Search results for

børn

6 In Et bæredygtigt liv

Om børn, skærme og fokus

Jeg ville egentlig have skrevet mere om listen her til aften, men jeg havde en oplevelse idag, som jeg gerne vil dele og høre jeres tanker om. Min mindste dreng havde farvel-fest i børnehaven. En fest, hvor hans fantastiske pædagoger lægger den røde løber ud, pynter op, laver mad og forkæler børnene. Og at dømme ud fra den høje musik, diskolysene og de røde kinder, så havde de haft det super sjovt. Da vi voksne kom for at hente vores trætte unger hjem, så havde de arrangeret fremvisning af en dukke-teater-film, som ældste årgang havde lavet, og som var så sød og sjov.

MEN (kunne du godt se, at der kom et men) undervejs i filmen, som varer godt 15 minutter, så får først een og så over halvdelen af børnene, som var sat i centrum på en madras foran filmfremviseren, hentet mobiltelefoner fra deres forældre, og sad og filmede skærmen, hvor filmen blev vist. Og efter fem minutter, så sad de enten og dimsede med telefonerne, filmede filmen eller rendte forvirret rundt.

Hele seancen blev, hvis man er lidt kritisk omkring brug af skærme, lidt et billede på, hvordan vi viser børn, at verden skal opleves – helst igennem en skærm. Alternativt, så kunne de respektive forældre have sagt nej til brug af mobiler, bedt deres børn om at placere måsene tilbage i madrassen og vise noget respekt for det arbejde, som de selv har været med til lægge i filmen.

Er det mig, som er helt håbløst gammeldags, når jeg havde foretrukket, at ungerne holdt fokus på filmen i de små 15 minutter, som den tog – og om ikke andet – at deres forældre havde hjulpet dem til at holde det fokus?

Vi lever ikke et analogt liv herhjemme, og vores børn har adgang til både ipads, xboks og pc’er – men det er os voksne der bestemmer mængden – og pt. er der helt skærmfrit mandag – torsdag, hvilket har givet dem ro til at lege i stedet for at gå og vente på, hvornår de måtte sidde med hovedet i skærm igen. Og de får ikke lov til at sidde med en skærm blot fordi de skal sidde og vente i få minutter hos frisøren, lægen eller restauranten. Jeg kan godt forstå, at man har lyst til at vælge den nemme løsning og “pause” sit barn med en skærm, for at slippe for uro eller ballade. Men det virker som en kortsigtigt løsning, hvis de så aldrig lærer, at man nogen gange må acceptere lidt ventetid – det kan godt gøre deres skoletid til svær.

Så vi kan måske overveje, hvilke børn der er vi sender videre i skolesystemet, og senere ud i verden, hvis de har fået en “digital sut”, hver gang de skulle vente bare et øjeblik. Og det burde efterhånden være bevist, at mobiltelefoner bare ved deres tilstedeværelse, skader vores evne til at holde fokus og være opmærksom. Så deeet….!

Jeg er helt med på, at vi ikke skal skrue tiden tilbage til, at børnene kunne vælge mellem at hjælpe til i marken eller lege med en pind i jorden. Og jeg mener faktisk, at skærme og al mere eller mindre ny elektronik har en berettigelse og en plads i det samfund, som vi alle er en del af. MEN jeg føler pt. at vi er igang med at frarøve vores egne børn evnen til at fokusere og evnen til at være mentalt tilstede i et øjeblik, uden at skulle aktiveres og måske endda selv finde på noget at lave – og helt skrækkeligt – måske nå at kede sig en lille smule. For det er netop når man keder sig, at hjernen vokser (hvilket mine børn vil hade mig for evigt for at have gjort til et motto – jeps – jeg er DEN mor :)).

Hvad tænker du? Er jeg bare gammel og forstår ingenting? Hvad er din tilgang til børn og skærme?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

4 In Minimalisme

Børn og minimalisme

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket. 

Der er meget snak om, at det er dyrt at have børn, og naturligvis er det ikke en gratis fornøjelse, men det er muligt at skære meget af de overflødige udgifter væk ved at tænke sig lidt om, og bruge lidt tid på at finde alternativer.

Køb brugt

Et gennemgående tema for vores anskaffelser til drengene har været, at vi har købt det brugt, brugt det til begge drenge, og så solgt det videre igen. Så på den måde, så har baby-årene ikke været nævneværdigt dyre at komme igennem. Særligt i de store byer er det nemt at købe og sælge brugt, da der er et konstant flow i familier der har/ikke længere har brug for en skråstål, bæresele, kravlegård osv.

En del af de ting, som vi købte brugt, endte med at blive solgt videre til fuldstændig samme pris, efter at vi havde brugt dem til begge drenge. Det er både godt for pengepungen og for miljøet 🙂

Benyt abonnementsprogrammer

Hvis jeg (mod alt forventning) skulle få flere børn, så ville jeg glædeligt kaste mig over muligheden for at købe børnetøj på abbonnement, og slippe for at skulle anskaffe, opbevare og skaffe mig “af med” alt det tøj, som drengene alt for hurtigt voksede ud af. Men der var ikke sådan nogle smarte ordninger, da jeg havde små børn.

Til gengæld havde vi stor glæde af, at vi fik to børn af samme køn, og derfor kunne bruge præcist det samme tøj dobbelt op, men det havde været alle pengene værd at slippe for hele tiden at skaffe næste størrelse, og gemme tøjet i flere år til lillebror kunne passe det. Og det er ikke alle, der rent faktusk har plads til at gemme tøjet imellem hvert barn, og så skal man bruge penge på at købe ekstra opbevaringsplads.

Det er ret grotesk at tænke på, hvor meget tøj, der bliver købt til danske babyer, og blot bliver brugt en enkelt gang eller to, så jeg er kæmpe fan af, at VIGGA har tænkt nyt og skabt en anden vej 🙂

Køb kvalitet

Allerede da drengene var små, købte jeg primært genbrugstøj til dem, men enkelte udvalgte ting blev købt fra ny af, og med fokus på at finde god kvalitet, som ville holde sig pænt længe. Da storebror var baby købte jeg en ulddragt fra ENGEL, og endte med at bruge den hver eneste dag fra sensommer til tidligt forår – til begge børn – og den holdt sig så fin i brug.

Vi boede i en gammel (kold) lejlighed, da drengene var små, så de var konstant i uld fra top til tå. Uld er et fantastisk materiale, men til børn skal det virkelig også kunne holde til en hård hverdag. Jeg købte strømpebukser fra MP til storebror, og han kunne bruge de samme par to vintre i træk (magiske udvidende strømpebukser) og det samme kunne lillebror. Og min guddatter på Grønland arvede dem efterfølgende til at have på under hendes lange bukser, da de ikke var så pæne mere. Det må være det man kalder lang brugstid 🙂

Samme lange brugstid fik vi klemt ud af elefanthuen fra samme mærke, så er det faktisk okay at give fuld pris 🙂 Den, som jeg købte i sin tid, havde en lang dusk på toppen, og jeg har brugt mange lange eftermiddage på legepladser, hvor jeg har betragtet et legende barn og moret mig over den lille hoppende “hanekam” 🙂

Vi har kun købt få flyverdragter fra ny af, da vi har været heldige at arve eller købe virkeligt billigt, når den lokale genbrugsbutik havde “vintersalg”. Men det ene år købte vi en lækker flyverdragt fra REIMA, da alle andre alternativer var forsøgt forgæves, og jeg er virkelig imponeret over, hvor fint den har holdt til begge børn. Den har stadig en enkelt vinter tilbage i sig, så den skal videre ud i verden 🙂

Mit sidste tip er uldbodyerne fra Celavi og Joha, som jeg igen, brugte til begge børn, og kunne sælge videre efterfølgende fordi standen stadig var virkelig fin.

Ryd op og sælg ud

Det er en fordel at sælge ud i tøj og babyting løbende efterhånde, som du ikke har brug for dem mere, også selvom der måske er en efternøler i kortene om nogle år. Selvfølgelig så giver det mening at gemme yndlingstingene, men ofte så ændrer man smag eller behov undervejs mellem hvert barn, så der er ingen grund til at gemme alt “bare fordi”.

Og det er ofte nemmere at sælge tøj indenfor de første par år efter at det har været i brug, da stilen på børnetøj også ændrer sig løbende, og det er ingen fordel at gemme for længe på det.

Det gode er, at hvis der skulle komme et barn mere til, så er det billigt at købe tingene “tilbage” fra cirkulationen, hvis man blot køber brugt igen.

DIY

Jeg har syet og strikket meget af drengenes tøj selv da de var små, og der kunne komme fire par bukser ud af en meter stof, så kunne det virkelig betale sig. Men hvis du kan finde ud af at bruge en symaskine, er det nemmere at reparere ungernes tøj undervejs, hvilket også sparer en del.

Jeg kan også varmt anbefale selv at lave babymos, og snacks til ungerne allerede fra start af, og ikke vænne dem til at deres mad skal være noget særligt, adskilt fra resten af familiens. Drengene har, fra ret små af, blot fået en most version af den almindelige aftensmad, med mindre salt og mere fedt, men ellers det samme mad. Det vænner dem til, at mad smager af en masse forskelligt, og gør perioden, hvor de ikke kan spise “almindelig” mad, meget nemmere.

Samtidig vænnes børnene til, at man spiser den mad som er på bordet, hvilket absolut kommer til gavn senere, så de ikke forventer, at der bliver lavet særmad til dem 🙂

Dyrk gratis aktiviteter

Fremfor at dyrke cafe- eller shoppeture, så har vi slæbt drengene med på legepladser, cykelture, biblioteks- og skovture siden de var helt små. Jeg vil gerne vise dem, at man kan have det sjovt uden at bruge penge. Og så kan det være en særlig oplevelse at tage i svømmehallen eller legeland, og ikke noget som de forventer skal ske hver weekend.

Har du andre tips, som du vil dele?

-0-

 

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

9 In Minimalisme

Om børn og skærme

Midt i mit eget forsøg på at skære ned på min tid med hovedet i telefonen, er vi blevet mere og mere bevidste om, at det gør noget sært ved drengenes hoveder, når de ser for meget på en skærm. Vores drenge er fem og syv, og vi har derfor fået dem efter, at det er blevet forholdsvist normalt at lade børn se på ipad, udover det normale tegnefilm, som vi selv så da vi var børn, og vi tænkte egentlig ikke meget over det starten.

Men i de senere år er det blevet tydeligt, at ungerne hellere vil sidde med en ipad end næsten noget andet – og vi har – på ægte ondskabsfulde-forældre-måde reageret ved at sætte strammere grænser for deres tid ved skærmen. Det seneste halve års tid har vi fjernet den sædvanlige skærmtid i deres weekend-morgener, hvilket – efter lidt tilvænning – har resulteret i, at de begge sover længere, sidder længere ved morgensmadsbordet, og rent faktisk bare går i leg fra morgenen af.

I hverdagene må de – de dage hvor det passer – se lidt tegnefilm eller ipad når de kommer hjem fra skole/børnehave, og så slukker vi i god tid før maden, så de ikke er helt kuldrede når det er spisetid. Det gør, at de hænger ud med mig i køkkenet når jeg laver mad, de snakker, leger, hjælper og snacker, og er meget mere rolige når vi sidder ved bordet og spiser sammen.

Vi har ingen planer om at fjerne skærme helt, og nyder også at se en tegnefilm (eller julekalender i disse dage) med dem og slappe af sammen i sofaen indimellem. Og vi ønsker heller ikke, at de skal skille sig alt for meget ud i forhold til deres venner, men vi er i forvejen et hjem, hvor de voksne næsten ikke ser tv, hvilket har gjort, at de ikke kender til hverken vild med dans, bagedyste eller lignende, hvilket jeg også tror, at de overlever uden 🙂

Som et praktisk eksempel, er vores fredag aften gået fra, at de så disney sjov og røg i seng til, at vi holder spil-aften med tegn og gæt og masser af snacks, og det føles som en federe afslutning på ugen. Og i sommerferien var vi fjorten dage i Italien, hvor der hverken var tv eller ipad-tid, og der kom en kæmpe ro over drengene, som ikke konstant spurgte til, hvornår de måtte se ipad igen. Hvilket også gav os blod på tanden til at fortsætte med lidt strammere grænser end før, og det gør virkelig vores tid med drengene mere rar og markant mindre konfliktfyldt.

Dog skal man være forberedt på, at når man fjerner “pauseknappen”, som en skærm jo er, så kan det kræve lidt mere af een, indtil ungerne har vænnet sig til at finde på noget at lave selv. Siger det bare 🙂

Hvad er dine erfaringer med kombinationen – børn og skærme?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

5 In Minimalisme

Børn og minimalisme

Jeg får tit spørgsmål til, hvordan jeg afvejer mit ønske om at leve minimalistisk, med det at have børn. Og helt ærligt, så blev mine tidligere små-minimalistiske tendenser kraftigt forstærket, da vi fik lillebror og dermed gik ind i et år med to børn under tre, ingen tid til os selv og alt for mange ting på alt for lidt plads. Det var netop i 2012, at jeg faldt over The Minimalists og Zenhabits, og fik sat nærmere ord på min ønske om at have “mindre rod”.

Så drengene har aldrig kendt til andet, end en mor, der rydder op og rydder ud 🙂 Og som jeg skrev om tidligere denne uge, så smitter det positivt af på vores hverdag og dermed også på drengene, når vi formår at holde huset ryddet op og kalenderen overskuelig.

Særlig et sted har det vist sig, at mindre er mere, og det er i forhold til drengenes legetøj. Det er sjovt nok de mest simple (og billige) anskaffelser, som har givet ultimativt mest legetid for drengene. På listen over legetøjshits i huset er:

  • En kasse med plus-plussere, som storebror fik gratis af den familie, som vi købte den første køjeseng af. De kan samle og skille de små brikker af i timevis, og mange af vores gæster bliver også lidt fanget af byggeriet.
  • En kasse med beyblades, der er en slags snurretoppe, som det handler om at få til at holde sig igang længst tid. Alle er købt på den blå avis.
  • Et puslespil på 200 brikker med et billede af hele verden, som efterhånden må være blevet samlet mere end 100 gange. Det kostede den nette sum af 25 kroner i een af mine yndlingsgenbrugsbikse i vores gamle hood. Drengene har mildest talt et højt energiniveau, men heldigvis kan puslespil fange dem, og give os lidt ro.
  • En kasse med en samling Gormitier og to gormiti-borge, købt på den blå avis i sommers. Gormitier er nogle små trolde-lignende figurer, som sætter særligt lillebrors fantasi i fuld fart.
  • Og et spil UNO, som vi købte for 5-6 år siden og som har været med på alle rejser siden. Spillet er efterhånden dobbelt tykkelse af slid, men det virker stadig fint 🙂

Drengene har naturligvis også fået deres del af blip-blop-legetøj og skrækkelige plastikdimser i gaver gennem årene, men de holder sjældent fokus på det længere tid end det tager at pakke gaven op. Derefter forsvinder interessen hurtigt, og de vender tilbage til det legetøj, som de allerede har og er glade for.

Jeg kan også mærke, at det er nemmere for drengene at falde i leg på deres værelser, når værelset er holdt nogenlunde ryddet og sorteret, og det er nemmere for dem at finde deres ting. Og nej – vi kører absolut ikke den kliniske hvide stil på børneværelserne og der er intet matchende farvetemaer – men vi prøver at sørge for, at der er plads til deres leg ved at fjerne det legetøj, som de ikke har leget med længe.

Vi inddrager dem selvfølgelig i oprydningen, og selv lillebror har lært at mærke efter, hvad han gerne vil beholde stående fremme og hvad han er ligeglad med, og som kan lægges væk. Sidst vi ryddede op på hans værelse foreslog han selv, at vi kunne tage en kasse dyr med til hans børnehave og give til de små på stuen, og han var stolt da han afleverede dem dernede. Jeg tror det er en gave at give sine børn evnen til at skille sig af med ting, som ikke længere har værdi for dem, og allerhelst give dem videre til nogen der kan få glæde af dem. Så ender de måske ikke med en kælder og et loftsrum fyldt med ligegyldige ting 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

0 In Minimalisme

Børn og minimalisme

At få børn er en stor udfordring (også) hvis man er minimalistisk  af sind. For det at udvide husholdningen med et eller flere børn skaber alt andet lige behovet for flere ting og gode betingelser for rod. Udfordringen med første barn var at undvige de gængse forestillinger om hvad man har brug for når man får børn. En tur i Babysam kan gøre enhver kommende forældre bekymret for, om barnet vil overleve hvis det ikke har matchende sengetøj, skiftepude og barnevogn. Vi prøvede, både med første og andet barn at gennemskue hvad vores behov reelt var. Men generelt endte vi med at købe lidt for mange ting, vi aldrig fik brugt. Til gengæld er jeg glad for at vi gik den minimalistiske vej for så vidt angår puslepladsen. Her har behovet været: Stofbleer, skumklude (vådservietter til tur), fedcreme til tør hud og til frostramte kinder, eight hour creme til rød numse (ja den er fyldt med parfume og parabener, men de få gange den har været i brug går det nok – og den virker på vores børn), en bad/shampoo-sæbe beregnet til børn, og intet andet.

Vedrørende spisning så købte vi fra start af et par plastiskhagesmække (med opsamlingsrande) som kan tørres af efter brug. Man sparer en masse tøjvask og de har været brugt til begge børn. Og vi købte en bunke vaskeklude til at vaske munnd/hænder/bord efter spisning, og har dermed sparet en halv regnskov i køkkenrulle. Det skaber selvfølgelig lidt mere tøjvask.

I forhold til minimalisme var vi heldige at barn nummer to også var en dreng, og det sparer os enorme mængder penge og tid at vi ikke skal ud og købe ny garderobe. Når lillebror vokser ud af tøjet går vi blot i kælderen og finder næste størrelse frem. Når vi køber nyt til lillebror er det fordi vi finder noget rigtigt fint, så det er af lyst og ikke fordi vi mangler. Hjemmestrikken bliver også genbrugt og det er ekstra dejligt at finde det frem igen og lade det varme lillebror også.

Et sted vi ikke har sparet har været på hjemmestrikkede tæpper, der har vi efterhånden fået samlet tre sammen. MEN det ene er råhvidt og til lidt finere brug, det tynde blå til hverdagsbrug og det tykke stribede til gåture med begge drengene puttet godt til i klapvognen. Så egentlig var det ikke eet tæppe for meget 🙂

1 In Vaner

Det er ikke mig, det er dig …

Jeg har skrevet, og tænkt så meget over dette emne, og jeg ender stadig med at gå i ring om den varme grød aka den skinnede skærm. Lige siden hele internettet flyttede ind på min telefon og ned i min lomme, har jeg kæmpet for at skabe en fornuftig grænse mellem at være online og offline.

Hele tiden har jeg bildt mig selv ind, at hvis jeg tog mig sammen, så kunne jeg lade være med konstant at tjekke nyheder, sociale medier eller statistik for min blog (ja, så overfladisk er jeg). Men selv de mest standhaftige planer om detox og digital afvænning har kun gjort min konstante scrolling værre. Jeg kan efterhånden se visse mønstre, hvor jeg bruger sociale medier til at dulme følelser og undlade at forholde mig til svære ting. Og jeg har vænnet mig til, at selv den mindste pause eller stilhed bliver fyldt med andres ord eller tanker, så jeg slipper for at kede mig blot et minut. Og når man tænker på, at jeg efterlyser mere tid og ro, så er ironien ikke til at overse.

Det nemmeste i min situation ville være at skifte til en dump-phone og helt undgå fristelserne. Men jeg vil ikke undvære at dele mine tanker her på bloggen og på instagram, og jeg er vild med det fællesskab, som facebook-grupper kan skabe på tværs af landet. Men jeg ved, at internettet skal have en meget mindre rolle i mit liv – jeg vil have mere analogt liv tilbage. Jeg savner telefonsamtaler, og bøger … åh altså … alle bøgerne. Det kræver nye vaner helt ind på rygraden, hvilket er vildt hårdt. Men jeg ved, at jeg kan, for jeg har gjort det een gang før.

Tv-narkoman

Da jeg flyttede hjemmefra fik jeg en vane med at se tv hver aften. Jeg kendte sendefladen på de fleste kanaler og havde særlige programmer, som jeg så de enkelte dage. De fleste kan vel stadig huske flow-tv, hvor nogle andre lagde ugens tv-plan for os 🙂 Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor mange, mange timer jeg har brugt foran skærmen i de år. AV. Men da vi fik børn, og jeg samtidig genopdagede (?) min kreativitet og gerne ville strikke og sy, så besluttede jeg mig for, at tv-kigningen måtte ofres. Og jeg vænnede mig fra automatisk at tænde for tvet når drengene sov, og satte mig istedet til symaskinen eller “til” strikketøjet med en podcast eller musik i ørene.

Nu ser jeg virkelig sjældent tv, blot en tegnefilm med drengene indimellem eller et afsnit big bang theory eller en nøje udvalgt film med kæresten. Så mine aftener er frie til at blogge eller strikke, hvilket er den rene luksus for mig. Men til gengæld så har jeg tillagt mig en virkelig dårlig vane med at tjekke min telefon konstant, både i løbet af dagen, om aftenen, når jeg vågner, lige før jeg skal sove osv. Du kender det måske selv. Og det skræmmende er, at når jeg tjekker telefonen så ofte, så er der ganske sjældent sket noget nyt.

Sucker for dopamin

Det eneste jeg opnår er, at jeg har vænnet mig til at alle små pauser, svære øjeblikke eller kedelige opgaver, kan blive afbrudt af det lille dopamin-hit, som det giver at tjekke telefonen. SUK. Så jeg har taget een af mine yndlingsforfattere Cal Newport i ed, og jeg tager kampen op mod telefonens løfter om adspredelser og flugt.

Det kan virke overdrevet at indføre skrappe grænser for skærm-tid, men når man læser bare lidt om, hvad de konstant afbrydelser gør ved ens evne til at fokusere, bliver jeg skræmt. Og jeg kan tydeligt mærke, at min evne til at fordybe mig i en bog, film og endda en samtale bliver markant forringet, når min telefon er i nærheden. Den lover et hurtigt dopamin-fix og adspredelse fra ethvert kedeligt øjeblik.

Pseudo-arbejde

Jeg kan også mærke, at det kan føles som om, at jeg reelt er aktiv, når jeg er tilstede på de sociale medier. Jeg føler, at jeg spreder budskabet om min blog, om det gode liv med minimalisme og om det grønne, bæredygtige liv. Men alle opslag på sociale medier forsvinder hurtigt igen, og intet er så blivende, som den bog jeg har i maven og gerne ville have skrevet. Men den skriver ikke sig selv, imens jeg hænger ud i det digitale fællesskab. Desværre.

Planen

Jeg har selvfølgelig en plan, og jeg testede faktisk metoden lige før jul og de ret faste rammer for skærm-tid (ja, ligesom børnene) hjalp mig med at styre skærm-misbruget. Jeg kalder planen for X + 12, hvilket blot betyder, at jeg kun tjekker sociale medier, privat e-mail, kommentarer på bloggen osv. to gange i døgnet. Tidspunktet X er første gang, hvor jeg tjekker telefonen om formiddagen fx kl. 9.00, og så er næste (og sidste) tidspunkt kl. 21.00.

Resten af tiden skal telefonen ligge langt væk fra mig, og jeg bruger den kun til at ringe fra eller skrive beskeder (som i gamle dage ). Det er vigtigt, at X-tidspunktet ikke ligger som det første når jeg vågner. Ved at være vågen en time eller to før jeg tillader nyheder/sociale medier at sætte tonen for min dag, ved jeg, at dagen bliver markant bedre 🙂

Jeg følger X + 12 resten af ugen, og så giver jeg en update på om det har gjort en reel forskel for min følelse af fokus, overskud og ro 🙂

Vil du være med?

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

2 In Minimalisme

Faste pladser og andre minimalisme-hacks

Da jeg “opdagede” minimalisme i 2012, var det af ren nød. Jeg sad med en lille (sur) baby og en større (sur) to-årig, og var presset af for lidt tid og alt for mange ting (læs: rod) i vores lille lejlighed. Lillebror ville kun have sin mor, og jeg ville gerne have lidt fred og ro, så det var en ret frustrerende periode.

I en af lillebrors få, korte lure stødte jeg på bloggen The Minimalists, hvor Ryan og Joshua netop skrev om at genfinde det gode liv med færre ting, færre forpligtelser og mere ro. Ja tak. Så jeg kastede mig optimistisk ud i at rydde ud i vores ting, så vi kun havde det tilbage, som vi rent faktisk brugte eller holdt af. Første ting, der forlod hjemmet var en ekstra kartoffelskræller, som aldrig blev brugt, fordi den var skrækkelig at arbejde med, men som stadig lå og fyldte i en skuffe, som næsten ikke kunne lukkes.

Da jeg flyttede fokus videre til klædeskabet, så gik det egentlig fint med at rydde de ting ud, som jeg ikke brugte mere. Men der kom stadig mere tøj ind i skabet, fordi jeg ikke ændrede mine shoppe-vaner og stadig købte nyt tøj ved de fleste sæson-skifter, fester, udsalg osv. Så jeg startede mit købestop i januar 2014 for at stoppe nyt tøj fra at komme ind i skabet, så jeg rent faktisk fik glæde af mit arbejde med at rydde ud. Nu fem år senere nyder jeg at skabet kun indeholder få stykker tøj og kun favoritter. Det er nemt at overskue og hver dag finde noget, som jeg har lyst til at have på 🙂

Det kan lyde frelst, men at leve minimalistisk, har gjort vores hverdag, så meget mere rar, både for børn og voksne. Med færre ting i huset, bruger vi mindre tid på at rydde op og gøre rent. Det er nemmere at acceptere de dage, hvor hele huset flyder med spil, lego og legetøj, for vi ved, at det går hurtigt med at rydde tingene på plads, når alt har en plads at finde tilbage til. Og med faste pladser til nøgler, huer og vanter, er det blevet markant nemmere at komme ud af døren til tiden, hvilket i en børnefamilie (ihvertfald vores) kan være lidt af en udfordring.

Et andet minimalisme-hack, er husmor-runden, som jeg har skrevet om før. Nemlig den tur igennem huset, som udføres af husmoren – eller husfaren – om aftenen, som sørger for at næste dag starter godt ud.

Dagens sidste minimalisme-hack er taknemmelighed. Ved at være glad for det du allerede har, er det nemmere at bryde vanen med konstant at anskaffe nye ting. Reklamerne mister sin magt, når du er glad for de ting du har 🙂

God søndag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

3 In Minimalisme

Minimalisme-hacks til en rolig december

Jeg ved ikke med dig, men jeg gider ikke en december, som kræver en ekstra ferie at komme sig over. Og al snak om julestress kan vi i fælleskab godt pakke væk. Som jeg skrev om tidligere, så holder vi vores julerier på et niveau, hvor hele familien synes det er hyggeligt, og kan følge med. Jeg tror, at det falder i samme kategori som snakken om stressede børnefamilier, som så samtidig føler det nødvendigt at renovere hus, gøre karriere, træne til maraton, samtidig med at børnene skal gå til tre fritidsaktivteter. Min tanke er, at mindre kan gøre det. Men jeg er jo også en gammel garvet (doven) minimalist 🙂

Vores minimalistiske december-hacks er:

  • Vi forventningsafstemmer i familien, hvad der er vigtigt for julestemningen, og hvad der ikke er.
  • Vi bager ikke småkager eller laver konfekt, men går all in på havregrynskugler og hjemmelavede æbleskiver. Hvorfor bruge tid på at lave noget, som vi egentlig ikke får spist.
  • Vi deltager ikke i alle potentielle arrangementer, men vi er 100 procent til stede når vi tager afsted. Idag var vi til julefest på mit arbejde og gav den gas med musik, gaver og æbleskiver. Imorgen skal vi besøge familie og i svømmehallen, så altså intet juleagtigt dér.
  • Vi går all in på det julepynt vi allerede har. Det er hverken kønt eller farvekoordineret, men det siger jul for os, og kræver ikke, at vi anskaffer nyt.
  • Vi giver/modtager så få gaver som muligt, men hygger os med at købe/lave dem. Vi skriver en liste i fællesskab og fordeler gaverne imellem os, og så bliver de købt i een omgang. Det er overskueligt, og ganske hyggeligt, når man fjerner stressen fra ligningen.
  • Siden drengene var små, er nissen flyttet ind i december (a la den lille nissedør, som så mange andre steder) og nissen lægger en lille gave hver dag, enten oplevelser, fælles aktiviteter, lidt sødt, en ting som de skulle have alligevel (fx skoleting) eller et spil/bøger/legetøj, gerne købt brugt, men ikke nødvendigvis. Det kræver max en times indkøb/planlægning pr år, og lidt tankevirksomhed hver aften og det er simpelthen så hyggeligt at høre drengene vågne op med spænding om, hvad “nissen” har fundet på.
  • Vores nisse driller ikke. Ideen er sød nok, men det gider jeg ikke, så der nedlægger jeg veto. Det må de brokke sig over når de bliver voksne, sammen med alt det andet 🙂
  • Vi voksne prioriterer at få trænet i juledagene. Og prioriterer gåture i naturen med drengene, når det er muligt. Det gør alting bedre 🙂
  • Jeg satser på at holde sukkerstoppet også igennem julen, hvilket sparer mig en slankekur i januar, og det kan også noget 🙂

Har du særlige minimalistiske tricks til julen, eller går du med glæde all in på det hele?

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

0 In Et bæredygtigt liv

Frugal friday a la big spender

I dagens anledning (læs: Black Friday) vil jeg gerne bruge Frugal Friday til at dele en række ting, som jeg har brugt penge på, som rent faktisk skabte lykkes hos mig:

  • Vores hus. I 2015 flyttede vi ud af byen til et mindre bysamfund, i et nybygget lille rækkehus. Det var det dyreste køb, som vi nogensinde har foretaget os, men er ALLE penge værd. Vi er alle fire faldet godt til i det nye hood, huset er nemt at holde og ikke dyrere end, at nu hvor vi har betalt banklånet af før tid, har vi næsten samme “husleje”, som vi havde i vores gamle lejlighed.
  • Apropos flytning, så købte vi i 2016 to gamle kernelæder sofaer på dba.dk, og jeg bliver glad hver gang jeg får øje på dem. De passer til huset, til os og så nyder jeg tanken om, at de allerede har en lang historie bag sig. Den ene sofapude har allerede være til reparation, og jeg har tænkt mig at kæmpe for at holde dem brugbare i mange år endnu.
  • Alle rejser med mine drenge. Siden drengene 1 og 3 år har vi været på en årlig skiferie til Norge. Sommerferierne har indtil for nylig foregået i DK på camping, men de sidste år har vi kørt til Italien, og når drengene bliver lidt større har vi planer om at tage endnu længere væk. Så det er klart en prioritering for os at bruge penge på ferier, så længe vi kan lokke drengene med os (lige nu har de ikke et valg 🙂
  • Cykler. Vi er en cykelglad familie, og drengenes cykler igennem tiden har nok været dyrere end gennemsnittet for danske børn, men de er primært købt brugt, solgt videre igen og bliver brugt utroligt meget. Tit som en erstatning for bilkørsel, så det passer mig fint.
  • God, sund øko mad. Jeg er næsten hysterisk, når det gælder om ikke at smide mad ud. Det er simpelthen en ineffektiv brug af ressourcer, som jeg nærmest ikke kan leve med. Men jeg bruger gerne penge på lækker, sund mad, og nyder at vore drengene er (moderat) altspisende, og at jeg nyder tanken om, at mine børn er bygget af god, nærende mad.

Mit projekt med denne blog (og mit liv generelt) har aldrig været at bruge færrest muligt penge, men netop at bruge pengene der, hvor det skaber størst mulig glæde for mig og mine. Og droppe alt forbrug, der er dikteret af reklamer eller “hvad-man-burde”. Jeg køber primært genbrug, og kun ganske få ting i løbet af et år, og jeg mangler intet 🙂

Iøvrigt, så er vi nu over 4400 medlemmer i verdens bedste facebook-gruppe, som netop handler om alternativet til hovedløst forbrug, så der er heldigvis en form for modbevægelse igang. Det er en rar følelse nu, hvor Black Friday går direkte over i overflods-december. Bare husk, at købestop er den ultimative f…-finger til præmissen om, at vi mennesker bare lever for at være dygtige forbrugere, der skaber mere og mere vækst. Det bliver et nej tak herfra.

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

6 In Økonomi

Black Friday er ikke problemet

Det er blevet så nemt, og lidt oppe i tiden at hade Black Friday, og jeg har da også selv pippet lidt i den retning gennem tiden. Men faktisk, så er det ikke Black Friday i sig selv, der er problemet. Black Friday virker blot som en forstærker for de forbruger-tendenser, som i forvejen hersker i det enkelte menneske.

Så hvis du er en bevidst forbruger, så vil du måske bruge Black Friday til at få 25 procent på en vinterjakke, som du i forvejen havde planlagt at købe, og rent faktisk mangler. Hvis du er en non-shopper, så køber du ikke noget denne dag, ligesom alle de andre dage. Og hvis dit gear er sat ind på overforbrug, a la mere vil have mere og lykkes findes i webshoppen, så giver du det nok ekstra gas denne dag.

Men det er for nemt at skyde skylden på en enkelt dag. Black Friday får os bare til at melde rent flag, og komme ud af busken som den slags forbruger vi nu engang er. På godt og ondt. Hvis Black Friday, som koncept forsvandt igen som dug for solen, så ville vi stadig have en overforbrug/brugogsmidvæk-kultur, og før den forsvinder, så er vi stadig på vej ud over kanten rent ressourcemæssigt.

Og så mangler vi lidt at tale om privilegie, igen. For det er nemt for mig, en (forholdsvist) velbetalt, akademikertype at rynke på næsen af lange køer foran butikkerne, tilbudsjagt og frygt for at gå glip af et lave priser. Men jeg tror da, at der er mere end een i køen, som er ude og købe børnenes julegaver og hvis økonomiske liv gøres lidt nemmere af, at der er noget at spare denne dag.

Men mon ikke de fleste af os, almindelige og uperfekte mennesker, kan have godt af at tænke en ekstra gang over, hvorfor vi jagter de lave priser, mangler vi virkelig flere eller nye ting, eller kan vi bare lade være med at købe noget nyt. Også denne dag?

For at citere min yndlings-radiovært Dave Ramsey: “We buy things we don’t need with money we don’t have to impress people we don’t like”. 

Lad os bare lade være.

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin