4 In Frugal Friday

Frugal friday

Så er vi nået til ugens lille opsummering af store og små bæredygtige, nøjsomme hverdagshacks fra ugens løb. I denne uge har vi/jeg:

  • Gået i gang med at strikke en ny sommertop, der bliver en kopi af en gammel yndlings, så jeg glæder mig allerede til den er færdig.
  • Klippet mit eget hår, altså kun spidserne, men det kan nemt udskyde turen til frisøren med en måned eller to, og det er også penge (og tid) sparet.
  • Ønsket mig ting til min fødselsdag, som jeg alligevel ville have købt selv og rødvin 😊 Så jeg fik kun brugbare ting og intet, der fylder op eller skal støves af.
  • Fået feriepenge og bonus udbetalt, og alle pengene er – sammen med et sædvanlige beløb – blevet investeret i aktier. Efter små 10 måneder som investorer har vi efterhånden fået sammensat vores egen strategi, og har også fået den testet godt af efterhånden. Jeg har bedt søde Sarah fra Ophelia Invest om at dele lidt af hendes viden om, hvordan man kommer i gang som helt nybegynder investor, da jeg har fået en del spørgsmål her på bloggen og jeg føler mig slet ikke kvalificeret til at svare på dem. Så jeg har spurgt en voksen 😊
  • Inspireret af mit nye projekt, har jeg været alt mit tøj igennem og opdaget, at jeg mangler flere sommertoppe. Jeg har allerede stof liggende, og planer om at redesigne en gammel top, så jeg burde kunne nå i mål med sommergarderoben uden at købe nyt. Hvis du skulle være i tvivl, så jeg er kæmpe fan af at kunne de mest basale sy-tricks, det kommer så tit til gavn, både med mit eget tøj og drengenes.

Iøvrigt så består aftenens menu af tomatsuppe, der både udrydder en håndfuld kedelige gulerødder fra køleskabet og en klat flødeskum fra fryseren fra weekendens fødselsdagsfejring. Til suppen skal vi have nybagte boller a la verdens nemmeste opskrift, som blev spædet op med en rest havregryn med mælk og rosiner fra lillebrors morgenmad, og sådan fik vi også bekæmpet madspild idag 🙂

Hav en dejlig fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Ida
    4. maj 2019 at 0:52

    Jeg har lige købt en håndsæbe dispenser som skummer sæben. Man kan nøjes ned ¼ sæbe:vand. Er meget tilfreds med at spare på sæben #lidtharogsåret 👍🏽😆

    • Reply
      Jane
      5. maj 2019 at 19:54

      Ja for søren, sådan een havde vi også engang – det skal vi da se at få købt igen, det gav en kæmpe besparelsen på sæben. Særligt med mindre børn, der godt kan være lidt ivrige med pumpen 🙂 Tak 🙂

  • Reply
    Maria R
    4. maj 2019 at 10:22

    Kan man fryse flødeskum og bruge det i suppe efterfølgende? Hvor ER det smart!

    • Reply
      Jane
      5. maj 2019 at 19:53

      Det kan man nemlig, og det er SÅ smart 🙂

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.