3 In Minimalisme

Puds Marie Kondo på din privatøkonomi …

Efter at Marie Kondo og hendes magiske oprydning indtog Netflix i januar, så kender de fleste efterhånden til minimalisme som en metode til at rydde op i hjemmet. Men minimalisme kan også bruges til at rydde op i dine forbrugsvaner, så du kun bruger dine penge netop der, hvor det giver mening for dig.

Basalt set, så kan minimalisme koges ned til rådet: At fjerne alt overflødigt fra dit liv, så du kun har det (for dig) væsentlig tilbage. Samme princip kan bruges på din økonomi, hvis du benhårdt stopper med at bruge din penge der, hvor de ikke giver massiv glæde for dig. Så vil der automatisk blive penge til overs, som du kan kanaliserer i retning af det, som er vigtigt for dig.

For mig giver det mening kun at købe ganske få nye ting, og primært som erstatning for ting eller tøj, som er slidt op. Jeg gider ikke rende rundt i butikker lørdag efter lørdag, for at lede efter “noget nyt”, når jeg allerede har alt, hvad jeg behøver. Og jeg elsker genbrug, som føles som skattejagt. Til gengæld bruger jeg gerne mine penge på god, sund mad, rødvin og ferier med mine drenge.

Men selv efter rejser og rødvin, så har vores økonomiske valg gjort, at vi kan investere halvdelen af vores løn, næsten hver måned. Hvilket førte til dette fine billede i Politiken 🙂

Men det krævede en længere periode med fuldt købestop, hvor jeg fjernede alt overflødigt forbrug, før jeg kunne mærke tydeligt, hvad der gav mening for mig. Og jeg var en dygtigt opdraget forbruger, som følte, at det var nødvendigt at købe nyt tøj, når sæsonen skiftede, selvom jeg havde fint tøj liggende i skabet allerede. Heldigvis er jeg for meget en gammel hippie til at tage mig af, hvilken farve eller hvilket snit, som “moden” dikterer 🙂

Det kan være hårdt arbejde at fjerne indgroede forbrugsvaner, men ved at skifte de ubevidste forbrugsmønstre, ud med et mere bevidst/tilvalgt forbrug, kan du spare penge hver måned og bruge overskuddet til at arbejde mindre nu – eller investere pengene – så du kan arbejde mindre senere.

Og allervigtigst, vil du efterhånden kunne skifte mindset fra at være en forbruger til en investor., så dine penge kan arbejde for dig – og for en grøn fremtid, hvis du også er en gammel hippie som mig 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Linda
    20. marts 2019 at 13:12

    I min husstand har vi altid levet, synes vi, godt. Vi spare op, er på ferie, og har aldrig smidt mad ud. Vi har kort sagt altid levet som der er hot i øjeblikket, uden at tænke over det. Det har bare altid været vores holdning. Hver gang at jeg læser, at du lægger halvdelen af din løn til side, er dette noget jeg tænker over hver gang. Jeg tænker i forhold til dem som ikke har en høj løn fx butiksansatte eller dem førtidspension pga. sygdom. Så lyder det flot at kunne sætte halvdelen af sin løn til side. Det må være noget nemmere at lægge til side, hvis man tjener 40.000 i forhold til hvis man kun tjener 20.000. Jeg kan da se i vores husstand med 2 teenagere på 15 og 17, der dykker masser af sport (den ene 6 gange om ugen) at der bliver spist væsentligt mere og at altid er dyre i forhold til da de var små. Der er skoletur/udlandstur næsten hver år. Jeg er slet ikke utilfreds med at jeg ikke spare så meget op lige nu, indtil de er flyttet. Men tænker da at vores samfund bliver mere og mere delt. Den der tjener og godt og kan investere og så den der kun lige kan få økonomien til at løbe rundt.

    Det er slet ikke ment som et surt opstød, det er bare min undren.

    • Reply
      Alette
      19. juli 2019 at 11:14

      Jeg får 14.000 kr/mdr min mand for 20.000. Vi har 3 børn på 1½, 8 og 12. Selvfølgelig er det nemmere at lægge penge tilside, hvis man har høj løn og lavt forbrug, men lav løn med lavt forbrug kan også give en del. vi ligger ca. 4-6.000kr til side hver mdr. Vi bruger især madplan (madforfattigroeve.dk) og så har vi gennemgået vores økonomi ved at lave en “21 day challange ” -noget kunne vi bruge andet ikke (http://earlyretirementextreme.com/day-1-finding-a-place-to-live.html) se oversigten nederst i venstre side.
      Vi snakker meget om økonomi hjemme, om forbrug og valg af forbrug. Vi kan især mærke det på børnene, at de er blevet mere opmærksomme på at ting koster penge -og gratis/genbrugs ting kan give andre glæder senere.
      Vi har kun været i gang i 1 år. og har sparet 60.000kr op.

  • Reply
    Jane
    20. marts 2019 at 20:23

    Hej Linda. Det kan jeg faktisk godt forstå, at det må få dig til at stoppe lidt op, og jeg håber også har fortalt, at det ikke er en mulighed, som jeg tager for givet … http://projecthandmade.dk/2019/02/08/om-privilegie-blindhed/

    Men samtidig, så er vores økonomiske situation også et resultat af nogle valg, om køb genbrug, køb af billigere hus, madplaner, brugt bil, billige ferier osv. Men jeg ved absolut godt, at vi har en fordel ved at vi er dobbelt indkomst hjem, og med akademiker-lønninger. Men jeg vil påberåbe mig retten til at tale ind i, at det gode liv ligger i et mere bevidst forbrug, desuagtet at jeg har en høj lønning 🙂 Og til at dele mine erfaringer med privatøkonomi, minimalisme og investeringer, og jeg håber, at du tager hvad du kan bruge – og bare lader resten ligge 🙂

    I verdens bedste facebook-gruppe (“Minimalisme og købestop”) deles erfaringer på tværs af økonomisk formåen, så der kan jeg anbefale dig at kigge ind 🙂 God aften.

  • Skriv et svar til Jane Cancel Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.