4 In Fra forbruger til investor

Fra forbruger til investor

Jeg har længe gerne ville dele min rejse, fra at være forbruger, hvor jeg brugte rub og stub af hvad jeg tjente (men dog aldrig mere). Til at have et investor-mindset, hvor jeg kun bruger penge på det nødvendige og det som gør mig glad, og investerer resten for at skabe mere frihed i mit liv.

Fra starten af mit projekt, havde jeg ingen planer om, hvad der skulle ske, når den værste ild-i-håret-gæld var væk. I starten troede jeg, at gældsafbetalingen blot ville stå på i en periode, hvor jeg ville leve på en sten og ”overleve” og så vende tilbage til mine normale forbrugsmønstre efterfølgende. Men da det gik op for mig, at det gode liv lå gemt i et (meget) mere beskedent, og mere bevidst forbrug, ønskede jeg ikke at gå tilbage igen. Dermed opstår der nu den naturlige bivirkning, at der er penge til overs hver måned.

Og de penge er jeg begyndt at investere i aktier, så de kan avle flere penge, og jeg samtidig – helt uden at forbruge unødvendigt – kan bruge mine penge til at stemme for den verden, som jeg gerne vil se. I vores snakke om at skære ned for forbrug, ikke spilde mad og generelt leve bæredygtigt i verden, så glemmer vi nogen gange det større billede. Nemlig, at ved at investere vores penge i grønne virksomheder, der gør verden bedre, så får vi endnu større indflydelse, end hvad affaldssortering og kortere bade kan give.

Så det er min plan, at fortsætte fokus på at leve bæredygtig, nøjsomt og godt, og investere overskuddet i grønne virksomheder – og jeg vil gerne have flere med. Så jeg vil gerne udfordre jer, og mig selv, over de næste uger til at følge Fra-Forbruger-Til-Investor-Manifestet (ja, fint skal det være 😊).

Manifestet

  • Hold fuldt købestop. Køb kun det allermest nødvendige, mad/medicin, og lad ellers dankortet blive i lommen.
  • Ryd op i dine ting, og sæt alt det til salg, som du ikke elsker eller reelt bruger.
  • Opret et depot hos Saxo Investor, Nordnet eller en anden lignende platform.
  • Hver gang du har sparet/solgt for 1000 kroner, køb aktier for samme beløb.
  • Geninvestér det udbytte du får fra aktierne.

Og se, hvor længe du kan fortsætte – jo længere du bliver ved – jo større bliver din grønne pengemaskine 🙂

Hvis du følger med her på bloggen, så vil jeg skrive mere om sparetips, valg af platform, valg af investeringsformer og hvordan min egen portefølje udvikler sig.

God lørdag derude.

PS. Jeg har oprettet et event i verdens bedste facebook-gruppe, så vi kan evaluere hvordan første uge er gået. Og hvis du vil vide mere om investering generelt, så kan jeg anbefale at joine Kvindelogen Investeret 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

4 Comments

  • Reply
    Maria
    16. marts 2019 at 19:27

    Glæder mig til at høre mere om dine investerings-erfaringer. Er selv lige begyndt, men er absolut grøn 😊

    • Reply
      Jane
      16. marts 2019 at 20:41

      Mange tak, vi kan blive klogere sammen 🙂

  • Reply
    Karen Marie
    17. marts 2019 at 6:40

    Saxo Bank (og sikkert mange andre) er ikke ligefrem kendt for at være miljøvenlig, Ved du om der findes platforme til at investere aktier med, der er associeret med bæredygtighed?

  • Reply
    Sidsel
    17. marts 2019 at 19:12

    Det lyder spændende! Jeg vil gerne lære mere (om depot, fonde, aktier og det hele), og blive klar til at investere. For mig er det nok stadig nogle måneder ude i fremtiden, men jeg glæder mig til at læse og følge med!

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.