jeg vil gå huset igennem og få skrevet alle løser ender ned, få dem prioriteret og så love mig selv at løse én opgave om dagen. Indtil jeg er igennem listen. Så tror jeg på, at energien vil komme tilbage igen.

Nogen der vil være med? Altså til at få styr på jeres egne løse ender – ikke mine 😊

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.