4 In Vaner

Om at blive kommentator i mit eget liv …

Jeg har hængt meget ud med Cal Newport i den seneste tid. Han har netop udgivet bogen Digital Minimalisme, og har derfor været gæst i en række podcasts, hvor han taler om at skære kraftigt ned for det digitale liv, særligt de sociale medier. Cal har aldrig selv været på hverken facebook, instagram, twitter eller lignende platforme, der “lever af” at stjæle vores opmærksomhed.

Og i podcasten Hurry Slowly kommer værten med en rigtig fin betragtning, nemlig at hvis man giver sociale medier for meget plads i sit liv, så ender man i en slags kommentator-rolle, hvor man konstant tænker i historier, billedredigering og vinkling af de situationer, som man befinder sig i. Fremfor bare at være – på terrassen i solen, med familien til påskefrokost eller ude og spise med venner.

Jeg kunne tydeligt mærke, at hendes kommentar rørte noget i mig. Jeg er jo ret aktiv på Instagram, men jeg har valgt at holde børn og kæreste ude af mit feed, og skriver primært om strik, minimalisme eller husmor-klimaaktivisme. Men jeg føler også trangen til at vinkle mine billeder, og tænker over, hvilken historie jeg gerne vil fortælle #roligmorgen #tidtilkaffe 🙂 Det er jo ikke bedre, end #blessed eller #mitguld. Pointen er, at jeg ender med at bruge energi på at se mig selv udefra, og netop i en tid, hvor jeg har brug for at centrere mig mere i mig selv, og finde ro.

Jeg har ingen forkromede løsninger. Cal anbefaler helt at droppe sociale medier, men det er jeg ikke klar til endnu. Så lige nu tænker jeg bare, og øver mig i det analoge #overandout.

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    karen marie hansen
    17. april 2019 at 19:53

    det er en svær balancegang, for sociale medier er jo også en måde at få det gode budskab (vi er nødt til at forholde os til klimaforandringer!) ud til flere mennesker. Så hvis alle hopper af de sociale medier, hvordan får man så holdt kommunikationen i gang? Jeg ved godt at menneskeheden har klaret sig fint uden, men med internettets eksistens må man realistisk også forholde sig til at udvekslingen af information går hurtigere, og derfor er det nok ikke realistisk at ignorere sociale medier, i hvert fald ikke hvis man samtidig ønsker at kommunikere med en bredere målgruppe end sin nærmeste omgangskreds. Jeg tror min personlige løsning er at være opmærksom på at nyde solnedgangen, i stedet for at overveje hvilke hashtags der hører til 🙂

  • Reply
    Mille Nordstrand
    18. april 2019 at 5:21

    Alternativet er at opererer på en hjemmeside, hvor man ikke lige kigger de seneste 50 opslag igennem fra alle mulige andre. Ulempen er at man så lukker sig om sig selv… personligt er mit tidsforbrug på FB og Insta for højt, selvom jeg har sat tidsgrænse på mobilen

  • Reply
    Johanne
    18. april 2019 at 7:40

    Jeg er så meget blevet kommentator i mit eget liv. Men er det ubetinget dårligt? Jeg synes også det leder til refleksion…
    Og ja, kunne da godt trænge til pauser fra so-me en gang i mellem, men hvad er alternativet – især hvis man gerne vil drive en moderne business med småt markedsføringsbudget.
    Der må jo være nogen der deler hans budskaber på so-me, hvis ikke ham selv, hvem så?

  • Reply
    Om at rekalibrere sit fokus – Project Handmade
    18. april 2019 at 19:31

    […] apropos mit skriv igår, så prøver jeg at være bevidst omkring, hvor jeg retter mit fokus i disse dage. En af grundene […]

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.